Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Northumberland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nuklein
Nyborg
suaq, Disko, Svartenhuk og nærliggende
egne.
nukle’i’n (lat. nucleus kerne) ei.
nukle’in-stoffer, ældre betegn, for nukleoproteiner
og fosfoglobuliner.
nukle’i’nsyrer, org. syrer af ikke helt
kendt konstitution. Indeholder kvælstof
og fosfor, men ikke svovl. Forekommer
som bestanddel af nukleoproteiner.
’nukleoalbumi’ner (lat. nucleus kerne +
albumin), gl. betegn, for fosfoglobuliner
(en art proteinstoffer),
nukle’o’ler (lat. nucleolus lille kerne),
kernelegemer, d. v. s. blæreformede
strukturer i cellekernen,
nukle’o’ner, fællesbetegn. for
atomkernernes bestanddele, protoner og neutroner,
nukleoprote’i’ner ei. nukleoprote’ ider
(lat. nucleus + protein), forb. af egl.
proteinstoffer og nukleinsyrer, n udgør en væs.
del af organismernes cellekerner.
Kompliceret og variabel sammensætning.
Nuku’hiva, den største afMarquesas
Øerne, 1185 m h.; 482 km2,
nul (lat. nullus ingen), tal bestemt ved den
egenskab, at det lagt til et andet tal lader
dette uforandret, n adskiller de negative
og de positive tal. Man kan regne med n
som med andre tal, når divisionen med
n, der er meningsløs, undtages,
’nulla.poena ’sine ’lege [-’pø:na-] (lat:
ingen straf uden lov), en fra
oplysningstiden hidrørende maksime, vendt mod
den dagældende retsorden, hvorefter
dommerne kunne behandle og straffe
forhold som forbrydelser, der ikke i
lovgivningen var betegnet som sådanne,
nulleder, en ledning i et elektr.
ledningsnet, som har samme potential som jorden,
nulli- (lat. nullus ingen), intet-,
nullificere [-i’se’-] (nulli- + lat. -ficare
gøre), annullere,
nulli’te’t (lat. nullus ingen), ugyldighed;
ubetydelig ting ei. person,
nulmeridian, førstemeridian (søv.), nu
altid meridianen gnm. Greenwich
observatoriet i London,
nulpunkt for temperaturskalaen (celsius
og réaumur) er vandets frysepunkt. Ved
Fahrenheit-skalaen ligger n 32° F under
vandets frysepunkt. Det absolutte
nulpunkt er den lavest mulige temp., ved
hvilken molekylbevægeisen er ophørt;
det er - 273° C.
’Numa Pom’pilius, Roms 2. konge,
ordnede if. sagnet religionen.
Nu’ma’l, bedøvelsesmiddel til
indsprøjtning i blodbanen, navnl. anv. ved fødsler.
Nu’mantia, sp. oldtidsby, der først
overgav sig til Rom 133 f. Kr. efter 10 års
belejring.
Numea, d. s. s. Nouméa.
Numedal [’nom:sda:l], no. dalføre i
Telemark, fra Hardangervidda til Kongsberg
gennemstrømmet af Numedalslågen.Øvre
del er en snæver fjelddal, den nedre del
bredere og skovrig. Gnm. N fører
Nume-dalsbanen (93 km) fra Kongsberg til
Rødberg (i Øvre N).
Numedalslågen [’nom:3da:lslå:g3n], 330
km 1. no. elv, udspringer på
Hardangervidda, danner Norefallene,
gennemstrømmer Numedal og udmunder gnm.
Larviksfjorden i Skagerrak,
’numen (lat.), i rom. rel. betegn, for det i en
genstand beroende guddommelige liv, der
giver vedk. ting form og væsen, f. eks.
træer, sten, vandløb osv., uden at dette
væsen opfattes som personificeret
guddom.
nume’ra’lia (nylat., af lat. numerus tal),
talord. På da. findes to slags: cardinalia
(mængdetal) (en, to, tre. .), og ordinalia
(ordenstal) (første, anden, tredje..).
’Numeri, »tallene«, lat. navn på 4.
Mosebog, som indeholder en folketælling,
nu’me’risk (lat. numerus, tal, antal),
talmæssig.
numerisk værdi af et reelt tal o
betegnes [a] og er for a positiv tallet a selv og
for a negativ det modsatte (positive)
tal -a, med andre ord det positive af de
to tal a og -a.
’nu’merus (lat: tal, antal), gramm., tal,
gramm. kategori, der omfatter to former:
ental (singularis) og flertal (pluralis) samt
i nogle sprog total (dualis),
■numerus ’clausus (lat: lukket tal), be-
tegn. for at kun et begrænset antal har
adgang til embedseksamensstudium, f.
eks. ved Polyteknisk Læreanstalt.
Nu’mi’dien, kongerige i Østalgier, opr.
vasal af Karthago, fra 201 f. Kr. af Rom.
Efter Masinissa fulgte 149 bl. a. Micipsa,
118 Adherbal, Hiempsal og Jugurtha.
Rom førte 111 -105 krig med Jugurtha, og
efter at Jubal 46 f. Kr. var blevet slået af
Cæsar, blev N rom. provins,
numi’nø’s (lat. numen guddomsmagt), en
af R. Otto dannet betegn, for det
ærefrygtindgydende hellige,
numisma’tik (lat. numisma mønt, af gr.
nömisma skik og brug; gangbar mønt),
møntkundskab, videnskaben om gamle
mønter; en af arkæologiens og historiens
hjælpevidenskaber, n beg. under
renæssancen i Ital., hvor man især interesserede
sig for mønterne fra de romerske kejsere.
I Danm. fandtes den første møntsamling
i Frederik 3.s kunstkammer (grundlaget
for den nuv. Kgl. Mønt- og
Medaillesam-ling i Nationalmuseet). Bl. da.
numismatikere må nævnes P. O. Brøndsted
(1780-1842), C. J. Thomsen (1788-1865),
Ludvig Müller (1809-91), P. Hauberg
(1844-1928), J. Wilcke (f. 1875) og G. Galster.
En afgørende rolle for den da. n spiller
møntfundene, som i Danm. er danefæ og
skal afleveres til samlingen i Nationalmus.
nummerskive, en på automatiske
telefonapparater anbragt drejelig skive for valg
af telefonnumre,
nummu’litter (lat. nummus mønt + -lit),
linse- til skiveformede foraminiferer med
Nummulitskaller, t. h. og t. v. set udvendig,
i midten gennemskårne i kalkstenQhstørr.).
talr. kamre ordnede i spiral vindinger.
Diameter oftest et par cm. Forekommer
bjergartsdannende i nedre tertiærs
n-kalk.
’nunatak (grønl. nuna land + -tak hørende
til), fjeldpartier, der rager op over
indlandsisens overflade.
Nuneaton [nä’ni:tn], by i Midt-Engl. ØNØ
f. Birmingham. 53 000 indb. (1948).
Kulminer, tekstil- og metalindustri.
Nüiiez de Arce [’nunjæ/> Qæ ’ar/>æ],
Gaspar (1834-1903), sp. digter; alvorlig,
idealistisk poesi.
’nun’tius (lat: sendebud), pavelig gesandt;
repræsenterer pavestolen og
Vatikansta-ten i udlandet i såvel kirk. som polit,
henseende. Den stedlige n er doyen for det
diplomatiske korps, n kendes fra
Innocens 3.s tid, men fik særl. bet. som led i den
modreformatoriske kamp. Nuntia’tu’r,
paveligt gesandtskab.
Nuoro [’nworo], ital. by på mellemste
Sardinien; 12 000 indb. (1936).
nu’ragh, forhist. bygningstype (borg) på
Sardinien, keglestub-formet og m. 2-3
rum over hinanden, forbundne v.
vindeltrappe. Undertiden er n udvidet m.
tilbyggede kamre, ringmur og tårne. Til-
Nuragh ved Torralba, Sardinien.
hører Sardiniens bronzealder (2.
årtus.-7. årh. f. Kr.), kaldet n-kulturen.
Nu’reddin (arab. Nür-ad-’Din), sultan i
Syrien 1146-74, slog 1147 korsfarerne,
erobrede Antiokia og (1154) Damaskus.
’Nurmi, Paavo (f. 1897), fi. løber; fik ialt
godkendt 20 verdensrekorder over
strækninger fra 1500 m til 20 km og vandt 10
olympiske guldmedaillen
nurse [nörs] (eng., af lat. nutrix amme),
barnefrøken, barneplejerske,
nus [nu’s] (gr: tænkeevne), den
guddommelige verdensfornuft.
Nusic [’nulitj], Branislav (1864-1938),
ser-bokroat. realist, novellist og dramatiker
med hist.-patriot. og social tematik.
Nut, ægypt. himmelgudinde, i teol.
systemer Gebs hustru,
nutation (lat. nutare bevæge sig frem og
tilbage), astron., lille periodisk drejning
i retning af Jordens rotationsakse; jfr.
præcession.
nutid, grammatisk tid, d. s. s. præsens,
’nutria (sp: odder), pelsværk af bæverrotte
ei. sumpbæver.
Nutzhorn [’nutsho’rn], Heinrich von
(1833-1925), da. højskolelærer og
komponist. 1865-1921 knyttet til Askov.
Skrev det hist. arbejde Den
Dansk-Lutherske Menigheds Salmesang, dens Ord og
Toner 1-2 (1909-18).
Ny. ., geogr., se også Neu.. (ty.), New..
(eng.), Nieuw .. (holl.), Nouveile .. (fr.),
Nov. ,,Nova. ,,Novo.. (russ.o.a.sprog),
ny, astron., den tiltagende måne.
N.Y., off. fork. for staten New York, USA.
Nya Dagligt ’Allehanda [’-da:g-j, sv.
dagblad, udkom 1859-1944. Udpræget
kons. Oplag 1944: 50 000.
Nyasaland [’njässlånd, nai’äss-], brit.
protektorat i SØ-Afrika. V og S f.
Nyasa-søen; 96 800 km2, 2 mill. indb. (1945).
Klimaet er tropisk, plantevæksten
savanne og regnskov. Eksporterer tobak,
te, kaffe og bomuld. Hovedstad: Zomba;
vigtigste by: Blantyre.
Nyasa-søen, eng. Lake Nyasa [læik
■njäss, -nai’äsa] (Njassa), i den sydl. del
af Den Østafr. Gravsænkning; 570km 1.,
ca. 60 km br., 26 500 km2, afvandes til
Zambezi. Opdaget af Livingstone 1859.
Nya skoian, betegn, for den romantiske
bevægelse i Sv. (omfattende fosforister og
Götiska forbundet) i modsætning t. de
akad. digtere (Gamla skoian),
nyäya [’nja:ja] (sanskrit: logik), ind. rei.
filosofi, udbygning af vaiçeshika-filosofien
med en formel logik på 16 logiske
kategorier og en atomlære.
Nybabylonske Rige, betegn, for
Baby-lonien i renæssanceperioden i 6. årh. f. Kr.
Nyblom [’ny:blom], Helena (1843-1926),
da.-sv. forfatterinde; g. m. prof. i æstetik
v. univ. i Uppsala Carl Nyblom
(1832-1907). Skrev digte, noveller og litt.hist.
afh.
Ny’boder, bydel nær Østerbro, Kbh. Låve,
Den eneste bevarede længe af Christian
4.s Nyboder.
gule rækkehuse, opførelse beg. 1631
(Chr. 4.), udvidet i 18. årh. Beboet af
Holmens folk; i 19. årh. delvis ombygget,
en del nedreves i 1850erne og 1880erne.
Nyborg, da. købstad på Østfyn, inderst i
N Fjord; 10 239 indb. (1948).
Rester af fæstningsvolde og af
N slot (12. årh., store dele fra
16. årh.). Kirke (14. årh.).
Statsfængsel,
døvstumme-skole, missionskurstedet N
Strand, sanatorium. Korsbrødregården,
Mads Lerckes Gård med N Museum.
Industri: jern varer, maskiner m. m.
Tankanlæg. Havn. Færgefart til Korsør.
Endepunkt for den fynske tværbane,
udgangspunkt for N-Ringe-Fåborg og
N-Svendborg banen. Opvokset (12. årh.) omkr.
3298
3299
3300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
