- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3358,3359,3360

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olsson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

oneiromantik

l’Opéra

Desire Under the Elms (1924, da. 1930),
Strange Interlude (1928, da. 1929), The
heman Cometh (1939, da. 1948).
Nobelpris 1936. (Portræt sp. 3356).
oneiroman’tik (gr. öneiros drøm +■
-mantik), drømmetydning,
one-step [’wonstæp] (egl: eet skridt),
amer. selskabsdans i 2/4 takt, kom til
Eur. lige før 1. Verdenskrig.
Onkel Sam (eng. Unde Sam [’ärçkl ’säm]),
humoristisk fork. f. Amer.s Forenede
Stater (U. S. Am: United States of
America). 1 karikaturer er O fremstillet
som ældre, langbenet herre med
stjernebannerets mønster på sin høje hat.
Onkel Toms Hytte, roman af H. B.

Stowe (1852; da. 1853).
onkolo’gi’ (gr. önkos krumning 4- -logi),

læren om svulster,
o’nogosignaler, radio-tidssignaler til
brug for søfarende. Udsendes til bestemte
tider fra forsk, lande efter et fast system.

Der sendes et o (–-) ved slutn. af

hvert af tre på hinanden følg. min.
Stregerne og mellemrummene varer
nøjagtigt 1 sek. 1 de to mellemliggende min.
sendes henh. n’er (- •) og g’er (— ■),
således at prikkerne sendes nøjagtigt på
10 sek., 20 sek. osv.
’onomat(o)- (gr. önoma navn), navne-,
onomatolo’gi’ (onomato—-logi),
videnskab om navne, navneforskning,
onoma-to’lo’g, navneforsker, ordsamler,
onomatopoi’etikon (onomato- + gr.
poiétikös digterisk), lydmalende ord,
opstået af en-efterlign, af en naturlyd, som
»plump«, »plask«, »hik«,
on revient toujours å ses premieres
amours [ö ra’vjæ tu’5u:r a sepr3’mjæ:r
za’mu:r] (fr.), man vender altid tilbage til
sin første kærlighed. Citat fra operaen
»Joconde« (1814) med tekst af C. G.
Étienne (1778-1845).
Onsager [’onsa:g3r|, Søren (1878-1946),
no. maler; elev bl. a. af Zahrtmann;
landskaber og modelfigurer; af
Quisling-regeringen udnævnt til J. Thiis’ efterfølger
som dir. f. Nasjonalgall., Oslo, hvor han
afholdt en »oprydningsudst.«: »Kunst og
ukunst«. Fængslet efter befrielsen,
onsdag, ugens 4. dag, fra glda. Othæns
dagh Odins dag, overs, af lat. ’dies
Mer’curii (Merkurs dag).
Ontario [an’tærio(:)], canadisk
forbundsstat (province), 1 072 546 km2; 3 788 000
indb. (1941) = 32,9 % af Canadas befolkn.
(370 000 af fr. afstamn.). Hovedstad:
Toronto. O ligger ml. Quebec i 0,
Mani-toba i V, Canadiske Søer mod S og
Hud-son Bugten mod N. Mod S den låve,
frugtbare,tætbefolkede O-halvø med halvdelen
af Canadas Industri og handel. Mod N
det tyndtbefolkede Canadiske Skjold, der
skråner ned mod Hudson Bugt, her er
skovbruget og minedriften (halvdelen af
Canadas) vigtige erhverv. Toronto,
Hamilton, Ottawa og Windsor har over
100 000 indb. (Kort se Quebec).
Ontario Søen eng. Lake O, den mindste
af de 5 Canadiske Søer; 19 528 km2, deraf
9653 km2 på canadisk område. Vandspejl
75 mo. h. 311 km 1. 85 km br., største
dybde 236 m. Tilløb fra Erie Søen gnm.
Niagara River, afløb til Atlanterhavet
gnm. St. Lawrence. Ved bredden de
store industribyer Toronto og Hamilton,
onto- (gr. td ön, gen. tü öntos det værende),

væsens-, vedr. det værende,
ontoge’nese (onto- -J- -genese), et individs
udvikling fra æg til voksent stadium.
Mods. fylogenese, artens udvikling gnm.
tiderne.

ontolo’gi’ (onto- + -logi), læren om
tingenes alm. væsen, om det værende som
værende forsåvidt det kan undersøges
apriorisk.

onto’lo’gisk gudsbevis, bevis for Guds
eksistens ud fra begrebet om ham som det
fuldkomneste væsen: hvis han ikke
eksisterer, er han ikke det fuldkomneste
(opfundet af Anselm af Canterbury),
onychia [o’nykia] (gr. önyks negl), betegn.

for forsk. lidelser i neglen.
Onychophora [ony’ko’fora], d. s. s.
Peri-patus.

-o’ny’m (gr. önyma navn), navn,
betydning.

1 onyks (gr. negl), sort- og hvidstribet agat

med plane lag. Anv. til kameer og
udskårne smykker. Méxicansk o =
onyksmarmor.
onyksmarmor, kalksinter, stribet med
forsk, farver. Algier, México, California,
oo- (gr. öön æg), æg-, ægge-,
ooga’mi’ [o-o] (oo- + -garni),
ægbefrugt-ning, forplantning v. hj. af æg og
sædceller.

Oolen [’o :1a], belg. by, 30 km ØSØ f.
Antwerpen. 1922 grl. stor radiumfabrik, der
oparbejder uranmalmen fra Katanga i
Belg. Congo. 6000 indb. (1948).
oo’lit [o-o-] (oo- -f -lit), sedimentbjergart,
dannet af koncentrisk byggede småkugler
af aragonit, brunjernsten o. a. Kalk-o
dannes i varme kilder og ved koralrevs
kyster, o-bjergarter er især hyppige i jura.
oo’litformation [o-o-], mellemste jura i
England.

oo’litiske [o-o-] kaldes stenarter med

struktur som oolit.
oolo’gi’ (oo- + -logi), læren om fugleæg,
ooman’tik, (oo- + -mantik), spådom ud
fra et ægs udseende, når det blev lagt på
ilden.

oomph [umf] (amer. slang), fut, pep.
oophoritis [o-ofo’ritis] (gr. ooforion
æggestok + -itis), æggestoksbetændelse.
Oostende [o:st’ænda], fr. Ostende, belg.
badested ved Nordsøen. 49 000 indb.
(1948). Vigtig havneby; eksport af
landbrugsprodukter; færgefart til Dover;
hjemsted for stor fiskerflåde.
Jernbaneknudepunkt. Kanal til Brugge.
Kniplings- og tobaksindustri.
Oostsanen [o:st’sa:n3], Jacob Cornelisz

van, se Cornelisz, Jacob van O.
Oost-Vlaanderen [o:st’vla:nd3r3], fr.
Flandre Orientale (da. Østflandern), belg.
prov.; 2971 km2; 1 217 000 indb. (1948).
Vigtigt landbrugsområde. Hovedstad:
Gent.

op., fork. af opus (lat: værk),
opaci’te’t [-si-] (lat. opacus skyggefuld),
uigennemtrængelighed, o angiver i fot.
den mængde lys, en fot. sværtning vil
absorbere.

o’pa’k (fr. opaque, af lat. opacus mørk, tæt),
i mineralogien betegn, for helt
uigennemsigtige mineraler,
o’pa’l (sanskrit upala sten), 1) miner.,
lyst-farvet, gennemskinneligt, amorft
mineral, dannet ved indtørring af
kiselsyregelé og bestående af SiOt med 2-13%
vand. Hårdhed ca. 6. Afsættes i hulrum
i lavabjergarter og i varme kilder
(kiselsinter). Skaller af diatomeer og
skeletdele af radiolarier og kiselsvampe består
af o. Aflejringer heraf forekommer som
bjergart. Smukke varieteter af o anv.
som smykkesten (ædel o, ild-o). 2)
tekstil, et blødt, lærredsvævet, fint
bomuldsstof, som ved behandling med natronlud
og syre har fået et mat,
halvgennemsigtigt udseende (anv. til sommerkjoler,
forklæder, osv.). Navnet efter mineralet
o p. gr. af stoffets mælkehvide tone.
opalglas ei. mælkeglas er
uigennemsigtigt hvidt ei. farvet glas.
Uigennemsigtigheden opnås ved tilsætn. af kryolit,
flusspat, natriumsiliciumfluorid, fosfater
og evt. arsenater.
Opava [bpa\a], ty. Troppau, cech. by i
Morava ved en biflod til Oder; 34 000
indb. (1946), Stor industri (tekstil- og
metalvarer),
opberedning, arbejdet med at adskille
den brudte malm fra urenheder og
sortere malmene efter art.
opbringeise, i søkrigsretten bemægtigelse
af fjendtligt skib ei. neutralt skib der
fører kontrabande, bryder en blokade ei.
lign.

opbud, 1) mil., a) indkaldelse til krig;
b) den opbudte (indkaldte) styrke; c)
gruppe af værnepligtige (linie, landeværn,
landstorm); 2) jur., en i da. ret indtil 1858
eksisterende ordning, hvorved en person,
som var ude af stand til at dække sine
kreditorer, overlod dem hele sin formue.
Herved undgik han adsk. af de til en egl.
konkursbehandling knyttede ulemper,
opdagelsespoliti, siden 1863 betegn, for
den del af politiet i Kbh., der beskæftiger
sig med efterforskn. af forbrydelser,
opdalsten, norsk kvartsitskifer, der
navnlig bruges som slidsten (gulv- og fortovs-

fliser), men også anv. til sålbænke og
vægbeklædning,
opdorningsprøve, materialprøve til
undersøgelse af glødende jerns sejghed. En
prøvestrimmel gennemhulles med en
lokhammer, og hullet udvides med en dorn,
til revnedannelse finder sted, hvorved
opnas et udtryk for sejgheden.
opdragelsesanstalter, tidl. anv. navn

for skolehjem ei. ungdomshjem,
opdragelseshjem, fæliesbetegn. for
institutioner anerk. t. modtagelse af børn
under børneforsorg. Anerk. betinget af
bestemte lokaler og bestemt forstander.
Underkastet tilsyn af stedl. børneværn og
overinspektionen for børneforsorgen,
opdrift i vædsker ei. luftarter er den
opadrettede kraft, som påvirker et legeme i
vædske ei. luft, og som er lig med vægten
af den fortrængte vædske- ei. luftmasse
(Arkimedes’ lov). - Luftfartøjer lettere
end luften, f. eks. brintfyldte luftskibe og
balloner, løftes af brintens statiske o.
Luftfartøjer tungere end luften f. eks.
flyvemaskiner løftes af den dynamiske o,
som virker på et bæreplan, når dette
føres fremad gnm. luften. Et bæreplans o
er proportional med lufttætheden,
planarealet, hastighedens kvadrat og - inden
fot visse grænser - med planprofilets
indfaldsvinkel og afhænger iøvr. af
planprofilets form.
opdræt, alm. betegn, for kalveog ungkvæg.
Opdrætningscentralen i Store
Vildmose (oprettet 1935), sorterer under
Statens Jordlovsudvalg. Formålet er at
støtte besætningsejerne i deres arbejde
med at udrydde kvægtuberkulosen, idet
ikke smittede kalve modtagespå O til
opdrætning ignm. 2 år under vet. kontrol.
Gnm. anv. af gode avlstyre til de
opstaldede kvier kan O også fremme
avlsmæssige formål,
opdyrkningssyge, plantesygdom, der
særlig forekommer på nyopdyrkede
arealer, f. eks. gulspidssyge.
’Opel, Adam, A/G, Rüsselsheim a. M.,
en af Tyskl.s ældste automobilfabrikker,
grl. 1862. O hører ind under General
Motors.

Open Door International, The,

[öi ’oupan ’då:r inta’näjnl] (eng: Den
Åbne Dørs Internationale),
kvindeorganisation, grl. 1929, da. afd. 1930. Formål at
sikre erhvervsarbejdende kvinder fuld
ligestilling med mænd, således lige løn f.
lige arbejde, lige adgang til uddannelse og
avancement osv. Har arbejdet imod
særbeskyttelse af kvindel. arbejdere,
open shop [’o:psn 1 J«p] (amer., egl: åben
forretning), (i USA) virksomhed, som
beskæftiger både organiserede og uorg.
arbejdere.

’o’pera (ital., egl .opera per musica,
musikværk, af lat. opus værk), 1) en for scenen
beregnet dram. kunstart, hvor musikken
er den afgørende faktor, o opstod med
monodien omkr. 1600 i Firenze og
gennemgik i løbet af det 17. årh. en rivende
udvikling, navnlig i Ital. Her opstod
snart de to hovedformer, den komiske
opera buffa, der tekstlig har sin opr. i
maskekomedien, og dens modsætning
opera seria, der hentede sine sujetter
fra gude- og helteverdenen. Disse to
former levede indtil ca. 1800. Ved siden af
disse kom i 18. årh. syngespillet, der ikke
stillede så store krav til vokal udfoldelse
som o. Mod den efterhånden
overvældende virtuoskultus optrådte Gluck, der
med sine nyklassicistiske reformoperaer
satte det dram. i forgrunden. Den »store«
o som opstod i Frankrig efter 1800 har
rødder hos Gluck. En lettere form var
den fr. opéra comique, som har talt
dialog. Den afgørende fornyelse i det 19.
årh. bragte Rich. Wagner, der i stedet for
den gl. nummer-o (d. v. s.: o, der består
af afsluttede arier, duetter, ensembler m.
v.) skabte det gennemkomponerede
musikdrama. 2) teater, som opforer o.
’o’pera (lat., af opus, værk), værker,
skrifter; o omnia samlede værker; o
posthuma, efterladte skrifter.
l’Opéra, THéätre National de
[te’w:-tra nwsjo’nal da bpe’r«], alm. kaldt Den
Store Opera, opera- og balletscene i Paris,
en af verdens berømteste operascener;

335«

3359

3360

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free