Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - optiske instrumenter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optiske instrumenter
orchestra
tisk isomere stoffer drejer polariseret lys’s
svingningsplan, når lyset går gnm.
stoffet (opløsningen), o måles m. et
polari-sationsapparat. Målinger anv. til
kvantitative kem. analyser, f. eks.
sukker-bestemmelser,
optiske instrumenter, der tjener til
billeddannelse, kan deles i objektive o
som projektions- og fotografiapparater,
der danner virkelige billeder, og
subjektive o som lup, kikkert og mikroskop,
hvori et indbildt billede iagttages af øjet.
optisk glas til brug i optiske instrumenter
fremstilles i mange sorter med forsk,
brydningsforhold og
farvespredningsevne og falder i hovedgrupperne
flintglas og kronglas.
optisk isome’ri’ ei. spejlbilledisottieri.
To stereoisomere stoffer (se stereoisomeri
og isomeri), hvis molekyler er hinandens
spejlbilleder uden dog at være identiske
(d. v. s., der er en forskel ml. dem af
samme art som f. eks. ml. højre og venstre
hånd), er optisk aktive, og drejer det
polariserede lys lige store vinkler til modsat
side. To optisk isomere stoffer vil iøvrigt
have meget nær samme fys. og kem.
egenskaber, o er meget alm. v. org.
naturstoffer, f. eks. vinsyre.
optisk midtpunkt, punkt i en linse ei.
et linsesystem med den egenskab, at
enhver lysstråle, der passerer gnm. det,
ikke får nogen retningsændring, men kun
en parallelforskydning, der ved tynde
linser er så ringe, at strålen kan regnes
at gå ubrudt igennem,
optisk telegraf, telegrafsystem, ved
hvilket synlige tegn (arme, skiver,
lyssignaler) benyttes til at give meddelelser
over lang afstand, o blev opfundet 1792
af de fr. brødre Chappe (Claude
(1763-1805), Ignace (1760-1829)) og
etableredes i Danm. 1801 under
generalpost-amtet med en linie fra Kbh. til Slesvig
med i alt 23 stationer undervejs, o var
ligeledes det opr. ved jernbaner anv.
telegrafsystem,
opto- (gr. optös set, synlig), syns-,
Optochin t-’ki’n], syntetisk middel, der
dræber pneumokokker, er ret giftigt,
hvorfor det ikke kan bruges til behandl,
af lungebetændelse, men kun udvendig,
bl. a. som øjendråber,
opto’me’ter, et apparat til
øjenundersøgelse.
opto’typer (opto- + gr. typos form), de
skrifttavler, der benyttes til bestemmelse
af øjest synsstyrke,
opu’len’t (lat.), rig, overdådig.
O’puntia, slægt af kaktusfam. med trinde
eller sammentrykte
stængelled.
Blomsterne oftest gule, bær.
Ca. 250 arter, bl. a.
figenkaktus samt
co-chenillekaktus på De
Canariske Øer.
Mange arter er
stueplanter,
’opus (lat: værk), mus.,
komposition (med
tilføjet nr.),
’opus ope’ratum (lat:
gjort gerning), udtryk
for, at sakramenternes
gyldighed efter kat.
opfattelse beror på den kirk. rette
forvaltning (den gjorte gerning), ikke på
præstens person ei. personlige hellighed,
opvind, opadrettet atmosfærisk luftstrøm:
udnyttes i svæveflyvning.
Oradea [o’r«(:)dja], ty. Grosswardein,
ung. Nagy-Värad, by i NV-Rumænien
nær grænsen til Ungarn; 93 000 indb.
(1945). Vigtigt jernbanecentrum; stor
handel med landbrugsvarer og industri
baseret på disse.
Oradour-sur-Glane [Dra’du :r-syr-’glan],
lille fr. by nær Limoges. Udslettedes 10.
-13. 6. 1944 af ty. SS-tropper som hævn
for modstandsbevægelsens virksomhed.
Mandl. befolkn. blev skudt ned, kvinder
og børn indespærret i kirke og levende
brændt. 792 mennesker meddelt myrdet.
’ora et la ’bor a (lat: bed og arbejd!),
benediktinernes valgsprog,
o’rakel (lat. orare tale), betegn, for en
guddoms varslende tale og for de kul-
tiske institutioner, hvorignm. man
opnåede sådanne varsler. Som
forudsætning har o den hos de antikke kulturer
alm. erfaring, at man i offerfesten skaber
fremtiden og derfor også i kulten kan se
fremtiden. Alle o forudsætter da også
en kultfest, hvorved forudsigelserne
vindes. Dette moment kan udvikles særskilt,
og visse helligsteder få bet. for videre
kredse som o-helligdomme. Berømtest af
disse var o i Delfi.
o’ra’le lyd (lat. os mund),fonet., mundlyd,
sproglyd der artikuleres uden
medvirkning af næsehulen, modsat nasaler,
-o’rama (gr. hörama skue), skue, syn.
Oran fo’r«], 1) departement i V-Algier;
67 352 km2; 1623 000 indb. (1936); 2)
hovedstad i 1) ved Middelhavskysten;
266 000 indb. (1947). Flådestation
(Mers-El-Kébir). Da fr. flåde her efter fr.
kapitulation 1940 nægtede at slutte sig til
Engl. ei. lade sig afvæbne, odelagdes
den v. eng. angreb 3. 7. 1940.
orange [o’xmjla] (fr., af sanskrit näranga
appelsin), 1) betegn, for frugten af et
orangetræ (især af appelsingruppen); 2)
rødgul.
Orange [o’rü:.-,], fr. by i Provence (dept.
Vaucluse); 14 000 indb. (1946). Bet.
rester fra romertiden (Augustus’
triumfbue, teater). I middelalderen hovedstad i
fr. fyrstendømme O; fra 1544 under
gren af huset Nassau, der tog navn
Nassau-Oranien. 1713 til Frankrig.
Orange [’årindö], eng. navn på Oranje
og Oranien,
orangeade [orai/’Ja :()s] (fr. orange
appelsin), alkoholfri appelsindrik.
orangeblomstolie, d. s. s. neroliolie.
orangeloger [o’ra7/Ialo:Jar], irske polit,
foreninger til beskyttelse af
protestantismen. Opkaldt efter Vilhelm 3. af Oranien
(Orange), hvis ordning ønskedes
opretholdt. 1. o dannet 1795. Overgik senere
til bekæmpelse af Home-Rule.
orange’ri’ [-mtjJs-] (fr.), hus med
glasflade og primitiv opvarmning, som
slots-gartnere tidl. anv. til overvintring af
myrter, orange- og laurbærtræer,
orangetræ [-’raiiJs-] (’Citrus), slægt af
rutaceer. Buske
ei. træer, ofte
tornede, læderagtige,
vedvarende blade
med oliekirtler.
Frugten et bær
med tyk, gullig
skal, rig på
oliekirtler. Frugtens
mange rum er
fyldt med saftige
hår, der danner
det spiselige kød.
Gl. kulturplanter
fra trop. ei.
subtrop. Herhen
hører bl. a. appelsin,
citron, grapefruit,
mandarin,
pome-rans, pompelmus.
Kulturen er særl.
vigtig i subtroperne og navnlig i
vinter-regnsområderne. Verdensprod. af
appelsin og mandarin var 1938-39 ca. 7,2 mill.
t, heraf 39% i USA (California, Florida),
18% i Brasilien (Säo Paulo, Rio), 6% i
Japan (især mandarin), Spanien
(Valencia, Murcia) og Italien (Sicilien).
-Produktionen af citron androg 1,1 mill. t,
heraf 40% i Italien (kystegnene på
Sicilien og S f. Napoli), 35% i USA
(California), 13% i Ægypten og 5% i México
og Spanien. - Af grapefruit produceredes
1,7 mill. t, heraf 90% i USA (Florida,
Texas). - lU af den samlede
orangeproduktion kommer i internat, handel,
orangevæver [-’raryja-] (af farven)
(Eu-’plectes ’orix francis’cana), trop. afr.
væverfugl. Rød m. sort hoved,
o’rang-utan [-utar;] (malajisk: vild mand)
(’Simia ’satyrus), stor menneskeabe
(hannen indtil l’/» rn); kortbenet, meget
langarmet, rødbrun, langhåret. Lever i
træer. Borneo. Sumatra. (III.).
O’ra’nien, holl. Oranje. nederl.
fyrstehus. Sidelinie af huset Nassau. Vilhelm
af Nassau-Dillenburg (1533-84) arvede
1544 sydfr.fyrstendømme Orange, tog titel
Gren af appelsintræ
m. blomster og frugt.
Forneden tværsnit af
en appelsin.
prins afO; blev leder for rejsningen i
Ne-derl.mod Filip 2. Hans efterkommere,
statholdere i Nederl., uddøde med Vilhelm 3.
1702, men statholderstillingen og titlen
prins af O bevaredes af sidelinien
Nassau-Dietz, fra 1814 konger af Nederl. (Holl.).
O’ra’nien Bjerge, Holl. Ny Guineas
højeste bjerge (5000 m).
O’ranienburg ei. Sachsen’hausen, ty.
koncentrationslejr NV f. Berlin.
O’ranje (eng. Orange), 1860 km 1., sydafr.
flod fra Drakensberg til Atlanterhavet;
biflod fra N: Vaal.
O’ranje-Fristaten, eng.Orange Free
State, kapholl. Oranje-Vrystaat [’vræistc/: t],
prov. i Den Sydafr. Union ml. floderne
Oranje og Vaal; 128 580 km2, 876 000
indb. (1946), deraf 201 000 hvide; ca.
175 000 taler afrikaans, ca. 23 000 eng.
(1946). Hovedstad: Bloemfontein.
-Historie. Oprettet som uafh.
boerrepublik i 1830erne; en tid i venl. forhold t.
Engl.; gik 1899 s. m. Transvaal i krig
mod Engl., led nederlag og blev 1902
eng. koloni; optoges 1910 i Sydafr. Union,
’ora pro ’nobis (lat: bed for os!),
katolikkernes stadige henvendelse til Jomfru
Maria ei. helgenerne,
o’ratio di’recta og ’inilirecta (lat.), gramnt.,
direkte og indirekte tale.
oratori’a’nere (af oratorium), kat. orden
stiftet 1575 af Neri (efter hvis oratorium
ordenen er opkaldt), o repr. en frejdig
kristendom, lægger vægt på bøn,
studium og kirkemusik; har ingen bindende
løfter, intet hierarkisk styre ei.
ejen-domsløshed.
ora’to’risk (lat. orator taler), efter
talekunstens regler; veltalende,
ora’to’rium (lat. orare bede),opr. bedehus.
Nu betegn, for et større musikværk for
soli, kor og orkester med en dram. ei.
fortællende tekst, som oftest med bibelsk
indhold.
’Oravais, sogn i Mellemfini., hvor
russerne 14. 9. 1808 slog sv.-fi. hær
(Adler-creutz) afgørende.
Orbe [arb], i Schweiz Thiele [ti’æ:l], fr.-
schw. flod, fra Jura.
d’Orbigny [darbi’nji], ^llcide Dessalines
(1802-57), fr. geolog og palæontolog. I
sine palæontologiske værker fremhævede
han stærkt forsteningernes betydning for
stratigrafien.
’Orbis litte’rarum (lat: litteraturens
verden), da. litt. tidsskrift, stiftet 1943,
red. af F. J. Billeskov-Jansen.
’Orbis ’pictus (lat: verden i billeder), den
første ±11. skolebog, udg. 1654 og 1657 af
Comenius.
’orbis ter’rarum (lat: landenes kreds),
hele jorden,
’orbita (lat.), øjenhule,
orbodemål (oldnord. or fra, uden + bod
+ mål sag), i gl. da. ret en forbrydelse,
som ikke kunne afgøres ved erlæggelse
af bøder, men medførte fredløshed.
Orcagna [-’kflnja], Andrea di Cione (ca.
1308-ca. 1368), ital. bygmester,
billedhugger og maler. Tabernaklet i Or San
Michele i Firenze. Mosaikarbejder i
domkirken i Orvieto. Fresker i Santa Maria
Novella i Firenze.
Orchan, d. s. s. Orhan.
Orchardson [’å:tfcdsn], William
(1835-1910), eng. maler. Har malet
genrebilleder. Hovedværk: Napoleon på
Bellero-phon.
orchestra [-’kæs-] (gr.), i det gr. drama
det sted, hvor kor og skuespillere
optrådte. Bagvæggen (kaldet skene) havde
udseende som et tempel.
Orang-utan. (Fot. Zool. Have, Kbh.)
3370
3371
3372
Opuntia robusta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
