- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3304,3305,3306

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Northumberland ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ny Hannover _ nyre

16.6. Undersøgelseskommiss. vedr. 9. apr.
kritiserede 1946 N-s ledelse af regeringen,
hvorpå N rejste ønske om rigsretssag.
(Portræt sp. 3303).
Ny Han’nover, d. s. s. Lavongai.
nyhebraisk, det sprog, som opstod og
anv. af de lærde iMishna (afsluttet omkr.
200 e. Kr.) og anden senere jød. litt.,
efter at hebr. havde udspillet sin rolle
som talesprog. På n foreligger en
omfangsrig litt. fra middelalderen og den nyere
tid. I Israel er n det officielle sprog.
Ny He’bri’derne, eng. New Hebricles, fr.
Nouvelles-Hébrides [nuvælze’brid],
me-lanesisk øgruppe omkr. 15°s. br., ca.
14 000 km2; ca. 45 000 indb., deraf ca.
1000 eur. Bygget af vulkanske
produkter og hævede koralrev. Trop. klima.
Passaten blæser apr.-okt. Sommerregn.
Skovklædt. Ingen vilde pattedyr. De
indfødte melanesiere dyrker majs, kaffe,
bomuld, vanille og især kokos. Fra 1887
under eng.-fr. overhøjhed. 1906
condo-minium.

nyhegelianisme, moderne hegelsk
præget filos. retning, som især har blomstret
i Engl. og Ital.
Ny Herrnhut, første herrnhuttiske
mis-sionsstation i Grønland, grl. 1733 tæt
uden for Godthåb, hvortil beboerne
flyttede efter missioneringens ophør.
Ny-Holland, gl. navn for Austr., der
opdagedes af Holl. 1605.
Nyholm, Carthon Kaldemar
(1829-1912), da. politiker. Højesteretsassessor
fra 1881, justitiarius s. st. 1907-09.
Nat.lib. folketingsmand 1864-72, 1884
-87; modstander af provisoriepolitikken,
anset i moderate Højrekredse, søgte
forgæves mægling,
nyhumanismen, en i ty. åndshist. ikke
skarpt afgrænset bevægelse, en fornyelse
af den klassiske dannelsesidé, forberedt
ved Shaftesbury, Winckelmann o. a.,
kulminerende iGoethetiden (Wilhelm von
Humboldt), senere trængt tilbage af
naturvidenskaberne og bekæmpet af ty.
nationalisme.
Nyiregyhåza [’nji:ræd3«:zo], ung. by N
f. Debrecen; 59 000 indb. (1941). Mølle-,
maskin- og cementindustri.
Ny Irland, da. navn på New Ireland.
nykantianisme, forsk, nyere (navnlig ty.)
filos. retninger, der som reaktion mod
romantikken ville forny kantianismen.
Ny1 karleby, _/7. Uusikaarlepyy, fi. købstad
(fra 1620) v. Bottniske Bugt, NØ f. Vaasa;
1042 overv. svensktalende indb. (1947).
nyklassicisme (i Danm. alm. klassicisme),
fællesbetegn. for Louis Seize- og
empirestilen, der fremkom som reaktion mod
rokokoen. Udgravningerne af Pompeji
og Herculaneum 1748 gav stødet til n,
men den inspireredes også af den ital.
højrenæssances tilpasning af antikke
former og fra ca. 1800 endv. afoldægypt.
kunst, n arbejdede mods. rokokoen m.
monumental enkelthed, symmetri og
lovbunden harmoni; typisk for Louis
Seize er f. eks. Gabriels Petit Trianon og
for empire Madeleine-kirken i Paris.

I Danm. repr. Harsdorff og C. F. Hansen
n. (111.).

nyktal’gi’ (nykt(o)- + -algi), smerter, som
optræder om natten.

nykt(o)- (gr. nyks, gen. nyktos nat), natte.

Nykøbing (F), da. købstad på Falster
v.Guldborgsund; 16 637 indb.
(1948) (1945 med forstæder
17 290). Kirke (ca. 1500) med
gråbrødreklosterets vestfløj.
N Hospital (opr. et
hellig-åndshus). Fl.
bindingsværkshuse, bl. a. Tsar Peters Hus. Industri
(sukker, tobak m. m.). Havn. Station på
Kbh.-Gedser,
Stubbekøbing-N-Nysted-og N-Nakskov Banen. 2 broer til
Lolland. Opvokset i Valdemars tiden omkr.
en borg. Ældste privilegier kendes ikke.

Nykøbing Falster. Tsar Peters Hus.

Af gl. kongeslot kun enkelte rester efter
nedbrydn. fra 1767.

Nykøbing (M), da. købstad på Mors ved
Salling Sund; 8954 indb.
(1948). Morslands hist.
museum (Dueholm Kloster).
Industri (jernvarer, tekstil m.
m.). Færgeforb. med Salling
(Glyngøre). Kendes fra 13.
årh.; knyttet til det ca. 1370 oprettede
johanniterkloster Dueholm Kloster.

Nykøbing (S), da. købstad i Odsherred
(NV-Sjæll.); 4323 indb. (1948).
Kirke (ca. 1200).
Sindssygehospital (900 senge),
Odsherreds Folkemuseum. Industri.
Havn. Endepunkt for
Holbæk-N banen. Ældste
privilegier kendes ikke (bekræftede 1443).

Nykøbing Bugt, vestl. arm af Isefjord
(NV-Sjæll.).

Nyköping [’ny :xø:pif)], sv. købstad,
SØ-Södermanland, hovedstad i
Söder-manlands län, nær Nyköpingsåns
udløb i Østersøen; 18 000 indb. (1949).
St. Nikolai kyrka (grl. før 1200);
Allhel-gonakyrkan (17. årh.); ruiner af borgen
Nyköpingshus (13. årh.); Länsmuseum.
Møbel-, tekstil- og elektrotekn. industri.
Gl. markedsplads, formentl. købstad fra
13. årh.

Nyköpings gästabud [’jæstabü:dj, den
sv. kong Birgers drab på sine brødre
Erik og Valdemar i N. 1318.

Nyland, sv. navn på Uusimaa, Fini.

nylatin, latinen fra renæssancen til vore
dage. Anv. særlig i vidensk. terminolog;

Nyklassicisme. Madeleine-kirken i Paris.

til dannelse af nye ord, hvis komponenter
er af gr. ei. lat. oprindelse.
Nylon [’nailon] (først fremstillet af den
amer. kemiker W. H. Carothers
(1896-1937)), ud fra simple org. dikarbonsyrer
og diaminer ved kondensation og
polymerisation syntetisk fremstillede
proteinagtige forbindelser (polyamider), der i
smeltet tilstand kan trykkes ud gnm.
fine åbninger til kontinuerlige taver
(filamenter), hvis egenskaber forbedres
ved koldstrækning ei. formes ved
støbning osv. som andre formstoffer,
n-fila-menter er overordentlig stærke, elastiske
og kem. modstandsdygtige. Anv. til
strømper, fint undertøj, stræklærred i
autodæk, fiskenet, faldskærmsnore;
tykkere filamenter til tandbørster, sigtedug
m. m. N kan farves m. lign. farvestoffer
som acetatsilke.
Nylund [’nyrlünd], Felix (f. 1878), fi.
billedhugger; udd. på akad., Kbh.; har
udført buster, bl. a. af E. Hannover m. m.
nylys, d. s. s. normallys,
ny-malthusianisme, liberalt betonet
bevægelse, der i tilknytn. til Malthus’
overbefolkningsteori tilstræber at løse
en række samfundsproblemer gnm.
rationel børnebegrænsning v. hj. af
be-frugtningshindrende midler.
Nyman [’ny:-], Alf (f. 1884), sv. filosof
og psykolog. Forf. af mange skrifter, bl. a.
Rumsanalogierna inom logiken (1926) og
Nya vager inom psykolog in (1934).
nym’faion (gr.), nymfehelligdom, ofte
anlagt ved en kilde,
’nymfer (gr. nymfe brud, ung kvinde), 1)
i’ de klassiske kulturers mytol. unge
kvindelige, yndefulde og dansende,
guddommelige væsener, oftest i de større
guddommes følge. Denne forestilling om
n beror dels på mytisk fremstilling af
unge piger som rollehavende i det
kultiske drama, dels på forestillingen om
naturguddomme, der lever i søer, kilder
og træer. 2) (nymfe), sidste
larvestadium hos insekter m. ufuldstændig
forvandling,
nymfoma’ni’ (gr. nymfe brud + -mani),

sygelig forøget kønsdrift hos kvinder.
Nyminde’ga’b, Ringkøbing Fjords
tidligere udløb.
Nymphenburg [’nymfsnburk], nordvestl.
bydel i München, slot (1663-1728).
Por-celænsfabrikation (fra 1761), væsentlig i
rokokostil.

nynorsk, sproghist., 1) no. sprog efter
reformationen (mods. gammelnorsk); 2) den
officielle landsmålsform (mods. bokmål).
Nynäs’hamn, sv. købstad (fra 1946) ved
Østersøen, S f. Stockholm; 7400 indb.
(1948). Planteforædlingscentral. Kursted.
Nyon [njä], schw. by ved Geneve Søen,
N f. Geneve; 5300 indb. (1941). På
konference i N sept. 1938 enedes Engl., Fr.
m. fl. stater om effektive indgreb mod
»ukendte undervandsbåde«, der under
Sp. Borgerkrig havde sænket skibe i
Middelhavet. Ital. og Tyskl. deltog ikke, men
Mussolini bøjede sig, gik m. i kontrollen
og indstillede overfaldene.
Nyord [’nyo’r], da. ø, skilt fra Møn ved

Ulvshale Løb; 5 km2; 207 indb. (1945).
nyplatonisme, mystisk præget
genoplivelse af Platons filos., som skete fra ca.
200 e. Kr., if. hvilken verden er en
udstrømning (emanation) af den øverste idé
(det ene, gud), med hvilken mennesket
forenes i ekstasen,
nypythagoræisme, retning i gl. gr.
filosofi, der omkr. 100 e. Kr. søgte at forene
den ældre pythagoræiske lære med
platoniske, stoiske og kristne tanker,
nyre (ren), kirtel hos hvirveldyr med den
opgave at udskille urinen. Mennesket har
to n, en højre og en venstre, der ligger
bagtil i underlivshulen foran de nederste
ribben. Den enkelte n er bønneformet,
ca. 12 cm lang, 6 cm bred og 3 cm dyb
og vejer 150-200 g. Farven er brunrød.
På den side, der vender imod legemets
midtlinie, findes en indbugtning, hvor
blodkarrene går ind i n, og n-bækkenet
(nyrens hulhed) kommer til syne. n
består af 2 forsk, slags væv: marven og
barken. Marven er ordnet i
pyramideformationer med spidserne af pyramiderne
vendende ind mod n-bækkenet, mens

3304

3305

3306

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free