- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3265,3266,3267

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nanaggressionspagt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordau

Nordiska museet

blive deltager i traktaten ved at deponere
sit tiltrædelsesdokument hos Amerikas
Forenede Staters regering. Amerikas
Forenede Staters regering vil underrette
enhver af deltagerne om deponering af
ethvert sådant tiltrædelsesdokument.

Artikel 11.

Denne traktat skal ratificeres og dens
bestemmelser gennemføres af deltagerne
i overensstemmelse med den
fremgangsmåde, deres respektive forfatninger
foreskriver. Ratifikationsdokumenterne skal
snarest muligt deponeres hos Amerikas
Forenede Staters regering, som vil
underrette samtlige øvrige underskrivere om
hver enkelt deponering. Traktaten skal
træde i kraft mellem de stater, som har
ratificeret den, så snart
ratifikationsdokumenterne fra et flertal af underskriverne,
derunder Belgiens, Canadas, Frankrigs,
Luxembourgs, Nederlandenes, Det
Forenede Kongeriges og De Forenede Staters
ratifikationer er blevet deponeret. I
forhold til andre stater skal den træde i kraft
på datoen for deponeringen af disses
ratifikationsdokumenter.

Artikel 12.

Efter at traktaten har været i kraft i
10 år eller til enhver tid derefter, skal
deltagerne, hvis nogen af dem fremsætter
anmodning herom rådføre sig med
hinanden med henblik på en revision af
traktaten under hensyntagen til de
faktorer, som på det tidspunkt har
indflydelse på freden og sikkerheden i det
nordatlantiske område, herunder udviklingen
af verdensomfattende såvel som regionale
ordninger i medfør af De Forenede
Nationers pagt til opretholdelse af
international fred og sikkerhed.

Artikel 13.

Efter at pagten har været i kraft i
20 år, kan ethvert deltagerland ophøre
med at være deltager eet år efter, at det
har opsagt traktaten ved meddelelse til
Amerikas Forenede Staters regering, som
vil underrette de andre deltagerlandes
regeringer om deponeringen af hver enkelt
opsigelse. Artikel 14.

. Nærværende overenskomst, hvis
engelske og franske tekst har samme
gyldighed, skal deponeres i den amerikanske
regerings arkiver. Behørigt bekræftede
genparter deraf vil af nævnte regering
blive sendt de andre underskrivende
magters regeringer.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor
anførte befuldmægtigede underskrevet
denne traktat.

Udfærdiget i Washington 4. april 1949.

’Nordau (egl. Südfeld), Max (1849-1923),
ty.-ung. forfatter; jøde. Skrev rejsebøger
og kulturstudier og var s. m. Theodor
Herzl grundlægger af zionismen,
nordbagge, den no. vestlandshest, lille,
kraftig og hurtig no. hesterace; egner sig

både som træk- og kørehest. Der drives
i de senere år i udstrakt grad avl med n
i Danm.

Nordbanen, jernbanen Kbh.-Helsingør
over Hillerød; åbnet 1864.

Nordborg, flække på N-Als; 1152 indb.
(1948). Slot, kendt fra 12. årh. Under
sønderborgske linier 1564-1669. Slottet
bygget 1678, senere fl. ombygn.; fra
1921 efterskole. 1920: 520 da. og 327 ty.
stemmer; 1947: 510da.og43 ty. stemmer.

Nordbrabant, da. navn på prov.
Noord-brabant.

Nordby, 1) købstadspræget landsby på
Fanø; 1816 indb. (1945). Navigations-

skole, havn. 2) landsby på N-Samsø;
480 indb. (1945).

Norddeutscher Lloyd [’nortdaytjar
■byt], før 2. Verdenskrig Tyskl.s
næststørste rederi, grl. 1857 i Bremen.
Kæmpeskibene »Bremen« (bygget 1929)
og »Europa« (bygget 1930) tilhørte N.

Norden, alm. betegn, for Danm., Sv., No.,
Fini. og Isl., der har meget tilfælles
m. h. t. historie og kultur.

Norden, Frederik Ludvig (1709-42), da.
søofficer og rejsende; foretog på opdrag
af den da. regering 1737-38 en rejse til
Ægypt., beskrevet i Voyage en Egypte
et en Nubie (1750-55), et af det 18. årh.s
banebrydende værker for ægypt.
old-forskning.

Norden, Foreningen, stiftet på sv.
initiativ 1919, har til formål at fremme
kulturel og økon. forb. ml. de nord. lande.
I Danm. afholder N nord. møder på
Hindsgavl, fremdeles virkes gnm.
udsendelse af bøger, af tidsskr. Norden
(udg. siden 1941, 6 gange årlig), gnm.
foredrag, skolerejser, studiekredsarb. m.
v. Har centralledelse i hvert af de nord.
lande; i Danm. er der lokalforeninger af
N over hele landet, ca. 50 000 medl.

Nordenfjelske Norge [’no:r3n-], den del
af Norge, der ligger N f. Dovre.

Nordenflycht f’noidanflykt], Hedvig
Charlotta (1718-63), sv. forfatterinde. Skrev
i oplysningstidens genrer, læredigt, epos,
elegi; var midtpunkt i »Tankebyggar.
orden«s litt. gruppe. Hendes
temperamentsfulde digtn. og korrespondance
afspejler brydningerne i tidens åndsliv.

Nordenskiöld [’noidanjöld], Adolf Erik
(1832-1901), sv. polarforsker, født "i
Helsingfors. Foretog 1864-73 en række
eksped. til Spitsbergen og gennemførte
1878-79 som den første Nordøstpassagen
med skibet »Vega«. Fandt og hjembragte
store blokke af metallisk jern fra Disko
(Grønl.). Skrev bl. a. Vegas färd kring
Asien och Europa 1-2 (1880-81).

Nordenskiöld [’no :danjöld], Bengt (f.
1891), sv. flyverofficer; chef for det sv.
flyvevåben 1942.

Nordenskiöld [’no:danJöld], Erland(1877
-1932), sv. etnograf, leder af Gøteborgs
museums etnogr. afd. 1913, prof. ved
Göteborgs högskola 1924. Talrige rejser
i S- og Ml.-Amer. N-s samlinger skaffede
Göteborgs mus. en førerstilling bl. eur.
museer inden for S-Amer.s etnogr.
Vi-densk. og populære arb.

Nordenskiöld Havet, andet navn på
Laptjev Havet.

Nordenskjold [’no:d3nIöld], Otto
(1869-1928), sv. geolog og geograf.
Ekspeditioner til Ildlandet og Patagonien,
Klondike, Østgrønland og sydpolarlandene.
Talr. vidensk. geol. og geogr. arbejder
om de besøgte egne.

Nordensvan [’no:d3nsva:n], Georg (1855
-1932), sv. forfatter. Udg. romaner,
noveller og grundlæggende væcker om sv.
teater- og kunsthist.

Nordentoft [’nordan-], Inger Merete (f.
1903), da. pædagog. 1939-45 formand for
Kbh.s Kommunelærerindeforening.
Skoleinspektør i Kbh. (Katrinedals Skole) fra
1945. Fortaler for moderne skoletanker
(bl. a. Opdragelse til Demokrati (1944)).
Fra 1945 medl. af Folketinget
(kommunist).

Nordentoft [’nordan-], Johannes
(1868-1948), da. præst, 1922-37 ved Garnisons
Kirke i Kbh.; 1913-17 red. af
»Hovedstaden«, ivrig deltager i kirk. debatter
og i hovedstadens kirk. liv.

Norderney [nordsr’nai], en af ty.
Øst-frisiske Øer; 24 km2; ca. 7000 indb.
(1939). Søgt badested.

Norderøerne, da. navn på Noröuroyar.

Nordfeld, hovedgård på Møn, oprettet
1774.

Nordfjord [’no:rfjo:r], 1) fjord på Norges
V-kyst i Sogn og Fjordane, stærkt
forgrenet, kendt for sin smukke natur; 2)
landskabet omkring N. (111.).

Nordfrisiske Øer, de væsentl. af
nord-frisere beboede øer ud for Sydslesvigs
vestkyst: Sild, Før, Amrum, Nordstrand,
Pellworm og småøerne Halligerne.

’Nordfri’slan’d, ty. Nordfriesland [-[nort-’fri:slant],-] {+[nort-
’fri:slant],+} marsklandskab omfattende

Nordfjord. (Loenvatn).

vestkysten af Sydslesvig fra den da.-ty.
grænse til Husum med tilhørende øer.
Beboet af for en stor del frisisktalende
frisere.

Nordhagen f’no:r-], Olaf { 1883-1925), no.
arkitekt, udd. i Kbh. (Nyrops elev) og
Oslo; tilhørte den nat. retning, som
sejrede efter 1900 og fik som prof. (fra 1913)
stor indflydelse på den yngre generation.
Ledede restaureringen af Trondheim
domkirkes vestfront, men mødte skarp
kritik. Mange offentlige bygninger.

Nordhausen [’northauzan], ty. by i
Thü-ringen; 43 000 indb. (1939). Tobaks- og
maskinindustri. Ca. 30% ødelagt i 2.
Verdenskrig.

Nordhavet ei. Norskehavet ei.
Grønlandshavet, havet ml. Norge og Grønland,
forbinder Atlanterhavet og Ishavet, på
sydgrænsenWyville Thomson-ryggen med
Island og Færøerne, i midten øen Jan
Mayen.

Nordholland, da. navn på prov.
Noord-holland.

Nordhollandske Kanal, 78 km 1.
skibs-fartskanal ml. Amsterdam og Den Helder
(anlagt 1819-24).

Nordhordland [’no:rhårdlan:], no.
landskab; den nordl. del af Hordaland; 4144
km2; 110 000 indb. (1946).

nordihydroguaja’retsyre (NDGA), en
naturlig antioksydant, der anv. som
fødemiddeltilsætning for at beskytte mod
per-oksydering (harskning osv.); udvindes af
den såk. kreosotbusk, en stedsegrøn busk,
’Larrea mexicana.

Nord-Irland, eng. Northern Ireland, ofte
kaldet Ulster, en i lokale spørgsmål
autonom del af Storbritannien og Nord-Irland,
bestående af 6 grevskaber af den tidl.
prov. Ulster; 14 000 km2; 1 339 000 indb.
(1947). Hovedstad: Belfast. - (Terræn,
geologi og klima se Irland). 33 % af bef.
er rom-kat., 30% presbyterianere, 27%
episkopale protestanter. - Erhverv.
Vigtigste afgrøde er græs til hø; vigtigste
kornart er havre (1945: 383 000 t).
Husdyrbestand 1946: 913 000 stk. kvæg,
640 000 får, 313 000 svin, 19,8 mill. stk.
fjerkræ. Vigtigste industriprod. lærred
og skibe. N leverer næsten hele Det For.
Kongeriges eksport af lærred. -
Forfatning. For anligg. vedr. N-s særstyre har
parlamentet m. 2 kamre (Senat,
Underhus) lovgivende magt. Udøvende magt:
kgl. udnævnt governor, parlamentarisk
ministerium. N sender 13 repr. til
Underhus i London. Udenrigspolitik, militær,
mønt, udenrigshdl. m. m. undtaget fra
særstyret. - Historie. Det opr. irske land
blev fra ca. 1600 gjort eng. og
protestantisk ved omfattende indvandring og
kolonisation. Irske home-rule krav
vakte stærk modstand, og Asquiths
home-rule forslag før 1. Verdenskrig
mødtes m. trusel om væbnet modstand.
Trods stærk protest fra Sinn Féin skiltes
N 1920-22 fra Eire og fik nuvær. status.
Underhus valg febr. 1949 gav det
nationalistiske parti, der ønsker sammenslutn.
m. Eire, 101 000 stemmer , (af 373 000).

Nordische Gesellschaft [’nordija [-g,~>-■zælfaft],-] {+g,~>-
■zælfaft],+} ty. kulturpolit. forening, grl.
1921; i forgrunden efter 1933 efter
Arthur Rosenbergs retningslinier. Skulle
underbygge tyskernes følelse af tilknytn.
t. det germanske norden; afholdt årlige
møder i Lübeck, udg. månedsskriftet
»Der Norden«, søgte at arbejde f. Tyskl.
og nationalsocialismen i d. nord. lande.

Nordiska museet i Sthlm., righoldige
kunsthist. samlinger med afd. for
højerestand, almuen og etnografiske under-

69

3265

3266

3267

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free