- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3286,3287,3288

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norilsk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Normann

norsk kunst

Stærstikkerens Ungdom (1931) skildret sit
bevægede rejseliv; desuden mærkes
Grøn-landsskildr. De Glade Smils Boplads (1909).

Normann, Jacob Christian (f. 1877), da.
dramaturg. Holberg på Teatret (1919) og
artikelsamlingen Teatret (1939) viser
lærdom og smag. 1929 censor ved
privatteatrene.

Normann, Regine (f. 1867), no.
forfatterinde. Baggrunden for N-s hele
produktion er Nordlandets natur og
menneskeliv: begyndte med realistiske skildr, af
småkårsfolk Krabvaag (1905) Stængt
(1908); fordybede sig siden med romanen
Dengang (1912) og spec. med
eventyr-saml. Nordlands natt (1927), Det gråner
mot høst (1930) i folkets sagn og overtro.

Normann Andersen, Kaj (f. 1900), da.
komponist. Deb. 1918 som komp. Har
skrevet musik til adsk. skuespil bl. a.
Kjell Abels »Silkeborg« (1945), revyer og
tonefilm.

nor’man’ner (egl: mænd fra nord), de fra
Skandinavien udgåede vikingeskarer i
9.-11. årh. n-togene tog 3 retninger: 1)
De norske n-tog, der førte til
opdagelsen og koloniseringen af Isl. og Grønl.
og koloniseringen af Færøerne,
Shetlandsøerne, Orkney Øerne, Hebriderne og Man
og oprettelsen af fl. n-riger på Irl.,
vigtigst kongeriget om Dublin (852-1014).

2) De danske-norske n-tog mod V
og SV-Europa: i Engl. erobredes og
koloniseredes her den centrale del af Ø-Engl.
som Danelag efter Tolvårskrigen 866-78,
idet dog n her efter nederlaget ved
Bru-nanburh 937 måtte underkaste sig de
angelsaksiske kongers overhøjhed. Fra
980 beg. dog nye n-tog mod Engl., som
efter omskiftelser 1013 førte til Svend
Tveskægs erobring af landet, hvorefter
da. konger herskede i Engl. til 1042.
Mislykkede forsøg på tilbageerobring fandt
sted 1066 (Harald Hårderåde) og 1069
(Asbjørn, broder til Svend Estridsen),og
endnu 1086 blev Knud d. Hellige dræbt
under planlæggelse af et n-tog til Engl.
Over for frankerne led n 891 nederlag ved
Leuven, og kun Rollos erhvervelse af
Normandiet 911 fik varigere bet. n fra
Normandiet satte sig fra 1029 fast i
S-Italien, hvor de fordrev byzantinerne og
araberne og 1130 oprettede et kongerige,
der omfattede S-1 tal. og Sicilien, hvis
sidste n-konge, Vilhelm 2., døde 1189.
Ligeledes udgik Vilhelm Erobrerens
indtagelse af Engl. 1066 fra n i Normandiet;
hans mandl. efterkommere regerede til
1135. De egl. da.-no. n-tog havde iøvrigt
allerede i 859-61 ført n til middelhavet,
hver de uden varige resultater
plyndrede i Spanien, S-Frankrig og Italien. -

3) De svenske n-tog mod 0 beg. med
Ruriks oprettelse af Varægerriget i
Novgorod 862, hvorfra de underlagde sig
største delen af Rusland. Fra Rusl. nåede
de sv. n også til Byzans, som fl. gange
blev angrebet, mens andre varæger snart
gik i byzantinsk tjeneste. I Rusl. regerede
Ruriks efterkommere til 1598.
Kolonisationen i Irl., Engl., Normandiet, S-Ital.
og Rusl. mistede dog ret hurtigt sin
nordiske karakter, og n assimileredes overalt
med den indfødte befolkning.

Normanniske Øer, d. s. s. Kanaløerne.

’normati’v (af norm), som tjener til
rettesnor.

normativsystem, ordning af et
retsforhold ved en rækkeilovgivningen. fastsatte
detaillerede regler. Betegner undertiden
modsætningen til publicitetsprincippet.

nor’me’re, anordne, fastsætte som norm
(især m. h. t. antal stillinger og lønning).

normeringslov, årlig lov om antallet og
fordeling af statstjenestemandsstillinger.

normo’blast (lat. norma regel, norm
4-gr. bldstéma spire), forstadium til rødt
blodlegeme.

normtal, 1) tekn., standardiserede
forholdstal for maskiners ydelse, omløbstal,
dimensioner, materialdimensioner,
tolerancer og andre tekn. størrelser, n danner
kvotientrækker m. kvotienterne

40/ 20/–10/—

y/lOr 1,06, y 10 - 1,12, y 10 = 1,26
og |/l0- 1 ,58. (bygningstekn. se modul).

3286

2) økon., forholdstal vedr. en virksomheds
ei. en gruppe virksomheders drift og
finansielle stilling, n er således sammensat,
at det udsiger noget om virksomheds
(-gruppens) økon. forh. n har især bet. til
smlg. ml. forsk, virksomheder.

Norn [nor’n], Viggo (f. 1879), da. arkitekt.
Fra 1921 kgl. bygningsinspektør for det
sydl. Jylland. Har bl. a. opf. Statsskolerne
i Esbjærg (1938-39) og Horsens (1939-40),
Sygehuse, post-, telegraf- og
forsamlings-bygninger, villaer osv. Har endv. genopf.
tårnet på Koldinghus (1933-34) og
restaureret fl. kirker.

Nornegæst, nord. sagnhelt, hvis vugge
nornerne gæstede.

norner, i nord. rel. de tre skæbnegudinder
Urd, Verdandi og Skuld. n-s dom er
varslerne ved blotet.

’Norrbotten, sv. landskab, ml.
Väster-botten, Lappland og finske grænse;
27 722 km2, 164 000 indb. (1946). Langs
Bottniska viken veludviklet skærgård,
inden for dette et skovrigt kystland. Mod
N et lavt bjergland. Elve: Torne-, Kalix-,
Lule- og Pite älv.

Norrbottens län, sv. län, omfatter
Norrbotten og den del af Lappland, der ligger
V herfor; 105 544 km2; 232 000 indb.
(1948), heraf ca. 4500 lapper og 33 000
finner. Land- og skovbrug (1 % agerland,
39 % skov). Betydelig minedrift (Kiruna
og Gällivare) og trævareindustri.

Norrie, Anna, se Petterson Norrie. Anna.

Norrie [’nori], Charlotte (1855-1940), da.
kvindesagsforkæmper, virksom v.
stiftelsen af Dansk Sygeplejeråd og en række
kvindeorganisationer.

Norrie [’nori], Olivia, f. Jørgensen
(1869-1945), da. skuespillerinde. 1879 på Det
Kgl. Teaters balletskole, deb. 1885 som
Puk, 1891-95 v. Folketeatret, 1895 til
Dagmarteatret og siden (til 1930) v. forsk,
privatscener. I radioen kendt fra
»Familien Hansen«. 1909 g. m. W. N.

Norrie [’nori], William (1866-1946), da.
teaterdirektør og forfatter. 1897-1904
økon. inspektør v. Dagmarteatret,
1902-04 tillige v. Casino, 1911-20 v. Det Ny
Teater; 1922 økon. dir., 1924-30 adm.
dir. v. Det Kgl. Teater. Forf. til fl. dram.
arb. samt erindringerne En Ung Mand
fra Firserne (1931).

’Norris, Frank (1870-1902), amer.
forfatter til de to kritisk-naturalistiske romaner
om amer. industrialisme: The Oetopus
(1901, da. Polypen 1907), The Pit (1903,
da. Malstrømmen 1909).

Norrköping [’nårxø :pir?], sv. købstad (fra
1384), Östergötland, ved Bråviken;
83 000 indb. (19491. Mægtig tekstil- og
beklædningsindustri, endv.
kunstbomuld og cellofan; landbrugsmaskiner, papir,
levnedsmidler. Handel, søfart.
Militærflyveplads.

’Norrland, den nordligste af Sv.s 3
hoveddele, omfatter landskaberne Lappland,
Norrbotten, Västerbotten,
Ångerman-land, Jämtland, Härjedalen, Medelpad,
HälsinglandogGästrikland; 260 857 km2;
1 154 000 indb. (1946).

Norrlandsfrågan (sv. j’råga spørgsmål),
de problemer, der rejste sig v.
kapitalistisk ekspansion efter ca. 1880 i
Norr-lands skov- og malmområder. Efter
erklæring fra Norrlandskommission
gennemførtes fra 1906 særlovgivn. til beskyttelse
af hidtidige jordejere, af skovbestanden,
ang. vandfaldsudnyttelse og social
forsorg.

Norrström [’strø:m], Målarens udløb
forbi Sthlm. til Østersøen, 900 m 1., 240 m br.

Norr’tälje, sv. købstad (fra 1622),
SØ-Uppland, ved N-åens munding i N-viken;
6400 indb. (1948). Industri, badested,
flyveplads.

’norrø’n (genoptaget fra oldn. i 19. årh.),
nord., no., som stammer fra ei. hører
hjemme i (det gl.) No. ei. de derfra
koloniserede egne (Isl., Færøerne osv.).

Norsk, Frans (f. 1890), da. læge. 1937 chef
for Øre-, Næse- og Halsafd. på Fr.berg
Hospital, siden 1941 overlæge.

Norsk Aéro Klubb (fork. NAK), no.
sports- og privatflyvnings
hovedorganisation, enerepr. i No. for Fédération
Aéronautique Internationale.

Norsk Folkemuseum, righoldige kul-

3287

turhist. saml. samt frilandsmuseum på
Bygdøy ved Oslo, stiftet 1894 på
initiativ af Hans Aall, museets nidkære leder
indtil sin død 1946; siden 1902 på den
nuv. plads, hvor det har udviklet sig til
No.s største museum.

Norskehavet, no. navn på Nordhavet.

Norsk Hydro-Elektrisk
Kvelstoffak-tieselskap, No.s største
industrikoncern, grl. 1905 af S. Eyde ved Notodden
i Telemark til fremstilling af
gødnings-salpeter efter Birkeland-Eyde-metoden.
N ejer vandkraftværket ved Rjukan
(anlagt 1911) samt Rjukan, Notodden og
Eidanger salpeterfabrik. I 1949 tages
Glomfjord salpeterfabrik i drift. 1927
indledtes et samarb. med I. G.
Farben-industrie til fremstilling af salpeter efter
Haber-Bosch-metoden. Foruden salpeter
fremstilles ammoniak, A.I.V.-vædske,
tungt vand, ædelgas, soda, kulsyresne,
imprægneringsmidlerosv. Aktiekap. 1948:
156 450 060 kr.; antal arb. og funkt. ca.
4200 i selve produktionen, ca. 2000 i
byggearb. m. m. Prod. 1947/48: 700 000 t
kvælstofprodukter. Fabrikkerne, som
tyskerne under besættelsen havde
udvidet bet., bombedes af de Allierede 24. 7.
og 16. 11 1943 og ødelagdes yderligere
ved sabotager 1943-44,
tungtvandsan-lægget på Vemork således 28. 2. 1943.
Værkerne er helt genopbygget.

Norske Intelligenssedler, ældste no.
avis, grl. 1763, dagblad 1830, opgået i
»Verdens Gang« 1920.

norsk kunst. Bygningskunsten afspejler
i sin hist. udvikling No.s handelsmæssige
og polit, hist.; i middelalderen
udvikledes en særpræget n af impulser modtaget
fra Engl., i den nyere tid dominerede
kontinental indflydelse i da. og sv.
formidling. - Middelalder. De ældste no.
kirketyper var enskibede, irskpåvirkede
træbygn. (Urnes stavkirke),
konstruktionsmæssigt baseret på ældre no.
byggeskik, af hvis værker (sagaernes
kongshal-ler) i øvr. intet er bevaret. Anv. af sten
som bygn.materiale beg. først omkr. 1100
og fører i 12. årh. til rig og differentieret
kirkearkit. inden for den herskende,
nor-mannisk-romanske stilretning;
basilikaformen dominerer (især øst- og
søndenfjeldske materialerne er kalk- og
klæbersten (domkirkerne i Hamar, Stavanger
og Trondheim, Mariakirken i Bergen).
Gotisk overgangsstil kan iagttages fra
slutn. af 12. og op ignm. 13. årh. og har
især præget udvidelsen og ombygn. (koret
i Trondheim domk.). - I samme tidsrum,
hvor hovedværkerne inden for stenarkit.
rejses, opføres også flertallet af
stavkirkerne; 23 er i det væsentlige bevaret. De
ældste typer kopierer i stil og
konstruktion de basilikale stenkirker, men
allerede fra slutn. af 12. årh. gør national
tradition sig gældende i stil og teknik;
krydsafstivningen indføres,
søjlekapitæler erstattes af fantastiske masker,
por-talomfatninger og tagkamme dekoreres
med skåren ornamentik; det anv.
materiale er altid fed, tætvokset fyr (kirkerne
i Borgund, Heddal, Hurum, Lomen,
Reinli, Nore og Uvdal). Gotisk stil ytrer
sig kun sporadisk i profilering og
bueformer. Opførelse af stavkirker vedvarer
indtil 16. årh. - Bl. bet. verdslige bygn.
i middelalderen må nævnes
ærkebispegården i Trondheim, Håkonshallen i
Bergen og Akershus i Oslo. - Nyere tid.
Fra middelalderens slutn. og indtil ca.
1700 er n sparsom, præget af landets
fattigdom; renæssancestil kan iagttages
i Rosenkrantztårnet (1560erne) og i
herregården Austråt (1560erne), barok i
herregården Rosendal (1660erne); det økon.
opsving i 18. årh. stimulerede
byggevirksomheden, og rokokoen får i No. vid
udbredelse, også uden for byerne
(Kongsberg kirke (1740-65), stiftsgården i
Trondheim (1774-78)). - Efter
adskillelse fra Danm. 1814 opstod behov for
officielle bygn., som bl. a. opførtes af
klassicister som J. G. Löser (1777-1829),
H. D. F. Linstow (1787-1851) og Chr.
H. Grosch (1801-65). I 19. årh.s sidste
halvdel og fortsat i 20. årh. har no. arkit.
søgt fornyelse i middelalderens no.
træ-arkit.; bevægelsens tidligste repr. var

3288

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free