- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3256,3257,3258

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nizam ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nobile

nona

Gjellerup og Henrik Pontoppidan (lit.,
1917), August Krogh (med., 1920), Niels
Bohr (fysik, 1922), J. Fibiger (med.,
1926), H. Dam (med., 1943), Johs. V.
Jensen (litt., 1944).
Nobile [’no-], Umberto (f. 1885), ital.
luft-skibskonstruktør og general, specialist
i halvstive luftskibe. Førte luftskibet
»Norge«, med hvilket Amundsen i 1926
foretog sin nordpolsekspedition. N
planlagde og ledede i 1928 den ital.
nordpols-ekspedition med luftskibet »Italia«, der
passerede nordpolen og derefter forliste.
N faldt delvis med urette i unåde i sit
hjemland, var 1933-36 i russ. tjeneste,
nobili’te’t (lat. no’bilitas), den rom.
em-bedsadel under republiken; opr. de
kuru-liske embedsmænds, senere kun
konsulernes efterkommere.
Nobility [no’biliti], eng., højadel, omfatter

de fam., hvis overhoveder er peers,
noblesse [-’blæs(3)] (fr.), adel, fornemhed,
noblige [no’blæs o’bli:3], adel forpligter,
noch ist Polen nicht verloren (ty:
endnu er Polen ikke fortabt),
begyndelsesordene til tysk oversættelse af den po.
nationalsang (Jeszcze Polska nie zginçla).
Bruges i betydningen »endnu er der ingen
grund til at fortvivle«,
noch nie Dagewesenes [’nof ni: [-’da:-g3ve:z3nas]-] {+’da:-
g3ve:z3nas]+} (ty), enestående, hidtil uset.
noct(i)- (lat. nox, gen. noctis nat), natte-.
Nocti’luca (lat: natlyseren), ca. 1 mm
kugleformet flagellat, vandklar, lysende.
Frembringer i da. farvande morild,
nocturne [nok’tyrn] (fr.), ital. notturno
(af lat. nocturnus natlig), natstykke, i
reglen betegn, for en komposition, der
skal give udtryk for nattens romantiske
skønhed. Navnet kendes tidligst hos
Haydn. Den kendte Chopin’ske form for
n stammer fra irlænderen John Field,
node (lat. nota tegn), i musikken det tegn,
hvormed den
enkelte tone
betegnes. n-s
stilling på systemet i forh. til nodenøglen
angiver dens plads i tonerækken, n-s
rytmiske værdi bestemmes som en hel
ei. en brøkdel af en takt (se fig.),
nodeskrift er udviklet af neumerne. For at
fiksere en bestemt tone begyndte man
omkr. år 900 at trække en enkelt streg,
der som regel angav tonen c ei. f. Guido
af Arezzo (d. 1024) indførte
fireliniesyste-met, der stadig bruges i den kat. kirke.
Med indførelse af mensuralnoderne (i 12.
årh.), hvor hver node fik sin bestemte
taktmæssige værdi, begyndte
udviklingen, der gradvis førte til vor n.
nodetryk. Kort efter bogtrykkerkunstens
opfindelse begyndte man at trykke noder
med løse typer. Denne metode var den
alm. indtil ca. 1800 og bruges endnu, dog
kun til ill. i bøger. I slutn. af 16. årh.
opstod pladetrykkeriet (kobber-, senere
tin-, senere zinkplader). Nu bruges mest
stentryk. På en metalplade skæres ei.
slås nodetegn (noderne stikkes, deraf
nodestik), og nodelinier med stempler og
jern; det fremkomne billede overføres på
en sten, hvorfra der tages aftryk. Meget
n fremstilles nu ad fot. vej, idet man fot.
et givet forlæg (f. eks. en ældre trykt
udg.) og benytter fot. til fremstilling af
en zinkplade, der så bruges til trykning.
Nodier [no’dje], Charles (1780-1844), fr.
forfatter. Skrev følelsesfulde romaner
(Les Proscrits, 1802) og vildt fantastiske
noveller (Trilby, 1822). Havde stor bet.
for de unge romantikere, der samledes
i hans salon.
Noel-Baker [’nosl-’bæiks], Philip J. (f.
1889), brit. politiker. I Underhuset
(Labour) 1929-31 og fra 1936. Juni
1946-maj 1947 form. f. Labour Party efter
Laski. Okt. 1946 luftfartsmin., okt. 1947
min. f. Commonwealth-anliggender.
Noe-’Nygaar’d [’no’-], Arne (f. 1908), da.
geolog. 1942 prof. v. Kbh. Univ. Deltager
i ekspeditioner til Grønland og Island,
har foretaget geol. kortlægning på
Færøerne. Har især skrevet om
eruptivbjergarter fra Færøerne, Island og Grønland.
Medl. af Danm.s Frihedsråd t. dec. 1943.
Noesgaar’d [Ws-], Aksel (f. 1880), da.
skolemand. Har udg.
Hyppighedsunder-søgelser over Ordforrådet i Dansk (1934-

37), De Nødvendigste Danske Ord (1940),
Fejltyper i Dansk Retskrivning (1945).

Nofretete, anden navneform for Nefertete.

no’gajer, tyrk. nomadefolk i Kaukasus
ved Kaspiske Hav.

Nogaret tnoga’ræ], Guillaume de (d. 1313),
fr. jurist (kansler fra 1307), ledede
tilfangetagelsen af pave Bonifacius 8. 1303.

Nogat [’nogat], den østligste af Wislas
mundingsarme.

Nogent-sur-Marne [no’3ä syr ’marn],
villaforstad til Paris; 22 000 indb. (1946).

Nogi [’nogi], Maresuke (1849-1912), jap.
feltherre, greve. Erobrede Port Arthur
1905, bidrog s. å. afgørende til sejren
over russerne v. Mukden. Harakiri ved
kejser Mutsuhitos død.

No’ginsk [nä-], industriby i Sovj., tæt
0 f. Moskva; 81 000 indb. (1939).

Noguchi [-tfi], Hideyo (1876-1928), jap.
læge og bakteriolog. Siden 1899 i USA,
fra 1904 v. Rockefeller Instituttet. Viste
forbindelsen ml. syfilis og generel parese.
Endv. undersøgelser over børnelammelse
og tropesygdomme.

Noirmoutier [nwarmu’tje], fr. ø i
Bis-caya-bugten ud for Vendée; 57 km2; ca.
10 000 indb.

noiseless [’nåizlis] (eng.), støjfri, lydløs.

nok (holl.), søv., ende af rundholt, rå; i fl.
forb.: n-talje, n-bændsel; pånokken,
for enden.

Nokait (af Nordiske ÅTabel- og
7raad-fabr.), fenol-formaldehyd-pressemateriale (bakelit) til elektricitetsbranchen o. a.

Nokrashy Pasha [nokraji pa’fa],
Mah-müd Fahmi (1888-1948), ægypt.
politiker. Tilh. Wafd-partiet til 1937-38,
derpå bl. lederne for Saad-partiet.
Første-min. efter Maher Pashas mord febr.
1945-febr. 1946, afgik for at lette
forhandl. m. Engl. om Sudan; efter disses
sammenbrud atter førstemin. og
uden-rigsmin. fra dec. 1946. Støttede Ægypt.s
deltagelse i den arab. liga og deltagelse i
den mislykkede krig mod Israel 1948.
Myrdet af nationalistisk student.

’Nolde [-ld-], Emil (egl. Hansen) (f. 1867),
ty. maler; f. i N ved Tønder. Ekspressioni-

Emil Nolde: Ungt Par. (Akvarel).

stiske figur- og blomsterbilleder,
landskaber, hektiske i farven. Har udst. på Den
Frie Udst. i Kbh., repr. i kobberstiksaml.
’nolens ’volens (lat.), hvad enten man

vil eller ej.
’noli me tangere [’tarjgara] (lat: rør
mig ikke!), citat fra Vulgata, Johs. Ev.
20, 17; Jesu ord til Maria Magdalene efter
opstandelsen; i malerkunst anv. som
betegn. for billeder af denne situation,
’nolo (lat: jeg vil ikke), melding i whist,
l’hombre osv., hvorefter det gælder om
at undgå at få stik.
Nölsoy [’nölsåi], da. Nolsø, en af
Færøerne, skilt fra Streymoy ved
Nölsoyar-fjøröur; 10,3 km!; 316 indb. (1945).
Mod S 2 fyr.
Nolsø, da. navn på Nölsoy.

Nolsøe, Poul Poulsen (1766-1809),
kaldet Nölsoyar-Päll, færøsk skibsfører,
digter og nationalhelt. Kæmpede for
ophævelse af den kgl. monopolhandel og kom
derved i strid med den lokale øvrighed,
som han spottede i sin satiriske digtning,
navnlig i Fuglakvcebi. Fik under den
da.-eng. krig eng. lejde til hjemførsel af korn,
men forsvandt med sit skib under en af
disse rejser,
-’no’m (gr. nömos lov, regel), den, der
kender reglerne for en videnskab ei. lign.;
-kyndig.

’noma, ansigtskoldbrand, der begynder ved
mundvigen og hurtigt breder sig ud i
kinden; sjælden, men ses undertiden hos
stærkt svækkede børn.
no’mader (gr. nomds omstrejfer, til nomé
græsgang), den gl. verdens vandrende
kvægavlere, hvis vandringer delvis
bestemmes af kvægets opsøgen af nye
græsgange. I N-Asien rensdyrn, i græs- og
buskstepper hyrder med får, heste,
kameler og hornkvæg,
no-man’s-land [’nou-mänz-’länd] (eng.),

ingenmandsland,
nom de guerre [n5 da ’gæ:r] (fr:
krigs-navn), antaget navn; øgenavn,
kunstnernavn.

Nome [no:m], by i V-Alaska, nær Bering
Strædet. Omkr. år 1900 stort guldgraveri
(12 000 indb.), nu kun 1559 indb. (1940).
’nomen, flertal ’nominer (lat: navn),
gramm., fællesbetegn. for alle kasusbøjede
ord, oftest dog kun anv. om substantiver
og adjektiver,
’nomen a’gentis (lat: betegn, for den
handlende person), gramm.,
verbalsubstantiv, som betegner den person, der
udfører den handling, som angives i det
tilgrundliggende verbum, f. eks. da.
tømrer (af at tømre), lat. quæstor kvæstor
(af quærere spørge, undersøge), fr.
navi-gateur skipper (af naviguer sejle),
nomenkla’tu’r (lat. nomen navn + calare
udråbe), fortegnelse over de inden for en
bestemt videnskab ei. kunstart anv. ord
og benævnelser, spec. betegn, som indgår
i klassifikationer. I bot. og zool. anv. en
binær n bestående af to (ei. trinær,
af tre) samhørende ei. latiniserede ord,
hvoraf det første angiver slægten, det
andet arten (evt. underarten). Eks.
Corvus corone cornix gråkrage, mods.
sortkrage Corvus corone corone.
-no’mi’ (gr. nömos lov), lov(givning),

-kundskab, -herredømme,
nomi’na’l, d. s. s. nominel,
nomina’lisme (lat. nomen navn), den
opfattelse inden for middelalderens filosofi,
at almenbegreber er blotte (fælles-)navne
uden nogen selvstændig eksistens. Mods.
(den middelalderlige) realisme,
nominalrentefod, den rentefod,
hvorefter en fordring if. sit pålydende
forrentes.

nominalværdi, den værdi, som en mønt,
en pengeseddel, et værdipapir osv. lyder
På.

’nominati’v (lat.), gramm., nævnefald;
den kasus, hvori bl. a. subjektet i en alm.
sætning står.
nomi’nel’ (lat.), af navn; pålydende,
’nominer, (da.) flertal af nomen,
nomi’ne’re (lat. nomen navn), navngive;
udpege (til en stilling), vælge (som polit,
repr.).

nomo- (gr. nömos regel, lov), regel-,
lovgivnings)-,
nomogra’fi’ (nomo- + -grafi) omhandler
metoder til grafisk fremstilling af
afhængigheder ml. fl. variable størrelser.
Billedet kaldes et nomo’gram’.
nömos [’nomås] (gr.), 1) lov; 2) admin.
område (amt) i Ægypt. under
Ptolemæer-ne og romerne og i nutidens Grækenl.
non (lat.), ikke; nej; 3. karakter (ved
eksamen, af non contem’nendus ikke at
foragte).

non- (lat. non ikke), ikke-, u-,
nona- (lat. nonus den niende), niende; ni-,
ni gange.

’nona (ital: sovesyge), i Ital. betegn, for
en sygdom, som optrådte i tilslutn. til
influenzaepidemien omkr. 1890. Den viste
sig ved stærk tilbøjelighed til søvn;
vistnok identisk med det, der nu kaldes
encefa’litis epi’demica.

3256

3257

3258

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free