- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3331,3332,3333

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oberalp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ofen

Ogden

night Madness (1932, da. Skærsommernats
Galskab 1932), der skildrer Irland i oprør.
’Ofen, ty. navn på bydelen Buda, Ungarn,
off [å:f] (eng: væk fra), den halvdel af
cricketbanen, som vender væk fra
gærdespillerens ben, mods. leg.
’Offa, konge af Mercia 757-96, samlede

Engl. S f. Humber
Offaly [’åfali], irsk Ui Failghe (tidl. King’s
County), irsk grevskab i prov. Leinster,
V f. Dublin; 1998 km2; 54 000 indb.
(1946).

Offenbach [’ofanbaf], ty. by ved Main
nær Frankfurt, Hessen; 87 000 indb.
(1939). Vigtig industriby (lædervarer,
modevarer, trykkerimaskiner). Ca. 60%
ødelagt i 2. Verdenskrig.
Offenbach (ty. [’ofanbaH, fr. [ofæ’bak]),
Jacques (1819-80), ty.-fr.
operettekomponist. Skabte den specielle
polit.-sati-riske Pariser-operette, der parodierede
den store opera. Har bl. a. komp. Orfeus
i Underverdenen (1858, Kbh. 1860), Den
Skønne Helene (1864, Kbh. 1865),
Røverne (1869, Kbh. 1870),
Tambourmajo-rens Datter (1876, Kbh. 1881) og Madame
Favart (1879, Kbh. 1885). Død under
fuldførelsen af operaen Hoffmanns
Eventyr (1881, Kbh. 1890). (Portr. sp. 3326).
’offensi’v (fr., af lat. offendere støde),
angreb.

offentlig anklagemyndighed, den of-

fentl. myndighed, der rejser påtale i
straffesager (justitsmin., rigsadvokaten,
statsadvokaterne, politidirekt. og
politimestrene).

offentlige arbejder, 1) arbejder
iværksat af det offentlige; 2) (spec.)
nødhjælpsarbejder, d.v.s. arbejder iværksat
af ståt, kommuner m. v., evt. af private
med offentl. støtte til afhjælpn. af
arbejdsløshed; omf. arbejder, der ellers ikke
forventes udført, oftest lokale
jordarbejder o. 1., hvorfor de hovedsagelig
beskæftiger ufaglærte. Har i de seneste årtier i
mange lande været anv. mod
massearbejdsløshed, i Danm. senest gnm. særl.
beskæftigelseslove, hvorefter der ydes
overenskomstmæssig timeløn, men på
nedsat arbejdstid.
Offentlige Arbejder, Ministeriet for
(popul. kaldet trafikministeriet), udskilt
fra Indenrigsmin. 1894-96 og siden 1900.
Var 1942-45 opdelt i et trafikmin. og et
O. Under O hører generaldirektoraterne
f. post- og telegrafvæsenet og f.
statsbanerne samt bl. a. anlægsdirektoratet,
luftfartsvæsenet og vandbygningsvæsenet,
offentlige straffesager, sager, der
påtales af den offentl. anklagemyndighed,
offentlig forsorg. Den kat. kirkes
fattigpleje afløstes i Danm. 1539 af en verdslig,
der virkede som en
barmhjertighedsgerning på grundlag af gaver. Ved love
af 1708 indførtes en vis ret til forsørgelse
for arbejdsudygtige trængende. Fra 1762
opkrævedes skatter til delvis dækning af
fattigvæsenets ^udgifter, og omkr. 1800
blev fattigvæsenet kommunalt, indtil
omkr. 1860 dog med en særsk. styrelse.
1849 blev den alm. forsørgelsesret
fastslået i grundloven. Samtidig fik
fattigunderstøttelsen retsvirkn., idet der ikke
blev tillagt understøttede valgret.
Udvikl. har siden 1891 været karakteriseret
af, at man dels har søgt at støtte
selv-hjælpsbestræbelser (love om sygekasser,
arbejdsløshedskasser osv.), dels at
undtage forsk, grupper værdige trængende
fra fattigloven (gamle, invalider,
abnorme, forældreløse børn osv.).
Slutstenen blev foreløbig lagt v.
socialreformen (1933), der kun bibeholdt
fattighjælp for en lille gruppe, og som i
for-sorgsloven gav detaillerede regler for den
offentlige forsorgs virke,
offentlighed. If. retsplejeloven er
retsmøder, hvor ikke det mods. er særl.
foreskrevet, offentlige. For lukkede døre
kan sager f. eks. behandles, når statens
forhold til fremmede magter, hensynet
til sædeligheden ei. til ro og orden i
retslokalet kræver det.
offentlig mening (af fr. opinion publique),
stemningen i den polit, interesserede
almenhed, særl. som udtrykt i aviser,
offentlig ret (mods. privatret) omfatter
statsforfatnings-, statsforvaltnings- og

næringsret. I videre forstand også
folkeret, retspleje og strafferet,
offentlig troværdighed (lat. ’publica
’fides), særl. beviskraft, knyttet til visse
bevismidler, f. eks. de af notarius
publicus meddelte attestationer; o medfører,
at yderl. bevis for deres rigtighed er
ufornødent. Udelukker ikke modbevis,
offer (mnty., fra lat. offerre frembringe),

1) en rel. institution, der former sig som
en hel ei. delvis overgivelse til de
guddommelige magter af en ei. anden udsøgt
ting, som regel dyr, planter, spise- ei.
drikkevarer, oftest tilknyttet et
offermåltid, d. v. s. at offerdeltagerne
samtidig nyder af vedk. ting. o er det centrale
led inden for de antikke kulturers kult.
Dets baggrund er den antikke opfattelse
at alt er besjælet, og at livet i den til

0 udsøgte ting ved rituel indvielse kan
gøres til noget overordentlig. 2) opr.
frivillige afgifter til gejstligheden
(højtidsoffer på de store helligdage,
akcidens-afler ved kirkelige handlinger). Allerede

1 kat. tid blev o en fast afgift. I Danm.
afløstes o 1913 og 1919 med et fast
beløb reguleret efter folketallet og
optaget på den kirk. ligning. Alle kirk.
handlinger inden for et pastorat er
derefter vederlagsfri.

offerbrønd,- brønd, oftest af en udhulet
træstamme, brugt i oldtiden til
henlæggelse af offer,
offe’re’re (lat. offerre frembære, tilbyde),

tilbyde (varer),
offersten. Ved større sten er der i
oldtiden ofte henlagt ofre.
offerte (ital.), tilbud på varelevering,
offer ’to’rium (lat. offerre frembære), i
den kat. kirke 1) messens tredje del,
hostiens frembærelse; 2) sangen ved
denne handling; 3) offerbog, offerpenge.
Office Central des transports
inter-nationaux par chemins de fer [a’fis
sä’tral de tr<j’sp3:rz Ætærnasjo’no par
J(9)raæ da’ fæ:r], Internat. Centralbureau
for Jernbanetrafik, grl. 1890 i Bern.
officer [-’se’r] (fr. officier, af lat. officium
pligt; tjeneste), fællesnavn for
overordnede befalingsmænd i hær og flåde,
officersaspirant, mand, der forbereder
sig til at blive officer. Før 1909 menig
elev på Hærens Officersskole,
officerskors, i de fleste nyere ordener

grad ml. ridder og kommandør.
Officersskole, Hærens, skole til
uddannelse af faste officerer og
befalingsmænd af officiantgruppen. 3 klasser:
officiant-, officers- og specialklassen.
Oprettet 1868, huses på Frederiksberg Slot.
official (vulgærlat. officialis den som
udfører en pligt ei. tjeneste), 1) sport
(eng.-da. [o’fijal]), assisterende funktionær ved
afholdelsen af sports- og idrætsstævner;

2) [-si’a’l], kat. biskops stedfortræder i
retssager.

officialmaksime [ofisi’a’l-]; grundsætn.
om, at det er retten, som bestemmer en
retssags gang og oplysning. Spiller kun
en underordnet rolle i da. ret.
officiant [-’lan’t] (mlat. officians
udførende tjeneste), underordnet
tjenestemand, funktionær; kat. messelæsende
præst; i Danm. efter 1922 yngste grad
bl. befalingsmænd af o-gruppen;
gruppens øvrige grader er: overo, stabso og
korps o.

officiantværelse (af officiant-, o var opr.
forbeholdt hospitalets funktionærer),
hospitalsenestue, for hvilken der som
regel er fastsat særlig betalingstakst og
forplejning,
officiel t-’Iæl’, -si’æl’] (fr., af lat. officium
tjeneste), hidrørende fra ei. anerkendt af
de ansvarlige myndigheder; alm. kendt,
formel, stiv.
Officier d’Académie [ofi’sje dakade’mi],
2. klasse af den fr. orden Akademiske
Palmer.

Officier de 1’Instruction publique

[ofi’sje d(a) læstryk’sjä py’blik], 1. klasse
af den fr. orden Akademiske Palmer,
officin [-’si’n] (lat. officina værksted), 1)
ældre betegn, for bogtrykkeri; 2) lokale
i apotek, hvor medicin udleveres,
offici’nel’ (af officin), tidl. betegn, for
stof til medicinsk brug, herfra stammer
den i bot. ofte anv. artsbetegn. offici-

nalis; nu for lægemidler, der er optaget
i farmakopeen,
of’ficium (lat.), embede, pligt, hverv,
officiøs
’Jø’sj (fr., af lat. officium [-embede), halvofficiel, indirekte stammende
fra off. side.
offsetpresse, litografisk cylinderpresse

(se litografi),
offsettryk [’å:fsæt-], (eng. offset overføre),
trykketeknik, hvor trykformen ikke
kommer i direkte berøring med papiret,
men afsætter sit tryk på en gummidug,
der viderefører dette ved afsmitning på
papiret. Trykformen fremstilles
litografisk. o anv. ofte til flerfarvetryk, da den
store trykcylinder i en offsetpresse kan
deles i fl. (4) felter, således at farverne
kan trykkes i en trykgang (jfr. litografi),
o kan give meget smukke gengivelser af
halvtonebilleder på uglittede papirsorter,
off side [å:f said] (eng: borte fra siden,
d. v. s. sine medspillere) er i fodbold en
spiller, som ikke har mindst to
modstandere ml. sig og modstanderens mållinie.
Får han i denne situation indflydelse på
spillet, når en af hans medspillere spiller
bolden, dømmes frispark til modpartiet.
’Ofir, navn på et guldland i G. T. Herfra
hentede bl. a. Salomo guld. Landet skal
måske søges i S-Arabien ei. i Ø-Afrika.
O’Flaherty [o’flæati], Liam (f. 1896), irsk
forfatter af romaner, f. eks. The
Informer (1925, da. Stikkeren 1943) fra
dublinske proletar- og kommunistkredse,
Mr. Gilhooley (1926, da. 1945) o. a. Hans
skildringer er realistiske, brutale og
lidenskabelige.
Ofot-banen [’o:fot-], den 42 km lange,
elektr., no. jernbane riksgränsen-Narvik.

0 danner fortsættelsen af den sv.
Riks-gränsbana, og er således den no. del af
Malmbanen. Ca. 60% af No.s godstrafik
ad skinnevejen går over O.

Ofoten [’o:fotn], no. landskab omkr.

Ofo tf jorden.
’Ofotfjorden [’o:fotfjo:ran], no. fjord,

den inderste del af Vestfjorden.
O’Fredericks [o’frædareks], Alice, da.
filminstruktrice. Deb. 1921 som
stumfilmskuespillerinde. Har alene og s. m.
Lau Lauritzen jun. iscenesat en række
folkelige film, især inden for lystspillet
(siden 1934). Knyttet til ASA-film siden
dette selskabs start,
oftal’mi’ (gr. oftalmös øje),
øjenbetændelse.

oftalmia’tri’ (oftalm(o)- + -iatri),
øjenlægevidenskab.
’oftalm(o)- (gr. ofthalmös øje), øje-, øjen-,
oftalmolo’gi’ (oftalmo- -f -logi),
øjenlægevidenskab,
oftalmo’me’ter, apparat til at måle

krumningen af hornhinden,
oftalmople’gi’ (oftalmo- + -plegi),
lammelse af øjets muskler,
oftalmo’sko’p (oftalmo- + -skop),
øjenspejl.

’Oftedal, Lars (1838-1900), no. præst og
politiker, indremissionsk og
socialfilantropisk organisator; vakte 1891 opsigt
ved sin selvafsløring af grove usædelige
forhold. Nedlagde præsteembedet, men
fortsatte den øvrige virksomhed.
’Oftedal, Sven (1905^18), no. politiker.
Mediciner; modstandsmand efter 1940;
1941 og atter fra 1942 på Grini, derpå i
Sachsenhausen til 1945. Socialmin. efter
juni 1945.

’Ofterdingen, Heinrich von, deltog if.
sagnet i sangerkrigen på Wartburg. O
er behandlet af Novalis.
Ogaden [wu:’ga:de:(n)], landskab i den

østl. del af Abessinien.
ogam [’ågam] ei. ogham, oldirsk
runeskrift, muligvis af gallisk opr.
Forekommer på stene fra 4. årh. e. Kr., hyppigst

1 Sydirland, men også i Wales og
Skotland. Skriften er alfabetisk og anv. endnu
i middelalderen som lønskrift.

Ogasawara-(Shotö) [-aßara-], jap. navn

på Bonin Øerne.
Ogbomosho [ågbo’må:få:], by i SV-Nige-

ria; 82 000 indb. (1945).
Ogburn [’agbarn], William (f. 1886), amer.
sociolog, 1919 prof. i Chicago; har bl. a.
skrevet Social Change (1922) og er medforf.
af Sociology (1949).
Ogden [’agdan], jernbaneknudepunkt i

3331

3332

3333

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free