Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oberalp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
observatør
Odense
Stjerneborg (grl. 1576 og 1584) var den
tids berømteste og største o. I det 17.
årh. oprettedes i Danm. o på Rundetårn.
Det nuv. Univ.-o i Kbh. byggedes
1859-61.
observa’tø’r (fr., af observator), iagttager;
mil., soldat, der (med kikkert) udforsker
fjenden ei. iagttager granaters nedslag.
Observer, The [di ab’zarva] (eng:
iagttageren), eng. søndagsblad (kons.), grl.
1791; 1908-42 red. af J. L. Garvin. Oplag
1948: 384 000.
obser’ve’re (lat.), iagttage; overholde;
konstatere, mærke sig.
obsidi’a’n (navnet if. Plinius efter dets
opdager), sort, glasagtig dagbjergart,
svarende til liparit, forekommende i
lavastrømmenes ydre dele (Island,
Yellowstone, México, Ungarn),
obskur [-’sky’r] (fr., af lat. obscurus mørk),
ukendt; lyssky, skummel, o bsku’ran’t
[-U-], oplysningsfjende, mørkemand;
uvidende person. obskuran1 tisme
[-U-], oplysningsfjendsk anskuelse,
ob’skø’n (lat. obscenus hæslig), slibrig,
uanstændig,
obstetricisk narkose [-’trisisk], lettere
narkose under veerne ved fødslen,
obste’trik (lat. obstetricius jordemoder-),
forløsningskunst.
Obstfelder [’o:pstfældar], Sigbjørn
(1866-1900), no. digter. Pietistisk opdraget;
udd. som ingeniør. Omsatte sin nervøse
følsomhed og rel. grublen i en dybt
personlig digtning, kendetegnet v.
indtrængende musikalsk tone såvel i lyrik, Digte
(1893), som i prosa: Novelletter (1895),
Korset (1896) En Præsts Dagbog (udg.
posthumt 1900). (Portræt),
obsti’pan’tia (ob- + lat. stipare stoppe
sammen), stoppemidler, der hemmer
tarmudtømmelserne,
obstipation, lat., forstoppelse,
obstru’e’re (lat: tilstoppe), standse,
stoppe; søge at hindre, vanskeliggøre,
obstruktion (af obstruere), 1) polit.,
mindretals forhaling ei. hindring af forslags
gennemførelse i en forsaml, v. mere ei.
mindre unfair metoder: formålsløse
ændringsforslag, endeløse taler, spektakler
ei. udvandring, så at forsamlingen bliver
beslutningsudygtig. Passiv bekæmpelse
af en ledende magt. 2) med., forstoppelse,
obturation (lat. obturare tilstoppe), den
ved bagladeskyts nødvendige
tilvejebringelse af gastæthed ml. stødbunden og
kanonen. Den konstruktionsdel, der
tilvejebringer denne tæthed og forhindrer
enhver und vigen af krudtgas, kaldes
ob t ura1 tø’ren.
obtu’rator (lat. obturare tilstoppe),
protese til dækning af spalte i ganen, når det
ikke er muligt at lukke den ved operation.
Obwalden [’opvaldan], halvkanton i Un-
terwalden, Schweiz,
obversion (ob- + lat. vertere vende),
umiddelbar slutning bestående i at ombytte
prædikatet i en kategorisk dom med dets
negation og negere dommen: »S er P«
bliver ved o til »S er ikke-P«.
oca’rina (ital., af oea gås), et i Ital. 1867
efter afr. forbilleder opfundet blæsein-
strument af ler ei. porcelæn. Det har
form som et gåseæg, har ti lydhuller, er
let at spille på og anv. meget som
lejr-instrument.
O’Casey [o’kæisi], Sean (f. 1884), irsk
forfatter. Kendt f. en række dramaer om det
irske oprør 1916-22, bl. a. The Shadow of
a Gunman (1923). Selvbiogr.: Pictures in
the Hallway (1942).
Occam, anden stavemåde for Ockham.
occasiona’lisme (lat. occasio lejlighed),
den opfattelse, at legemlige og sjælelige
fænomener kun er »Iejlighedsårsager« til
hinanden, men at Gud er den virkende
årsag ved vekselvirkningen ml. dem.
Sigbjørn Obstfelder. Jacques Offenbach.
occiden’ta’l [oksi-] (afOccidenten), vestlig,
vesterlandsk.
Occi’den’ten [oksi-] (lat.occidens den
nedgående (sol); vesterlandene),
Vesterlan-dene, d. v. s. Europa, mods. Orienten,
occipi’ta’lneuralgi [oksi-] (lat.
occipita-lis baghoved- + neuralgi), smerter i
nakkens nerver,
ocean [ose’a’n] (af Okeanös), verdenshav.
Oceanien [ose’a’-]. Stillehavets øer; især
de uden for linien Ny Guinea-Tonga
liggende vulkanøer,
oceaniske dyr [ose’a’-], dyr, som lever
i det åbne hav, modsat kystdyr.
oceanogra’fi’ [ose-] (ocean + -grafi),
havforskning.
Ocean Øen, koralø nær ækvator ml.
Gilbert og Solomon Øerne. Regeringssæde
for Gilbert and Ellice Islands Colony.
Fosfat brydes; 25 km2; 2700 indb. (1939).
Ochrana, anden stavemåde for Ohrana.
Ochrid Søen, d. s. s. Ohrid Søen.
ochro’nosis [okro-] (gr. öchrös bleg + gr.
nösos sygdom), 1) med., sygelig tilstand,
der viser sig ved en blåsort farvning af
bruskene på forsk, steder i legemet. Den
ledsages af alkaptonuri (brunfarvning af
urinen). 2) vet., o hos køer er en anden
sygdom, hvorfor navnet o i
veterinærpatologien er erstattet af det korrekte
hæmochromatosis osseum. Knoglerne (og
ikke bruskene) er mørkt brunfarvede, og
farvestoffet skyldes ødelagt
blodfarvestof. Lidelsen er meget sjælden, og
årsagen er ukendt.
Ochtervelt [’å’tsrvælt], Jacob (1634 ei. 35
-ca. 1710), holl. maler. Elev af N.
Ber-chem. I Amsterdam malede O
Forstanderne for Spedalskhedshospitalet.
Genrebilleder. Repr. på kunstmus., Kbh.
Ocimum [’o’si-] (gr.-lat.),6o.’., planteslægt
af læbeblomstrede, d. s. s. basilika.
Ockeghem, anden stavemåde for
Oke-ghem.
Ockham [’skam] (Occam), William (ca.
1270-1349), eng. filosof. Ncminalist,
benægtede muligheden af beviser for Guds
eksistens og hævdede, at noget kan være
sandt i filos. og falsk i teol. og omvendt
(»dobbelt sandhed«).
O’Connell [o’kånl], Daniel (1775-1847),
irsk politiker. Katolik, lod sig 1828 vælge
til Underhuset, der under oprørstrusel
opgav testakten og 1829 gav katolikkerne
polit, ligeberettigelse. Den af O 1830
stiftede »Repeal Association« var til 1852
centrum f. Irlands uafhængighedsbev.
O veg dog tilbage for oprør og mistede
derved sin indflydelse.
O’Connor [o’kåna], Feargus (1794-1855),
irsk politiker. Ønskede m. magt at
gennemdrive chartismens demokrat.krav.
1832-35 og fra 1847 i Underhuset. 1852
sindssyg.
Oc’tavia, fornemme romerinder; 1)
Augustus’ søster, g. m. Marcellus (konsul 51
f. Kr.) og 40-32 f. Kr. m. Antonius.
2) Claudius’ datter, g. 53 m. Nero, som
dræbte hende 62.
Octavi’an(us) hed Augustus fra Cæsars
adoption 44 f. Kr. til tillæggelsen af
æres-navnet Augustus 27 f. Kr.
oc’tinum, middel mod koliksmerter, løser
kramper i den glatte muskulatur,
od [o:t], den ty. filosof Karl v.
Reichen-bachs (1788-1869) betegn, for en
påstået fra mennesket udstrålende kraft,
som kun kan mærkes af særligt
modtagelige.
Ödådahraun [’oudauöa’hröyn], isl.
lavaørken N f. Vatnajökull; 3500 km2;
600-1200 m o. h.
Odal [’o:da:l], no. landskab, Hedmark,
omkr. Storsjøen SØ f. Mjøsa; 1015 km2;
14 000 indb. (1946).
oda’lisk, haremsslavinde.
Odda [’åd:a], no. industristed, Hardanger,
ved S-spidsen af Sørfjorden. Fabrikation
af zink, aluminium, kalciumcyanamid
m. m.; 6400 indb. (1946).
odde, lang smal halvø.
Odden, landsby med fiskerihavn på
Sjællands Odde.
Odden, hovedgård NØ f. Hjørring,
tilhørte før 1637 i hen ved 200 år slægten
Lunge; nu næsten helt udstykket.
Ho-vedbygn. delvis fra ca. 1520-50; fredet
i kl. A.
odder (’Lutra Hutra), rovdyr af mårfam.,
fladt hoved, korte ører, svømmehud
ml. tæerne, tæt brunl. pels. Lever i vand,
både ferskvand og saltvand, graver hule
i søbrinker. Lever af fisk, frøer, krebs
0. I. Nu ret sjælden i Danm. Leverer
værdifuldt pelsværk. Fredet i Danm. fra
1. 3.-31. 7. i årene 1948-57 undtagen i
de jyske amter.
Odder, da. købstadspræget stationsby
(Århus-O-Hov og Horsens-O); 4961
indb. (1945). Industri,
odderspidsmus (Potamo’gale ’velox),
vest-afr. insektæder, beslægtet m. børstesvin.
Sammentrykt hale. Lever ved floder,
fiskeæder. Værdifuldt- pelsværk.
Odde’sun’d, del af Limfjorden, forbinder
Nissum Bredning og Venø Bugt; vej- og
jernbanebro, indviet 15. 5. 1938.
Oddesundbroen, vej- og jernbanebro
fuldført i 1938. O er en lavbro med
klapfag, gennemsejlingsåbningen er 30 m,
samlet længde 472 m.
Odd-Fellow palæet [od’fælo-] i Kbh.,
opf. 1751-53 (i rokoko) af N. Eigtved for
grev Chr. August von Berckentin
(1694-1758). Baron H.C. Schimmelmann købte
palæet 1761; det ombyggedes 1884 til
koncertpalæ og har siden 1900 tilhørt
Odd Fellows.
Odd’Fellows [åd ’fælouz] (eng: snurrige
fyre), et fra det 18. årh. stammende
hemmeligt, filantropisk selskab i London.
Fra 1870 oprettedes i andre lande loger
med tilknyttede kvindelige
Rebekkaloger; i Danm. 1878.
odds (da. [ods.DÖ’s]) (eng.), ulige væddemål,
f. eks. 2 mod 1. Ved totalisatorspil er o
det antal gange, udbetalingen er større
end indsatsen,
’ode (gr. sang, digt), nu oftest betegn, for
et begejstret lyrisk digt med ophøjet
emne. Streng sprogbrug vi! kun
anerkende urimede digte i visse antikke
versemål som o.
’o’delsbonde (oldn. ådal ejendom,
beslægtet m. adel) (glda.), selvejerbonde,
’o’delsret, en i No. fra ældgammel tid
bestående ordning, hvorefter der
tilkommer slægtningene ret til at tilbagekøbe
odelsjord, som er solgt til andre. Opr.
bestod denne adgang i 60 år efter salget;
i nutiden skal den gøres gældende inden
3 år.
Odelstinget [’o:dals-], det ene af det no.
stortings 2 kamre, omfatter de 3/i af det
no. stortings 150 medl. og vælges af
stortinget bl. dets egne medl. Ethvert
lovforslag skal først forelægges O, og kun
O kan anlægge rigsretssag.
Odense (glda. Othenswi Odins vi
(helligdom)), Fyns største by ved
O Å, 5 km fra O Fjord,
med hvilken den er
forbunden ved O Kanal;
95 518 indb. (1948), med
forstæder 104 391 (1945).
- Domkirken St. Knud (gotisk, 13.-14.
årh.), rester af St. Knuds Kloster (nu
foredragssal, bibliotek m. m.). Vor Frue
Kirke (romansk-gotisk, 13.-15. årh.), St.
Hans Kirke (gotisk, 15. årh.). O Slot, nu
stiftsamtmandsbolig, H. C. Andersens
Hus (H. C. A.-museum) og mindehal,
Fyns Forum, svømmehal, Ejler Rønnows
Gård (Fyns Folkemuseum), Gråbrødre
Hospital (stiftelse). Landsarkiv, teater,
Fyns Stiftsmuseum (kunsthist. og arkæol.
saml.), Møntergården (Fyns
Stiftsmuseums hist. afd.), kaserner, stadion,
Frilandsmuseet (Den Fynske Landsby).
-Fyns vigtigste industri- og handelsby.
Thomas B. Thriges fabrik (elektromoto-
3325
3326
3327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
