- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3316,3317,3318

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nythomisme ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nødhavn

Nørrebros Teater

Einar Nørby. N. E. Nørlund.

ret til at udstede n, der suspenderede
vigtige dele af forfatn., bl. a. borgerlige
rettigheder. Under ty. demokratis krise
1930-33 brugt i stor udstrækn. til at
omgå rigsdagen ei. gennemføre nødv.
foranstaltninger uden om partistriden,
nødhavn, søv., havn anløbet af skib for
at undgå stranding ei. p. gr. af havari,
mangel på brændsel, levnedsmidler,
sygdom ei. ulykkestilf. ei. lign.
nødhjælpere, kat. betegn, for 14
helgener, som især kan påkaldes i nød og fare
af forsk. art.
nødhjælpsarbejder, d. s. s. offentlige
arbejder 2).

nødild (oldnord. nüa gnide), ild frembragt
ved gnidning; har if. folketro en særlig
magisk kraft mod sygdomme, der
skyldes trolddom,
nødlanding, enhver ikke-planmæssig
landing med et luftfartøj, der er helt ei.
delvis under førerens kontrol, og hvor
årsagen er forhold, som føreren er ude af
stand til at afhjælpe under flyvningen,
nødlidende, jur., kaldes en pengefordring,
når den ikke bliver honoreret af
skyldneren; især om veksler,
nødret, adgang til i en nødssituation at
fravige gældende lovregler. If.
straffelovens § 14 straffes en ellers strafbar
handling ikke, når den har været nødv. t.
afværgelse af truende skade på person ei.
gods, og lovovertrædelsen er af
forholdsvis underordnet bet. Den, til fordel for
hvem n derved udøves, må erstatte
skaden derved,
nødror, søv., interimistisk ror til
erstatning for havareret ei. mistet ror.
nødsadressat, person, der i en veksel er
anført som den, der i nødsfald (nemlig
hvis trassaten undlader at acceptere ei.
betale vekslen) skal acceptere ei. betale
denne.

nødsender, reserve-radiosender på skib.
nødsignal, søv., særl. internat, dag-, nat-,
og radiotilkaldelsessignaler (flag, lys, lyd
o. 1.) fra skibe i nød.
nødslagtning, slagtning af et
tilskadekommet husdyr,
nødvendig, egenskab ved det, som ikke
kan tænkes ei. være anderledes. I
logikken er en n dom en sådan, hvis falskhed
ville være selvmodsigende ei. på anden
måde stride mod logikkens regler,
nødværge, retten til at afværge et
retstridigt angreb ved magtanv.
Handlinger foretagne i n er straffri,, hvis de har
været nødv. for at modstå ei. afværge et
påbeg. ei. overhængende uretmæssigt
angreb, og de ikke åbenbart går ud over,
hvad der u. h. t. angrebets farlighed,
angriberens person og det angrebne
godes bet. er forsvarligt,
nøgen, bot., kaldes 1) en blomst uden
bioster; 2) en knop uden knopdække; 3) et
frøanlæg, der ikke omsluttes af
frugtblade; 4) en celle uden cellevæg,
nøgen byg, en art byg, hvor inderavnen
ikke er fastvokset til kornet, således at
avnerne let skilles fra kornet som hos
hvede og rug.
nøgenfrøede (Gymno’spermæ), afd. af
frøplanter, hvis frøanlæg sidder nøgent
på åbne frugtblade, n omfatter
klasserne koglepalmer, Ginkgoinæ, nåletræer
og Gnetinæ.
nøgen jomfru, alm. brugt navn for tidløs,
nøgentandede, fællesbetegn. for
klumpfisk og pindsvinefisk.
nøgle, 1) tekn., a) redskab til at lukke en

lås op med; b) spænde værk tøj (skruen).;

2) bot., en sammentrængt kvast; 3) mus.,
tegn, der anbringes i begyndelsen af hvert

3316

Poul Nørlund. Jens Nørregaard.

nodesystem for at fiksere en bestemt
tone til en af systemets linier. G-n (ei.
violin-n) for tonen g’ anbringes på 2.
linie fra neden. F-n (ei. bas-n) for f an-

bringes på 4. linie. C-n for c’ kan placeres
forsk. Anbragt på 1. linie kaldes den
sopran-n, på 3. linie alt ei. bratsch-n, på
4. linie (for høje fagotter og violonceller)
tenor-n.

nøgleben, kraveben (clavicula), kort
knogle, der forbinder brystben med
skulderblad. Ligger lige under huden,
nøgleharpe, sv. strygeinstrument med
14 strenge (to spillestrenge, resten
med-klingende basstrenge). Den forsk,
tonehøjde fås ved, at man - mens man med
en bue stryger over strengene - trykker
på nøgler (taster), der i et antal af 17-19
sidder i en række langs strengene,
nøgleindustri, erhvervsgren m. stor
indflydelse på andre erhvervsområder, f.eks.
byggeriet.

nøglemagt, symbolsk udtryk for den
kirkelige magt til at handle på Guds vegne
(jfr. Math. 16. 19). I katolicismen tilhører
den paven som Petrus’ efterfølger, i
protestantismen menigheden,
nøgleroman, roman, til hvis figurer man
kan ei. mener at kunne påvise levende
modeller.

nøgne snegle, snegle uden ydre skal.
Findes inden for alle sneglegrupper,
almindeligst bl. baggællesneglene.
nøkken, nord., overnaturligt væsen i
vandløb; kræver ofre og søger at lokke
mennesker til sig.
’Nøkkentved, Christian (1892-1945), da.
civilingeniør, dr. techn., prof. i
bygningsstatik og jernkonstruktioner ved
Danmarks Tekn. Højskole. Højt anset
pædagog og videnskabsmand. Mange
praktiske ingeniørarbejder samt
vindtryks-undersøgelser. Har skrevet fl. lærebøger,
nøkkerose (Nym’phæa), slægt af
åkande-fam. med langstilkede, kredsrunde ei.
ved grunden hjerteformede flydeblade.

Stor blomst med mange kronblade og
støvblade, bær. Frøene omgivet af en
luftfyldt frøkappe (vandspredning). 32
arter; i Danm. hvid n (N. alba) (ill.)
med tyk jordstængel, alm. i søer og
tørvegrave. Forsk, varieteter dyrkes som
prydplanter.

’Nöldeke, Theodor (1836-1930), ty.
orientalist. Gramm. overforsk, semit, sprog
og arbejder om orient, kultur og hist.

Nör [nø:r], da. [nø’r], gods S f.
Eckernførde Fjord, tilfaldt 1843 Frederik,
hertug af Augustenborg, herefter kendt
som Frederik af N.

Nørager, da. stationsby
(Hobro-Ålestrup); 566 indb. (1945).

3317

Nørager’går’d, tidl. hovedgård, NV f.
Hobro, i middelalderen under Viborg
bispestol, senere ejet bl. a. af Hannibal
Sehested. Hovedbygn. fra 1614
ombygget ca. 1750. Fredet i kl. B.

Nørby, Einar (f. 1896), da. operasanger
(basbaryton). Elev af Herold. Deb. 1928
på Det Kgl. Teater. Kammersanger 1939.
(Portræt).

’Nördlingen, ty. by i Bayern, 79 km SV
f. Nürnberg; 8800 indb. (1939). Gl.
bymur m. m. bevaret. 1634 blev d. sv. hær
slået ved N af de kejserlige.

Nørgaard, Felix (f. 1910), da. forfatter
og oversætter, cand. mag. 1936.
Programsekretær ved statsradiofonien 1937,
stifter af Dansk Oversætterforbund. Har
skrevet: Maxim Gorkij (1931), Knut
Hamsun (1940), Jeppe Aakjær (1941).

Nørgaard, Flemming (f. 1907), da. læge,
professor i radiologi ved tandlægeskolen
1948.

Nørgaard, Frederik (1878-1945), da.
højskolemand; folketingsm. (Venstre)
1913-1918. Forstander for og ejer af
Antvorskov Højskole 1920-25, medforsta nder
fra 1935. Udg. serien »Folkets Førere«,
en verdenshistorie fra 1866 m. m.

Nørgaard, Gunnar (f. 1903), da.
geofysiker. Statsgeodæt 1946-47, bosat i Sv.
1947. N har konstrueret forsk,
gravi-metre, dels efter barometrisk princip,
dels et torsions-gravimeter af kvarts.

Nør’hol’m, hovedgård NØ f. Varde; tilh.
fra 1742 slægten (Rosenørn-) Teilmann
(fra 1929 Rosenørn-Lehn); sta mhus 1770
-1922. Hovedbygn. fra 1780, fredet i
kl. A.

Nørlund, hovedgård NNV f. Hobro, har
bl. a. tilhørt Ellen Marsvin. 1939 ved

direktør G. A. Hornemans testam.
oprettet som »Stiftelsen N«. Hovedbygn. fra
1581-97; fredet i kl. A.

Nør lund, Mels £rik (f. 1885), da.
matematiker og geodæt. Broder til Poul N.
1912-22 prof. i mat. ved Lunds, derefter
ved Kbhs. Univ., fra 1923 tillige direktør
for Den Da. Gradmåling, fra 1928 for det
da oprettede Geod. Institut. Som mat.
har N givet betydningsfulde bidrag til
differensligningernes teori og beslægtede
emner. Under hans ledelse har Geodætisk
Institut foretaget omfattende
opmålinger og kortlægninger, ligesom der fra
hans hånd foreligger værdifulde bøger og
afh. om geodætiske emner. (Portræt).

Nørlund, Poul (f. 1888), da. arkæolog.
Broder til N. E. N. Dir. f.
Nationalmuseet 1938. Omfattende undersøgelser
af nordbokulturen på Grønl. Buried
Nor-semen at Herjolfsnes (1924), Norse Ruins
at Gardar (1929), De gamle Nordbobygder
(1934, eng. udg. 1936, ty. 1937, grønl.
1938) samt af vikingelejren Trelleborg.
Andre hovedværker: Gyldne Altre (1926),
Danm.s romanske Kalkmalerier (1944).
(Portræt).

Nørre-Alslev, da. stationsby på Falster
(Vordingborg-Nykøbing); 1325 indb.
(1945).

Nørrebro, bydel i Kbh., NV f. Søerne ml.
Frederiksberg og Østerbro, m.
Nørrebrogade som hovedfærdselsåre. Før 1852
spredt bebygget, m. haver,
forlystelsessteder, tømmerpladser; da
bebyggelses-begrænsningerne hævedes, blev N tæt
bebygget, usundt arbejderkvarter, især
det indre N.

Nørre-Broby, da. stationsby
(Fåborg-Odense); 606 indb. (1945).

Nørrebros Teater, kbh. teater, grl. 1886
i etablissementet »Store Ravnsborg«. Var
først hjemstedet for et folkeligt reper-

3318

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free