- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3313,3314,3315

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nythomisme ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

næsebjørne

nødforordning

næsebjørne (’Nasua), små, brunl., amer.

halvbjørne m. lang snude,
næseblødning (epistaxis), en som regel
ufarlig blødning fra et udvidet blodkar
fortil på næseskillevæggen. Kan dog også
skyldes visse blodsygdomme, forhøjet
blodtryk, infektionssygdomme,
leverlidelser og svulster i næsen, n kan også
opstå ved direkte slag mod næsen samt
indirekte ved kraniebrud,
næsehjul, forreste del af en flyvemaskines
understel af n-typen, n er et affjedret,
styrbart hjul anbragt på et
understels-ben under forenden af flyvemaskinens
krop.

næsehorn (Rhinoce’rotidae), fam. af
upar-rettåede hovdyr, store, sparsomt
behårede, tykhudede. På snuden en ei. to
hornagtige fortykkelser; tre hove.
Fortænderne reducerede. Hertil det ind. n
(Rhinoceros unicornis) m. eet horn og

Næsehorn (Fot. ZooI. Have, Kbh.).

huden delt i pladeagtige felter; det
sorte n (Dicéros bicornis) m. 2 horn,
lille fremspring på overlæben, Afr.; det
hvide n (Ceratotherium simum) m.
lige afskåret overlæbe, det største n
(indtil 5 m), Afr., sjælden; samt endnu
et par arter på Sundaøerne. Et uddødt
n, det uldhårede n, levede i Ml-Eur. i
kvartærtiden.
næsehornsbille (O’ryctes nasi’cornis),
stor torbist m. hornagtigt fremspring på
hovedet. Larven i egebark og savsmuld;
nu ret alm. i Danm.
næsehornsfugle (Buce’rotidae), fugiefam.
beslægtet m. hærfugle. Stort næb m.
hornagtig udvækst på oversiden. Ruger

i træhuller. Hannen murer størstedelen
af redeåbningen til og fodrer hunnen
gnm. et lille hul. Lever af frugter og
insekter. Trop. Afr. og Asien,
næsehornsøgle, da.navn for Ceratosaurus.
næselyd, d. s. s. nasal,
næsepolyper, blød, vædskeholdig
slimhindesvulst, oftest udgående fra syge
sibensceller. n kan være årsag til
ophævet ei. nedsat luftpassage i næsen.
Fjernes let ved operation. Må ikke
forveksles med adenoide vegetationer,
næsering anbringes hos unge tyre i en
gennemboring i næseskillevæggens brusk.
Ved at fæstne reb ei. stang til n har
vogteren god magt over et vanskeligt dyr.
Man giver undertiden svin n for at hindre,
at de oproder jorden.
Næsgaard, Sigurd (f. 1883), da. psykolog,
pædagog og psykoanalytiker.
Forkæmper for »den fri skole«. Bl. N-s mange
skr. kan nævnes Bevidsthedens Form
(1922), Fremtidens Skoler (1925) og
Psykoanalyse (2. bd. 1933).
Næsgaard Agerbrugsskole (Den
Clas-senske A.), den ældste landbrugsskole i
Danm., i virksomhed siden 1849. I mods.
til de øvr. landbrugsskoler har N
undervisning både i teori og praksis, og kursus
varer 17 måneder.

iNäsijärvi, sø i SV-Finl.; 263 km2; afløb:

Kokemäenjoki.
næskonge, sø- og småkonger fra
vikingetiden.

Næss (Ness), Arne (f. 1912), no. psykolog
og filosof. Har bl. a. skrevet Erkenntnis
und wissenschaftliches Verhalten (1936)
og Filosofiske Problemer (1941).
Næsseslottet, navn for hovedbygn. på

Dronninggård.
Nässjø [’næjø:], sv. købstad (fra 1914),
Småland; 15 000 indb. (1949). Industri.
Jernbaneknudepunkt.
Næs Sund, del af Limfjorden, ml. Mors

og Ty S f. Visby Bredning,
næstenperiodisk funktion. Erstattes i
en funktion f(x) den variable x med
x + p, hvor p er et fast tal, fås en ny
funktion f(x + p) af x. Stemmer denne
overens med /(x), er altså f(x+p) = fix)
for alle værdier af x, kaldes f(x) periodisk
med perioden p. Ethvert mangefold af
p er da også periode for funktionen. Et
tal p med den egenskab, at forskellen
ml. /(x f p) og /(x) for alle x er mindre
end et opgivet lille tal, kaldes en
næstenperiode for funktionen hørende til dette
tal. Findes der for en funktion til ethvert
nok så lille tal næstenperioder, der ikke
er for spredte, kaldes funktionen n
Næstved, da. købstad ved Suså, nær

dennes udmunding i Karre––––

bæk Fjord; 16 379 (med
forstæder 22 358) indb. (1948).
St. Peders- og St. Mortens
Kirke, det gl. rådhus
(15.-16. årh.) med N Museum,
Helligåndshuset (15. årh.), Apostelhuset
(ca. 1600). Industri; især papir, jernvarer,
maskiner, keramik. Handel. Havn
(kanal til Karrebæksminde). Station på
Kbh.-Gedser, Ringsted-N, Slagelse-N
og N-Præstø-Mern banen. - N nævnes
som by allerede 1135, i middelald.
afhængig af Skovkloster. Købstad 1426.
(III.).

’næ ver, flager af hvidbirkens yderbark;
kan bruges til fremstillingen af runde
beholdere med træbund.
’næveret (efter ty. Faustrecht), 1)
fejderet; 2) den tilstand, der hersker i et
samfund, hvor selvtægt er alm.
nævn, 1) kollegialt sammensat admin.
myndighed (ligesom råd, udvalg o. I.);
2) gl. da. betegn, for nævninger,
nævnefald, d. s. s. nominativ.

nævner. I en brøk — betegnes b som n.
b

nævningekreds, område, der har sit
særl. nævningeting og sin særl.
grundliste, af hvilken nævningerne udtages,
nævninger. I da. middelald. ret fandtes
ligesom i anden nordisk samt eng. ret i
talrige retssager den ordning, at sagen
prøvedes af et antal tingmænd (n), hvis
udsagn blev lagt til grund for den af
tinget afsagte dom. Disse n kunne være
udtaget for den enkelte sag ei. udnævnt
for et vist tidsrum til at pakende alle
sager af en vis art, som blev forelagt
tinget til afgørelse. I Danm. forsvandt

denne ordning i løbet af 18. årh., i Engl.
har den bestået indtil nutiden gnm. anv.
af jury i straffe- og borgerl. sager.

Efter Den Fr. Revolution indførtes n i
fl. eur. lande efter eng. forbillede, og
den da. grl. af 1849 stillede i udsigt, at
n skulle medvirke i misgerningssager og
i sager om polit, lovovertrædelser. Dette
skete ved retsplejeloven af 1916, der i
talrige straffesager indførte behandling
ved n, således at disse skulle udtale sig
om, hvorvidt tiltalte var skyldig, medens
udmålingen af straffen overlodes til jur.
dommere. Ved senere ændringer i
retsplejeloven er nævningesagernes antal
blevet stærkt begrænset, således at kun
ca. 1 % af samtlige straffesager kommer
for n-ting. Derimod deltager n nu også
i strafudmålingen, hvorved en væsentl.
forskel ml. n og domsmænd er ophævet;
hovedforskellen er herefter at n stadig
afgør skyldspørgsm. uden jur. dommeres
medvirken,
’nævus (lat.), modermærke.
Nääs [næ:s], sløjdlærerseminarium 30 km
NØ f. Göteborg, grl. 1874, ledet af Otto
Salomon (1849-1907) 1874-1907.
nød, bot., tør frugt med kun eet frø, og
hvis skal først sprænges ved spiringen,
nø’d (oldn. nautr værdifuld ejendom), da.
dialektord for et stykke kvæg, specielt
om ungkvæg. Findes i stednavnet
Nød(d)ebo.
nødblus, søv., blus, afbrændt af skib i
havsnød.

nødbro, mil., bro, bygget af
forhåndenværende midler.
Nøddebo, ældre stavemåde for Nødebo.
Nøddebo Præstegaard, roman af H.
Scharling, Folketeatrets juleforestilling i
Elith Reumerts dramatisering.
Præstegården, i hvilken handlingen udspilles,
er Greve præstegård,
nøddekrige (sv. nötskrika skovskade)
(Nu’cifraga caryoca’tactes), brunl.
hvidplettet ravnefugl, korte vinger,
langnæbbet. Lever af frø, nødder, bær, insekter.
N- og Ml-Eur.-s bjergskove, Ø-Eur. Har
ynglet på Bornholm. Sjælden vintergæst,
nøddeolie, en fed, langsomt tørrende olie,
der udvindes af valnøddekerner, hvori
findes 40-60%. Den ved kold presning
udvundne n har en behagelig lugt og
smag; den ved varm presning udvundne
derimod en skarp lugt og smag. n anv.
som spiseolie og som fernis til fine
oliefarver.

nøddesnudebille (Bala’ninus ’nucum),
snudebille, meget lang, tynd snude;
larven i nødder,
nøddesten, sten med størrelse 15-30 mm.
nøddetræ, veddet af valnøddetræet
(Jug-Ians regia); det er hårdt, tungt og tæt og
bruges i møbelsnedkeri,
nøddåb, en dåb, der i nødsfald udfores af

en lægmand.
’Nødebo’, udflugtssted ved Esrum So

(Nordsjæll.).
nødforordning, i Tyskl. før 1933
forordning, udstedt af udøvende magt uden
den lovgivendes godkendelse.
Weimarforfatningen 1919 gav rigspræsidenten

Luftfotografi af Næstved. I midten St. Peders Kirke.

70

3313

3314

3315

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free