- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3319,3320,3321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nythomisme ... - O ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nørregård

obelisk

toire, under Vilhelm Petersen
(1852-1939), dir. 1893-1911, for revyer og under
Fr. Jensen og A. Melbye for farcer. 1931
raseredes N ved brand, 1932 genopført i
mod. skikkelse. Biering-Petersen
(1887-1948) skabte i sin direktørperiode
(1938-48) en operettescene med Else Marie og
Hans Kurt. 1141 pladser.

Nørregård, Jens (1838-1913), da.
højskolemand. Grl. 1866 Testrup Højskole.

Nørregaard, Jens(f.1887), da. teolog,prof.
i kirkehist. 1923. Fremragende bidrag til
Augustinforskningen; omarbejdelsen af
Holmquists kirkehistorie (3. udg. 1946).
Stor indsats i den økumeniske bevægelse.
1942-48 rector magnificus for Kbh.s
Univ., hvor han i besættelsestiden gjorde
en stor indsats. (Portræt sp. 3317).

Nørre Hospital og Københavns
Plejehjem (til 1941 Almindeligt Hospital),
institution under Kbh.s forsørgelses væsen
med plads til 619 personer; optager
patienter m. kroniske sygdomme.

Nørrejyske 0, sammenfattende betegn,
for Vendsyssel, Hanherrederne og Ty, som
ved Limfjorden afskæres fra det øvr.
Jylland.

Nørremølle, gård på Sundeved, NNV f.
Sønderborg, den sønderjyske fører H. P.
Hanssens fødested.

Nørre-’Ne’bel, da. stationsby (Varde-N);
631 indb. (1945).

Nørre-’Nissum, landsby 0 f. Lemvig.
Seminarium, højskole.

Nørreport, opr. port i Kbh.s vold,
forbindende ruterne fra Nørregade,
Købmagergade m. m. med hovedrute mod NV. Fra
1670erne svær bygningskolos m. snæver
passage (forsvarshensyn); nedrevet 1857.
I dagl. tale bevaret som navn f. pladsen
ml. Nørre og Øster Voldgade; desuden
for derligg. station v. Kbh.s
boulevardbane (1917).

’Nørreri’s, voldsted 24 km S f. Randers,
efter sagnet resten af Niels Ebbesens
gård.

Nørre-’Snede, stationsby
(Raskmølle-Ejstrupholm) 24 km SV f. Silkeborg; 726
indb. (1945).

Nørre-’Sundby’, da. købstad
overfor Ålborg,med hvilken
den er forbunden ved 2
broer. 8522 (med forstæder
16 985 )indb. (1948). Kirke
(13. årh.). Industri: cement,

svovlsyre, superfosfat m. m. Handel, især
med korn og foderstoffer. Havn.
Jern-baneknudep. NV f. N ligger Ålborg
lufthavn. Hed opr. Sundby og nævnes fra
1203. Købstad 1900. (111. se Ålborg).

Nørre ’Tran’ders, forstadskommune tæt

0 f. Ålborg; 33 km2; 12 603 indb. (1948),
heraf i Vejgård 10 052 indb. Forventes
indlemmet i Ålborg 1. 4. 1950.

’Nørre-Vorup’øre, fiskerleje og
badested V f. Tisted; 523 indb. (1945).

Nørre ’Vosbor’g, hovedgård V f.
Holstebro; har tilhørt Niels Bugge og slægterne
Podebusk og Gyldenstierne, 1786-1946
slægten Tang (-Barfod). Hovedbygn. fra
ca. 1532 med tilbygn. fra 1640, 1786-97
og 1838, fredet i kl. B; omgivet af stort
voldanlæg.

Nørreå, vandløb fra Hald Sø til Gudenås
venstre bred.

nørtz, d. s. s. nertz.

’Nørvi’g, Anne Marie (f. 1893), da.
pædagog og børnepsykolog.
Kommunelærerinde i Kbh. 1917, bl. a. forsøgs- og
observationsklasser. Fra 1948 leder af
forsøgsskolen på Emdrupborg. Arbejder for
for-ældreopdragelse. Det Sunde Barn og dets
Forældre (1940). Børns Leg (1942).
Børnesorger - Børneglæder (1943).

’Nørvi’g, Johannes (f. 1890), da. psykiater,
1929 overlæge ved Østifternes
Åndssvageanstalt, 1940 ved St. Hans Hosp.;
medl. af Retslægerådet. Afh. om
stofskiftet ved sindssygdomme (Epilepsi).

’Nøstvet-økse, kærneøkse af grønsten
karakteristisk f. den no. Nøstvet-kultur
fra overgangstiden ml. æ. og y. stenalder.

Nöteborg [-’bårj], sv. navn på den (senere
til Schlüsselburg omdøbte) russ. fæstning
ved Nevas udløb af Ladoga. Ved freden

1 N 1323 ml. Sv. og Rusl. blev Systerbäck
grænsen ml. Fini. og Rusl.

Nøtterøy [’nöt:aröi], frugtbar ø i
Oslo-fjorden, S f. Tønsberg; 44 km2; 11000
indb. (1946).

nåd [noö] (holl: sammensyning; fuge),
søv., 1) sammensyning på sejl, 2) fuge
ml. plankerne i yderklædning og dæk.

nåde, i teol. udtryk for Guds
syndsforladende virksomhed.

nådemidler betegner i dogmatikken Guds
ord og sakramenter som bærere af
synds-tilgivelsen.

Nådendal [’nå:d3nda:l], sv. navn
påNaan-tali, Fini.

nådestød (fr. coup de gråce [kud’gra:s]),
den handling, hvormed bødlen skilte
forbryderen fra livet under eksekutionen
af en kvalif. dødsstraf, som f. eks.
radbrækning i levende live.
nådesurt (Gra’tiola officinalis), slægt af

maskeblomstfam. Gl. lægeplante,
nådle [noöla], 1) sammensy overlæderet
til fodtøj med hånden; 2) sy
pyntestikninger på fodtøj, linned o. 1.
nådsensår, året efter en præsts død, i
hvilket hans efterladte får del i embedets
indtægter. Definitivt ophævet 1927.
nålebæger QThesium), slægt af fam.
San-talaceae, grønne snylteplanter, der
snylter på andre planters rødder. I Danm.
hørbladet n (T. ebracteatum), en spinkel
plante m. linieformede blade og små udv.
grønne og indv. hvide blomster i klase.
Meget sjælden,
nålefisk (Syn’gnathidae), fam. af benfisk.
Langstrakte, nåleformede, beklædt m.
benplader. Munden i spidsen af en
rørformet snude, tandløs. Bugfinner
mangler, svømmer v. hj. af rygfinnen, ofte i
lodret stilling; gællebladene stærkt
foldede. Hannen plejer æg og yngel. Ved
da. kyster næbsnog og tangnål, i sydl.
have søhest og pjaltefisk.
nålepenge, i ældre tid de pengebeløb,
som overlodes familiens kvindelige medl.
til personlige udgifter,
nåletræer (Co’niferæ), nøgenfrøede
vedplanter, oftest stedsegrønne, omfatter
både låve buske og høje træer. De er rige
på harpiks, undt. taks. To slags blade,
skæl- ei. nåleformede løvblade, som kan
sidde enkeltvis (gran), parvis (fyr), fl.
sammen (nogle fyrrearter, lærk, ene) og
tørre, hindeagtige lavblade. Eenkønnede
blomster, sambo ei. særbo. Hanblomsten
ligner en rakle, har talrige støvblade med
tørt støv (vindbestøvning).
Hunblomststanden, den senere kogle, har mange
frugtblade med i reglen to frøanlæg hver.
Frøet oftest vinget. 380 arter, især fra
de tempererede bælter, hvor fl. arter
danner udstrakte skove. I Danm. findes
ene og taks vildtvoksende, tidl. også
skovfyr. Gran, ædelgran, bjergfyr,
skovfyr og lærk er plantet i stor mængde, n
har stor økon. bet.
nåleventil, ventil, hvor ventillegemet har
en slank, konisk spids.

O

O, o, 15. bogstav i det da. alfabet; lat. o
er uforandret lånt fra det gr. alfabet.

O, kem. tegn for ilt (oxygenium).

O, autom.-kendingsm. f. Svendborg amt.

O’ (eng., af irsk å, mandlig efterkommer),
første led af gl. irske familienavne; står
foran stamfaderens navn i genitiv; f. eks.:
O’Neill, efterkommer af Neill.
Stavemåden med apostrof skyldes, at o blev
misforstået som eng. of. Svarer til skotsk
Mac.

o-, kem., fork. aforto-.

Oahu [o’a:hu:], frugtbareste og bedst
befolkede ø bl. Hawaii Øerne, med
Honolulu og Pearl Harbor. 1570 km2, 359 000
indb. (1947).

Oakland [’o:kbnd], industriby i
California, USA; 302 000 indb. (1940; 1946:
401 000) deraf 14 000 farvede. O ligger
ved San Fransisco Bugten over for S.F.,
som den er forbundet med ved en 13 km
lang bro, åbnet 1936.

Oak Park [’o:k’parkl, vestl.
industrifor-Stad til Chicago i staten Illinois, USA;
66 000 indb. (1940).

Oak Ridge [’o:k ’rid3l, by i østl. del af
Tennessee, USA, 25 km V f. Knoxville.
Sædet for Clinton Engineer Works, der
rummer de store anlæg til adskillelse af

uranisotoperne i forb. med
atombombeprojektet 1940-45.
Oaks, The [öi ouks] (eng: egene), eng.
hestevæddeløb over 1,5 eng. mil på
Epsom-banen; indstiftet 1779 af 12. jarl
af Derby og opkaldt efter dennes
jagtslot O. (Løb af samme navn indført i
Danm. 1947).
o’ase (gr. öasis, fra ægypt.), dyrkeligt
område i en ørken, f. eks. langs floder,
ved kilder, brønde, artesiske boringer og
højtliggende grundvand. Nildalen er
Jordens største o.
oaseged (opr. gedeskind fra Niger),
ind-reg. varebetegn. f. gedeskind med grov,
hård narv; o anv. især til bogbind.
OB, fork. f. Odense Boldklub,
ob- (lat. ob imod), mod-, foran-,
Ob [opjl, største flod i V-Sibirien, fra
Altaj-bjergene forbi Novosibirsk til Ishavet.
Dens største biflod, Irtysj, er længere,
men mindre vandrig end hovedfloden.
Ob-Irtysj er på 5300 km. O har stor
trafikal betydning, men er tilfrosset ca.1/, år.
Oba’dias, en af de »små« profeter i G. T.
Hans bog, som angriber edomitterne,
forudsætter disses skadefryd ved
Jerusalems erobring 586 f. Kr.
Oban [’ouban], V-Skotl.s mest besøgte

turistby, ved Firth of Lorne over for
Mull; 6000 indb. (1931).

Obdam [ab’dom], Jacob van Wassenaar,
kaldet O (1610-65), holl. admiral.
Kommanderede holl. flåde, der okt. 1658
undsatte Kbh. Faldt i søslag mod Engl. ved
Lowestoft.

obducere [-’se’-] (lat. obducere trække for,
lukke, egl. om lukning af liget efter
obduktionen), foretage ligåbning.

obduktion (af obducere), ligåbning (d. s. s.
sektion, autopsi og nekropsi). Den af læger
(obducenter) foretagne undersøgelse af et
ligs indvendige organer. Udføres dels af
vidensk. grunde for at kunne bekræfte
stillede diagnoser ei. konstatere
behandlings virkning, dels af politimæssige og
forsikringsmæssige grunde for nøjagtigt
at fastslå dødsmåde og dødsårsager,
(legal ei. lovmæssig o).

Obeid-i-Zäkäni [o’baidezoikoi’ni:] (d. ca.
1371), pers. satiriker; forf. en række
satiriske værker om det polit., moralske og
litt. forfald i Iran under
mongolerherre-dømmet.

obe’lisk (gr. obeliskos, egl: lille spid),
ægypt. mindesmærke i form af en slank
stenpille, som regel en monolit, afsluttet
af en pyramide; opr. sindbillede på avle-

70*

3319

3320

3321

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free