Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nizam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mzam
Nobel-stiftelsen
oprettet som selvejende stiftelse.
Betydelig samling af ældre malerier, især
nederl. og ital., samt da. fra 19. årh. Egen
bygn. 1903.
nizäm [ni’za:m] (eng. [nai’zäm]) (pers.
nizåm regent), titel på herskeren i
Hyderabad, Indien.
NizamI[nezo:’mi:] (1141-1202),pers.digter,
skrevromantisk-episkedigte;
Iskandarnä-ma (bogen om Alexander (d. St.)) bygger
på æventyrlige forestillinger. Haft Paikar
(de 7 skønheder) beretter om
sassanidekon-gen Bahram Gör (beg. af 5. årh.) og hans
7 favoritinder. N er en af den pers. litt.s
største stilister og en fremragende
skildrer af elskoven.
Nizjnij Novgorod [’ni3ni ’navgarot]
(russ: nedre nyby), til 1932 navn på
byen Gorkij, Sovj.
Nizjnij Ta’gil [’ni3ni-]( by i RSFSR, Sovj.,
i Ural NNV f. Sverdlovsk; 160 000 indb.
(1939). Jernlejer, stor jernudsmeltning.
Fremstilling af jernbanemateriel.
Nizza [’nit:sa], ital. navn på Nice.
niøje, d. s. s. lampret.
N. J., o ff. fork. f. New Jersey, USA.
Njåls Saga ei. Njdla, den længste og litt.
betydeligste islændingesaga, skrevet ca.
1290 på SØ-Isl.; består af to hoveddele
(måske opr. selvstændige sagaer): beretn.
1) om Gunnar på Hliöarende og hans
fald, 2) om hans ven Njåll /»orgeirsson
(ca. 935-1011) og hans slægt, deres
inde-brænding og processen mod
mordbrænderne. N har en hist. kerne, men den er
stærkt litt. bearbejdet, fl. afsnit i
forn-aldersagaens stil.
’Njassa, da.-ty. stavemåde for Nyasa.
’Njegos
goll, Petar (egl. Radivoj) Petrovic
(1813-51), fyrste af Montenegro, [-serbo-kroat. digter, påvirket af vesteur.
klassicisme. Hovedværk: Bjergkransen (1847).
’N je’men,russ. navn påNemunas i Litauen.
Njord, i nord. rel. en gud bl. vanerne,
optaget bl. aserne, identisk ei.
beslægtet med gudinden Nerthus.
NKVD (russ. fork. f. Na’rodnyj Komisari’at
1 Vnutrennih ’Del), sovj. folkekommissariat
f. indre anliggender, oprettet 1934,
fortsættelsen af OGPU. 1946 navneændring
til MVD (M = Ministerstvo).
NL, autom.-kendingsm. f. Holland
(Nederland).
N. L., alm. fork. for Christian 5.s Norske
Lov af 1687.
NLT (fork. f. eng. Wight Letter Telegram),
brevtelegram til Afrika og Amerika.
N. Mex., off. fork. for New México, USA.
N. N. (lat. 1nomen ’nescio jeg ved ikke
navnet), ubekendt person ei. person, hvis
navn man ikke vil nævne.
Nö, jap. lyrisk skuespil med mytisk,
sagn-hist. ei. hist. emne. Handlingen
fremstilles ved dans, mimik og sang ei. talte ord
med instrumentalledsagelse og er en
slags primitiv opera.
No, i G. T. betegn, for Ægyptens
hovedstad Theben (hos Ezekiel og Jeremias:
Memfis).
No., tidl. anv. fork. for lat. numero: under
nummeret, med nummeret. Nu: nr.
’Noa, den overlevende af syndfloden, fra
hvis 3 sønner Sem, Kam og Jafet hele
menneskeslægten nedstammer. En
fortælling lader N være den første vinavler
(1. Mos. 9,20 ff).
’Noack, Astrid (i. 1889), da. billedhugger;
medl. af »Grønningen« fra 1935.
Holtepigen (Holte Gymnas.), Statue af Anna
Ancher (Skagens Mus.).
’Noack, Carl Wulff (f. 1885), da. biskop,
præst for den da. menighed i Flensborg
1921, 1937 biskop i Haderslev.
Noailles [nwa:j], Anna-Élisabeth
Bran-covan, grevinde af (1876-1933), fr.
forfatterinde: regnes for Frankrigs
betydeligste kvindelige lyriker, der i sine
digtsamlinger som Le coeur innombrable
(1901) bl. a. har givet udtryk for dyb
naturfølelse.
’no’bel (lat. nobilis ædel), dannet, pæn;
højsindet.
’no’bel (lat. nobilis ædel), eng. guldmønt,
præget første gang 1344. Den
efterlignedes i Nederlandene. De i Danmark under
kong Hans og Chr. 2. prægede n har
kun navnet fælles med de eng.
Nobel [-’bæl], Alfred (1833-96), sv.
kemiker og opfinder. N
voksede op i Rusl.
og studerede i forsk,
lande bl. a. USA.
Fandt 1863 en
metode til fremst, af
nitroglycerin i større
stil, opfandt 1866
dynamit, 1875
sprænggelatine,
1887 ballistit, et
røgsvagt krudt. N
oprettede
dynamit-fabrikker i en række lande og var økon.
interesseret i a/b Bofors og i oliefelterne
ved Baku. På grundlag af et 1895 af N
oprettet testamente blev Nobel-stiftelsen grl.
Nobel [-’bæl], Immanuel (1801-72), sv.
opfinder. Fra 1840-59 i St. Petersborg, hvor
han med statsstøtte drev et værksted til
fremst, af geværer og miner. Hans forsøg
med fremst, af sprængstof fortsattes af
hans søn A. N.
No’bel-stiftelsen, grl. 1895 af Alfred
Nobel. Kapital opr. 30 mill. sv. kr., nu
over 50 mill., af hvis renter der hvert år
på stifterens dødsdag d. 10. 12. uddeles
5 prisbelønninger til mænd og kvinder,
der har gjort sig fortjent inden for fys.,
kemi, med.-fysiol., litt. ell. fredssagen.
Fysik- og kemiprisen tildeles begge af
Kungl. vetenskapsakademien, med.- og
fysiol.prisen af Karolinska institutet,
litt.-prisen af Svenska akademien og
fredsprisen af en komité, valgt af det no.
storting. Prisen kan tildeles to ei. fl. i
forening for fælles arbejde; den har
vekslet ml. 114 000 og 173 000 sv. kr. Da.
nobelpristagere: Niels Finsen (med.,
1903), Fr. Bajer (fredsprisen, 1908), Karl
Nobelpristagere 1901-48.
År Fysik Kemi Medicin Litteratur Fredspris
1901 W. K. Röntgen (Tyskl.) J. H. van’t Hoff (f. i Holl.) (Tyskl.) E. v. Behring (Tyskl.) R. F. A.
Sully-Prudhomme (Frankr.) H. Dunant (Schweiz) og F. Passy (Frankr.)
1902 H. A. Lorentz og P. Zeeman (begge Holl.) E. Fischer (Tyskl.) R. Ross (Engl.) T. Mommsen (Tyskl.) É. Ducommun og C. A. Gobat (begge Schweiz)
1903 A. H. Becquerel og P. ogM. Curie (alle Frankr.) S. A. Arrhenius (Sverige) N. Finsen (Danm.) B. Bjørnson (Norge) W. R. Cremer (Engl.)
1904 J. W. Strutt (Lord Rayleigh) (Engl.) W. Ramsay (Engl.) I. P. Pavlov (Rusl.) F. Mistral (Frankr.) og J. Echegaray (Span.) Institut de droit international (Gent)
1905 Ph. Lenard (Tyskl.) A. v. Baeyer (Tyskl.) R. Koch (Tyskl.) H. Sienkiewicz (Polen) B. v. Suttner (Østrig)
1906 J. J. Thomson (Engl.) H. Moissan (Frankr.) C. Golgi (Ital.) og S. Ramon y Cajal (Span.) G. Carducci (Ital.) T. Roosevelt (USA)
1907 A. A.Michelson (USA) E. Buchner (Tyskl.) C. L. A. Laveran (Frankr.) R. Kipling (Engl.) E. T. Moneta (Ital.) og L. Renault (Frankr.)
1908 G. Lippmann (Frankr.) E. Rutherford (Engl.) P. Ehrlich (Tyskl.) og I. Metjnikov (f. i Rusl.) ’Frankr.) R. C. Eucken (Tyskl.) F. Bajer (Danm.) og K. P.
Arnold-son (Sverige)
1909 G. Marconi (Ital.) og K. F. Braun (Tyskl.) W. Ostwald (Tyskl.) E. T. Kocher (Schweiz) S. Lagerlöf (Sverige) A. M. F. Beernaert (Belgien) og P. H. B. d’Estournelles de Constant (Frankr.)
1910 J.D. v. d. Waals (Holl.) O. Wallach (Tyskl.) A. Kossel (Tyskl.) P. Heyse (Tyskl.) Bureau
international de la paix (Bern)
1911 W. Wien (Tyskl.) M. Curie (f. i Polen) (Frankr.) A. Gullstrand
(Sverige) M. Maeterlinck (Belgien) T.M.C. Asser (Holl.) og A. H. Fried (Østrig)
1912 G. Dalén (Sverige) V. Grignard og P. Sabatier (begge Frankr.) A. Carrel (f. i Frankr.) (USA) G. Hauptmann (Tyskl.) E. Root (USA)
1913 H.
Kamerlingh-Onnes (Holl.) A. Werner (Schweiz) C. Richet (Frankr.) R. Tagore (Indien) H. Lafontaine (Belgien)
1914 M. v Laue (Tyskl.) T. W. Richards (USA) R. Bäråny (Østrig) henlagt henlagt
Fortsættes sp. 3253.
3250 3251 3252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
