- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3283,3284,3285

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - norgesalpeter - Norges bank - Norges geografiske oppmåling - Norges handels- og sjøfartstidende - Norges hypoteksbank, Kongeriget - Norges landbrukshøgskole - Noricum - Norilsk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

norgesalpeter

Norman-Hansen

Mowinckel 1928-31 kom
Bondepartiministerier (Kolstad, Hundseid) 1931-33,
atter Mowinckel 1933-35, hvorpå
Arbejderpartiet tog magten: ministeriet
Ny-gårdsvold 1935-45, der i forståelse m.
Bondepartiet gennemførte
landbrugsregulering og øget
arbejdsløshedsunderstøttelse.

Krigsudbruddet 1939 udsatte N for rk.
neutralitetskrænkelser fra begge sider.
9. 4. 1940 overfaldt Tyskl. N
(forudgående aftaler ml. Hitler og Quisling, ty.
marines ønske om ubådsbasermod Engl.).
Trods hurtig ty. fremrykning erklærede
reg. 10. 4. at ville fortsætte modstanden,
men eng.-fr. hjælp viste sig
utilstrækkelig, og efter katastroferne på vestfronten
i maj rømmede de allierede tropper juni
1940 de sidste punkter i N. Konge og
reg. tog ophold i London. Ty.
rigskom-missær Terboven tog magten,
undergravede forsøg på no. administrationsråd af
ledende embedsmænd og forkastede
Stortingets forligsforsøg; udnævnte 25. 9.
1940 no. »rigsråd«, hvor Quislings
partifæller fra »Nasjonal Samling« var i
flertal. »NS« opnåede ikke større tilslutn.;
Quisling blev jan. 1942
ministerpræsident, men havde folket mod sig og
konflikt m. ty. ledelse, både militæret og
Terboven. No. højesteret (Paal Berg),
kirken (Berggrav), skolen m. v. gik imod
tvangsstyret, der forgæves søgte at kue
modstanden ved koncentrationslejre,
gidselhenrettelser, jødeforfølgelser,
deportation af no. studenter; fra 1944 satte
hjemmefronten ind med omfattende
sabotage; efterår 1944 rømmede ty. tropper
Finnmarken med tvangsevakuering og
total ødelæggelse af landet. 7. 5. 1945
meddeltes de ty. troppers kapitulation.
No. Londonregering, der efter evne
havde støttet de Allierede (no.
handelsflåde, no. militærstyrker), vendte hjem;
juni 1945 afløstes min. Nygårdsvold af
samlingsreg. under Arbejderpartiets leder
Gerhardsen. Stortingsvalg okt. 1945 gav
Arbejderpartiet absolut flertal, fremgang
for kommunister og et »Kristeligt
Folkeparti«. Gerhardsen dannede rent
soc.-dem. reg. Sept. 1945 havde Sovj. rømmet
Nordnorge. Under den voksende
stormagtskonflikt 1947-48 viste N
orientering mod vest. Under no.-sv.-da. forh.
1948-49 afviste N (udenrigsmin. Halvard
Lange) isoleret skandinavisk forbund som
ufyldestgørende. Efter Langes forhandl, i
USA og Engl. vedtog Stortinget 23. 3.
1949 tilslutn. til Nordatlantiske Traktat.

norgesalpeter (kalciumnitrat) var en i
Norge efter O. K. B. Birkeland og S.
Eydes metode fremstillet
kvælstofgødning (13% kvælstof). Den første fabrik
byggedes i Rjukan i 1903. Efter 1929 er
man også i Norge gået over til at
fremstille kalksalpeter med 15’/s% kvælstof
efter den såkaldte Haber-Bosch-metode
(syntetisk ammoniak, der iltes til
salpetersyre og neutraliseres med kalk).

Norges bank, den no. centralbank; grl.
i Trondheim 1816 som privat a/s.
Aktiekap. 1948: 35 mill. kr. Siden 1897
hovedsæde i Oslo. N-s styre er tillagt et
repræsentantskab valgt af Stortinget.

Norges geografiske oppmåling, en civil
institution under forsvarsdept. i No.;
oprettedes 1773, udfører arbejder vedr.
landets kortværker.

Norges handels- og sjøfartstidende,
no. dagblad, (kons.), grl. 1890, dagblad
fra 1893, nuv. navn efter
sammenslutning med »Kysten« 1912.

Norges hypotekbank, Kongeriget, no.
statsinstitution, grl. v. lov 1851, yder lån
mod pant i fast ejendom, især landbrug.

Norges landbrukshøgskole i Ås
herred, 32 km fra Oslo. Oprettet som »Den
høiere landbruksskole i Ås« 1854, beg.
undervisningen 1859. Omdannet til
vi-densk. højskole i 1897. N har 5 afdelinger:

havebrug, jordbrug, mejeri, skovbrug og
udskiftning. Betingelse for optagelse er
mindst 2 års praksis, bestået artium ei.
realskoleeksamen i ty. og eng. ei.
eksamen for højskolens forberedelseskursus ei.
anden attesteret foruddannelse.

’Noricum, rom. provins S f. Donau og 0
f. Inn.

3283

No’rilsk [nä-], by i RSFSR, Sovj., beligg.
i Sibirien, 0 f. nedre Jenisej. Bet. kul-,
nikkel-, kobber-, bly- og zinkminer.
Jernbane til havnen Dudinka ved Jenisej.
’No’riske Alper, Alpeparti i Østalperne,
Østrig, ml. Niedere Tauern og
Karavan-kerne.

No’rit, aktive kul fremst, i Holl. af trækul
ei. tørv ved behandl, af de glødende kul
(koks) med vanddamp; anv. som
affarv-ningsmiddel (bl. a. i
sukkerindustrien)-no’rit (af Norge), gabbro, hvis pyroxen

overvejende er hypersthen.
Norlev, Christian (1883-1946), da. præst
og politiker; opr. snedker, siden
bymissio-nær. 1922 præst. 1943 folketingsm.
(rets-statspartiet). Frugtbar forfatter.
’Norlind [-lind], Ernst (i. 1877), sv. maler
og grafiker; skildr, af skånsk natur og
fugleliv.

’Norlind [-lind], Tobias (f. 1879), sv.
musikhistoriker. Har bl. a. skrevet
Svensk musikhistoria (1901 og 1918).
nor’m (lat. norma vinkelmål; regel),
rettesnor, mønster; psyk., præstation, der
kræves ved en psyk. ei. psykotekn. prøve for
at bestå denne med en vis karakter,
nor’ma’l (af norm), mønstergyldig,
gennemsnitlig, tilregnelig. - n ei. monstertype
for mål og vægt (eng. standard; fr. étalon)
er en målestok, et rummål ei. et vægtlod,
som angiver norm for lovbestemt mål og
vægt. Der findes brugs-, kontrol- og
hoved-n samt rigsprototyperog deres kopier.
- kem. (fork. n-), a) betegn, for en
opløsnings normalitet, eks. 0,5n, 2n. b) Foran
navnet på en alifatisk forb. betegner n,
at molekylets atomer i så høj grad som
muligt er ordnet i en uforgrenet kæde.
-mat., en ret linie kaldes n til en kurve
(flade), dersom den står vinkelret på
kurvens tangent (fladens tangentplan) i
røringspunktet,
normalarbejdsdag, v. lovel.
genereloverenskomst fastlagt længde for arbejdsdagen
(f. eks. ottetimersdag, som efter 1.
Verdenskrig gennemførtes i en række lande),
normalbarometer (normaltermometer),
særlig nøjagtig udførte instrumenter,
beregnet til finmålinger, og navnlig til
justering af alm. brugte instrumenter,
normalbelysning, den belysning et fot.
negativ skal have for at sværtningerne
alle er på den retlinede del af
sværtningskurven.

normalbidrag, den del af et børnebidrag,
som den berettigede kan forlange
forskudsvis udbetalt af det offentl.
normalbudget, overslag een gang for alle
over statens ordinære indtægter og
udgifter, således at kun de ekstraord.
bevilges i hvert finansår. Anv. i Danm.
1841-47 og delvis 1855-66.
normalelement, galvanisk element med
meget konstant spænding til brug ved
elektr. målinger. Især anv. Westons n,
der har kviksølv og cadmium som
elektroder i en cadmiumsulfatopløsning, og hvis
elektromotoriske kraft er 1,0183 voit.
normalfilm, d. s. s. kinofilm.
normal fordeling, statistisk betegn, for,
at hyppighederne af de forsk, værdier,
som en række iagttagelser antager, følger
en bestemt af den fr. mat. Laplace og den
ty. mat. Gauss opdaget lovmæssighed.
Teorien for n er af fundamental bet. for
den mod. mat. statistik,
normali’se’re, gøre ensartet efter en norm.
normali’te’t, kem. En opløsning, som
indeholder a gramækvivalenter af et stof
pr. 1, siges at være a normal (a n) ei. at
have n a.

normallys, den internat, vedtagne, fra
1948 gældende lysstyrkeenhed. Enheden
er lig med 1,09 Hefnerlys og er fastlagt
ved, at 1 cm2 af en absolut sort flade, der
holdes ved temp. 1773° C (platins smp.),
har lysstyrken 60 normallys,
normalmeteren, den internat, prototyp

for meteren af platin-iridium, der
opbevares i Paris og danner grundlaget for de
forsk, landes rigsprototyper.
normalmodstand, en nøjagtig afpasset
og justeret modstand til brug ved elektr.
præcisionsmålinger,
normalopløsning, opløsning af en best.
normalitet.

3284

normalplan, mat. En plan kaldes n til
en kurve i rummet, dersom den står
vinkelret på kurvens tangent i
røringspunktet.

normalpotential, den spænding, som et
metal får i forh. til brint, når det anv.
som elektrode i et element, hvor den
anden elektrode er brint,
normalprofiler, standardiserede tvær-

snitsformer af valset jern. (I-jern,
vinkeljern m. m.).
normal-prøvelegemer, legemer med
normeret form ei. sammensætning ei.
normerede mål, der bruges til prøvning
af et materiales egenskaber,
normalrumfang, rumfanget af et
grammolekyle af en luftart ved 0° C og 760
mm tryk, der er ens for alle luftarter og lig
med 22,4 1.
normalsand, sand, der har normerede
egenskaber og bruges til cementprøvning,
normalside, den sidestørrelse, der lægges
til grund ved beregning af f. eks.
eksamenspensum og oversætterhonorar. I den
da. skole er en n fastsat til 1300 bogstaver.
Da. Oversætterforbund regner en n =
1800 typeenheder (d.v.s. bogstaver, tegn
og mellemrum),
normalskov betegner den værdi, en
foreliggende skov kan antages at have ved
alm. god drift og med alm. gode veje,
grøfter m. m. samt med den
arealfordeling til træarter, som forefindes, men for
hver træart med jævn fordeling af alle
aldre. Begrebet n er grundlaget for
skovens grundværdibeskatning,
normalspor, jernbanespor med en
sporvidde på 1,435 m.
normaltemperatur, normallufttryk,
normalnedbør osv.,
gennemsnitsværdier for de nævnte elementer; d. s. s.
middellufttryk, -temperatur o. a.
normaltermometer, se
normalbarometer.

normaltid, d. s. s. zonetid.
normaltone, tonen a’, efter hvilken
instrumenterne i et orkester stemmes (jfr.
kammertone),
normal undertøj, ulden
underbeklædning, også kaldet Jägers normal efter ty.
læge G. Jager (1832-1916), som hævdede
at man af sundhedsmæssige grunde burde
bære uld nærmest kroppen,
normalvægt for guldmønter er den ved
lov fastsatte vægt. n for da. 20- og
10-kronestykker er henh. 8,9606 og 4,4803 g.
’Norman, L«rfvfe(1831-85),sv. komponist,
Har komp. 3 symfonier, 4 ouverturer,
kammermusik, kantater m. v. En af
Sv.s bet. romantiske musikbegavelser.
Norman [’nå:man], Montagu Collet (f.
1871), chefdirektør for Bank of England
1920-44.

Normandie [normä’di], fr. kæmpedamper,
83 423 BRT; søsat 1933, jomfrurejse
1935. Fart 28,5 knob. Brændt febr. 1942
ved ty. sabotage i New York. Ophugget
1947.

Norman’di’et, fr. Normandie [normö’di],
nordvestfr. landskab omfattende
Coten-tin-halvøen og landet på begge sider af
Seine-mundingen; 32 628 km2; 2,3 mill.
indb. (1946). Hovedby: Rouen. 911
erobret af nord. vikinger under Rollo, hvis
slægt (Rollo = Robert 1. -927, Vilhelm
1. Langsværd -946, Rikard 1. -996,
Rikard 2. -1026, Rikard 3. -1028,
Robert 2. -1035, Vilhelm 2. Erobreren
-1087, Robert 3. -1106, Henrik 1. -1135)

hævdede stor magt som hertuger af N og
(fra 1066) konger af Engl. Inddraget
under fr. krone 1204. Ødelæggelser v.
allierede luftangreb under 2. Verdenskrig,
især fra 6. 6. 1944, da eng.-amer.
invasion beg. i N.
Norman-Hansen, Carl Martin
(1861-1947), da. øjenlæge og forfatter. Bl. a. i

3285

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free