- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3259,3260,3261

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nanaggressionspagt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nonaggressionspagt

Norby

’nonaggressionspagt, d. s. s. ikke-an-

grebstraktat.
nonchalant [nDr/Ja’laT?] (non- + lat.
calere være varm, nære interesse for),
skødesløs, overlegen. nonchalance
[-’larçsa], n væsen,
none (lat. nonus den niende), i den
diatoniske skala den 9. tone fra grundtonen,
no’net (ital. nonetto, af lat. nonus den
niende), et stykke kammermusik for 9
instrumenter,
non-figurativ kunst (lat. figura
genstand), kunst, som ikke er knyttet til et
genstandsmæssigt motiv; abstrakt kunst,
’nonius (latiniseret efter portugiseren
Pedro Nunes (1492-1577)) (også kaldet
Vernier (efter d. fr. maler Pierre V. (1580-

1637)), aflæsningsapparat til måling af
brøkdele af de mindste intervaldele på
en målestok, kreds ei. lign. Princippet er,
at n inden for et område, der svarer til
9 af de mindste intervaller på
målestokken, er delt i 10 lige store dele.
Anbringes n-s ene endepunkt ved den søgte
aflæsning, vil der et ei. andet sted opstå
koincidens (sammenfald) ml. n-s og
målestokkens delestreger. Antallet af
intervaller på n indtil koincidensstedet
angiver antallet af tiendedele af mindste
intervaldeling. (På ill. aflæses 1,05).
’Nonius (ca. 300 e. Kr.), lat. grammatiker,
forf. af et leksikon over forældede lat. ord.
’non’kombattan’t (fr: ikke-kæmpende),
person, der under en krig ikke er
berettiget til at deltage i kamphandlingerne,
selv om han hører til hærens mandskab,
f. eks. sygepasser, feltpræst m. fl.
nonkonfor’mister (eng: de, som ikke
samtykker), modstandere af den
anglikanske kirkeordning,
non liquet [’li:kvat] (lat: det er ikke klart),
jur., betegnede i den ældre romerret, at
en sag ikke var tilstr. klarlagt til
pådømmelse.

nonne (lat. nonna, vist opr. barnesprog:
bedstemor), kvinde, der s. m. ligesindede
forsager verden og lever et liv efter
bestemte regler. (Jfr. munkevæsen),
nonne, 1) sommerfugl af spindernes fam.
(Ly’mantria ’monacha), hvidlig, larven på
forsk, træer, navnlig gran; optræder visse
år i uhyre masser. Meget skadelig; i
Danm. af mindre bet. 2) indisk
væverfugl (’Munia atri’cipilla), sorthovedet,
rødbrun.

’Nonnos (omkr. 500 e. Kr.), ægypt.-gr.
digter. Skrev det mytol. digt Dionysiakd
i formfuldendte heksametre, og efter
omvendelse til kristendommen en
versificeret parafrase over Joh. Ev., Meiabolé.
’non ’olet (lat: (penge) lugter ikke),
kendes fra Cicero, men er berømt gnm. kejser
Vespasian, som påbød skat på
nød-tørftshuse.

nonpareille (da. [nonpa’räl’]) (fr., egl.
mageløs), i bogtryk skriftstørrelse på
6 punkter.

’non pius ’ultra (lat: ikke udover dette),

uovertruffen,
non ’possumus (lat: vi kan ikke), pavens
svar på Henrik 8. af Engl.s
skilsmissekrav. Alm. udtryk for romerkirkens
nægtelse af verdslige magters krav.
non ’scholæ sed ’vitæ ’discimus (lat:
vi lærer ikke for skolen, men for livet),
tillempet citat fra Senecas brev 106, 12.
’non’sens (non- + lat. ■ sensus mening),
vrøvl, vås.

non ’sequitur [-kyi-] (lat: følger ikke),
betegn, på en logisk fejl bestående i, at
der ingen følgerelation er ml. præmisserne
og den påståede konklusion,
’non-’stop (eng: uden ophør), som
gentages ei. fortsættes uden pauser ei.
afbrydelser (forestilling, flyvning o. a.).
non ’troppo (ital.), mus., ikke for meget

(i det pågæld. tempo).
’Nonæ (lat. af nonus niende), den 8. dag
før Idus i d. gl. rom. måned.

Maalestok 1:80 000000 Udarbejdelse J. Humlum

Nordamerika: plantegeografiske regioner. (Efter M. Vahl).

noolo’gi’ (gr. nöos forstand -f -logi), læren

om fornuften og tankerne.
No’omi, Ruts svigermoder i Ruts Bog.
Noordbrabant [no:rt’bra:bant], prov. i
sydl. Holl.; 4973 km2; 1 169 000 indb.
(1946). Største delen af N hører til
geest-området.

Noordholland [no:rt’hDlant], holl. prov.
ml. Nordsøen og IJselmeer; 2800 km2;
1 759 000 indb. (1946). N består af marsk
med klitter langs Nordsøen.
Noordhollandse Kanaal [no
:rt’h3lant-S3 ka’na:l], holl. navn på Nordhollandske
Kanal.

Noordzee Kanaal [’no:rtse: ka’na:l],

holl. navn på Nordsøkanalen,
no’pa’lskjoldlus (nahua-sprog nopalli en

kaktusart), d. s. s. cochenille.
nopning (flamsk noppe knude), fjernelse
af knuder og urenheder under appre
teringen af vævede stofler (i nopperiet),
nop’pé (fr., af flamsk noppe knude),
stoffer vævet af n-garn ei. andre effektgarner;
anv. som sports- og kostumestof.

noppégarn, garn, der med mellemrum

har fortykkede steder (»knuder«),
nor (egl: snævring), mindre indskæring,
der ved smal åbning er forbundet med
havet, f. eks. Korsør Nor.
’Nora, sv. købstad (fra 1643),
S-Västman-land, ved Norasjön; 3400 indb. (1949).
Jernindustri.
Norberg [’no:rbærj], sv. industriby,
N-Västmanland; 1300 indb. (1948).
Jernmalmbrydning.
’Norbert (ca. 1085-1134), stifter af
præ-monstratenserordenen, ærkebiskop af
Magdeburg; helgen 1582.
Norby, Søren (d. 1530), da. admiral.
Udmærkede sig i kong Hans’ krige mod
Lübeck og Sv., 1517 øverstkommand. for
den da. flåde, lensmand på Gotland. Søgte
at hævde Chr. 2.s magt efter 1522. Truet
af Sv. bøjede N sig 1524 for Fred. 1.,
men søgte forb. m. Sturepartiet i Sv. og
rejste 1524-25 oprør i Skåne; efter nyt
forligsforsøg atter i kamp mod Lübeck
og da. og sv. regering, slået 1526. Flyg-

3259

3260

326I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free