Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - opskalk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opskalk
optisk aktivitet
ser) synes dog if. grundloven principielt
ikke at kunne kræve sig afskediget. I
praksis er ikke-ansøgt afskedigelse af
tjenestemænd yderst sjælden, bortset fra
tilf. af misligheder o. 1. For
ikke-tjeneste-mænd i de samme inst. gælder i alm. o
som efter funktionærloven. I private
virksomheder er o for alm. funktionærer
fastlagt ved funktionærloven (senest
ændr. 1948); fra funktionærens side er
o i alm. 1 måned, fra arbejdsgiverens side
stigende med funktionærens
ansættelsestid fra 1 md. til 1/2 år. Ledende
funktionærer kan evt. (v. kontrakt) have et
længere o. Derimod har arbejdere i
privat erhverv i alm. intet o ; evt. - for
ugelønnede - I uges o.
opskalk, arkil., d. s. s. skalk,
opskovning, d. s. s. skovning,
opskrivning af et aktiv et en forhøjelse
af dets bogførte værdi, især p. gr. af
foretagne forbedringer, værdistigning ei.
for høje forudgående afskrivninger. Over
for o af aktiver bestemt t. vedvarende
brug i virksomheden står praksis og
lovgivning skeptisk, da der derved kan
skabes en driften uvedk. regnskabsmæssig
fortjeneste,
opslemning (af slam), heterogen, i rgl.
flydende, blanding. Jfr. opløsning,
opso’ni’ner (gr. öpson kogt spise), stoffer,
der forekommer normalt i blodet og som
påvirker bakterier, så disse lettere
tilintetgøres af fagocyterne. Ved
vaccinebehandling forøges blodets indhold af o.
opsparing, den del af indkomsten, som
ikke forbruges. Det saml. udbud af
pengekapital stammer fra o, amortisation og
bankkredit. I nutiden sker o hoveds,
gnm. offentl. institutioner og aktieselsk.
og er kun i mindre grad bestemt af
rentens højde, o i Danm. var i 1930erne
ca. 10% af nationalindtægten,
opspændingsværktøjer er værktøjer,
der anv. til fastholdelse
af arbejdsstykker ei. af
andre værktøjer. På
glatplan ei. planskive og
vinkelplan fastspændes
emnerne m.
spænde-stykker og bolte gnm.
huller ei. i
opspæn-dingsriller i planen.
Kloplaner fastholder
emnerne v. hj. af
oftest 4 af hinanden uafhængigt bevæge-
Kloplan.
lige spændeklør. Selvcentrerende patroner
spænder m. 3, sjældnere 4 spændebakker,
der bevæges samtidig v. hj. af en i
patronen anbr. kurveskive; v. 2-bakkede
patroner bevæges bakkerne samtidig v.
Centrerpatron.
hj. af en skrue m. højre- og
venstregevind. Borepatroner til fastspænding af
boreværktøjer har ofte 3 ei. 2
spændebakker, der bevæges samtidig.
Fingerpatroner har fjedrende spændebakker og
anv. til profilstænger, til bearbejdet gods
og til små værktøjer. På planslibemask.
fastholdes emner af stål og støbejern ofte
v. hj. af magnetplaner m. indbyggede
elektromagneter, hvis polsko ligger i
3367
planens opspændingsflade og er adskilt
v. hj. af umagnetisk materiale som f. eks.
Maskinskruestik.
hårdtbly. Maskinskruestikke er
parallelskruestikke, der kan fastspændes på en
værktøjsmaskines
opspændings-plan, pinoler er hærdede og
slebne stållegemer m. en
op-spændingskonus og en konisk
spids m. oftest 60° topvinkel,
der danner en Iejetap for emner,
som skal opspændes ml. pinoler.
Drejedorne er akselformede
værktøjer, hvorpå emner m. en
boring kan fastholdes v. at
presses op på en slank konus ei. v.
at dornen er ekspanderende,
d. v. s. har en del, der ved fjedring
kan udvides, så emnet fastholdes.
Drejedorn.
Vinkelplan.
Fræsedorn.
Frasedorne fastholder fræser m. en
boring ved at de fastklemmes ml. fræse-
Fræsekasse.
ringe, der skydes ind på dornen og
fastspændes v. hj. af en møtrik på
dornens ende. Dreje-, bore-, fræse- og
høvlekasser er efter arbejdsstykket særlig
udformede o, der indeholder anlægsflader
og fastspændingsmidler for
arbejdsstykket, indstillingsflader 03 styr for de
anv. værktøjer. De anv. ved serie- og
massefabrikation,
opstalt (holl. opstalletje noget
opretstående), tegning i geometrisk projektion,
som (mods. plan) giver det lodrette
billede (facaden) af en bygning, en væg,
et møbel osv.
opstandelse, kødets, den
nytestamentlige og senjødiske tanke om legemets
genoplivelse til nyt liv i den kommende
verden. Tanken stammer fra parsismen
og har intet at gøre med den gr. tanke
om sjælens udødelighed,
opstillingsbanegård, banegård, hvor
persontogene formeres og behandles, o
må derfor have gode sporforbindelser
med personbanegården. På o findes
rangerspor, depotspor, vaskespor,
repa-rationsspor med eftersynsgruber, anlæg
til forvarmning af togstammerne,
overnatnings- og hvilerum for togpersonale
m. m. I Danm. findes o kun i Kbh.,
Århus og Fredericia,
opstillingskreds, det område inden for
hvilket een person på hver liste kan
opstilles som kandidat til folketingsvalg;
3368
hver storkreds og amtskreds er delt i de
på valgkredsfortegnelsen anførte o.
opstående, søv., alt hvad der rager op
over et skibs øverste dæk.
optage, mil., hjælpe vigende tropper fra
stilling(er) bagude,
optagelseshjem, opdragelseshjem for
børn, hvis endelige anbringelse ikke er
besluttet ei. ikke kan ske straks. 1949
fandtes 105 o m. 2982 pladser,
optakt (ty. Auftakt), mus., den node ei.
nodegruppe, der går forud for den første
fulde takt i et musikstykke,
op’tan’t (lat. optare vælge, ønske), en der
opterer, foretager option,
optantkonventionen 11. 1. 1907,
da.-ty. traktat, hvor Preussen lovede de på
preuss, område bosatte børn af da.
op-tanter preuss, statsborgerret, hvis de var
født før 1898. Betryggede over 5000
optantbørns ret til at blive i deres
sønderjyske hjemland. Til gengæld
anerkendte Danm. den bestående grænse og
ophævelsen af § 5. o var et led i Danm.s
afspændingspolitik over for Tyskl., men
bidrog ikke til at skabe venligere følelser
mod Tyskland,
’optati’v (lat. optare vælge, ønske), gramm.
ønskemåde, en af verbets modi.
op’te’re (lat. optare vælge, ønske), vælge,
udtale ønske om; frit vælge
statsborger-forhold (jfr. option),
’opticus, nervus (lat.), synsnerven, 2.
hjernenerve,
’opticusatrofi’ (gr. optikös vedrørende
synet + atrofia mangel på næring),
synsnervesvind,
op’tik (gr. optikös vedrørende synet),
lyslære, deles i geom. o og fys. o. 1 den
geom. o behandles lysstrålerne som rette
linier, hvorved der på grundlag af de
empiriske love for lysets tilbagekastning
og brydning kan redegøres for
strålegangen ved spejle, prismer og linser og
billeddannelsen i optiske instrumenter. I
den fys. o tages hensyn til lysets natur
som elektromagnetiske bølger, der
udbreder sig med forsk, hastighed i forsk,
gennemsigtige stoffer, hvorved
tilbage-kastnings- og brydningslovene kan
udledes, og som tillige forklarer interferens
og bøjning og tillader at bestemme de
optiske instrumenters opløsningsevne. I
den fys. o behandles lysets polarisation
samt dobbeltbrydningen, der har ført til
udviklingen af krystal-o. Et
specialområde i o er spektroskopi, der
omhandler måling af lysbølgelængder samt
de dertil nødvendige spektralapparater,
og hvis resultater anv. i kvanteteori og
atomfysik, hvor vekselvirkningen ml. lys
og stof behandles,
’optiker (gr. optikös vedrørende synet),
person, der fremstiller optiske
instrumenter.
-’optikon (gr. optikös vedrørende synet),
syn, skue.
’optima ’formå (lat. optimus bedst +
formå form), i den bedste
form.-opti’ma’l (lat. optimus bedst), bedst,
højest.
opti’ma’ter (lat. optimates, egl:de bedste),
senatsvældets tilhængere i den senere
romerske republik,
opti’misme (lat. optimus bedst), 1) den
opfattelse, at verden er den bedst
mulige; 2) tilbøjelighed til at se alt fra den
lyse side. - op ti’mist, person der er
tilbøjelig til optimisme,
’optimum (lat.), det bedst mulige resultat.
I kem. betegner o af en bestemt størrelse
(temp., tryk, surhedsgrad ei. andet) m.
h. t. en kem. reaktion, at den omhandlede
størrelse har den for den ønskede reaktion
gunstigst mulige værdi,
option, 1) jur., valg af statsborgerret i
forb. med en landsdels afståelse fra en
ståt til en anden; 2) handel, et forlags
forret til at købe udgivelsesretten til en
bog inden for en bestemt tidsfrist;
forkøbsret til obligationer o.l.; 3) søv.,
udtryk for befragters dispositionsret over
befragtet skib.
’optisk (gr. optikös), hvad der vedrører
synet, syns-,
optisk aktivitet, optisk dreiningsevne.
Visse stoffer (såk. optisk aktive stoffer),
forsk, krystaller samt opløsninger af op-
3369
Pinol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
