Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Northumberland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Northumberland
Novak
Northumberland [no:’/>ämb3l3nd], John
Dudley, hertug af N, Earl of Warwick (ca.
1502-53), eng. politiker. Styrtede
Som-erset, ledende 1552-53. Henrettet efter
forsøg på at ophøje sin svigerdatter Jane
Grey til dronning.
North West Frontier Province [’nå :/>
’wæst ’fräntja ’pråvins] (eng: nordvestl.
grænseprov.), prov. i Pakistan ved
Afghanistans Ø-grænse; med fyrstestater
102 200 km2; 5 416 000 indb. (1941).
Hovedstad: Peshäwar.
Northwest Territories [når/>’wæst [-’tæ-ratoriz],-] {+’tæ-
ratoriz],+} Canadas nordligste,
tyndtbefolkede egne; 3 391 945 km2 = 35,4% af
Canadas areal, 12 000 indb. (1941) =
0,1% af Canadas befolkn. Admin. deles
N i Franklin, Keewatin og Mackenzie
territorierne,
norva’gisme, no. udtryksmåde, spec. når
en sådan anv. hos danskskrivende
norskfødte forfattere.
Norwich [’nårids], hovedby i Norfolk,
0-Engl.; 118 000 indb. (1948). N har forsk,
mindre industrier, navnlig i tilknytning
til landbruget. Tidl. vigtig tekstilby.
Domkirke (grl. 1096). Svære skader under
2. Verdenskrig, bl. a. april 1942.
Nor’vi’n, William Johannes (1878-1940),
da. videnskabsmand. Prof. i klassisk
filologi v. Kbh.s Univ. 1925-40. I N-s
alsidige produktion er arb. inden for antik
filos. og hist. og da. (videnskabs-) hist.
særlig fremtrædende. Olympiodoros fra
Aleksandria (1915), Sokrates (1933)■,Kbh.s
Univ. i Middelalderen (1929), Kbh.s Univ.
i Reformationens og Orthodoxiens
Tidsalder (1937-40). (Portr. sp. 3296).
nose’a’n (efter den ty. geolog K. W. Nose),
Na2SOt, 6NaAlSiOi, gråt ei. blåt
regulært mineral, der forekommer
underordnet i nefelinhold. eruptiver.
Noske [’nos-], Gustav (1868-1946), ty.
socialdemokrat. Genoprettede ordenen i
Kiel efter rejsningen nov. 1918,
krigs-min. dec. 1918-marts 1920, slog
kommunisterne ned, men faldt, fordi han forlod
Berlin ved Kapp-kuppet. Overpræsident
i Hannover 1920-33; i
koncentrationslejr 1944-45.
’noso- (gr. nosos sygdom), sygdoms-,
nostal’gi’ (gr. nöstos hjemrejse + -algi),
hjemve.
Nostra’damus (Michel de Notredame), fr.
læge og astrolog (1503-66), livlæge hos
Karl 9. Bekendt for mirakelkure og
spådomme, der var så dunkelt affattet, at
de altid kunne passe,
not [no’t] (nty. beslægtet med oldhøjty.
(h)nuo(a) fuge), fordybning til optagelse
af et tilsv. fremspring (fjeder) v.
sammenføjning af brædder o. 1. I søv. og mil. anv.
betegn, notgang og not svarende til n
og fjeder; no te, sammenføje v. hj. af en n.
’nota (lat: læg mærke til!), regning,
følgeseddel.
no’ta’belforsamling (fr. notable
betydelig, anset), forsamling af ansete mænd,
udvalgt af regeringen til drøftelse af
of-fentl. anliggender. Sammenkaldtes ret
hyppigt i Frankr. indtil 1626 og atter
1787-88. I Danm. sammenkaldtes 1851
en n i Flensborg for at drøfte
Sønderjyllands stilling i riget, men den førte ikke
til enighed,
nota’bene (lat. notabene mærk vel) (fork.
NB), fremhævende, kritisk ei. advarende
tegn, brugt bl. a. som anmærkning ei.
anbefalingsskrivelse: vel at mærke,
notabili’te’t (lat. notabilis
bemærkelsesværdig), fremragende person,
no’ta’r ei. no’ta’rius ’publicus (lat.
notarius hurtigskriver, publicus offentlig),
offentligt beskikket person, der bistår v.
visse akter af særlig retlig bet., f. eks.
oprettelse af testamenter, foretagelse af
vekselprotest. I Kbh. en særlig
tjenestemand, uden for Kbh.
underretsdommeren.
no’ta’t (lat. notatum bemærket),
optegnelse, anmærkning,
nota’ti’n, et enzym, der forekommer i
visse skimmelsvampe, bl. a. hos
Penicil-lium notatum, der også udskiller
penicillin i sit voksestadium, n har stærk
væksthæmmende virkning over for
bakterier, antagelig som følge af dets evne
til at bevirke en brintoveriltedannelse.
notching [’nåtlirç] (eng. notch indsnit),
søv., u-formede udskæringer i kanten af
en plade ei. lign., der skal svejses til en
anden, så svejsesømmen bliver så kort
som mulig,
note, skrivelse fra en udenrigsminister til
en fremmed gesandt ei. omv. Kan være
holdt i 1. person og underskrevet ei. i
3. person og uunderskrevet (verbalnote).
Notec [’notætj], ty. ’Netze, 366 km 1. biflod
til Odras (Oders) biflod Warta i Polen;
indgår i den sejlbare forb. Odra-Wisla.
no’te’re (lat. notare), sætte i noder;
optegne, bogføre; debitere; give påtegning;
fastsætte dagspris ei. -kurs; ansætte pris.
no’te’ring, optegnelse; 1) i bogholderi:
indførsel i bøgerne. 2) n af
massegældsbreve (obligationer): indførsel af ejerens
navn i det udstedende instituts bøger,
hvorved ejeren i vidt omfang er
beskyttet mod ulovlige dispositioner over
papiret. 3) n af check: påtegn, af checken
gnm. trassatbanken, som derved
forpligter sig til at indløse den, når den lovligt
præsenteres til betaling. 4) på behørig
måde fastsat prisangivelse, der udtrykker,
til hvilke priser varer, værdipapirer,
fremmed valuta etc. er omsat på en
bestemt børs, et marked ei. 1.. 5) enkelte
virksomheders uforbindende pristilbud.
Noteringen, særlig tjeneste ved
telefoncentraler for notering og senere opkald
af optagne numre.
Nothin [no’ti:n], Torsten (f. 1884), sv.
embedsmand. Jurist, 1922-28 medl. af
Førstekammeret (soc.dem.), konsultativ
statsråd 1920, 1921-23, 1932-33,
justits-min. 1924-26. Fra 1933 overstatholder i
Sthlm. Formand f. sv. forening Norden,
notifikation, underretning; 1) handling,
hvorved noget off. bringes til en fremmed
regerings kundskab (notificeres); 2) den
meddelelse om en veksels forevisning ei.
protest, som vekselindehaveren inden for
en vis frist skal give sin formand,
notificere [-’se’rs] (lat. notus bekendt +
-ficere gøre), meddele ved notifikation.
Notke [’nat-], Bernt (ca. 1440-ca. 1509),
ty.-da. billedhugger. Blev 1467 mester i
Bernt Notke: Karl 8. Knutsson.
Lübeck, virkede fra ca. 1484 i Sv. Hans
hovedværk er altertavlen i Århus
domkirke (1479) og St. Göran och draken
(ca. 1489) i Storkyrkan, Sthlm.
Notodden [’no:tåd:n], no. købstad (fra
1913), Telemark, 44 km NV f. Skien;
6000 indb. (1946). Norsk hydros
fabrikker udnytter de nærliggende vandfald.
no’to’risk (lat. notus bekendt), vitterligt,
alm. bekendt.
not out [nåt aut] (eng: ikke ude) er i
cricket den gærdespiller, som må forlade
gærdet, fordi alle hans medspillere er ude.
Notre-Dame [notra’dam] (fr: Vor Frue),
kirke i Paris, grl. 1163, et affr. unggotiks
skønneste monumenter, senere i gotikken
ændret gang på gang, uden at helheden
gik tabt. Koret var færdigt 1177, skibet
1208, façaden, m. dens to, 69 m h., men
aldrig fuldt udbyggede tårne, omkr. 1235
-40. Portalerne og kapellerne ml. de ydre
sideskibes stræbepiller er yngre. Kirken
— 5-skibet, m. tværskib og polygonal
korslutning - hører ikke til de allerstørste
(ca. 130 m 1.), men proportionerne er for-
trinlige og den skulpturelle udsmykning
god. Restaureret 1845 og senere.
Nottingham [’nåtnam], by i Midt-Engl.
ved Trents øvre løb; 297 000 indb. (1948).
Vigtig tekstilindustriby, hvis speciale er
kniplinger og strømper af silke og
kunstsilke. Desuden uld- og bomuldsindustri
og fabrikation af cykler, maskiner,
læder-og tobaksvarer. Universitet indviet 1949.
Svære skader under 2. Verdenskrig.
Nottinghamshire [’nåtrømlia],
grevskab i Midt-Engl.; 2185 km2; 815 000
indb. (1948).
not’turno, ital. for nocturne,
nougat [’nuga] (fr., af lat. nux nød), 1)
hård n, nødder ei. mandler opvarmet m.
sukker til karamellisering; 2) blød n,
blød masse af opvarmede malede nødder
iblandet sukker og chokolade; 3) fransk
n, hvid konfekt, der indeholder honning
og i reglen kandiserede frugter.
Nouméa [nume’a], Ny Caledoniens
hovedstad; 11 000 indb. (1946).
noumenon [’numenon] (gr: det tænkte).
tanketing, mods. sanseting.
Nouvelle-Amsterdam [nu’væl amstær-
’dam], ubeboet fr. ø i Ind. Ocean.
Nouvelle-Calédonie [nu’væl kaledo’ni],
fr. navn på Ny Caledonien.
Nouvelle Revue Française [nu’væl
rs-’vy frä’sæ:z] (fr: nyt fr. tidsskrift), fr.
litt. tidsskr. fra 1909.
nov- (lat. novus ny), ny-,
’nova (lat: ny (stjerne)) kaldes en
fiksstjerne, der pludselig blusser op til
lysstyrke, større end dens normale for
derefter, meget langsommere, at aftage til
den opr. lysstyrke. Et n-udbrud skyldes
en eksplosionsagtig udvidelse af den påg.
stjernes ydre lag. I løbet af få dage
vokser diameteren til det hundreddobbelte ei.
mere. Energiudstrålingen er i
lysmaksimum omtr. 100 000 gange solens. En ydre
skal udskiller sig fra stjernen og omgiver
derefter denne i adskillige år for til sidst
at forsvinde ved stadig fortsat udvidelse
ud i det omgivende rum. n-udbrud
forekommer sandsynligvis kun i en særlig
klasse stjerner (sjældne), som er instabile
og gennemgår udbrud med mellemrum
fra mindre end 100 år op til måske en
million år. Kendte n-er fra indeværende
årh. er N Persei 1901 og N Aquilæ 1918,
der begge i lysmaks. overgik Capella i
lysstyrke, om end de ikke nåede Sirius.
I mælkevejssystemet finder der
sandsynligvis årlig ca. 100 n-udbrud sted, men
kun en ringe brøkdel af disse bemærkes.
Super-n har i lysmaksimet en
energiudstråling ca. 1000 gange større end
normale n, ei. ca. 100 mill. gange solens.
Fænomenets årsag er endnu ukendt.
Super-n er langt sjældnere end normale
n. Tyge Brahes n i Cassiopeia (1572)
var en super-n.
Nova’do’m murværk, murværk med
1 cm høvlspånsplader i liggefugerne i st.
f. mørtel. Østrigsk opfindelse.
Nova Göa [novä’goä], hovedstad i den
portug. koloni Goa i Forindien; 12 000
indb. (1940).
’Novaja Zem’lja [zem-], to øer i Ishavet
N f. Ural, som de fortsætter mod N;
81 000 km2. Polarklima; tundra.
Novåk [’nova:k], Arne (1880-1940), öech.
litt.historiker; har især beskæftiget sig
med udforskningen af den nyere tids
öech. litt.
3292
3293
3294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
