- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3379,3380,3381

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - optiske instrumenter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Orgelbjergene

orkideer

alm. o består af et større ei. mindre
antal sæt af piber (stemmer ei. registre),
hvortil luften fores ved hjælp af bælge,
og som bringes til at klinge ved hjælp af
tangenter. Pibernes forskelligartede form
og materiale betinger de forsk,
klangvirkninger, der kan kombineres
indbyrdes efter ønske ved hjælp af koblinger.
Piberne deles efter deres konstruktion i
to hovedgrupper: labialværket, der
omfatter læbe- ei. fløjtepiber, og
rørværket, der omfatter tungepiber, o har
normalt fra 2 til 5 manualer (klaviaturer)
og 1-2 pedalklaviaturer, der spilles med
fødderne. Det første o kom fra Orienten
i 756 som gave fra den byzantinske kejser
til den fr. konge Pipin. En mod., verdslig
form for o er kino-o.
Orgelbjergene, portug. Serra dos Örgäos
[’sær:a duf ’argÆui], 2230 m h. bjergkæde
ca. 40 km N f. Rio de Janeiro, Brasilien,
orgelkoraller (Tu’bipora), 8-armede
koraller, består af rødi. kalkrør,
sammenholdt af tværplader,
orgelmetal, tinlegering med 12,5-30%

bly til orgelpiber,
orgelpunkt, i musikken en lang udholdt
basnode, hvorover de øvrige stemmer
bevæger sig.
orgi’asme (gr.), højtideligholdelse af
orgier, mysteriegudstjeneste. Senere anv.
som udtryk for ekstatisk kultus, rel.
henrykkelse og tøjlesløshed,
’or’gier (gr.), 1) hemmelig gudstjeneste,
hvortil kun indviede har adgang, identisk
med mysterier; 2) gilde, udskejelse.
Or’han, tyrk. sultan 1326-59, søn af
Osman 1., erobrede Nikæa 1330, beg.
tyrkernes erobr, af Eur. 1353.
Ori’ani, Alfredo (1852-1900), ital.
historiker og romanforfatter. Forsvarede i
mange romaner familien som statens
grundpille.

orientali’se’rende stil, i gr. arkæol. den
af orient, kunst inspirerede stil, der i
slutn. af 8. årh. f. Kr. afløser den
geometriske og behersker gr. kunst i 7. årh.
Karakteristisk planteornamentik og
figurstil. Giver sig tidligst til kende på
Kreta.

orienta’list, kender af orientalsk sprog
og litt., samt orientens kultur i det hele
taget.

orien’ta’lsk, hjemmehørende i ei.
ejendommelig for Orienten,
orientalsk arkæologi, gren af
arkæologien, som behandler V-Asiens
fortidslevninger. Den centrale kulturprovins er
Babylonien med 3 forhist. perioder: 1)
Tell-el-Ubaid-tiden (ældste
murstensbygninger, kobber som brugsmetal), 2)
Uruk-tiden (billedskrift, vogn), 3)
Djemd-Nasr-tiden (lydskrift, hesten); ml. kulturlagene
aflejringer efter oversvømmelser (sagnets
syndflod). I overgangen til den hist. tid
(tidlig sumerisk tid ca. 2600-2300 f. Kr.)
optræder bronze som brugsmetal.
Sekundære kulturprovinser: 1) Lilleasien,
i tidens løb stadig mere orienteret mod
Eur., 2) Kypern, i kulturel henseende en
bro ml. Asien og Eur., 3) Syriens
kystland og Palæstina, 4) det indre Syrien og
Assyrien (nordl. Mesopotamien), 5) Iran;
en vis kulturel enhed i dette område
skabes først af hellenismen efter
Alexandertoget. (Se kort sp. 3380—81).
orientalske sprog, fællesbe’tegn. for
sprog, der har hjemme i Orienten i dette
ords videste forstand, N-Afr. og
sommetider tillige Stillehavsområdet med Austr.
orientalsk filologi, studiet af Orientens
sprog, o er vokset ud af
senmiddelalderens interesse for arabisk og af teologiens
beskæftigelse med hebraisk og syrisk, men
omfatter nu hele Orienten, takket være det
18. årh.s interesse for indisk, persisk
og kinesisk og det 19. årh.s tydning af
hieroglyffer og kileskrift, samt den
samtidig opblomstrende sprogvidenskabs
beskæftigelse med de moderne talesprog.
Ori’en’ten (iat. ariens den opgående
(sol), Østen), østerlandene, d. v. s. Asien
(i snævrere forstand Forasien), mods.
Occidenten,
orien’te’re (fr., af lat. oriens østen),
anbringe i bestemt forhold til
verdenshjørnerne; orientere sig, gøre sig klar
over, hvor man befinder sig ei. over det

Orientalske oldtidsriger.

væsentlige i en sag ei. et emne;
orien-’ te’ring, det at o sig.
orienteringssport, terrænløb efter kort
og kompas, i reglen gnm. skov i kuperet
terræn.

ori’ficium (lat.), med., åbning, bruges i
den anatomiske nomenklatur. Eks:
o uteri modermund.
oriflamme [ari’fla:m] (fr., af lat. aurea
flamma gylden flamme), gammelfr.
kongebanner, gik tabt omkr. 1465
O’rigenes (gr. Ori’genés) (ca. 181-ca. 251),
gr. kirkefader, elev af Clemens
Alex-andrinus, martyr. Hans vældige system,
som især har behersket den ortodokse
teol., er en kristelig-platonisk spekulation,
hvis grundtanke er forsynsideen. Flere af
O-s anskuelser forkætredes af konciliet i
Konstantinopel 553. Hans store
tekstkritiske bibelværk fra ca. 240 kaldes
Hexa-pla (den 6-dobbelte), da den gengiver
G.T.-s tekst i 6 parallelle kolumner i forsk,
former: 1) den hebraiske tekst, 2) den
samme m. gr. bogstaver; endv. de gr.
oversættelser af 3) Aquila, 4)
Symma-chus, 5) Septuaginta, 6) Theodotion.
origi’na’l (lat. origo oprindelse), 1) subst.,
ting ei. person selv i mods. til billede,
kopi, efterligning, oversættelse;
særpræget person; 2) adj., som fandtes fra først
af, oprindelig, særegen, besynderlig,
originallitografi, et af kunstneren selv

tegnet litografi,
o’rigo (lat: oprindelse), i mat.
begyndelsespunkt, spec. for et koordinatsystem.
Orihuela [ari’wæk/], sp. by på
kunstvandet slette nær Murcia; 44 000 indb.
(1940).

orillon [ari’jarç] (fr., egl: lille øre),
voldfremspring (opr. på bastioner) til værn
for skytskasemat mod skråild.
’Oringe, statens sindssygehospital på
halvøen Oringe ved Vordingborg. Åbnet
1857; 845 senge.
Orinoco [-’nakå], Venezuelas hovedflod
(ca. 2400 km 1.), afvander ca. 1 mill km2.
Udspringer i sydøstl. del af Guayanas
højland. Ca. 300 km fra udspringet
grener floden sig, og henved ’/j af
vandmasserne strømmer gnm. Casiquiare til
Amazonbifloden Rio Negro. Ved 5° nordl.
bredde og ved Ciudad Bolivar danner O
strømsnævringer. Mundingen er et 25 000
km2 stort delta.
O’rion, i gr. mytol. en jæger; elskedes af
Eos; blev dræbt af Artemis og forvandlet
til et stjernebillede.
O’rion, stjernebillede omkr. himlens
ækvator.

Oriontågen, udstrakt og lysstærk diffus
galaktisk tåge i stjernebilledet Orion,
afstanJ ca. 1000 lysår; den primære
lyskilde er en firdobbelt stjerne, ß~ Orionis.
Orissa (eng. [o’risa]), prov. i Hindustan,
SV f. Calçutta; 83 700 km2; 8 729 000
indb. (1941).

o’riyä, nyindisk arisk sprog; tales i prov
Orissa.

Orizaba [-’sfløal, 1) O ei. Citlaltépetl [sit-]
(stjernebjerget), Mexicos højeste bjerg,
ml. Veracruz og México City; 5560 m,
vulkan, men kun svag
udbrudsvirksom-hed i nyere tid; 2) bomuldsindustriby SØ
f. 1); 48 000 indb. (1940).
Or jol [a’rj al], by i RSFSR, Sovj., ved Oka,
SSV f. Moskva; 111 000 indb. (1939);
banecentrum med landbrugsindustri;
Oka er sejlbar fra O. Besat af ty. 9. 10.
1941; sovj. offensiv febr.-marts 1943,
erobret 4. 8. s. å.
or’ka’n (caraibisk huracari), almindelig
betegn, for højeste vindstyrke;
vindhastigheden er over 30 m i sek., og medfører
voldsomme ødelæggende virkninger. - I
snævrere bet. er o ei. tropisk o betegn,
for de voldsomme hvirvelstorme, som
optræder særlig over havet i jordens varme
bælter, under noget forsk, betegn, forsk,
steder (cykloner, hurricanes, typhoons,
baguios).

’Orkan, Wladyslaw, pseud. f. Franciszek
Szmaciarz-Smrecz)’nski (1876-1930), po.
forfatter; skrev sociale romaner og
naturskildringer i en særpræget, primitiv stil.
or’kester (gr.orchéstra danseplads), 1) tidl:
stedet, hvor musikerne var anbragt; 2)
nu: den sluttede samling af musikere.
Symfoni-o består af strygere,
træblæsere, messingblæsere og slaginstrumenter.
Harmoni-o af træ- og messingblæsere.
Horn-o af messingblæsere.
Underholdnings-o og jazz-o har en yderst
varieret besætning af trompeter,
saxofoner, guitarer, klaver m. v.
orke’stra’l, hvad der har med
orkesterklang at gøre.
orke’stre’ring, arrangement for orkester,
or’kestrion (af orkester, med gr.
diminutivendelse), mek. musikinstrument, der
indeholder grupper af instrumenter,
hvorved der opnås orkesterklang.
Orkhon [ar’fan], biflod til Selenga i
Mongoliet.

Orkhon-indskrifterne, oldtyrkiske
indskifter fra området ved Orkhon-floden
i N-Mongoliet. Navnlig tænkes herved på
to i 1889 fundne og i 1893 af Vilh.
Thomsen tydede kongeindskrifter fra 732 og
735 e. Kr. Vilh. Thomsens tydning var
udgangspunktet for læsningen af alle
øvrige, både tidl. og senere fundne, oldtyrk.
indskr. og blev samtidig grundlaget for
turkologien.
orki’de’er (nylat. orchideae, dannet af

Linné, af örchis testikel, urt med testikel-

formede blade), især de trop. arter af
gøgeurtfam. De ca. 21 000 arter er
væ-sentl. subtrop, og trop. epifyter ei.
voksende på jord, f. eks. Cypripedium
(fruesko), Paphiopedilum, Vaniila (vanille),
Cattleya, Laelia, Dendrobium,
Odonto-glossum, Cymbidium og Oncidium. P. gr.

3379

338o

3381

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free