- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3361,3362,3363

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olsson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opéra Comique

oplysningstiden

grl. 1671. Den nuv. pragtbygning er
opfort af Charles Garnier 1862-74,
restaureret og moderniseret 1936-37.
Ca. 2150 pladser.
Opéra Comique [ope’ra ko’mik] (fr.),

1) teater i Paris, grl. 1714, var hjemsted
for syngespillet og de mere komiske
sangforestillinger, men bragte i den nuv.
bygning, fra 1898, også alvorligere opera
samt ballet og blev et anneks til Den
Store Opera. 2) operaform, jfr. opera.

’opera supereroga’toria (lat:
overskydende gerninger), de gerninger, som
mennesket, if. kat. opfattelse, yder ud
over det af Gud krævede, og som derfor
(i form af aflad) kan komme andre til
gode.

operation (lat. operari at arbejde),
handling, foretagende; I) med., kir. indgreb,
som tilsigter at fjerne svulster, betændte
organer (helt ei. delvis), åbne for materie,
udrette abnorme stillinger af
ekstremitets-dele, sy beskadiget væv sammen ei. lign.
Først narkosens, dernæst aseptikens
indførelse muliggjorde o uden smerter og
med lille risiko. Dødeligheden ligger nu
ml. 1 %o ved simple o og 25-30% ved
vanskelige o for udbredt kræft. Alm.
blindtarms- og brok-o har en dødelighed
på 1-3%. Senresultaterne afhænger af
sygdommen. Ved fjernelsen af godartede
svulster er helbredelsesprocenten nær 100.
Ved mavesår, galdesten o.l. 80-95%. Ar
efter blodige o kan give lette smerter.
Indvendige ar kan give
sammenvoksninger (adhærencer). En risiko ved alle o er
den dødelige blodprop (Vs-’/ä %»)•

2) mil., større krigsforetagende,
sammenhængende krigshandlinger.

operationa’lisme (lat.), en især af P. W.
Bridgman forfægtet opfattelse, if. hvilken
vidensk. begreber skal defineres ved
operationelle definitioner, således at de sætn.,
hvori de forekommer, kan verificeres
empirisk.

operatio’nel’ definition (lat.),
fastsættelse af ords (begrebers) betydn. ved
angivelse af de operationer, v. hj. af hvilke
den benævnte genstand (fænomen) kan
iagttages.

operationsbasis, mil., forsyningsområde

for en hær (flåde),
operationsstuer indrettes med
tilstrækkelig plads til operationsbord, operatøren
og hans assistenter,
operations-sygeplejerske, instrumentbord,
betragtnings-kasse til røntgenbilleder,
diatermiappa-rater, sugepumpe og andre nødv.
utensilier. Foruden alm. belysning bruges en
stor skyggefri operationslampe, da alt
arbejde foregår ved kunstigt lys. Vinduer
må ikke være for store og skal vende mod
N, da temp. ellers bliver for høj om
sommeren. Ml. operationsleje,
instrumentborde o. 1. må være nødv. plads, så
personalet kan bevæge sig uden at røre sterile
ting.

•■operati’v, som angår operation,
operativ enhed, mil., mindste af alle
våbenarter sammensatte styrke, der er
egnet til selvstændige hverv,
opera’tø’r (fr.,af lat. opera arbejde), 1) med.,
den, der foretager en operation; 2) fot.,
den der betjener apparat til forevisning
ei. optagelse af film.
o’perculum (lat: låg), 1) skallåget hos
snegle; 2) gællelåget hos dolkhaler; 3)
gællelåget hos fisk; 4) hos hvirveldyrene
den knogleplade, der lukker for det ovale
vindue i labyrinten,
ope’re’re (lat. operari at arbejde), have
et arbejde for; handle efter bestemt plan;
udføre strategiske bevægelser; foretage
kirurgiske indgreb,
ope’rette (ital: lille opera), et syngespil

af lettere art, hvor dialogen er talt, og
hvor der lægges en del vægt på dans,
udstyr, optrin m. v.; tidl. anv. som
betegn. for kort opera af muntert indhold,
ope’rist, d. s. s. operasanger.
Opfostringshus, Det Kongelige,
stiftelse i Kbh. for fattige drenge (1948:
110), der får fri forplejning, beklædning
og undervisning. Grl. 1753.
opfriskende, sov., tiltagende vind.
opfrysning af planter forekommer ved
forårstid, især på-vandrig jordbund, når
nattefrost veksler med dagtø. Ved den
gentagne frysning og optøning ændrer
jordskorpen stadig sit rumfang og
planterødderne brister, hvorved planterne
til sidst kan løftes op af jorden. Ved
tromling (vintersædmarker, frømarker)
kan planterne trykkes ned og derved
mulig udvikle nye rødder,
opfyldelsesdom, dom, der fastslår et
krav og hjemler de fornødne tvangsmidler
til dets gennemførelse,
opfyldelsesinteresse, positiv, jur.,
den interesse, en person, der har indgået
en kontrakt, har i dennes opfyldelse.
Har bet. ved fastsættelsen af
erstatningen i tilf. af misligholdelse,
opgæld (ty. Aufgeld tillægspenge), agio,
overkurs; et værdipapirs værdi ud over
dets pålydende,
ophicalcit [ofikal’sit] (gr. öfis slange +
calcit), marmor gennemsat af grønne
årer bestående af serpentin,
ophikleide [ofikle’höa] (gr. öfis slange +
kleis nøgle), bas-blæseinstrument af
klaphornsgruppen. Brugtes tidl. i
symfoni- og militærmusikken. Byggedes af
træ ei. messing,
ophiolit [ofio’lit] (gr. öfis slange -f lit),
basiske eruptiver, der i Alperne fremkom
i tilknytning til foldningen, oprindelig
gabbro og peridotit, ved foldningen
metamorfoserede til amfibolit o. 1.
opholdskommuneskat, den kommunale
indkomstskat på personer med bopæl
i kommunen,
opholdspålæg, pålæg om ei. forbud mod
at opholde sig på et bestemt sted ei. på
visse steder. Meddeles f. eks. visse
sæde-lighedsforbrydere.
opholdstilladelse. En ståt er ikke
forpligtet til at lade udlændinge tage
ophold på sit territorium, og kan derfor
gøre sådant ophold betinget af en særlig
o, der kan være, men ikke altid er,
forbundet med arbejdstilladelse, d. v. s.
tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse,
opholdstill æg, et løntillæg til
tjenestemænd under oph. på fremmed sted.
ophthalmo-, anden stavemåde for
oftal-mo-,

ophævelse af en retssag vil sige, at sagen
sluttes uden afsigelse af dom, f. eks. i h. t.
parternes aftale,
-o’pi’ (gr. öps øje), -syn.
opi’a’ter (af opium), opiumholdige
lægemidler.

Opie [’oupij, John (1761-1807), eng.
maler. Historiebilleder og portrætter.
Billeder til forlæggeren John BoydelFs
Shakespeare Gallery.
opini’o’n (lat. opinio anskuelse),
folkestemning, alm. omdømme,
opinionsdannelse, meningsdannelse,

især i social gruppe.
opist(h)o- (gr. öpisthe bagved), bag-,
bagest.

opistho’domos (gr. opi’sthöjomos)
(opi-stho- -f- gr. dömos hus), i antikke templer
et rum bag cellen, men uden forb. m.
denne, symmetrisk svarende til forhallen
og m. indgang fra templets modsatte
ende.

Opitz fo:pits], Martin (1597-1639), ty.
forfatter. Fik afgørende bet. ved den
lille poetik Buch von der teutschen
Poé-terey (1624), der gav metriske regler og
lyriske monstereksempler,
’o’pium (gr. opös plantesaft), indtørret
mælkesaft fra o-valmuen (Papaver
som-niferuni), kommer i rgl. fra Persien ei.
Lilleasien. Tidl. anv. som
nydelsesmiddel (rusgift) i Østen (opiumsrygning), i
Eur. hovedsagelig anv. til fremstilling
af medicinalvarer, idet o indeholder en
lang række med. virksomme stoffer, bl. a.
morfin, hvorfor stadig indtagelse er farlig.

3362

opiumsalkaloider, kvælstofholdige org.
stoffer i opium med udtalt med. virkn.,
f. eks morfin og kodein.
opiumskonventionen, traktat af 23. 1.
1912 ml. et stort antal lande om kontrol
af fremstilling af og handel med opium.
Suppleret bl. a. med konventioner i
Geneve 1925 og 1931, efter hvilke der
under kontrol af Folkeforbundet
iværksattes en omfattende regulering af
produktionen af og handel med opium o. a.
skadelige bedøvelsesmidler,
opiumskrigen 1840^42, eng.-kin. krig,
erklæret af Engl., off. for at sikre
fredelig eng. handel og fremmedes
retssikkerhed i Kina, reelt for at standse d. kin.
reg.s forsøg på at forhindre import af
indisk opium. Efter eng. sejr måtte Kina
1842 åbne en række havne f. eur. handel
(Shang-hai, Canton m. fl.) og afstå
Hong Kong. Opiumsindførslen måtte
Kina i praksis opgive at hindre,
opkneben kaldes en hest ei. a. husdyr,
når bugen mangler sin naturlige fylde
(er stram ei. trukket stærkt op),
opladning, elektr., d. s. s. ladning,
oplag, i boghandelen det antal
eksemplarer, der fremstilles af en publikation
i een trykning,
oplagshus, etablissement som
erhvervsmæssigt modtager, opbevarer og på
anfordring udleverer varer for andre, o
I findes på stabelpladser og i øvrigt i de
fleste større havne, f. eks. Kbh.s frihavn.
Ved oplægningen udsteder o et
modtagelsesbevis (oplagsbevis) t. oplæggeren,
oplagsnæring, hot., forråd, stof, der
midlertidig ophobes i frø, knolde og stamme
til senere anv. o består mest af stivelse,
fedt og æggehvide,
opland, 1) d. s. s. en flods
afvandingsom-råde; 2) det område, for hvilket en by er
handelscentrum.
Opland [’oplan:], no. fylke, omfatter med
Gudbrandsdalen og Valdres en stor del
af det centrale Norge, strækker sig mod
N helt til øvre Romsdal og når i S ned i
Nordmarka, knapt 30 km N f. Oslo. Til
O hører de frugtbare landskaber Toten
og Hadeland: 24 885 km2; 153 000 indb.
(1946). Nordlige del udpræget
fjelddistrikt (dele af Dovrefjell, Rondane,
Jotunheimen og Filefjell), mellemste del
en skovrig fjeldskråning, og sydligste del
frugtbart bakke- og sletteland.
Industrien i stadig vækst. Købstæder:
Lillehammer og Gjøvik.
Oplandene [’oplan^ns], fællesbetegn.
dels for de norske landskaber Romerike,
Hadeland, Toten og Hedmarken, dels
for de to fylker Opland og Hedmark.
Oplis’menus (gr. hoplisménos bevæbnet
(yderavnerne er spidse)), græsslægt med
brede, korte ofte stribede blade, der
overfladisk minder meget om Tradescantia.
Alm. i væksthuse og stuer,
oplivende midler, lægemidler, der
stimulerer livsfunktionerne, særl. kredsløb
og åndedræt samt centralnervesystem.
Ved stærkere indgift er o ofte
krampe-fremkaldende gifte. Tidl. brugtes stærkt
lugtende og irriterende stoffer som
kamfer o. 1., nu anv. såk. analeptika.
oplivningsforsøg, foranstaltninger
beregnet på at vække skindøde til live.
Omfatter kunstigt åndedræt,
hjertemassage, gnidninger og indgift ei.
injektion af forsk, stimulerende midler,
oplysningsbureau, institution, der
erhvervsmæssigt indsamler, behandler og
videregiver oplysninger om
erhvervsdrivendes og andres (økon.) forhold, især
kreditværdighed, o skaffer oplysninger
f. eks. gnm. forespørgsel hos vedk. selv
ei. deres referencer, banker, sagførere,
fra blade, bekendtg. om tinglysninger
osv., og lader dem indgå i sit arkiv.
Større o udgiver endv. fortrolige
solidi-tetsbøger f. forsk, brancher,
oplysningstiden, den del af det 18. årh.,
da man først i Engl. og Frankr., senere
andetsteds, samlede resultaterne af den
nyere tids tænken og forsken og søgte at
anvende dem praktisk på kulturens forsk,
områder, idet man samtidigt i
menneskehedens, fornuftens og frihedens navn
skarpt bekæmpede traditionelle
fordomme. autoriteter og institutioner. Det var

3363

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free