- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3262,3263,3264

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nanaggressionspagt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nord-

Nordatlantiske Traktat

tede over Rusl., hvor N en tid holdtes
fangen, til Chr. 2. i Lier; trådte 1529 i
Karl 5.s tjeneste, faldt næste år ved
belejringen af Firenze.

nord-, se også north-, northern (eng.) og
noord- (holl.).

Nord [noir], fr. dept. langs belg. grænse;
5774 km2; 1 917000 indb. (1946). Frankr.s
vigtigste kul- og industriområde.
Hovedstad: Lille.

nordafrikanske skole, kreds af lat.
teologer fra N-Afr., især Tertullian,
Cy-prianus og Augustinus. Deres tanker
drejer sig mest om praktisk-rel.
spørgsmål (synd - nåde f. eks.) og om kirkens
idé og organisation.

’Nordal, Sigurdur (f. 1886), isl.
litt.histo-rikerog filolog. Prof. ved Isl.s univ. 1918.
Har udg. fl. isl. tekster og grundige og
inspirerende værker om Isl.s ældre og
yngre litt. Grundlægger af den mod. isl.
litt.hist. Er endv. skønlitt. forf. (noveller,
skuespil).

Nordal’bin’gien, gl. betegn, for landet
N f. Elben, Tyskl.

Nordamerika, verdensdel, omfattende
den nordl. del af det amer. fastland;
24,4 mill. km2; 195 mill. indb. (1943) =
16,7% af alt land og 7,5% af verdens
befolkn. N begrænses af Stillehavet,
Be-ringhavet, Beringstrædet, Ishavet,
Nordhavet, Atlanterhavet, Caraibiske Hav.
Mod S forbinder Panamåtangen N med
Sydamerika. Stillehavskysten er mod S
i México og USA en havnefattig
længdekyst, kun tværbruddet ved San
Francisco danner en naturlig havn, N herfor
har Canada og Alaska en havnerig
skær-gårdskyst, men herfra er der dårlig forb.
med det bagvedliggende tyndtbefolkede
opland. Kysten mod Beringhavet og
Ishavet er lav og spærret afis største delen
af året, Labradorstrømmens drivis
spærrer indsejlingen til Hudson Bay og
Labradors kyst *U af året, selv den vigtige
vandvej St. Lawrence-Canadiske Søer
spærres af is i henved 5 mdr. USAs
Atlanterhavskyst har mod N dybe fjorde,
sænkede floddale, der danner udmærkede
havne og indgangsporte; S f. Cape
Hat-teras har USA en havnefattig klit- og
strandsøkyst. Terrænet falder i fl.
velafgrænsede afsnit: 1) Mod V Cordillererne
(højeste punkt: Mount Mac Kinley, 6187
m, i Alaska). 2) Mod 0 Appalacherne
(højeste punkt: Mount Mitchell, 2485 m).
3) Mod N det Canadiske Skjold. 4) Den
atlantiske ky$tslette ogMississippisletten,
der er hævet havbund fra tertiær dækket
af løss og flodsedimenter. Vulkansk
virksomhed findes i Cordillererne i Alaska,
México samt i Mellemamerika,
Vestindien. Istidens gletschere dækkede landet
ned til Ohio-.-Missouri. Klima: Alaskas
V- og N-kyst, de canadiske polarøer,
Grønland og Labradors kyst har
polarklima og tundra. Det tempererede bælte
S herfor strækker sig mod S til jan. 10°
isothermen, d. v. s. til Cape
Hatteras-Golfkysten-Californien. Den varme
Ku-ro-shio Strøm i forb. med vestl. vinde
giver Canadas V-kyst et mildt kystklima,
hvorimod Golfstrømmen p. gr. af
fralandsvind kun har ringe indflydelse på
Ø-kysten, hvor der er fastlandsklima som
i det indre af N. Det centrale og østl.
område har kolde tørre nordenvinde om
vinteren og fugtige søvinde om sommeren.
(Hertil farvekort samt plantegeogr. kort
sp. 3260-3261).

Nordamerikanske Borgerkrig
1861-65, krig ml. Nord- og Sydstaterne i USA.
Nordstaterne krævede toldbeskyttelse og
gik mod slaveri, hvilket truede
Sydstaternes plantageejere, der under disse
forhold hævdede de enkelte staters ret til at
udtræde af unionen. Da republikaneren
Lincoln 1860 valgtes til USAs præsident,
udtrådte South Carolina 1860, i forår 1861
de øvr. Sydstater og dannede Amerikas
Konfødererede Stater. Den republ. reg.,
der foruden i Nordstaterne havde støtte
i de fleste vestligere stater, bestred
ud-meldelsesretten og genoprettede i N
unionen med våbenmagt. Sydstaterne
havde dygtig militærledelse (Lee), men
savnede industri, og Nordstaterne kunne
med overlegne flådestyrker afskære dem

3262

fra tilførsler; under krigen afskaffede
Nordstaterne slaveriet. N førtes på
Sydstaternes område, var uhyre blodig og
førte efter svære ødelæggelser til
Sydstaternes sammenbrud 1864-65. Sikrede
republikanerne overvægt i flg. årtier.

Nordamerikanske Frihedskrig 1776—
83 udbrød ved sammenstød ml. eng.
tropper og kolonisterne i nuv. USA 1775—
76, da. Engl. havde forlangt højere
skatter af kolonierne, men nægtede dem
be-villingsmagt og repræsentation i London,
samtidig med, at koloniernes økon.
interesser underordnedes Engl. 4. 7. 1776
erklærede repræsentanter for kolonierne
»Amerikas Forenede Stater« for
uafhængige, Engl. havde svært ved at skaffe
tropper og led nederlag v. Saratoga 1777;
1777 fik Engl. krig m. Frankr., 1778 m.
Span., 1780 m. Holl., mens
Østersølandene s. å. i 1. væbnede
neutralitetsfor-bund hævdede deres ret til fri
søtransport. Engl. hævdede m. store
anstrengelser sin magt til søs, men led nederlag
i Amer. 1781 (Yorktown), og 1783 måtte
Georg 3. ladet whigmin. ende den
upopulære krig v. freden i Versailles, hvor Engl.
anerkendte USAs uafhængighed.

Nordatlantiske Traktat, Den, kaldet
Atlantpagten, defensiv alliance ml. USA,
Canada, Vestunionens lande (Engl.,
Frankr., Benelux), No., Danm., Isl.,
Portug. og Ital., undertegnet 4. 4. 1949
i Washington. 11.6. 1948 vedtog USAs
senat den såk. Vandenberg-resolution,
der gik ind for sikkerhedsaftaler ml. USA
og lande uden for den vestl. halvkugle;
fra 6. 7. førtes forhandl, i Washington ml.
repr. f. USA, Canada og Vestunionen.
Udtalelserne om, at man ved en
sikkerhedspagt ville afvende aggression, var
reelt rettet mod Sovj., der erklærede, at
N var et led i USAs aggressionsplaner
mod Sovj. og stred mod hensigten med
FN. Omkr. nytår 1949 var de
forhandlende magter i princippet nået til enighed;
men USAs forfatningsbestemm. om, at
krigserklæring kræver senatsbeslutn.,
vanskeliggjorde aftale om automatisk
indskriden fra USAs side; den endelige
traktat (§ 5) blev på dette punkt
kompromis. Da forsøgene på at danne et
skand. forbund uden tilknytn. til
stor-magtsalliance strandede defin. jan. 1949,
sluttede No. og derpå Danm. sig til N
febr.-marts.

Ordlyden af
Den Nordatlantiske Traktat.

Deltagerne i denne traktat bekræfter
påny deres tillid til formålene og
grundsætningerne i De Forenede Nationers
pagt og deres ønske om at leve i fred med
alle nationer og regeringer.

De er fast besluttede på at sikre deres
folks frihed, fælles traditioner og kultur
hvilende på demokratiets og den
personlige friheds grundsætninger og på lov
og ret.

Deres stræben er at fremme stabilitet
og velfærd i det nordatlantiske område.

De er besluttede på at forene deres
kræfter til kollektivt forsvar og til
bevarelse af fred og sikkerhed.

I overensstemmelse hermed er de
blevet enige om nedenstående
Nordatlantiske Traktat:

Artikel 1.

Deltagerne forpligter sig til som
foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at
bilægge enhver international stridighed,
i hvilken de måtte blive indblandet, ved
fredelige midler på en sådan måde, at
mellemfolkelig fred og sikkerhed såvel
som retfærdigheden ikke bringes i fare,
og til i deres mellemfolkelige forhold at
afstå fra trusler eller magtanvendelse på
nogen måde, som er uforenelig med De
Forenede Nationers formål.

Artikel 2.

Deltagerne vil bidrage til den videre
udvikling af fredelige og venskabelige
mellemfolkelige forhold ved at styrke
deres frie samfundsordninger, ved at
hidføre en bedre forståelse af de
grundsætninger, som disse samfundsordninger
hviler på, og ved at fremme almindelig
stabilitet og velfærd. De vil søge at fjerne

3263

uoverensstemmelser i deres internationale
økonomiske politik og vil tilskynde til
indbyrdes økonomisk samarbejde.

Artikel 3.

Med henblik på mere effektivt at
virkeliggøre denne traktats formål vil
deltagerne, hver for sig og i fællesskab,
gennem stadig og effektiv selvhjælp og
gensidig hjælp opretholde og udvikle deres
individuelle og kollektive evne til at
imødegå væbnet angreb.

Artikel 4.

Deltagerne vil rådføre sig med
hverandre, nårsomhelst nogen af dem mener,
at nogen af deltagernes territoriale
integritet, politiske uafhængighed eller
sikkerhed er truet.

Artikel 5.

Deltagerne er enige om, at et væbnet
angreb mod en eller flere af dem i Europa
eller Nordamerika skal betragtes som et
angreb mod dem alle; og de er følgelig
enige om, at hvis et sådant væbnet
angreb finder sted, skal hver af dem under
udøvelse af retten til individuelt eller
kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved
artikel 51 i De Forenede Nationers pagt,
bistå den eller da således angrebne
deltagerlande ved straks, hver for sig og i
forståelse med de øvrige deltagerlande,
at tage sådanne skridt, derunder
anvendelse af væbnet magt, som hver af dem
anser for nødvendige, for at genoprette
og opretholde det nordatlantiske områdes
sikkerhed.

Ethvert sådant væbnet angreb og alle
som følge deraf trufne forholdsregler skal
uopholdelig indberettes til
sikkerhedsrådet. Sådanne forholdsregler skal
bringes til ophør, når sikkerhedsrådet har
truffet de til genoprettelse og
opretholdelse af den mellemfolkelige fred og
sikkerhed fornødne forholdsregler.

Artikel 6.

Ved et væbnet angreb i artikel 5’s
forstand på en eller flere af deltagerne
forstås et væbnet angreb på en hvilken som
helst af deltagernes territorium i Europa
eller Nordamerika, på Frankrigs algierske
departementer, på enhver af deltagernes
besættelsesstyrker i Europa, på sådanne
øer, som er underlagt nogen deltagers
statsmyndighed i det nordatlantiske
område nord for Krebsens Vendekreds eller
mod nogen af deltagernes skibe eller
flyvemaskiner, som befinder sig i dette område.

Artikel 7.

Denne traktat berører ikke og kan ikke
fortolkes som på nogen måde berørende
deltagernes rettigheder og forpligtelser i
medfør af De Forenede Nationers pagt,
forså vidt angår de deltagere, der er
medlemmer af De Forenede Nationer, eller
Sikkerhedsrådets primære ansvar for
opretholdelsen af international fred og
sikkerhed.

Artikel 8.

Hver af deltagerne erklærer, at ingen
af de mellemfolkelige forpligtelser, som
nu består mellem den og nogen anden af
deltagerne eller nogen tredie ståt, er i
strid med denne traktats bestemmelser,
og forpligter sig til ikke at indgå nogen
mellemfolkelig forpligtelse, der er i strid
med denne traktat.

Artikel 9.

Til overvejelse af spørgsmål vedrørende
traktatens gennemførelse opretter
deltagerne herved et råd, hvori hver af dem
skal være repræsenteret. Rådet skal være
således organiseret, at det til enhver tid
ufortøvet kan træde sammen. Rådet skal
oprette sådanne underinstitutioner, som
måtte være nødvendige; det skal
navnlig omgående nedsætte en forsvarskomite,
som skal afgive indstilling om
forholdsregler til gennemførelse af
bestemmelserne i artiklerne 3 og 5.

Artikel 10.

Deltagerne kan ved enstemmig
beslutning opfordre enhver anden europæisk
ståt, som er i stand til at fremme
grundsætningerne i denne traktat og bidrage
til det nordatlantiske områdes sikkerhed,
til at tiltræde denne traktat. Enhver ståt,
som modtager en sådan opfordring, kan

3264

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free