Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olsson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olsson
omkostninger
Hr. Jeremias söker en illusion (1920),
Det blåser upp till storm (1930) og
dramer: S. O. S. (1928).
Olsson, Kjell (f. 1917), da. pianist;
organist ved den sv. kirke i Kbh.
(Gustafs-kyrkan).
Olsson, Martin (f. 1886), sv. arkitekt. Prof.
Fra 1946 riksantikvarie (under hvem de
nat. mindesmærkers bevaring sorterer).
Olsztyn [’oljtin], ty. 1Allenstein, by i Polen
(til 1945 i Østpreussen) SØ f. Gdansk
(Danzig); 29 000 indb. (1946).
Jernbanecentrum med industri.
Ol’tenia, rumænsk navn på den vestl.,
mindre del af Vailakiet.
Oltul [’o:ltul], ty. Alt ei. A’luta, 560 km
1. biflod til Donau i Rumænien.
Oluf, da. konger. Oluf 1. Hunger, reg.
1086-95, søn af Svend Estridsen; stod i
opposition til Knud den Hellige og blev
konge efter hans drab. Hans tilnavn
skyldes misvækst i Danm. under hans
tid. - Oluf 2., reg. i Skåne 1140-43, søn
af Harald Kesje. Faldt mod Erik Lam.
-Oluf 3. (no. Olav) (1370-87), søn af
dronning Margrete og kong Håkon 6.
af No.; da. konge 1376-87, arvede No.
1380. Margrete styrede for ham.
Oluf (f. 1923), greve af Rosenborg. Søn af
prins Harald, frasagde sig 1948 arveret
til tronen v. ikke-fyrsteligt ægteskab.
Olufsen, Christian (1763-1827), da.
landøkonom og digter. 1807 leder af det
Classen’ske Agerdyrkningsinstitut. Hans
formentlig væsentlige andel i det
ypperlige lystspil Gulddåsen (1793) ikke
fuldgyldigt bevist. Af ringere værd er
lystspillet Rosenkæderne (1803).
Olufsen, Ole (1865-1929), da. geograf;
rejser til Pamir og Turkestan 1896-97
og 1898-99, til N-Afr. og Sahara 1914,
1922-23 og 1924; titulær prof. 1909.
O’lym’pia (gr. Olym’pia), oldgr. helligdom
i Elis v. Alfeios Floden, ca. 15 km fra
Det Ioniske Hav. Bebygget i forhist. tid.
Ruinerne af Heratemplet i Olympia.
I geometrisk stils tid sæde f. Zeus-hellig-
dom og orakel, fra år 776 f. Kr. f. de
olympiske lege. I 7. årh. f. Kr. gr.
nationalhelligdom; blomstringsperiode i 5.
årh. f. Kr., hvor O styredes af
hel-ladonikernes råd; forfald i hellenistisk
tid. I rom. kejsertid moderniseredes bygn.,
men O havde mistet sin rel. bet. og søgtes
kun som international turistattraktion.
Jordskælv i 6. årh. Siden begravet under
flodaflejringer og genfundet 1766 af engl.
Richard Chandler (1738-1810); senere
fr. og ty. udgravninger. - I den
indhegnede hellige pinjelund, Altis (200 x 175
m), lå de vigtigste helligdomme,
Zeus-templet (opf. ca. 470-456 f. Kr.) m.
delvis bevarede skulpturudsmykninger af
gavle og metoper og Feidias’ Zeusstatue
i cellaen og Hera templet (grl. ca. 700 f.
Kr.) m. Praxiteles’ Hermes m.
Dionysos-barnet, begge i dorisk stil. Uden for Altis
lå m. 0 Stadion, m. S Hippodromen, mod
V idrætspladsen; endv. herberge f.
deltagere i legene, bad o. a.
Olympia [o’limpia], hovedstad i staten
Washington, USA, i bunden af Puget
Sound; 13 000 indb. (1940).
olympi’a’de, d. s. s. olympiske lege.
O’lympias (d. 316 f. Kr.), prinsesse fra
Epirus, g. m. Filip 2. af Makedonien,
moder til Alexander, mistænkt for Filips
mord, dræbt af Kassander.
Olympi’eion, den olympiske Zeus’
helligdom i Athen, SØ f. Akropolis. Stort
tempel påbeg. af Peisistratiderne i 6. årh.
f. Kr., fortsat af Antiochos 4. i 2. årh.
e. Kr. og fuldendt i korinthisk stil under
Hadrian.
o’lym’pisk, 1) (a i Olympia), vedrørende de
olympiske lege; 2) (af Ölympos),
guddommelig; præget af ophøjet ro.
olympiske lege ei. olympiade, 1) oldgr.
Jest med dertil knyttede sportskampe,
som hvert 4. år i aug.-sept. afholdtes i
Olympia til ære for Zeus fra 776 f. Kr.
indtil 393 e. Kr., da Theodosius forbød
dem. o blev grundlaget for den gr.
tidsregning; 2) i nutiden internat,
sports-kampe, som siden 1896, på franskmanden,
baron Pierre de Coubertins initiativ,
afholdes hvert 4. år, første gang i Athen,
derefter i Paris 1900, St. Louis 1904,
Athen 1906 (på gr. initiativ, som ønskede
0 henlagt til Grækenl. for bestandig),
London 1908, Sthlm. 1912, Antwerpen
1920, Paris 1924, Amsterdam 1928, Los
Angeles 1932, Berlin 1936. 1940 og 1944
indstilledes o p. gr. af 2. Verdenskrig. I
London og Davos 1948 (sommer- og
vinterlege). Fini. har fået løfte om o
1952. Kun amatører har ret til at deltage
1 o, der omfatter en lang, vekslende række
idrætsgrene.
olympiske vinterlege, siden 1924
særskilt del af de olymp, lege; omfatter
skisport, skøjteløb, ishockey, bobsleigh og
tobogganing; afholdes s. å. som de egl.
olymp. lege.
Ölympos [’olimbas], da. O’lym’pen, gr.
bjerggruppe i Thessalien; 2920 m. 1 gr.
mytol. gudernes bolig.
Olympus, Mount [maunt o’limpas], 2500
m h. bjerg i USAs Coast Range S f. Juan
de Fuca Strædet i staten Washington.
Området er nationalpark (gletschere;
sjældne elsdyr).
O’lynth(os), oldgr. koloni på Chalkidike,
anlagt af Chalkis, ledede i 4. årh. f. Kr.
et gr. byforbund, ødelagt af Filip 2. af
Makedonien 348 f. Kr., idet Demosthenes
trods sine »olynthiske taler« ikke fik
Athen til at sende rettidig hjælp,
om [o:rj] (sanskrit), opr. et vedisk
kultudråb, senere anv. i ind. rel. som
velsignel-sesformel, lig eur. amen.
-’om(a) (gr. ömös rå (om kød)), kødagtig
udvækst, svulst.
Omaha [’omahå:, -ha:], største by i
Nebraska, USA; 224 000 indb. (1940), deraf
12 000 negre. O ligger ved Missouri River.
Stor handel med hvede og kvæg.
Møllerier, slagterier og konservesfabriker.
Stort jernbanecentrum. Bet. da. islæt.
Grl. 1854.
Omaj’jader (arab. ’Umayyad), kalifer 661
-750 (hovedstad: Damaskus) og i Span.
(hovedstad: Cordoba) 755-1031,
efterkommere af Osman, kalif 644-56.
Oman (eng. [ou’main] ei. [’oumänj), arab.
1Umån (Oman og Muscat), af Storbrit.
afhængig ståt (sultanat) i Ø-Arabien,
ca. 210 000 km2; ca. 7s mill. indb.
Hovedstad: Muscat. Bjergene inden for
kystsletten når 3000 m og modtager en
del regn, der med floderne føres ned på
kystsletten, hvor der dyrkes korn og
dadler. Mønt: Maria Theresia daleren.
-I 1. halvdel af 19. årh. var O centrum for
et mægtigt rige med besiddelser i Ø-Afr.
og Iran; fra 1891 faktisk eng. protektorat.
Oman-bugten, del af Det Arab. Hav ml.
Oman (i SØ-Arabien) og S-Iran.
’Omar i. (arab. ’Umar ibn-al-Khattäb),
kalif 634-44, erobrede Syrien, Ægypten
og det meste af Iran, grl. Küfa.
Omar Khaj’jäm [fäi’jo:m] fra Nishäpür
(d. 1123), persisk videnskabsmand og
digter. O var en stor astronom og
matematiker, men hans verdensry skyldes en
samling rubai, som er blevet berømt ved
Edw. Fitz Geralds eng. gendigtning; her
er dog frembragt en vis ensartethed, der
ikke findes i originalen, hvor stemningen
svinger ml. livsnydelse, pessimisme og
idealisme. Da. overs. 1920.
’Ombos, ægypt. oldtidsbyer, 1) ved det
nuv. Qüs; 2) Köm Ombo ved Assuän,
under Ptolemæerne en bet. handelsplads,
ombré [ä’bre] (fr: skygget), vævede
stoffer med farvede mønstre (striber o. a.),
der glider gradvis over i hinanden,
ombro- (gr. ömbros regn), regn-,
ombrydning, i bogtryk ordning af satsen
i spalter og sider,
ombud, borgerligt, af det offentlige
pålagt hverv ei. bestilling (f. eks. som
nævning).
ombudsmand, da. middelalderembede,
o bestyrede krongodset i et distrikt og
var lokal repr. for kongemagten. (Jfr.
rigsombudsmand),
omdrejningsflade, mat., fremkommer,
når en kurve drejes om en
ret linie,
omdrejningsaksen (se også ellipsoide,
hyperboloide og parabo-i
loide). [
omdrejningslegeme, V
mat. fremkommer, når
et plant areal drejes om
en ret linie,
omdrejningsaksen.
omdrejningsviser, mo-,
torinstrument, der viserC
motorens omdrejningstal
pr. minut,
omdrift, skovbrug, den
alder, man lader
bevoksningerne få; hvor ikke særlige forhold
(f. eks. lystskov, værnskov) gør sig
gældende, bestemmes o ud fra økon.
synspunkter.
Omdurmän [åmd3:’ma:n], største by i
Anglo-Ægyptisk Sudan på Nilens
V-bred over for Khartoum og Den Blå Nils
munding; 120 000 indb. (1944). I slag v.
0 tilintetgjorde Kitchener 1898
mahdist-rejsningen.
o’mega (gr: langt o) Si, w, sidste bogstav
1 det gr. alfabet; ß anv. som fork. for
ohm.
O’mega-tågen (formen minder om det
gr. omega), diffus galaktisk tåge i
stjernebilledet Skytten,
ome’let (fr.), ret af æg og mælk ei. fløde,
bagt på pande, evt. i gratinfad og
serveret med indlæg af kød, fisk, grønsager
ei. frugt.
’omçn (lat.), varsel, omi’nø’s,
ildevarslende, skæbnesvanger,
omen-tavler (lat. omen varsel), lertavler
med babyl.-assyr. tekster, indeholdende
iagttagelser af fænomener i natur og
menneskeliv, der tydedes som varsler:
formørkelser, figurer, dannede af olie
hældt på vand, udseendet af et offerdyrs
lever, fødsler m. m. Troen på varsler
havde umådelig bet., som omfanget af
vedk. litt. viser.
’Omfale (gr. Om’fdlé), gr. mytisk dronning
af Lydien, hos hvem Herakles var træl
i 3 år og klædt som kvinde måtte udføre
kvindelige arbejder,
omfalo- (gr. omfalös navle), navle-,
omfaloman’ ti k {omfalo- + -mantik),
spådom om en nyfødts skæbne ud fra
navleknudernes udseende.
Omfa’los (gr: navle), ægformet
marmorblok i Apollons tempel i Delfi, opfattet
som Jordens midte,
omfattende, bot., siddende blad, hvis
grund omfatter stænglen,
omformer, elektr. maskine, der
omdanner elektr. energi af een art til en anden
art, f. eks. vekselstrøm til jævnstrøm,
omførsel af varer, salg af varer som
sælgeren medbringer under personlig
henvendelse t. kunderne. Omførsel af
natu-ralprodukter af da. jordbrug,
husdyrhold og fiskeri samt salg på gaderne af
aviser o. lign. kan finde sted uden særlig
adkomst, medens vandrebrev giver ret t.
omførsel af visse yderligere varer,
omgængelse mod naturen, i ældre
sprogbrug 1) kønslig omgang med dyr
Vcrimen bestiali’tatis); 2) homoseksuelt
forhold; 3) kønslige perversiteter ml.
personer af forsk. køn. Den gældende
straffelov har ikke bevaret begrebet o, men visse
af de tidl. herunder faldende forhold er
stadig strafbare, nu som særlige
forbrydelser.
omgåelse af loven, en handling, der
tilsigter at opnå et i loven forbudt resultat
ei. at opnå et resultat på en anden måde
end den i lovgivningen tilladte,
’omikron (egl: kort o), O, o, det gr.
bogstav for o.
omkobling, forandring af maskindeles
omdrejningsretning uden samtidig
forandring af motorens,
omkostninger, udgifter ved produktion
af en vare; i alm. sondres ml. faste og
løbende o, idet de sidstnævnte også på
kort sigt er afhængig af prod.s omfang.
3352
3353
3354
[-Omdrejnings-flade.-]
{+Omdrejnings-
flade.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
