- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3328,3329,3330

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oberalp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Odense Adelige Jomfrukloster

O’Faolåin

Odense. H. C. Andersens Hus.

rer, elevatorer etc.), M. P. Allerups Eftf.s
Maskinfabrik, De Forenede
Automobilfabrikker, O Stålskibsværft, Mogensen og
Dessaus Væverier, Albani Bryggerierne,
Munkemølle, Sukkerkogeriet O, Fyns
Glasværk. Industrien er iøvr. overord,
mangesidig. Handelen omfatter især kul,
korn, foderstoffer, frø, vin og
kolonialvarer. Havn ved O Kanal (1947: 1319
skibe på tils. 319 000 NRT), knudepunkt
for jernbaner og landeveje til alle dele
af Fyn. Byen har elektr. sporveje.
-Ældgl. by, nævnt 988, bispesæde ca.

Odense. Mønterstrade.

1020, søgt valfartssted (Knud den Hellige
dræbtes 10. 7. 1086 i St. Albani trækirke
og kanoniseredes 1101). Hvornår O har
fået købstadsrettigheder, vides ikke.
Nedgang i slutn. af 17. årh. Stærk
opblomstring fra 19. årh. H. C. Andersen
og C. F. Tietgen er født i O. Uroligheder,
strejker og livlige demonstrationer mod
tyskerne og deres medløbere aug. 1943;
21. 2. 1945 foranstaltede tyskerne
bombeattentater, der særl. ramte pressens
bygninger; 17.4. s. å. ødelagdes
hus-mandsskolen v. O, »tjenestested« for ty.
sikkerhedspoliti, v. eng. luftangreb. Ved
kapitulationen gadekampe 5. 5. 1945.

Odense Adelige Jomfrukloster, stiftet
1716, for jomfruer af da. adel og døtre
af mænd i de 3 første rangkl.

Odense amt, da. amt, omfatter nordl.
Fyn med nærliggende øer; 1811 km2;
231 427 indb. (1945), heraf i købstæderne
Odense, Kerteminde, Bogense, Assens og
Middelfart 111 968. Overfladen er i den
nordl. del (Sletten) flad og skovløs, i den
vestl. stærkt bakket og skovrig
(Frø-bjærg Bavnehøj, 131 m), iøvr.
småbak-ket. Jorderne er frugtbare. Nuv. omfang
fra 1809 (delt i O og Assens
amtsrådskredse).

Odense amtsrådskreds omfatter Odense
og N-Fyn; 1144 km2; 174 936 indb.
(1945).

Odense Boldklub (fork. OB),
fodboldklub i 1. div., stiftet 1887 (som
cricketklub). Dyrker fodbold, tennis og cricket.
1948: 1144 aktive, 453 passive medl.

Odense Fjord, 12 km 1. indskæring på
Fyns N-kyst ml. halvøerne Skoven og
Enebærodde ei. Hals.

Odense Kanal, 8,2 km 1. kanal (56-80 m

br., 7,5 m dyb) ml. O. og O. Fjord;
inderste del: O. Havn. Anlagt 1797-1804.

Odense Staalskibsværft A/S, grl. 1918,
ejes af A. P. Møller, hvis skibe bl. a.

bygges på O; i de senere år er bygget
talr. tankbåde. Beskæftiger normalt 1700
mand. Aktiekap. 5,5 mill. kr. (1948).

Odense Teater, ældste
provinsteaterbygning, opført 1795; nuv. bygning i
Jernbanegade opført 1914 (655 pladser). Fast
personale. Dir. fra 1936 Helge Rungwald.

Odense Å, 60 km 1. vandløb, fra Arreskov
Sø til Odense Fjord.

Odensjön [’o:d3nfön], sv. sø, Skåne, 0 f.
Söderåsen; cirkelrund med stejle (60 m
h.) bredder.

Odenwald [’oidanvalt], ty. bjergparti;
nordl. fortsættelse af Schwarzwald.
Højeste punkt: Katzenbuckel (626 m).

Odenwaldschule [-Ju:la], ty.
fælleskost-skole (arbejdsskole), grl. 1910 af den ty.
pædagog Paul Geheeb (f. 1870). 1933
overflyttet til Schweiz.

o’deon (gr. ödeion, af ödé sang), i oldtiden
et mindre, helt overdækket teater for
mus. forestillinger, f. eks. Herodes
Atti-cus’ o i Athen.

Odéon [ode’5] (Théätre National de
I’Odéon), teater i Paris. grl. 1797,
nedbrændt 1799 og 1818, genopbygget 1819.
Théåtre Français’ nærmeste konkurrent
ved sine ypperlige klassikerforestillinger,
bl. a. under Antoine og Jouvet. Efter
2. Verdenskrig statsteater.

Oder [’o:dsr], po. Odra [’odra], ty.-po.
grænseflod, udspringer i Sudeterne, løber
gnm. Cechoslov. og Schlesien og
udmunder i Østersøen ved Szczecin (Stettin).
907 km 1., hvoraf 717 km sejlbar (til
Ratibor).

’Oderberg [-bærk], ty. navn på Bohumin
i Cechoslovakiet.

’oderint dum ’metuant (lat: lad dem
hade, når de blot frygter), citat fra den
rom. tragediedigter Accius (2. årh. f. Kr.).

Odessa [ä’djæsa], by i SV-Ukraine, største
havneby ved Sortehavet; 604 000 indb.
(1939). Alsidig industri (maskiner,
fødevarer, fodtøj, beklædning). Vigtigt
kulturcentrum. Området ved O tilfaldt
Rusl. 1792. Efter russ. fortanlæg voksede
O frem som hovedeksporthavn f. russ.
hvede. 1919-20 omstridt under russ.
borgerkrig. 16. 10. 1941 indtaget af ty. og
rum. tropper efter over en måneds
belejring; derpå hovedstad i d. rum.
forvaltningsområde Transnistrien.
Generobret 10. 4. 1944.

O’dets, Clifford (f. 1906), amer. dramatiker
af den sociale retning i 1930erne.
Realistiske skuespil om middelstandens
opløsning: Awake and Sing (1935), Golden Bov
(1937, da. 1941). Har også skrevet fl.
drejebøger til film.

’Odilo (d. 1048), abbed i Cluny,
cluniacen-serbevægelsens egentl. organisator.

’Odin (beslægtet med oldn. öör rasende), i
nord. rel. en gud bl. aserne. If. myterne
hovedguden, især kendt f. sine
trolddomskunster (galder), sin visdom, for hvilken
han måtte sætte sit ene øje i pant hos
Mimer, og sine krigstogter og
elskovseventyr. Han var kampens og sejrens
gud og som sådan herre i Valhal, hvor han
ejede de to visdomsfugle Huginn og
Mu-ninn og ulvene Geri og Freki. Han
udsender sine valkyrier for at udkåre dem,
der skal dø kampens ærefulde død. -Opr.
var O vølsungernes slægtsgud, deraf hans
senere karakter af kamp- og sejrsgud.

’Odinkar, to da. oisper: Odinkar Hvide
den Ældre, missionsbiskop på Harald
Blåtands tid, missionær i Sv. - Odinkar
den Yngre, biskop i Nørrejylland,
vistnok med sæde i Ribe, ca. 1000-43.
Uddannet hos eng. og fr. cluniacensere.

odinshane (Pha’laropus lo’batus),
svøm-mesneppe. Tyndt,
nedadbøjet næb.
Nordl., i Danm. ’
på træk.

Odinshøj, 41 m
h. bakketop NV
f. Helsingør.

Odinstårnet, tidl.

udsigtstårn (140 m h.) på Bolbro Bakke
ved Odense, opført 1934-35,
schalburg-teret 14. 12. 1944.

odi’ø’s (fr. odieux, af lat. odium had),
forhadt; ulidelig, modbydelig.

’Odo, lat. navneform for Eudes, fr. konge
887-898.

Odo fra Cluny (ca. 879-ca. 942), fr.
munk og musikforfatter. Komp. hymner,
antifoner o. a.; skrev Dialogus de musica.
Odo’aker (433-93), germansk
garderofficer i rom. tjeneste, afsatte 476 kejser
Romulus og reg. selv i Ital. 488-93, blev
slået og dræbt af Theodorik.
o’don’tagra (odont(o)- + gr. agrein gribe,

fange), instrument til tandudtrækning,
odontal’gi’ (odont(o)- + -algi), tandpine,
odon’tal’gika (odont(o)- + gr. dlgika hvad
der vedrører smerter), midler mod
tandpine.

’odont(o)- (gr. odüs, gen. odöntos tand),
tand-,

odonto’biaster (odonto- + gr. bldstéma
spire), »tanddannende« celler på grænsen
ml. tandpul pa og tandben.
Odonto’glossum (odonto- + gr. glössa

tunge), navn for slægt af gøgeurttam.
100 arter. Bolivia og México. Mange
dyrkes.

odonto’lit (odonto- + -lit), bentyrkis.

odontolo’gi’, tandlægevidenskab.

odon’to’m (odont(o)- + -om), en i kæben
optrædende godartet svulst.

Odra [’odra], po. navn på Oder.

’Od’sherred, halvø på Sjælland, ml.
Ise-fjord og Sejerø Bugt. 355 km2; 25 037
indb. (1945).

O’Duffy [o’däfi], Eoin (f. 1892), irsk
politiker, general. I Underhuset 1918-22
(Sinn Féin), stabschef 1921-22 under
borgerkrigen. 1922-33 chef f. Irlands
borgergarde. Afsattes og dannede 1933
den fascistiske organisation National
Guard (Biåskjorterne). 1933-34 leder af
Fine-Gael-partiet, senere af National
Corporate Party (omdannelse af
erhvervslivet på korporativ basis). Ledede
1936-37 irsk brigade under general Franco.

-ody’ni’ (gr. odyné smerte), -smerte.

Odys’se’en (af Odysseus), oldgr. epos i 24
sange, tilskrevet Homer. Hovedindholdet
er beretn. om de prøvelser og farer, helten
Odysseus må gennemgå under sin 10-årige
hjemfærd fra krigen om Tro ja (se Iliaden);
kendt er hans ophold hos Lotofagerne og
på Kyklopernes ø, hvor han blinder
Poly-femos, hans 1-årige ophold hos
troldkvinden Kirke, hans besøg i Hades og færd
ml. Skylla og Charybdis; hans stranding
på øen Ogygia og 7-årige ophold hos
nymfen Kalypso, hans rejse derfra på en
tømmerflåde, mødet med kongedatteren
Nau-sikaa og opholdet hos hendes
gæstevenlige fader, som hjælper O tilbage til hans
hjem på øen Ithaka. Afsluttende
fortælles, hvorledes Odysseus s. m. sin søn
Telemachos dræber de bejlere, som øder
hans ejendom og besværer hans hustru
Penelope.

O’dysseus [-öus] (gr. Odys’seüs), gr.
sagnhelt, søn af Laertes, konge af Ithaka.
Hovedperson i Odysseen, forgrundsfig. i
Iliaden.

odør [-’dö:r] (fr.), duft, dunst, stank.

Oe, artikler, der savnes her, bør søges
under 0.

OEEC, fork. f. (eng.) Grganization for
European ßconomic Cooperation,
oprettet med sæde i Paris ved konventionen
16. 4. 1948 ml. de eur. deltagere i
Mar-shall-planen. O består af en rådsforsaml.,
en eksekutivkomité og et sekretariat og
repræsenterer de deltagende eur. lande
over for den amer. Marshall-admin. ECA;
den skal koordinere de enkelte landes
planer og ønsker om dollarhjælp og
tilrettelægge de indbyrdes
betalingsordninger m. m.

æu (oeu), i fr. ord se under ø.

O’Faolåin [o’fæ:lån], Sean (f. 1900), irsk
forfatter af romaner, bl. a. Midsummer-

3328

3329

3330

Odinshane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free