- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3271,3272,3273

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nordisk arkæologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordmandshage

Nordstjernen

deraf navnet. Fig. er hugget af J. G.
Grund; de er mere kuriøse end
kunstnerisk værdifulde.

Nordmands’hage, flak ved Limfjordens
østl. indløb.

Nordmann, Valdemar (f. 1872), da.
geolog, undersøgelser over kvartære
aflejringer, især bløddyrs og pattedyrs
optræden.

nordmannsgran (efter den russ.
naturforsker Alex. von Nordmann (1803-66))
(’Abies nordmanniana), en art af ædelgran.

Nordmark [’nort-], ty. betegn, for da.-ty.
grænsekampområde i Sønderjyll.

Nordmarka [’no:r-]( et sørigt, skovklædt,
lavt bjergland N og NV for Oslo. Søgt
udflugtssted.

nordmar’kit, rødlig syenit med lidt
kvarts fra Osloegnen.

Nordmøre [’no:rmö:ra], no. landskab,
omfattende største delen af Trollheimen;
6117 km2; 44 000 indb. (1946). I N ligger
Kristiansund.

Nordnorge [’no:rnårgs], fællesbetegn. for
fylkerne Nordland, Troms og Finnmark,
kaldes ofte Nordland og Hålogaland.

’Nord-O1 se’tien, ASSR i RSFSR, Sovj.,
på Kaukasus’ N-skråning; 6200 km2;
329 000 indb. (1939), deraf 60%
nord-oseter. Hovedstad: Dzjaudzjikau.

Nord’o’stbugt.stor vestgrønl. havbugt ml.
Svartenhuk og Nugssuaq. Deler sig i
0 i 2 fjordkomplekser, Karratfjord i N
og Umanakfjord i S.

Nord’o’strundingen, lavt, isdækket næs
på Kronprins Christians Land,
Grønlands østligste punkt, 81° 21’ n. br.,
11° 33’ v. Igd.

Nord-Ostsee-Kanal [nart’ostze:-], ty.
off. navn på Kielerkanalen.

nordpol, 1) geogr., Jordens nordl. pol
(se der); 2) astron. Himlens n er det
skæringspunkt ml. himmelkuglen og
verdensaksen (parallel med Jordens
rotationsakse), der ses over horisonten på
den nordl. jordhalvkugle; 3) fy s., den
ende af en magnet, der peger mod N,
når magneten ophænges drejeligt.

nordpolarekspeditioner, ekspeditioner
til Nordpolarlandene og Ishavet.

1. Nordøstpassagen. Første kendte
is-havsfarer er nordmanden Ottar fra
Hålogaland, der i 9. årh. omsejlede
Nordkap til Barents Hav. 1553 nåede
Willoughby Hvide Hav og 1556 S. Burrough
øen Vajgatj; 1594-97 fandt Barents
Bjørnøya, Spitsbergen og Novaja Zemlja,
1607 Hudson Jan Mayen. Opdagelsen
af Ishavets rigdom på hvaler gav
anledning til de flg. årh.s bet.
hvalfangster. 1648-52 omsejlede Dezjnjev
Asiens NØ-hjørne, 1728-30 og 1734-43
udforskede Vitus Bering største delen af
Sibiriens arktiske kyst og opdagede
sydsiden af Alaska og Aleuterne 1741.
1878-79 gennemsejlede Nordenskiöld med
skibet »Vega« Nordøstpassagen for første
Gang.

2. Nordvestpassagen. Giovanni Caboto
opdagede 1497 Newfoundland,
Labrador og Nova Scotia. M. Frobisher Baffins
Land 1576. John Davis genopdagede
Grønland 1585 og fandt Davis Strædet
1587. Henry Hudson opdagede Hudson
Bay 1610. 1689 nåede A. Mackenzie over
land det åbne Ishav. W. Scoresby
kortlagde 1822 Grønlands østkyst. 1778
sejlede James Cook fra Bering-strædet
mod 0 langs Amerikas ishavskyst. 1818
nåede John Ross Smith Sound. James og
John Ross påviste 1829-33 den
magnetiske pol på Boothia Felix. 1845-47
nåede Franklin King William Land (NV
f. Boothia Felix). 1850-54 opdagede Mac
Clure Nordvestpassagen og gennemførte
den fra V til 0. 1903-06 gennemsejlede
Roald Amundsen Nordvestpassagen fra
0 til V.

3. Nordpolen. 1827 nåede Parry fra
Spitsbergen 82° 45’. 1876 nåede Markham
83° 20’. N f. Sibirien nåede Payer 1873
82° 5’ br. 1893 drev Nansen med »Fram«
fra De Nysibiriske Øer til 84°, 1895 forlod
Nansen skibet og nåede 86° 14’. 1897
fandt Andrées mislykkede ballonfærd
sted. 1900 nåede U. Cagni 86° 31’. 1906

nåede Peary 87° 6’ n. br. og endelig
6. 4. 1909 på slæderejse fra nordspidsen

69*

3271

af Grant Land selve nordpolen. F. A.
Cook angav at have nået nordpolen
21. 4. 1908. Bl. senere ekspeditioner
Amundsens forsøg på drift over
Polhavet 1922, Amundsens, Nobiles og
Byrds flyvning 1926, Wilkins og Nobiles
1928, Eckeners 1931 og Papanins isdrift
1937-38.

nordpolarlandene ei. arktiske lande, de
lande omkr. nordpolen, der har
polarklima, d. v. s. en middeltemp. for
varmeste måned, der er mindre end 10°.
Til n hører øerne i Ishavet og nordl.
Rusl., Sibirien og Canada. Arktisk flora
og dyreliv, n-s grænse mod
nåleskovs-regionen falder ikke sammen med
polarkredsen. Opr. kun beboede af primitive
jægere, fiskere og rensdyrnomader
(lapper, samojeder m. fl.). Indvandrede
hvide driver jagt (pelsdyr), handel og
minedrift (bl. a. kryolit på Grønland og
kul på Spitsbergen).

nordpunkt, meridians skæringspunkt med
horisonten under himlens nordpol.

Nordre-Rønner, småholme N f. Læsø;
0,14 km2, hvoraf Spirholm 0,03 km2; 4
indb (1945). Fyr.

Nordre-Røse, stenpuller i Drogden; 3,2
m vand. Fyr.

Nordre Strømfjord, ca. 180 km 1.,
forgrenet fjord, der danner grænsen ml. •
Egedesminde og Holsteinsborg distrikt,
V-Grønl. Landet omkr. dets indre del er
vigtigt rensdyrdistrikt.

Nordrhein-Westfalen [’nortrain [-væst-’fa:bn],-] {+væst-
’fa:bn],+} ty. land i den brit. zone, dannet
jan. 1947 ved sammenslutning af
West-falen, Lippe og den nordl. Rhinprovins;
32 814 km2; 11,8 mill. indb. (1946).
Hovedstad: Düsseldorf.

Nord-Rho’de’sia, eng. Northern Rhodesia
[’nå:öan rou’di:zis], brit. koloni i det
indre SØ-Afr. N f. Zambezi; 751 920 km2;
1 729 000 indb. (1947), deraf 22 000
hvide. N er et plateauland i 800-1200 m
højde. Klimaet er tropisk med
sommerregn, vegetationen savanne og
løvfældende skov, den indfødte befolkning
bantunegre, der lever af agerbrug og
kvægavl. Minedriften omfatter kobber

3272

(196 000 t i 1947), zink, kobolt, vanadium,
guld og sølv. Kul og jern er påvist.
Hovedstaden Lusaka er en station på
Rhodesiabanen. Klimaet egner sig ikke
godt for eur. kolonisation.

Nordraak [’no:r-rå:k], Rikard (1842-66),
no. komponist. Har haft stor indflydelse
på Grieg og no. nat. tonekunst og er
komp. til den no. nationalsang »Ja, vi
elsker dette landet« (tekst af Bjørnson).

Nordschleswiger, Der [’nortjleisvigar-]
(ty: nordslesvigeren), ty.sproget
ugeblad for det ty. mindretal i Sønderjyll.,
organ for det 1946 grl. »Bund deutscher
Nordschleswiger«.

Nordschleswigsche Zeitung
[’nortJle:s-vixJs ’tsaiturj] (ty: nordslesvigsk
tidende), organ for det ty. mindretal i
Sønderjyll., udkom fra 1929 til 17. 8.
45, da N-s trykkeri ødelagdes v.
bombeattentat. Polit, var N opr.
højreorienteret og danskfjendtlig, fra 1933 nazist.
Oplag før 9. 4. 1940 ca. 5-7000, i 1945,
da N tillige var organ for de ty. soldater
i Danm., 40 000.

Nordsjælland, halvø på Sjælland, ml.
Øresund, Kattegat og Roskilde Fjord.

Nordsjællands Elektricitets-
ogSpor-vejs A/S, d. s. s. NESA.

Nordsjællands Landbrugsskole pr.
Slangerup, oprettet 1913 under navnet
Slangerup Landbrugsskole. I 1947
omdannet til selvejende institution under
navnet N.

Nordsjø [’no:rJø:], no. sø, Telemark, tæt
NV f. Skien (60 km2).

Nordslesvig, den nordl. del af det tidl.
hertugdømme Sønderjylland (Slesvig),
fra Kongeåen sydpå omtr. til
Flensborg-Tønder.

Nordstaterne, tidl. betegn, for den nordl.
gruppe af de 13 opr. stater i USA
(Pennsylvania, New York, New
England-staterne) og for de stater, der oprettedes
umiddelbart V for dem. I 19. årh.
hovedstøtte for der republikanske parti,
industripræget og med krav om
toldbeskyttelse; slog Sydstaterne i Nordamer.
Borgerkrig 1861-65.

Nordstjernen, d. s. s. Polarstjernen.

3273

Maalestok 1:100.000.000 Udarbejdelse: J.Humlum
Kort over Nordpolarlandene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free