Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Okefenokee Swamp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
olibanum
Oliwa
o’libanum (mlat., fra arab.), en
gummiharpiks, d. s. s. virak,
olie. Ordet o anv. i dagl. tale især som
betegn. for en vædske med visse
karakteristiske fys. egenskaber. Alm. betegnes med
o-agtig en vædske, der enten har høj
viskositet ei. er »fedtet« at føie på. Dog er
o-agtige egenskaber ikke skarpt
afgrænsede og ingenlunde veldefinerede. De
vigtigste o, tekn. set, er mineralo (se jordo)
samt vegetabilske og animalske o (spiseo,
tørrende o); disse o har begge de
ovennævnte fys. egenskaber. Videre betegn,
tjæredestillationsprodukter hyppigt som
tjæreo (se især stenkulstjære). Andre
vigtige grupper af o er de æteriske o og
harpikso.
olieafbryder, alm. anv.
højspændingsaf-bryder. Selve afbrydningen af strømmen
foregår under olie, hvorved gnistdannelse
begrænses.
oliebiller (’Meloé), store, blåsorte biller.
Hunnens dækvinger dækker kun en del af
kroppen. Larverne først frit i blomster,
transporteres herfra af bier til disses bo,
hvor de lever af bilarvernes foder. Efter
en dvaletilstand (skinpuppe) gennemgår
de påny et larvestadium inden den
endelige forpupning. Som forsvarsmiddel
udsveder de en ætsende olie; heraf navnet.
Oliebjerget (hebr. Har Gerizzim, arab.
Djebel et-Tür), 818 m h. bjerg 0 f.
Ke-drondalen ved Jerusalem, kendt både fra
Davids flugt for Absalom (2. Sam. 15,30)
og N.T., idet Bethania, Bethfage og
Get-semane ligger på O. Nu er det hebr. univ.
opført på O (indviet 1925).
olieblåt, 1) betegn, for berlinerblåt; 2)
violblå farve også kaldet Horace Vernets
blåt, bestående af kuprisulfid udrørt i olie.
oliedæmpning, søv., dæmpning af oprørt
sø ved udhældning af olie fra skib.
oliefarver består af fintpulveriserede
farvestoffer ei. pigmenter udrørt i tørrende
fede olier. Til malerfarve anv. linolie, til
kunstnerfarver valmueolie, der tørrer
langsommere og eftergulner mindre. Ved
brugen tilsættes terpentin o. 1., fernis og
sikkativ. Strygefærdige o findes alm. i
handelen. Magre o, der anv. til
understrygning, indeholder mindre olie (mere
terpentin). Fede o anv. til sidste
strygning. Til særlig holdbare o (facadefarver,
køkkenmaling) anv. standolie.
oliefisk (Co’mephorus ba ica’ le ns is), fedtrig
ulkefisk. Findes kun i de dybe dele af
Bajkalsøen, skyller undertiden på land i
stor mængde og anv. til olieudvinding,
oliefyring benyttes både ved små og store
kedelanlæg, idet de små anlæg benytter
tyndtflydende olier, mens de store ofte
bruger meget tyktflydende, billige
oliesorter, som imidlertid må forvarmes for
at kunne indbringes i
forbrændingsrum-met. - o kræver særlige apparater til
indføring og forstøvning af olien, oftest
bestående af en blæser (ventilator). Ved
trykforstøvning trykkes olien v. hj. af en
pumpe og med et tryk af 8-12 atm. gnm.
en strålespids (dyse) ind i kedlens
for-brændingsrum, hvor den forstøves,
o-anlæg forsynes oftest med en
kedeltermostat, som automatisk regulerer temp.
oliegas fremstilles ved overophedning
(»cracking«) af jordolie(dampe) ei. af
affaldsolie, skiferolie, brunkulsolie osv.,
enten ved at sprøjte olien ind i glødende
jernretorter ei. ophedede stenfyldte
karburatorer, hvorved fås en væsentlig af
kulbrinter bestående gas med en
brændværdi på 10-25 000 kcal pr. m3. Anv. som
tilsætning til vandgas ei. som flaskegas,
oliehærdning, ændring af en fed olies
fysiske egensk.- ved indførelse af brint i
molekylet. Jfr. fedthærdning,
oliekager, de proteinrige presserester,
som fremkommer, når olien er presset
fra findelte, fedtholdige frø. o er et meget
værdifuldt kreaturfoder. Hvis olien
udvindes ved ekstraktion, kaldes det
tilsvarende produkt skrå, eks. sojaskrå.
Olie Kompagni A/S, Det Forenede
(BP), stiftet 1920. Importerer og
forhandler jordolieprodukter og driver i
forb. hermed handels-, rederi- og
fabri-kationsvirksomhed. Aktiekap. 1949: 12
mill. kr. (hvoraf Anglo-lranian Oil
Company Ltd. ejer hovedparten). O be-
Olieledninger i Saudi-Arabien.
skæftiger 315 funkt. og 290 arb. (1949).
Hovedtankanlæg i Kbh., Fredericia,
Ålborg, Århus, Esbjærg og Kalundborg.
O disponerer over 5 større og 6 mindre
tankskibe.
oliekøler, køleapparat fer smøreolien.
olieledninger, eng. pipe lines [’paip lainz],
rørledninger gnm. hvilke råolie pumpes
fra oliefelt til raffinaderi, ei. benzin ö. I.
herfra til forbrugssted ei. fordelingssted
(derunder eksporthavn). Rørene, der ofte
er nedgravede, er ca. 20-40 cm i diam. og
forsynede med pumpestationer med
10-50 km mellemrum alt efter terrænets
stigning og oliens sværhedsgrad. Olien kan
evt. opvarmes og derved gøres
letflydende på stationerne, o giver den billigste
transport af olie til lands og anv. i udstrakt
grad. Antallet og længden af o er størst i
USA, hvor de store felter Vf. nedre
Mississippi står i forbindelse med Golf havnene
(isærGalveston),havne
v.Mississippi(Ba-ton Rouge o. a.), industriområdet mod NØ
og Atlanterhavsbyerne (eksport over
Philadelphia). Bet. o findes også i California
(til Los Angeles og San Francisco), i
Mexico (til Tampico o. a.), Colombia og
Venezuela. Store o byggedes i løbet af ca.
Vi år under 2. Verdenskrig i USA, bl. a.
0 fra Texas til Pennsylvania (den største
på ca. 2000 km sammensat af sømløse
stålrør med 60 cm diameter; årlig
kapacitet 10972 mill. barreis (17 mill. m3)).
1 Sovj. fører o fra Baku til Batumi (v.
Sortehavet), fra Groznyj og Majkop til
Sortehavet (Tuapse) og Ukraine og fra
Emba (i Kazahstan) til S-Ural. NØ-Iraqs
olie føres til Middelhavshavnene Tripoli
(Libanon) og Haifa (Palæstina). SV-Irans
olie løber til Abadän v. nordenden af Den
Iranske Bugt, og i Burma fører o fra
mellemste Irrawaddy til Rangoon. (Om o ml.
Engl. og Frankrig se PLUTO).
oliemaleri, en teknik inden for
malerkunsten, der anv. olie (lin-, hampolie o. 1.)
som bindemiddel for farverne;
karakteristisk for o er farvens glans og fylde,
letheden, hvormed den blandes og de jævne
overgange i tonerne; til fortynding af
farven benyttes bl. a. terpentin. Der kan
males alla prima ei. på undermaling.
Ved udøvelse af o benyttes en malegrund,
tidl. af kobber ei. træ, nu oftest lærred,
udspændt på blændramme, desuden palet,
forsk, slags pensler, staffeli og malestok
(til støtte for hånden). Brdr. van Eyck
regnes alm. for o-s opfindere (beg. af det
15. årh.), og først med dem fremkaldte o
en omvæltning i malerkunsten, idet
temperateknikken mere og mere trængtes
tilbage, således at o nu for staffelibilledet
er næsten enerådende.
oliemotor, forbrændingsmotor, oftest
råoliemotor.
oliemølle, fabrik for udvinding af
vegetabilske olier. Navnet hidrører fra, at
frøene males, forinden den egl. udvinding
ved presning ei. ekstraktion finder sted.
Oliemøller og Sæbefabrikker, A/S
Danske, Kbh., stiftet 1880 ved
sammen-slutn. af en række ældre fabrikker.O har
fabriksanlæg over hele Danm., fremstiller
foruden olier og sæber krystalsoda, vaske-
midler, tekstilhjælpemidler, kosmetikam.
m. Aktiekap. 3 mill. kr.
oliepalme (E’lttis), slægt af palmer.
Almindelig o (E. guineensis) fra Afr. har
frugtstande med meget talrige,
blomme-lign. stenfrugter. Både kødet og frøene er
fedtrige. Vigtig kulturplante,
olieplanter, planter, der har et stort
indhold af fedtstoffer, særlig fede olier og
derved får bet. for verdensøkonomien, dels
som næringsmiddel (margarine, spiseolie),
dels ved tekn. anv. (sæbe, fernis), samt i
med. (arner. olie). Fedtstofferne findes
som oplagsnæring, især i frugter og frø.
Vigtige o er oliventræ og oliepalme
(frugtkødet), kokospalme, fl. korsblomstrede,
hamp, hør, ricinus, sesam, kakaotræ,
bomuldsplante og jordnødplante (frøet),
olier, fede, flydende og faste fedtstoffer,
der findes i planter og dyr og som består
af forb. af glycerin og fede syrer. De
udvindes ved presning ei. ekstraktion (f.
eks. med benzin), dyriske olier oftest ved
udsmeltning. Af de i naturen
forekommende o er de fleste glycerider af fede
syrer med et lige antal kulstofatomer i
molekylet. I størst mængde forekommer
oleiner, steariner og palmitiner. I
tørrende o findes linoleiner. o kan forsæbes
med natriumhydroksyd ei. soda. o
indeholdende umættede syrer kan hærdes,
tørrende o forbinder sig med luftens ilt og
polymeriseres, hvorved de bliver
tyktflydende ei. hårde,
olier, flygtige ei. æteriske, nogle i
mange planter forekommende, oiieagtige
stoffer af karakteristisk lugt. De
væsentligste bestanddele er som regel terpener
ofte blandet med kamferarter. Endv. kan
forekomme fenoler m. m. De udvindes
ved destillation af plantedelene med
vanddamp ei. ved udtrækning med fede
olier, hvorfra o let skilles, da de er
opløselige i alkohol,
olieskifer, skifer, der er rig på bituminøse
stoffer og hvoraf ved destillation kan
udvindes olie. o er oftest sort som den sv.
alunskifer, der anv. som o ved Kinnekulle,
sjældent lys som den gule, let brændbare
kukersit fra silurtiden i Estland,
oliesten, slibesten (kvarts, dolomit ei.
kunststen) til hvæsning af værktøj; o
anvendtes tidl. fugtet med olie.
oliesukker, hvidt sukker, tilblandet
æteriske olier.
oliesyre, CnHKCOOH, oleinsyre ei.
elain-syre, umættet org. syre, som forekommer
som glycerid i de fleste, især flydende
fedtstoffer. Farveløs olie, smp. 14°. Kan
hydreres til den faste stearinsyre.
Stereo-isomer med elaidinsyre.
olietryk, 1) farvelitografi; lakeres ofte
for at illudere som oliemalerier; 2) fot.,
kopieringsmetode, beslægtet m.
kromatine toden.
olietræfamilien(0/elace«’), tokimbladede
buske ei. træer med mods. blade og
hel-kronede, 4-tallige blomster. 400 arter. I
Danm. syren, liguster, forsythia, jasmin
og ask, i Middelhavslandene det kendte
oliventræ.
olietøj, eng. oilskin [’oilskin], bomuldstøj,
der er vandtæt imprægneret med spec.
olieblandinger; bruges til arbejds- og
fiskertøj (ubleget stout) og til sportstøj.
Oli’fan’t (fr. [oli’fä}) (gl. fr: elefant,
derefter elfenbenshorn), Rolands horn i
Ro-landskvadet.
Olifant’s River [’ålifsnts ’riva]
(Elefantfloden), fire floder i S-Afrika, bl. a.
Lim-popo’s højre biflod (725 km 1.).
oligar’ki’ (oligo- + -arki), fåmandsvælde.
oli’gark, medl. ei. tilhænger af o.
olig(o)- (gr. oligos ringe, lille), ringe, få,
mangel på.
oligochæter [-’kæ’-] (oligo- + gr. chaité
hår), orden af børsteorme, tvekønnede,
små børster direkte på huden. Hertil bl.
a. regnorme,
oligocæn [-’sæ’n] (oligo- + gr. kainös ny),
mellemste etage i tertiær; i Danm.
søvindmergel, septarieler, alunjord,
grøn-sandsler og limonitsandsten.
oligofre’ni’ (oligo- + -freni), åndssvaghed,
oligo’kla’s (oligo- + gr. kläsis brud; efter
strukturen), plagioklas med 10-30%
anor-tit, 90-70% albit.
O’liwa, tidl. kloster V f. Danzig, hvor Sve-
3346
3347
3348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
