Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - optiske instrumenter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Orchidaceæ
ordspil
Orchi’da’ceæ [-ki-] (nylat.), bot., d. s. s.
gøgeurtfamilien.
’orchis [-kis] (gr.), 1) med., testikel; 2)
bot., gøgeurtslægten (det videnskabelige
navn efter knoldenes form),
orchitis [-’ki-] (orchis- + i tis), betændelse
af testiklen.
Orchomenos [-’ko-] (gr. Orchome’ntis),
oldgr. by i Boiotien, nu Skripü; 1678
indb. (1932). If. sagnene den forhist.,
minyiske stammes hovedsæde. Mange
vidnesbyrd om byens bet. i forhist. tid
(stenalder-senmykensk tid), bl. a. en
kuppelgrav, Minyas Skatkummer,
opkaldte efter en mytisk konge.
’Orcus (lat.), i rom. rel. dødsriget og dets
hersker.
Orczy [’å.ksi, ’ortsi],.E/?w?itfjA;a(1865-1947),
ungarsk baronesse, eng. forfatterinde.
Skrev hist. romaner, hvoraf fl. er overs,
t. da., f. eks. The Scarlet Pimpernel (1905,
da. Den Rode Pimpernel 1907).
ord, en af en lydgruppe bestående sproglig
enhed, der er forbundet med en bestemt
bet. og af den talende frit kan forbindes
med andre o til afsluttende udsagn
(sætninger). Af et usammensat o: sål
(simplex) kan dannes nye o ved
sammensætning: sålelæder, og afledning: forsålet,
evt. gentagen afledning: forsåling, o
inddeles efter deres gramm. bøjning og
syntaktiske funktion i o-klasser,
or’da’l (ty. Urteil dom), d. s. s. gudsdom.
ordbilledmetode, en læsemetode for
begyndere, i hvilken man går ud fra et vist
antal ordbilleder (understøttet af
illustrationer), uden at disse staves, og før
alfabetet er kendt. Når børnene kan læse
små stykker med de lærte ord, læres
ordenes elementer: lyd og bogstaver,
ordblindhed (alexi), 1) hos ældre en ved
visse hjernesygdomme forekommende
mangel på evne til at opfatte skrevne
ei. trykte bogstavssammenstillinger som
ord med mening; 2) lettere former af o
(dyslexi) er ikke sjældent medfødt,
helbredes ved speciel undervisning,
ordbog, en som regel alfabetisk ordnet
fortegn, overet sprogs ei. et sprogområdes
samlede ordforråd med mere ei. mindre
udførl. forklaringer til ordets bet. og
forekomst.
Ordbog over det Danske Sprog, grl.
af Verner Dahlerup. I 1915 overtog Det
Da. Sprog- og Litteraturselskab udg.
under ledelse af cand. mag. H.
Juul-Jensen og dr. phil. Lis Jacobsen.
Lededes til 1949 af førstnævnte. Fra 1919 til
udgangen af 1948 var udkommet 24 bd.
(A til tæve),
orddøvhed, manglende evne til at
opfatte betydningen af talte ord.
orden, i plante- og dyreriget en gruppe
af nærstående fam., f. eks. rovdyr ei.
gnavere.
orden (lat. ordo rang, stand), betegn, for
en begrænset sammenslutn. af mennesker,
som underkaster sig visse pligter og
regler med et bestemt formål for øje.
De moderne ridder- ei. fortjenst-o har
deres forbillede i de på korstogstiden
dannede ridderlige munkeordener (især
johanniterne og tempelherrerne). Da
korstogstanken døde hen, vedblev
fyrsterne at stifte ordener ei.
ridderselskaber for at knytte betydelige (adels)mænd
til sig. Enkelte fyrste-o består endnu.
Indstiftelsen af æreslegionen i Fr. 1802
betød en omvæltning i o-væsenet, idet
’ æresleg. under påvirkning af
Revolutionens ideer organiseredes i grader ei.
klasser, så at selv den ringeste statsborger
havde mulighed for at gore sig fortjent
til den. Siden inddeles næsten alle o i
klasser. Denne udvikl, har medført, at
o og o-uddelingernes antal er steget
meget. Mange o er bortfaldet ei. ophævet,
men det har vist sig, at en moderne ståt
dårligt kan undvære o,og i de lande, hvor
der tidligere eksisterede forbud mod o,
har man måttet indføre sådanne. —
o-tegnenes form er meget varierende, men
korsformer er overvejende i de kristne
lande. De fleste o har nu fl. klasser,
alm. 3 ei. 5. 1 sidste tilf. benævnes de
alm: storkors, storofficer (ei.
storkom-tur), kommandør (ei. komtur), officer og
ridder, ei. blot 1., 2., 3. osv. kl. Storkors
bæres enten i kæde over brystet ei. i et
bredt skærf (o-bånd) over skulderen,
dertil desuden en stjerne på brystet.
Storofficerer og kommandører bærer
o-tegnet i o-bånd om halsen, storoff.
desuden bryststjerne. Officerskorset og
ridderkorset bæres i o-bånd på brystet, og
officerkorsets o-bånd er i alm. smykket
med en roset. Højere kl. af en o kan alm.
gives med brillanter, egeløv o. a.
særtegn som særlig udmærkelse. -
Medens enkelte lande har o, der kun gives
til udlændinge, er o, som kun tildeles
indlændinge, sjældne. Indlændinge beg.
alm. med en o-s nederste kl. og avancerer
derefter uden spring gnm. o-s højere kl.,
medens udlændinge, af høflighed, ofte
får en kl. af en o, der er et trin højere
end den kl., han bærer af sit fædrelands
o. Enkelte gl. fornemme o og nogle
nyere mil. o har kun 1 kl. Disse sidste
kan dog alm. erhverves fl. gange;
fornyet tildeling markeres da kun med tegn
på o-båndet, o-tildelingen er i de fleste
monarkiske lande et reservat for kronen,
men er ellers en statsakt. Med
o-tildelingen følger altid et o-diplom, underskrevet
enten af statsoverhovedet ei. o-s højeste
embedsmand. Ved mindre off.
lejligheder bæres miniature-o-tegn, til daglig
påklædning evt. smalle striber af
o-bånd. (111. se de enkelte o),
ordensbånd, bånd, hvori et ordenstegn
bæres, o er alm. af vatret silke af forsk,
bredde for de forsk, klasser. Hver orden
har sit særligt farvede o. o bæres ofte
alene som en stribe i knaphullet på venstre
revers ei. på uniformens venstre brystside.
ordensbånd (Ca’tocala), sommerfugle af
uglernes fam. Røde ei. blå bagvinger m.
bredt, sort bånd. (111. se tavle
Sommerfugle).
ordensdevise, en ridderordens
valgsprog. Forsk, fra de personl. deviser, som
riddere af de højere klasser i alm. må
vælge.
ordenshistoriograf, officiant under
or-denskapitulet, som skal samle de med
da. ordener dekoreredes
levnedsbeskrivelser.
ordensinsignier, de til en ordensgrad
hørende tegn (ordenstegn, -bånd,
-stjçr-ne osv.).
ordens-ka’pitul (lat. capitulum udsnit),
den forsamling af riddere, der afgør en
ordens anliggender. Under o sorterer de
embedsmænd (officianter), der varetager
ordenens daglige forretninger,
ordenskæde, kæde, hvori et ordenstegn
bæres; anv. i de fleste ordener af den
højeste klasse ved højtidelige lejligheder,
ordenspoliti, den del af politiet, der
opretholder ro og orden i samfundet;
navnlig modsv. kriminalpolitiet, der
efterforsker allerede begåede forbrydelser,
ordenspræst (kat.), præsteviet munk,
mods. sekularpræst.
ordensroset, et som roset formet stykke
ordensbånd; anbringes i alm. på et
offi-cerskors’ ordensbånd.
Ordensstaten, den ty. ordens lande i
Preussen og Baltikum i middelalderen,
ordenstal, taladjektiverne første, anden,
tredje osv.
ordenstegn, hovedbestanddelen af en
ordens insignier. Ved elefantordenen er f.
eks. elefanten o (ikke stjerne og
ordensbånd). 1 de fleste kristne lande er o et
kors.
’Orderik Vi’talis (beg. af 12. årh.),
normannisk munk, skrev normannernes hist.
i 13 bøger (da. overs. 1889).
Order in Council [’å:darin ’kaunsl]
(eng.), kgl. befaling, udstedt efter råd frå
Privy Council (i praksis dog kun de
ansvarlige min.). O har retskraft uden
parlamentets samtykke. Anv. især ved
tronskifte og under unormale forhold
(verdenskrig).
Order of the British Empire [’å:dar av
’britij ’æmpaia] (eng: det britiske
imperiums orden: tildeles for tjenester, der
ydes imperiet), brit. orden, stiftet 1917.
O har 5 kl. og gives både mænd og
kvinder. 1918 udvidedes O med en mil. afd.
for fortjenester, der ikke kunne hædres
med en af de bestående krigsordener.
ordfojningslære, d. s. s. syntaks.
’ordgeografi’, studiet af de enkelte ords
udbredelse indenfor et sprogområde, evt.
anskueliggjort ved indtegning afgrænser
på landkort,
ordi’na’lia (lat.), ordenstal.
ordi’nan’s (lat: ordinare anordne), lov;
navnlig om større love i Danm. i 16. årh.
ordi’na’rius (lat.), regelmæssig, normeret,
ordinær; spec. professor o, prof., der
beklæder et fast embede; mods. prof.
’e x traordina’rius, prof., der er ansat
ud over det normerede antal,
ordi’na’t (lat.), mat., ved retvinklede
koordinater i planen den anden koordinat,
ordination (lat.), 1) indvielse til kirk.
embede; 2) en læges forskrifter,
ordi’ne’re (lat. ordinare ordne), bispe-,
præstevie; med., foreskrive, forordne.
’Ording, Arne (f. 1898), no. historiker.
Under 2. Verdenskrig i Engl. nært
tilknyttet den no. regering, Norges
delegerede ved San Francisco-konferencen 1945
og ved fredskonferencen i Paris 1946.
Siden 1947 prof. i hist. v. Oslo Univ.
’Ording, Johannes (1869-1929), no. teolog,
hvis ansættelse 1906 som prof. i
dogmatik gav anl. til den såkaldte
professorstrid (p. gr. af O-s liberale teol.), med
påfølgende splittelse i den no. kirke og
me-nighedsfakultetets oprettelse,
ordi’næ’r (fr., af lat. ordinarius),
ordentlig; jævn, almindelig, tarvelig, simpel,
udannet.
ordklasser, sprogv., de kategorier hvori
ordene inddeles efter bet. ei. funktion,
såsom nominer, verber osv.
Ord och Bild [’o:d o ’bild], sv. mil.
månedsskrift f. litt., kunst, teater og
videnskab; grl. 1892. Hovedred. i Sthlm. og
red.repr. i de øvrige skand. hovedstæder.
Oplag 1948: 8600.
ordon’nan’s (fr., af lat. ordinare befale),
1) hist., i Frankr. lovbud udstedt af
kongen. Efter 1815 kgl. anordning, udstedt
uden vedtagelse af folkerepræsentationen.
Juli-o, udstedt af Karl 10., stridende mod
forfatningen, blev anledning til
Julirevolutionen 1830. 2) mil., tidl. forskrift for
troppers opstilling og kamp; nu
sendebud (tit tillige oppasser),
’ordo sa’lutis (lat.), frelsens orden,
ordo’vicium [-isi-] (af Ordovices keltisk
stamme i Wales) (nedre silur), næstældste
palæozoiske formation, overvejende
marin (skifer og kalksten). Ingen sikre
landplanter, faunaen rig (trilobitter,
brachio-poder, koraller, muslinger, snegle,
nauti-ler (ortoceratitter)); talrige graptolitter
(ledeforsteninger). Vidt udbredt; i
Skandinavien graptolitskifer, ortoceratitkalk
o. a. kalksten,
ordre (fr.), i handelssproget 1) bestilling
(køb) af varer ei. besked om at levere tidl.
købte varer, 2) den, til fordel for hvem et
dokument er udstedt ei. overdraget, ofte
fork. o/; f. eks.: check o/Lars Smidt,
ordre de bataille [’ordra da ba’t«:j] (fr.),
slagorden; hæres krigsinddeling.
ordrehavn, et skibs foreløbige
destina-tionshavn, hvorfra det af befragteren
videredirigeres.
ordrepapir, dokument (f. eks. gældsbrev,
konossement) der lyder på, at ydelsen
skal erlægges til en navngiven person ei.
dennes ordre, d. v. s. hvem han måtte
overdrage dokumentet til.
ordre public [’ordra py’blik] (fr: offentlig
orden), princip i internat, privatret, der
udelukker anv. af fremmed ret i tilf.,
hvor den ville være i strid med
ufravigelige principper i domstolslandets ret.
Ordrup, soen i nordl. Gentofte kommune;
14 909 indb. (1945). Udpræget
villaforstad. Galopbane, cyklebane,
Charlottenlund Slot, Danmarks Akvarium. Opr. en
landsby fra 12. årh.
Ordrup’går’d, Samlingen på, fortrinlig
privat kunstsamling, dels udsøgte da.
malerier fra 19. årh., dels fr. malerier af
berømte impressionister, samlet af
etatsråd Wilh. Hansen (1868-1936). Egen
bygn., indviet 1914.
Ordrup Næs, næs i Sejerø Bugt.
ordspil, brug (oftest i vittig hensigt) af et
ord (udtryk) i en bet., som det vel efter
sin lyd (form) ei. med en lille fordrejning
kan have, men som ikke er den nærmest
ventede.
3373
3374
3375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
