- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3310,3311,3312

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nythomisme ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nythomisme

næseabe

nythomisme (af Thomas (af Aquino)),
bevægelse, der vil føre Thomas af
Aquinos tanker frem til fuldstændigt
herredømme i den kat. kirke. Særlig
Leo 13. og Pius 10. har støttet den.
Ny Tid, da. dagblad (soc.dem.), Ålborg. Til
1945 »Nordjyll.s Soc.-Dem.« Oplag 1948:
13 000.

Nyt Nordisk Forlag, da. forlag, grl.
1917, 1922 overtaget af Arnold Busck,
1941 A/S. Udgiver ung da.
skønlitteratur, men også faglitt., særlig inden for
jura og teologi.
Nytorvs arresthus i Kbh. (som nu
indeholder lokaler for Kbh.s byret) er s. m.
det gl. råd- og domhus (nu kun domhus)
opført af C. F. Hansen 1805-15;
kvindefængsel 1928-38.
nyttelast, den last, som en bærende
konstruktion skal kunne optage udover sin
egenvægt, f. eks. vægten af trafik,
nyttemoral, d. s. s. velfærdsmoral ei.

utilitarisme,
nyttevirkning, 1) fysiol., den procentdel
af den som følge af et arbejde ekstra
udviklede energi, der fremtræder som
mek. udnyttelig energi. Hos mennesker,
arbejdende på cykleergometer, bestemt
til at være maksimalt ca. 25%; 2) tekn.,
d. s. s. virkningsgrad,
nytår, årets første dag, i den rom.
julianske kalender og i vor kalender 1. jan. I
andre kalendere har n været forlagt til
1. 3. (gl. rom. kalender), 25. 3.,
langfredag, ei. 25. 12. (juledag). I kirkeåret
er n 1. søndag i advent,
nytårsny, første nymåne efter nytår ei.

Helligtrekongersdag.
Nyx (gr: nat), i gr.rel. natten personificeret

som gudinde.
Ny Zeeland [’se:lan’], d. s. s. New
Zealand.

Ny ’Ålesund [-sün:], tidl. mineby (kul-

lejer) ved Kingsbay på V-Spitsbergen.
næ (ældre da. næde, beslægtet m. ned), den

aftagende måne.
næb, forlængede, hornklædte kæber hos
forsk, dyr såsom blæksprutter,
skildpadder, fugle og næb dyr.
næbdyr (Ornitho’rhynchus ana’tinus),
kloakdyr m. bredt, andelign. næb, blød

pels, kort hale. Lever ved ferskvand,
udruger æggene i en hule. S-Austr.,
Tas-manien.

næbfrø (Rhyn’chospora), slægt af
halvgræsser; nederste del af griflen bliver
siddende på frugten som et næb, deraf
navnet. To arter alm. i V-Jylland,
næbhvaler (Me’soplodon), tandhvaler m.
næbformet forlænget snude og reduceret
tandsæt. En art nu og da i Danm.
næbmunde (Rhyn’chota), insektorden,
sugende munddele, ufuldstændig
forvandling, kindbakker og kæber i den
skedeformede underlæbe. Hertil tæger,
cikader, bladlus, skjoldlus, mellus og
bladlopper,
næbsnoge (Dry’ophis mycte’rizius m. fl.),
piskesnoge m. næblign. hudlap på
snudespidsen. Indien,
nælde (Urtica), slægt af n-fam. Bladene
er mods., takkede og med brændehår.
Blomsterne uanselige. Brænde-n ei.
liden n (U. urens) er sambo, eenårig,
ukrudt på dyrket jord. Tvebo-n ei.
stor n (U. di’oéca), flerårig, på
udyrket, især kvælstofrig jord. Dens taver
kan anv. (netteldug). (Jfr. brændehår).
nældeceller, overhudsceller,
indeholdende en blære m. ætsende vædske. I blæren
en spiralformet oprullet tråd; på cellens
overflade en stiftagtig forlængelse; når
denne berøres, slynges tråden ud m. den
ætsende vædske. Herved kan mindre dyr
lammes ei. dræbes. Findes hos polypdyr.
nældefeber (urticaria), udbrud af kløende
vabler efter serumindsprøjtning samt
indtagelse af visse fødemidler og
medikamenter,
nældekapsler, d. s. s. nældeceller.

nældens takvinge (Va’nessa ’urticae),
dagsommerfugl, rødl., sortplettede
vinger. Larven på nælde. (111. se tavle
Sommerfugle),
nældesommerfugl, d. s. s. nældens
takvinge.

næring, fri, næringsvirksomhed der kan
udøves uden tilladelse fra det offentlige,
som landbrug, fiskeri osv.
næringsbevis, indtil næringsloven af
1931 offentl. bevilling til udøvelse af
næringsdrift på landet samt i
købstæderne til kvinder,
næringsbrev, offentl. bevilling if.
næringsloven af 1931 til selvst. virksomhed
som industridrivende, håndværker,
handlende, auktionsholder, handelsagent,
vekselerer, speditør og vognmand,
næringsfrihed, retsorden, som
anerkender individernes uhindrede adgang
til at drive erhvervsvirksomhed. En
modpol til n var lavsvæsenet, der fra 14.
årh. udvikledes i Eur. inden for handel
og håndværk, og som gnm. talr.
reguleringer begrænsede konkurrencen. Med
industrialiseringen og kapitalismens
udvikl. afløstes efterh. lavssystemet af mere
liberalistiske produktionsformer,
byggende på n. Senere har dannelsen af
kapitalstærke og delv. monopolistiske
virksomheder samt stærke økon.
organisationer påny indskrænket n, hvilket
yderl. er sket ved de siden 1930
tiltagende statsindgreb i erhvervslivet. I den
da. grundlovs § 81 fastslås princippet
om n, som i overensst. hermed danner
grundl. for næringslovene af 1857 og
1931, hvori adgangen til at udøve næring
blot knyttes til betingelser, som enhver
borger i alm. opfylder, n udelukker dog
ikke offentl. kontrolforanstalt, over for
udøvelsen af næringsvirksomhed,
næringslovgivning, regler ang.
udøvelsen af de forsk, næringer, især de
borgerlige næringer: handel, håndværk,
industri m. fl. De vigtigste best. herom
indeholdes i næringsloven af 28. 4. 1931,
der desuden indeholder regler om
vekselerer-, revisor-, translatør-, dispachør-,
mæglernæring m. fl.
næringsoptagelse, bot., sker hos grønne
planter dels gnm. blade, der fra luften
optager kuldioksyd, planternes
hovednæringsstof, dels gnm. rodens rodhår,
der optager vand og salte. Optagelse af
kuldioksyd sker ved diffusion gnm.
bladets spalteåbninger og kun om dagen.
Optagelse af salte sker ved diffusion og
ved rodcellernes arb.
næringsskat, indtægtskildeskat på selvst.
erhvervsvirksomhed; ophævet i Danm.
1863.

næringsstoffer kan inddeles i de
energigivende n og de ikke-energigivende n.
De første består af de 3 grupper:
kulhydrater, fedtstoffer og æggehvidestoffer.
Ved forbrænding i organismen udvikler
de henholdsvis 4.1, 9.3 og 4.1 kgcal pr. g.
Æggehvidestofferne leverer tillige
materiale til opbygning og erstatning af
cellernes protoplasma. De
ikke-energigiven-de n er vand, salte og vitaminer. Saltene
indgår som nødvendige bestanddele i alle
organismens væv og vædsker, medens
vitaminerne er katalysatorer ei.
forstadier til sådanne.

Standard-behovet pr. døgn af nogle
nærings-faktorer for et voksent menneske uden egl.

legemligt arbejde.
Kalorier: c. 2400
Æggehvidestof: 70-100 g
Kalcium: 0.6-0.9 g
Fosfor: c. 1.2 g
Jern: 10-20 mg

Bi-vitamin: 3-6000 i. e. (c. 1-2 mg
thiamin)

B2-vitamin: c. 1000 i. e. (c. 2Vs g
ribo-flavin)

PP-vitamin: 15-25 mg nikotinsyre
C-vitamin: 600-1200 i. e. (30-60 mg

ascorbinsyre)
A-vitamin: 2-5000 i. e. (c. 1-3 mg
ß-karotin)

D-vitamin: 2-400 i. e. (0.005-0.01 mg
D-vitamin).
næringsstoffer, beskyttende,
naturprodukter som friske grøntsager, mælk,

æg, lever, fed fisk o. a., der nydt i
passende mængde vil tilføre organismen
rigeligt af de nødv. vitaminer og salte,
næringsværdi, d. s. s. kalorieværdi,
nærkamp ei. (eng.) infight [’infait],
boksemåde, hvor de to kombattanter udveksler
slag, stående inden for hinandens
rækkevidde.

’Närke, sv. landskab, ml. Hjälmaren,
Vättern og Vänern; 4746 km2; 143 000
indb. (1946). En frugtbar slette omgivet
af de låve bjerge Kilsbergen (279 m),
Tiveden (244 m) og Käglan (108 m).
Vigtigste vandløb: Svartån.
’nær’mer, den venstre hest i et tospand,

modsat fjermer.
Nærorienten, d. s. s. Det Mellemste
Østen.

nærpunkt, nærmeste punkt, hvortil øjet

kan akkomodere.
nærsynethed (myo’pi), skyldes enten, at
øjeæblet er for langt forfra-bagtil, ei. at
det brydende apparat er for stærkt
brydende, så at billeder af en fjern genstand
dannes foran nethinden. Jo stærkere
n er, desto nærmere må genstanden til
øjet, for at den kan ses tydeligt. - Der
findes fl. forsk, former af n. En form
skyldes en sygdom i øjet; den kan nå
de højeste grader og optræder tit med
forsk, komplikationer. Øjet er stort og
fremtrædende. Denne form af n findes
ligelig udbredt i hele befolkningen. Den
begynder gerne at udvikle sig i en tidlig
alder. En anden form af n er langt
hyppigere og når sjældent høje grader.
Den menes på en eller anden måde at
hænge sammen med øjnenes brug til
nærarbejde. - Ved anv. af konkave
brilleglas kan den nærsynede se
tydeligere på afstand. (111. se Briller).
Nærum, da. stationsby ml. Holte og
Skodsborg (Nordsjæll); 1742 indb. (1945).
Endepunkt for Jægersborg-N-banen.
Nærup, Carl (1864-1931), no.
litteraturhistoriker og kritiker. Omfattende
kundskaber og personlig varme præger N-s
tolkninger af den unge litt. omkr.
årh.-skiftet.

Nærøydalen [’nä:röida:l3n], no. dal, fra

Nærøyfjorden mod SV.
Nærøyfjorden [’nä:röifjo:r3n], no. fjord,

sydl. arm af Sognefjorden.
Nærå Strand, bugt på N-Fyn.
næs, mindre, kileformet halvø.
Næsby’hol’m, hovedgård SØ f. Sorø, fra
1836 i slægten (Howden-) Rønnenkamps
eje. Hovedbygn. opført 1585 af Sten
Brahe brændte 1932. Et rigt dekoreret
loft fra Sten Brahes tid er bevaret i
Nationalmuseet.
Näsby’holm, sv. herregård NV f. Ystad;
opr. Bispeborg fra 15. årh., nedrevet
1866. Fra 1744 i slægten (Blixen-)
Finecke’s eje.
Næsby Å, andet navn på Suså.
næse (’nasus) består hos mennesket af
den ydre n og n-hulen. Den ydre n
består ved sin rod af de to n-ben, men
er i øvrigt opbygget af brusk, n-hulen
er v. hj. af n-skillevæggen delt i to
symmetriske halvdele. I hver halvdel ses
på den ydre væg de tre muslingeben, der
afgrænser n-gangene. Bagtil går n-hulen
over i n-svælget, og her findes på hver
side udmundingen af det eustachiske rør.
n-slimhinden, der udmærker sig ved talr.
blodårer, har fimrehår og
slimprodu-cerende kirtler. I den øverste del af
n-hulen findes lugteslimhinden (area
olfac-toria), der har en gullig farve.
Epithel-cellerne her stimuleres af lugtestoffer, og
gnm. cellernes udløbere, der går gnm.
sibenet i n-hulens loft, ledes indtrykket
til hjernen. - I forb. med n-hulen findes
bihulerne, der er udviklet som
udposninger fra n-hulen. Bihulerne omfatter:
de to pandehuler, de to overkæbehuler,
sibenshulerne og kilebenshulen. -
Åndedrættet foregår gnm. n. I n-hulen
opvarmes indåndingsluften, støv og
bakterier frafiltreres og luften fugtiggøres
ved berøring med de fugtige slimhinder,
næse, tekn., fremspringende del på en
genstand.

næseabe (Na’salis lar’vatus), slankabe,
hannerne m. stærkt forlænget næse.
Borneo.

33IO

33II

3312

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free