- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3322,3323,3324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oberalp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oberalp

observatorium

Obelisken ved Sofiamoskeen, Istanbul.

kraften, tidligt bragt i forb. med
solkulten. Mange o er fra romersk tid blevet
bragt til Eur. og findes f. eks. i Rom
(bl. a. en 45,5 m h. monolit på
Lateran-pladsen), Paris, London og New York
(jfr. Kleopatras Nåle).
Ober’alp, 2048 m h. bjergpas i Alperne,
Schw. Forbinder Reuss’ dal med
Vorder-rheins dal.

Ober’ammergau, ty. landsby i S-Bayern,
3600 indb. (1939); berømt for sine
pas-sionsskuespil (hvert 10. år siden 1634).
Fremstilling af træskærearbejder.
’Oberhausen [-hauzan], ty. by ved Ruhr;
174 000 indb. (1939). Stor jern-, stål- og
glasindustri. Kulbrydning. - Ca. 40%
ødelagt i 2. Verdenskrig.
’O’beron (fr. Obéran), i fr. middelaldersagn
alfernes konge, således i det fortællende
digt Huon de Bordeaux (13. årh.), hvis
stof benyttes af Chaucer, Shakespeare
(»Skærsommernatsdrøm«) og Wieland;
smlgn. også Webers opera »Oberon« (1826)
Oberon [’oibaron], Merle (f. 1911),
eng.-amer. filmskuespillerinde. Filmdebut
1931, udmærket indsats bl. a. i »Den røde
Pirnpernel« (1935) og »Stormfulde
Højder« (1939).
Obersalzberg [-’zaltsbærk], ty.
bjergparti ved Berchtesgaden med Berghof,
Adolf Hitlers landsted.
Oberschlesien [’o:b3rfle:zi3n], da.
Øvre-schlesien, po. Görny Slqsk, den sydl. del af
det tidl. ty. Schlesien,
’o’berst (ty., egl: øverst), mil. grad, opr.
»øverste« (14.-15. årh.) for en større
styrke (senere et regiment), han selv
hvervede, ejede og førte. Nu grad ml.
generalmajor og oberstløitnant,
oberst’løjtnan’t,opr.oberstens
næstkommanderende. Fremkom først i 17. årh.
Grad lige under oberst.
Oberösterreich [-’ø:st3rraix], østr.
for-bundsland omfattende landet på begge
sider af Donau ml. Inn og Enns. 11 982
km2; 1 042 000 indb. (1946). Hovedstad:
Linz. - 1945 besat af USA- og
Sovj.-tropper.
o’be’sitas (lat.) fedme,
’obiit (lat.), er død, døde (fork. ob.).
objekt (mlat. objectum, egl. som er kastet
ei. anbragt foran), 1)filos. a) [-’jækt],
genstand, ting, sag; alt hvad det bevidste
individ (bevidstheden) er rettet imod; b) [ ’ob-j
genstand som har en, af opfattelsen af
den, uafhængig eksistens. Mods. subjekt;
2) gramm. .[’ab-], sætningsled, afhængigt
af et transitivt verbum. Angiver ofte den
person ei. genstand, scm subjektet
påvirker ved udførelsen af handlingen.
Indirekte o ei. hensynsled er et fjernere
o til et verbum, der allerede har et
direkte o: han gav mig (indir. o) en
femøre (dir. o).
ob1 jektglas, glasplade, hvorpå et mikrosk.
præparat fæstnes. De alm. til mikroskopi
benyttede o måler 75x25x0,7 mm.
’objekti’v (lat.), filos., hvad der angår
objektet, hvad der er uafhængigt af det
opfattende individ (subjektet), saglig,
upersonlig, upartisk. Mods. subjektiv. -

Meinongs betegn, for sagforhold (opfattes
gnm. domsakter),
objek’ti’v, fys., den linse ei. det
linsesystem i et optisk instrument, som
vender imod objektet. - fot., se fotogr.
objektiver.

objekti’ve’re, gøre noget til objekt, spec.
(fejlagtigt) at opfatte en subjektiv
dannelse, som om den var objektiv,
objekti’visme, (sjælden) betegnelse for
den opfattelse, at (visse former for)
erkendelse ei. vurdering har objektiv
gyldighed.

objektivi’te’t (lat.), 1) den egenskab at
være objekt ei. objektiv; 2) saglighed,
upartiskhed. Mods. subjektivitet,
objektivlukker, fot. lukker
sammenbygget med fot. objektiv,
objektivprisme, prisme, der anbringes
fcran en kikkerts objektiv for at danne
spektre af de himmellegemer, kikkerten
er rettet mod (se astrospektroskopi).
objektiv psykologi, retning inden for
psyk., som alene vil bygge på objektivt
kontrollerbare iagttagelser og renoncerer
på selviagttagelsen,
objektiv ret, indbegrebet af hele den

gældende ret, mods. subjektiv ret.
ob’jektmikrome’ter, objektglas med en
indridset skala (sædv. 1 mm delt i 100
dele). Anv. v. mikroskop, målinger,
ob’jektpsykoteknik ei. objekt-psykologi,
gren af psykotekn., der omhandler
arbejdspladsens, tilrettelæggelsens og
arbejdsprocessernes mest hensigtsmæssige
form.

ob’jektsprog, i logikken: (symbol-)sprog,
der er genstand for undersøgelse. Mods.
metasprog,
’oblast (russ.), største admin. enhed i Sovj.
o’bla’t (lat. oblata frembåret (offer)), 1)
brødet, der ved nadveren rækkes den
enkelte; 2) papirsmærke brugt som segl.
ob’lati (lat: de frembårne), klostergivne
børn, som opdroges til klosterliv, ofte
fordi det var eneste forsørgelsesmulighed.
oblation (lat. oblatio det at fremføre ei.
tilbyde), jur., tilbud; realoblation,
tilbud i gerning; verbaloblation,
tilbud i ord.

Obligado [obli’gaöo], Rafael (1851-1929),
argentinsk digter, skildrer af
Pampassletternes natur og mennesker,
obli’ga’t (lat. obligare binde), bunden;
pligtig, nødvendig. - mus., en
selvstændig instrumentalstemme (violin, klarinet,
obo„ fløjte osv.), der ledsager en
hovedstemme (f. eks. sang),
obligation (lat., egl: det at være bunden),
forpligtelse; fordringsret; især
bevisdokument f. rentebærende gæld af længere
varighed, navnlig når skyldneren er det
offentl. ei. en kreditinstitution,
obligationsret, den del af formueretten,
der behandler læren om
fordringsrettig-heder.

obliga’to’risk (lat. obligare binde),
tvungen, vedrørende forpligtelser,
obligatorisk ret, navnlig i ældre
rets-vidensk. en ret imod en person, mods. en
ret over en ting (tinglig ret),
obligere [-’fe’-] (fr. af lat. obligare binde),

forpligte, nøde til.
ob’ligo.(ital.), forpligtelse, hæftelse; uden
o betyder i handelssproget, at man ingen
forpligtelse overtager, f. eks. v.
vekselendossement,
obliteration (lat. obliteratio udslettelse),
med., tillukning ei. tilstopning af en kanal
. ei. et hulrum i legemet (f. eks. urinlederen)
o’bo’ (fr. hautbois højt(klingende)
træ-(blæseinstrument)), konisk formet
træblæseinstrument med dobbelt rorblad;

stammer fra skalmejen. Anv. både som
solo- og orkesterinstrument. Omfang
b-e’". o-d’amour [-da’mu:r] ligger en
terts dybere end den alm. og har
kuglerundt schallstykke. Alt-o er d. s. s.
engelsk horn.
obo’ist, en der spiller obo.
o’bo’l (obolos), oldgræsk sølvmont = */„
drachme.

obo’tritter, vendisk stamme i
Mecklenburg; germaniseredes fra Henrik Løves tid.

Obradovic [a’bradovitj], Dositej
(1744-1811), serb. forfatter og oplysningsmand;
især kendt for sin selvbiogr. (1783) og en
overs, af Æsops fabler (1788). Blev 1808
det frie serb. fyrstendømmes
undervisningsminister.
Obrecht [’o:bræft] (Hobrecht), Jacob
(1430-1505), nederl. komponist.
Kapelmester ved forsk. holl. domkirker.
Førende kontrapunktiker.
Obrenovic [o’brænovitj], serb.fyrsteslægt.
Milos O (1780-1860) grl. det uafh.
Serbien i kamp mod tyrkerne. Huset O styrede
Serb. i kamp mod slægten Karaöoröevic
1817-42, 1858-1903, uddøde ved kong
Alexander O-s mord.
O’Brien [o’braian], Kate, irsk forfatterinde.
Romaner, bl. a. Without My Cloak (1931,
da. Slægt Skal Følge - 1932) og The
Ante-Room (1934, da. Kærlighedens Byrde
1936), og skuespil.
O’Brien [o’braian], William Smith
(1803-64), irsk politiker. Grl. 1846 partiet »Det
unge Irland«. 1848 forgæves oprør,
obs., fork. f. observér.

obser’van’s (lat. observqreiagttage), 1)
klosterregel; 2) streng efterlevelse af en
(klo-ster)regel; obser’van’ter er munke, der
strengt iagttager deres regel,
observation, (lat.), iagttagelse; søv.,
navigatoriske iagttagelser og beregninger
under et skibs sejlads,
observation, indlæggelse til,
anbringelse i kortere tid af en person på hospital
ei. anstalt for at få vedk.s sjælelige ei.
legemlige tilstand bedømt af sagkyndig
læge. Indlæggelse kan ske if. retskendelse,
observationsblokade, iagttagelse af
fjendtlige skibe i en havn med svage
kræfter uden for denne og stærkere på
frastand, rede til indgreb, hvis fjenden
stikker til søs.
observationsklasser, særklasser i
folkeskolen for børn med så svære
tilpasningsvanskeligheder, at de ikke kan undervises
i normalklasser. Med held forbundet med
observationskolonier. Drives i nær
tilknytning til skolepsyk. kontorer. I Kbh.
godt 10 o med godt 150 elever,
observationskolonier, kolonier, hvor
børn med tilpasningsvanskeligheder kan
iagttages og behandles uden for det
hjemlige milieus indflydelse, drives i
Kbh. siden 1937 under ledelse af
skolepsyk. kontor. 2 o med ialt 300 børn; 6
hold på hver o.
obser’vator, (lat.) iagttager; fast, vidensk.

stilling ved et observatorium,
observa’to’rium (lat. observare iagttage)

Universitets-observatoriet, Kbh.

institut, der er indrettet til udførelse af en
bestemt slags observationer. Et
astronomisk o indeholder et ei. i reglen fl.
astron. kikkertinstrumenter opstillet i
særlige til formålet indrettede bygninger,
endv. i reglen en bygning med
laboratorier, målerum med instrumenter til
udmåling af fotogr. plader m. m. Af særlig
kendte o kan nævnes Harvard, Lick, Mc
Donald, M t.Wilson og Yerkes, alle i USA,
Greenwich, Paris, det under sidste krig
ødelagte Pulkova o og Stockholms o.
Tyge Brahes o på Ven, Uranienborg og

3322

3323

3324

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free