- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3268,3269,3270

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nordisk arkæologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nordisk arkæologi

Nordmandsdalen

søgelser; grl. 1873 af Artur Hazelius,
som samlede, fortrinsvis almuegenstande,
i alle de nord. lande; siden 1880 i offentlig
eje under navnet N. Monumental bygn.
i nyrenæssancestil, opført 1901 af I. G.
Clason. I tilknytning til N åbnedes 1891
frilandsmuseet Skansen,
nordisk arkæologi, læren om de nord.
oldtidsfolk bygget på jordfundne
oldsager, hovedsagelig fra grave og
bopladser. Studiet af Nordens oldtid beg. først
rigtigt i 19. årh. efter nedsættelse af
Kgl. Kommission til Oldsagers
Opbevaring 22. 5. 1807, der skulle forestå
indsamlihgen og tilsynet med
oldtidsminderne. Ved Chr. Thomsens
tiltrædelse (1816) kom der fart i
indsamlingerne. De faste vidensk. rammer skabtes
af J. J. Worsaae og fortsattes af S.
Muller og J. Brøndsted. O. Montelius bragte
sammenhæng ml. n og Eur.s forhist.
kulturer, medens H. Shetelig og A. W.
Brøgger bragte studiet ind på en
stærkere kulturhist. linie.
Nordiska spelen [’spe:-], internat,
vintersportsstævner, afholdes i Sthlm. hvert
4. år, første gang 1901. Forløber f. d.
olympiske vinterlege.
Nordisk Astronomisk Tidsskrift,
in-terskand., populært astron. tidsskrift,
udg. siden 1916 af »Astronomisk
Selskab«, Kbh.
Nordisk Cup [kop], interskandinavisk
tennisturnering, stiftet 1920. Omfatter
4 singler og 1 double.
Nordisk Familjebok, sv.
konversationsleksikon, 1. udg. 1875-99, 3. udg.
1923-37 i 23 bd.
Nordisk Films Kompagni, da.
filmselskab. Grl. 1906 af Ole Olsen, der
gjorde selskabets isbjørne-mærke
verdenskendt i årene omkring 1.
Verdenskrig. Efter talefilmen naturligt begrænset
sin virksomhed til det skand. marked,
nordisk filologi, den videnskab, der
behandler de nord. sprog og de i disse
sprog skrevne værker. Egl. grundlægger
er Rasmus Rask. Forløbere Ole Worm,
Høysgaard og Johan Ihre.
Nordisk Fjerfabrik, A/S, grl. 1901. Da.
industri- og handelsforetagende; opr.
hovedvirksomhed: forarb. af fjer og dun.
Aktiekap. 5 mill. kr. Grl. 1942 Nordisk
Kollegium.

Nordiske Fortidsminder, bogrække
omhandlende større fund og undersøgelser,
udg. siden 1890 af oldskrift-selskabet.
Nordisk Insulinlaboratorium,
Gentofte, selvejende institution til
insulinfremstilling m. m. (ledes af dr. med. H.C.
Hagedorn). Overskuddet anv. til
almennyttige vidensk. formål. Virksomheden
begyndte 1923.
Nordiske Jordbrugsforskeres
Forening (opr. 1918) har til formål gnm.
udgivelse af et tidsskrift. Nordisk
Jordbrugsforskning, oprettelse af sektioner
for spec. fag og afholdelse af kongresser
at fremme samarbejdet ml.
jordbrugs-forskere i Norden.
Nordiske Kabel- og Traadfabrikker,
A/S, da. industrivirksomhed m.
fabrikker i Kbh. og Middelfart, grl. 1898.
Aktiekap. 22,5 mill. kr.; beskæftiger
(1948) 2380 arb. og 472 funktionærer.
Tilsluttede virksomheder: Nordisk
Industri, Kolding, A/S og A/S
Jerntraad-spinderiet, Varde,
nordisk klæde, d. s. s. baj.
Nordisk Kollegium, bolig i Kbh. for
135 mandl. nordiske studerende, grl.
1942 af A/S Nordisk Fjerfabrik,
nordisk kombination ei. klassisk
kombination, i skisport konkurrence i
langrend og hop kombineret.
Nordisk Medicin, medicinsk ugeskrift,
udg. fra 1939 i Sthlm., omfattende 8
indtil da selvstændige tidsskrifter fra
Sv., No., Fini. og Danm.
Nordisk Missions-Tidsskrift, førende
vidensk. tidsskrift inden for
missions-vidensk., grl. 1890.
nordisk race, race under den europide
racegruppe, lever i det nordl. Eur.
Karakteristiske træk er betydelig højde,
lys hud, lyst ei. rødt hår, blå øjne og
lang- ei. middelskallethed. (111. se tavlen
Menneskeracer).

nordisk religion og mytologi er opr.
af samme art, som findes inden for de
antikke kulturer. De nord. folks rel.
kultus forelå opr. som lokale slægtskulte,
og myterne (overleveret bl. a. i Den
Ældre Edda og Snorres Edda) er
genfortællinger af det oplevelsesindhold, der
rummedes i slægternes kultiske drama.
Hovedtræk er flg.: Der er to
guddoms-grupper: aserne, der afspejler en
kultform, der er ejendommelig for den opr.
nord. kvægavlerkultur, et
slagtofferdrama, det såkaldte blot, hvis
hovedmotiv er gudens kamp med det onde i
en drages skikkelse, udtrykt f. eks. i
myterne om Thors kamp med
Midgårds-ormen og Sigurds kamp med Fafner.
Den anden gruppe er vanerne, der
afspejler en kultform, der er karakteristisk
for en bondekulturs rel., der foregik ude
på marken, plovens rel., erotisk
betonede frugtbarhedsritualer, magi osv. En
tredie gruppe, alferne, er af samme art
som vanerne. Bondeelementet er
indvandret fra SV, og der har været et
opgør, afspejlet i myten om asernes og
vanernes kamp. Som myten udtrykker,
forenede de to elementer sig; n er en
organisk forening af begge rel., men
kvægkulturen beholdt det afgørende
præg. Vikingetiden skabte nyt; ved
erobrerhøvdingenes hoffer udvikledes en
krigs- og helterel. med guder for
våbenlykken, f. eks. den senere Odin o. a.,
samt indflydelser fra sydens kristne
ver-densbetragtning, afspejlet f. eks. i
Ragnarokmyten. Denne overklasserel. faldt
væk ved kristendommens komme, og
opgøret stod med de gl. slægts- og bonde-*
kulte. Drikkelaget blev kristnet og
tilknyttet messen, men forsvandt i tidens
løb, medens bonderel. forblev uden for
kirken, og dens efterklange har som
folkelige bondeskikke, tilknyttet mark
og skov, levet på landet helt ned til
vor tid.

Nordisk Rytterstævne, afholdes hvert
andet år siden 1921 skiftevis i Danm.,
Fini., No. og Sv.

nordiske sprog ei. skandinaviske sprog,
de nærbeslægtede sprog af den germ.
sprogklasse, som tales ei. taltes i Danm.,
No. og Sv. og de derfra bebyggede lande
i og uden for Fur. Sydgrænsen var de
forhen ubeboede egne S for
Dannevirkelinien. Tidspunktet for den germ.
befolknings ankomst til Norden kendes
ikke; men fl. årh. f. Kr. har der boet
germ. talende stammer i Norden.
Sprogområdet er blevet udvidet til forsk,
tider; af varig bet. har nordmændenes
bebyggelse af Island og Færøerne og
svenskernes af dele af Finland været.
De ældste nord. sprogmindesmærker er
indskr. med de ældre runer (ca. 200-800).
I det såkaldte urnord. tidsrum (200-800)
har sproget i store træk været ens i de
nord. lande. I slutn. af det urnord.
tidsrum indtræder en lang række
gennemgribende ændringer. Medens Danm., No.
og Sv. fjerner sig fra grundsproget, bliver
Is’., på en række vigtige punkter stående
nær det opr. sprog.

Nordisk Sprogrøgt, Dansk Forening
til, stiftet 1941; arbejder for tilnærmelse
ml. de nord. sprog.

Nordisk tidskrift för vetenskap,
konst och industri, grl. 1878, udg.
af Letterstedtska foreningen, fra 1925
i samarb. med Foreningen Norden.

nordisk trosbevægelse, fællesnavn for
ty. forsøg på at skabe en germansk rel.
n bunder i 19. årh.s romantik, fremmedes
især af nazismen efter 1933; en
hovedmand var Ludendorff; en anden J. W.
Hauer. Mest kristendomsfjendsk var
Alfred Rosenbergs nyhedenskab.

Nordkanalen, eng. North Channel [’nå:£
■tjänl], farvandet ml. N-Irland og
Skotland, der forbinder Irske Hav med
Atlanterhavet.

nordkaper (afledet af Nordkapp)
(Ba-’laena glaci’alis), nordatlantisk rethval,
lidt mindre end grønlandshvalen, i
middelalderen genstand for baskernes
hvalfangst. Ansås en tid for uddød, men
forekommer stadig sparsomt.

Nordkapp [’no:r-], Norges nordligste for-

bjerg, på øenMagerøy, 71° 10’ 21" n. br.;
307 m h. Lidt V for N ligger No.s
nordligste punkt, den iave Knivskjellodden. (111.).

Nord-Kaukasus, det frugtbare
sletteland N f. Kaukasus-bjergene.

Nordkyn [’no:rxy:n] ei. Kinnarodden, det
eur. fastlands nordligste punkt, 71° 8’ 1"
n. br.

Nordland [’no:rlan:], no. fylke ml. 65°
og 681/2° n. br.; 38 145 km2; 215 000
indb. (1946). Lofoten og største delen af
Vesterålen hører til N. Veludviklet
Skærgård. Dybe fjorde, der når næsten ind til
den sv. grænse (Vestfjorden med
Ofot-fjord og Tysfjord, Folda, Saltfjord,
Ranafjord). I fjordene udmunder korte,
men vandrige elve (Saltelv, Ranelva,
Vefsna), der gennemstrømmer skovrige
dale. Største sø: Røsvatn; firnplateauet
Svartisen. Fjeldtoppe: Sulitjelma (1914
m), Okstindene (1912 m); vigtigste
pasvej over Kjølen er Ofotbanen.
Landbruget er ret betydeligt i forh. til den
nordl. beliggenhed. Fiskeri er vigtigste
erhverv. Købstæder: Bodø og Narvik.
-N anv. ofte som navn på hele N-Norge
(fylkerne N, Troms og Finnmark).

Nordland, Regiment [’nortlant], ty.
hvervet troppeafd. under 2. Verdenskrig.
Oprettet 1940 som SS-standart; beregnet
f. nordboere og for tyskere, der ikke var
ty. statsborgere. No. quislingers forsøg
på at skabe tilslutning til R gav ikke større
resultat. 1941 del af SS-division Wiking,
opløst s. å.

Nordlandet, da. for Severnaja Zemlja.

Nordlandsbanen [’no:rlans-], den 697
km lange no. bane fra Heil på banen
Trondheim-Storlien til Bodø
overGrong-Mosjøen-Mo. Største stign. 18%„, mindste
kurveradius 300 m. Strækn. til Grong
med sidebane til Namsos i drift siden
1938, strækn. Grong-Mo fuldførtes 1942;
Mo-Bodø ventes fuldført 1951.

nordlandsbåd, no. bådtype: nedstammer
fra vikingeskibene. Hovedsagelig robåd.

Nordlige Ishav, tidl. navn for Ishavet.

Nordlige Kalkalper, fællesbetegn. for
Østalpernes nordl. kæder, der består af
kalksten og dolomit.

Nordlige Sørute, sovj. betegn, for den
af handelsskibe benyttede NØ-passage,
d. v. s. søvejen N om Asien langs
Sibiriens nordkyst; første gang gennemsejlet
1878-79 af Nordenskiöld med »Vega«;
uden overvintring første gang af
isbryderen »Sibirjakov« 1932. Siden 1935
regelm. befaret i sommermånederne af
fragtskibe ledet af rapporter fra arktiske
meteor, stationer og flyvemaskiner og
hjulpet af isbrydere. Skibene henter især
tømmer fra skovene omkr. Jenisej, men
desuden udnyttes ved skibenes hjælp
forsk, mineraler o. 1. (kul, olie, salt, guld)
i N-Sibirien.

’Nordlunde, C. Volmer (f. 1888), da.
bogtrykker. Eget trykkeri 1927. Formand
for Forening for Boghåndværk (1945).
Forf. til William Morris (1944), Bogskrifter
og Bogtrykkere (1945), Typografisk ABC
(1946).

nordlys, polarlys på den nordl. halvkugle.

Nordmandsdalen, lavning i Fredensborg
slotspark, hvor der 1765-84 opstilledes
69 sandstensfig. af no., færøske og isl.
bøndertyper, i alm. kaldet »nordmænd«.

Nordkapp.

3268

3269

327O

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free