Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norilsk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norsk litteratur
Northumberland
Holm Munthe (1848-98), A. Arneberg
(f. 1882), M. Poulsson (f. 1881) og O.
Landmark (f. 1885).
Billedskabende evne udfolder sig
tidligt, i vikingetidens dyreornamentik,
stavkirkernes træskærerarb. og senere
»rosemaling« og billed vævning, men først
i 19. årh. skabtes en national malerkunst
v. I. C. Dahl og hans elever, T. Fearnley
og P. Balke; fra ca. 1840 var no.
malerkunst under indflydelse af
Düsseldorf-skolen (folkelivsmaleren A. Tidemand,
H. Gude m. fl.). Særprægede romantikere
er A. Cappelen og L. Herter vig. Senere
søgte malerne München og dyrkede
historiemaleriet (Eilif Peterssen) og et
realistisk figurmaleri, hvor indflydelse fra
fr. kunst gjorde sig gældende.
Gennembruddets største navne er C. Krohg og
E.Munch; endv. F. Thaulow, E.
Weren-skiold, Harriet Backer samt G. Munthe,
H. Egedius, H. Sohlberg og Th. Erichsen,
der, ligesom L. Karsten, var udpræget
kolorist. Bl. nutidens førende no. malere
er H. Sørensen, A. Rolfsen, P. Krohg, A.
Revold og J. Heiberg; fl. af dem har
ligesom Munch skabt betydningsfuldt
monumentalmaleri. - Skulpturen var længe
rent klassicistisk, repr. ved navne som
J. Middelthun og B. Bergslien (Karl
Johan i Oslo), mod hvem S. Sinding og
G. Vigeland (»fontænen«, Oslo)
reagerede.
norsk litteratur. Storhedstidens litt.
hovedværker er skjaldekvad fra 9. og 10.
årh., rel. legender, overs.
(Eufemiaviser-ne) og pædagogiske værker
(Kongespejlet) fra 12. og 13. årh. Fra unionstidens
beg. indtil den polit, adskillelse fra Danm.
falder no. og da. litt. sammen i henseende
til periodeinddeling og karakteristik. Den
genvundne kulturelle selvstændighed er
vigtigste forudsætn. for den romantiske
bevægelse (1820-50), hvis særkende er
fremhævelsen af det nat., særno. i sprog,
hist. og åndsliv (Wergeland); i opposition
hertil stod den eur., spec. da. orienterede
gruppe omkr. Welhaven. Internat, bet.
når no. litt. i årh.s sidste trediedel med
de store realistiske forf.skaber (Ibsen,
Bjørnson, Lie, Kielland); samtidig
grundlægges landsmålslitt. (Vinje, Garborg);
den fastholder romantikkens nat. linie
både i henseende til sprog og motivvalg
(almueliv) og er i stadig vækst. En polit,
kløvning inden for rigsmålsdigtn.
præger ml.krigsårene
(konservativ-kommu-nistisk); under besættelsen dannes en
fælles litt. front, hvis hovedrepr. er
lyrikerne A. Øverland og N. Grieg.
Norske Lov (fork. N. L.), af Chr. 5. 1687
udstedt lovbog for No., der i det hele er
udarb. på grundlag af Danske Lov fra
1683.
Norske luftfartselskap A/S, Det (fork.
£>7VL),No.snat. luftfartselskab, grl. 1933;
statssubventioneret. Reorganiseret efter
krigen. Parthaver i Scandinavian Airlines
System.
norsk musik. Den selvstændige no. musik
indledtes i 1820’erne af W. Thrane med
syngespillet »Fjeldeventyret«. Den store
skat af folkeviser, der blev indsamlet af
L. Lindeman, dannede grundlaget for
rejsningen af den nat. tonekunst.
Violinisten Ole Bull var en af de første, hos
hvem den no. tone klinger fuldt og rent.
Fra romancekomp. Halfdan Kjerulf går
linien over Rikard Nordraak til Edv.
Grieg. Nordraak skrev nationalmelodien
»Ja vi elsker«. Grieg, som er det store
internat, navn i no. musik, var
nyromantikkens grundlægger i No. Samtidig med
ham levede Johan Svendsen, der fra 1883
boede i Kbh. Ved siden af dem står den
meget yngre Chr. Sinding. Andre bet.
navne fra tiden omkr. årh.skiftet er
Johan Selmer, Agathe Backer-Grøndahl
(1847-1907), Ole Olsen (1850-1927),
Johan Halvorsen og Eyvind Alnæs
(1872-1932). Noget yngre er Halfdan Cleve
(f. 1879), atonalisten Fartein Valen (f.
1887) og Arne Eggen. Betydeligst bl. de
nulevende er Harald Sæverud, der med
sine slåtter har bragt fornyelse i den no.
tonekunst.
Norske Rende, gravsænkning i
Vesterhavet og Skagerrak ledsagende den no.
kyst, 40-100 km br., 300-700 m dyb;
fra Lindesnes og mod 0 tiltager dybden
indtil 700 m, aftager derefter igen.
Norske Selskab, norsk litt. klub i Kbh.;
stiftet 1772, opløst 1818. Forsvarede den
fr.-lat. smag mod Ewalds ty. Udgav Poet.
Saml. (1775, 1783, 1793). Kendte medl.
var J. H. Wessel, C. Fasting, P. H.
Frimann, J. Vibe.
norsk sprog. De ældste
sprogmindesmærker i No. er en del urnord. indskr.
(over 50) på stene osv. i tiden ca. 200-800;
indskr. fra vikingetiden (ca. 800-1050) er
med yngre runer. På denne tid blev det
no. sprogområde stærkt udvidet ved den
no. udvandring til Island, Færøerne,
Grønland og dele af Skotland og Irland;
i irsk er mange af de nord. låneord no.
Det lat. alfabet kom til No. med kristend.
og blev brugt til optegnelser på
modersmålet omkr. 1050; men de ældste no. og
isl. håndskr. er fra 2. halvdel af 12. årh.,
der er breve og dokumenter (diplomer),
en del lovhåndskr., skr. af rel. og hist.
indhold og en del overs. litt. samt
»Kongespejlet«. No. og isl. (vestnord.) skiller sig
på mange punkter fra sv. og da.
(øst-nord.). Fra 13. årh. blev den nederty.
indflydelse stærk. Lige fra første tid er
der i No. to hoveddialekter: øst- og
vest-no. Østno. på det egl. Østland og i
Trønde-lag: vestno. på Vestlandetog i udbygderne
i V. Fra ca. 1350-1525 fjernede en lang
række ændringer mere og mere no. fra
isl. I mange østno. mål blev de gl. tvelyd
forenklede. Da. indflydelse blev stærk
fra midten af 15. årh. og den voksede ved
reformationen 1536: kirke- og
skolesproget blev da. Reformationstidens da. blev
det mønster, som også nordmændene
fulgte, da der efter 1550 opstod en
selvstændig no. litt. I 2. halvdel af 18. årh.
begyndte interessen for no. sprog at
vokse, og i daglig tale har den hjemlige
dialekt været enerådende; men omkr.
1800 steg det da. sprogs indflydelse atter.
Med Henrik Wergeland indtrådte en
strømvending, han optog no.
sprogelementer og forsvarede sprogets
fornorskning. Det nat. gennembrud i 1840erne
førte også til et sprogligt gennembrud:
Asbjørnsens og Moes genfortælling af
folkeeventyrene gav grundlaget for den
ny no. prosa. Samtidig begyndte
overlærer Knud Knudsen (1812-95) sit
arbejde for fornorskning på alle områder
(ordforrådet), og han har stor andel i at
norskheden er kommet til sin ret i
skriftsproget. Hans linie blev fulgt af Bjørnson.
Med I. Aasens værker Det norske
Folkesprogs Grammatik og Norsk Ordbog
opstod en hel ny bevægelse, målstræver
Sproget i Aasens værker, der blev kaldt
landsmålet, var bygget op på de
vestlandske dialekter. I tidens -løb gjorde de
østen- og nordenfjelske dialekter sig
også gældende i landsmålet, som 1889
blev tvunget undervisningsfag på
skole-seminarierne. Landsmålet vandt mere og
mere frem, men det skete under stadig
kamp. Der dannedes mange mållag, som
1906 sammensluttedes i »Norges Mållag«.
Fra 1900 dannede modstanderne
»Riks-målforeninger« til værn herimod. I 1917
blev ved en retskrivningsreform fastsat
fælles stavemåde for enslydende ord i
»riksmål« og »landsmål«. Yderligere
tilnærmelse fandt sted i 1938. I politik har
landsmål spillçt en rolle, idet Venstre fra
1906 har optaget målstrævernes vigtigste
krav på sit program. Bondepartiet og
Arbejderpartiet er stemt for samarbejde.
Nynorsk er en fortsættelse af
landsmålet, Bokmål af riksmålet.
norske Tysklandsbrigade, no.
besaet-telsesstyrker i Tyskl. efter 2. Verdenskrig.
Febr. 1947-nov. 1948 stationeret i
Harz-området; nov. 1948 flyttet til
Schleswig-Holstein (byerne Flensborg, Husum,
Slesvig, Rendsborg, Itzehoe og
Neu-münster); hovedkvarter i byen Slesvig.
Norsk telegrambyri, stiftet 1867 som
privat selskab, aktierne ejes nu af no.
aviser. Kontorer i Sthlm. og New York.
Norske ’Veritas (lat. veritas sandhed),
klassifikationsselskab i Oslo, grl. 1864.
No’rs’minde, udskibningssted ved N-
Fjord S f. Århus.
Nors Sø, NV f. Tisted; 3,6 km1; gravet
rende (Nors Å) til Vesterhavet.
Norstedt & Soner, P. A. [’no:(r)stæt
å ’sø:nar], sv. forlag og bogtrykkeri i
Sthlm., grl. 1823, fra 1879 a/s. Et af Sv.s
betydeligste forlag med skolebøger og
vidensk. værker som speciale.
Norström [’no:(r)strø:m], Vitalis
(1856-1916), sv. filosof. Hævdede bl. a. i
Religion och tanke (1912) en
personligheds-filosofi, hvori livstro var et grundmotiv.
North [nå :p], Frederick, Lord (1732-92),
brit. politiker. Georg 3.s ven, toriernes
fører. 1770-82 premiermin. N-s
indrømmelser hindrede ikke den nordamer,
frihedskrig. 1783 i koalitionsmin. m. Fox.
Northampton [nå:’/>äm(p)t3n], by i
S-Engl., NV f. London; 104 000 indb.
(1948). Trafikknudepunkt. Store
skotøjsfabrikker. Rester fra romertiden. Omkr.
N brydes jernmalm.
Northamptonshire [nå: ’/>äm(p) tsnlia],
grevskab i S-Engl.; 2584 km2; 414 000
indb. (1948). Den nordøstl. del kaldes
Soke of Peterborough.
North Carolina, se Carolina, North.
Northcliffe [’nå:/>klif], Alfred
Harms-worth, Viscount (1865-1922), eng.
bladudgiver, 1894 ejer af »Evening News«;
grl. 1896 »Daily Mail«, 1903 »Daily
Mirror«; 1908 ejer af »Times«, fra 1912
tillige red. Fortaler for antity. politik;
fremtrædende under 1. Verdenskrig, da
han agiterede for kraftig krigsførelse.
North Dakota, se Dakota, North.
North Downs [’nå:/> ’daunz], kalkryg i
S-Engl.; ender ved Dover.
Northern Ireland [’nå:5an ’aistand], eng.
navn på Nord-Irland.
Northern Pacific-Railway [’nåröarn
ps’sifik ’ræ:lwæ:] (eng: nordlige
stille-havsbane), jernbaneselskab i den nordl.
del af USA, forbinder egnen ved De Store
Søer (Chicago, Duluth) med
Stillehavskysten (Portland, Seattle, Vancouver).
Strækningslængde 10 815 km.
Northern Rhodesia, otf. eng. navn på
Nord Rhodesia.
Northern Territory [’nå:Ö3n ’tæritsri]
(Nordterritoriet), midterste, nordligste del
af Austr.; står direkte under
forbunds-reg.; 1 355 400 km8; 11 000 hvide indb.
og 15 000 indfødte (1947).
Guldproduktion, kvægavl, perlefiskeri.
Northolt [’nå:/>oult], flyveplads 16 km
V f. London City. Herfra betjenes bl. a.
ruterne til Skandinavien.
North Ri ding [’nå:/»’raidi7)], del af eng.
grevskab Yorkshire.
Northrop [’når/>rap], John //oward (f.
1891), arner, biokemiker. Siden 1916
knyttet til Rockefeller Instituttet i
Princeton. Fik 1946 s. m. W. M.
Stanley nobelprisen i kemi for deres indsats
ved renfremstillingen af enzymer og
virusproteiner.
North Shields [’nå:/>’Ji:ldz], del af den
eng. by Tynemouth.
Northumberland [nå:’/>ämb3l3nd],
grevskab i NØ-Engl.; 5227 km2; 792 000 indb.
(1948). Omkr. Tyne store kullejer.
Hovedstad: Newcastle. - Fra 6.-7. årh.
angelsaksisk kongerige, i 9.-10. årh.
behersket af nord. vikingekonger, bl. a.
Erik Blodøkse. 938 under Engl. I
middelalderen hyppige adelsrejsninger (slægten
Percy, jarler af N).
Northumberland [nå:’/>ämb3l3nd],
angelsaksisk kongerige, opstået 588 af
små-rigerne Deira og Bernicia, erobret af
Egbert 829.
Northumberland [nå:’/>ämb3t3nd], eng.
jarler af slægten Percy, der 1066 fulgte
Vilhelm Erobreren til Engl. Kendtest er
1. jarl, Henry (1342-1408), der s. m.
sønnen Henry, kaldet Hotspur
(1364-1403) hjalp Henrik 4. på tronen 1399
(mod Rikard 2.), men senere mistede
livet ved oprør (jfr. Shakespeare: Henrik
4). - 7. jarl, Thomas, henrettedes 1572
for deltagelse i kat. sammensværgelse
mod Elisabeth. - 9. jarl, Henry (d. 1632),
sad fængslet i 15 år for deltagelse i
krudtsammensværgelsen. - 10. jarl, Algernon
(d. 1668), støttede parlamentet mod Karl
1., men gik siden over til Karl 2.
Mandslinien uddøde 1670, men titlen fortsatte
på spindesiden.
3289
3290
3291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
