- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3382,3383,3384

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - orkidéhveps ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

orkidéhveps

ornamentstik

Coelogyne cristata.

Cymbidium traceyanum.

Paphiopedilum maudiæ. Dendrobium densiflorum.

af de store, uregelm., særprægede og
længe varende blomster (1-3 mdr.) er talr.
taget i kultur og bringes i handelen i
afskåret tilstand, o-dyrkning er meget
vanskelig. De trop. arter kræver varmt
drivhus, en særegen jord bestående af
bregnerødder, tørvemos, bladjord, sand
og trækul, desuden blødt vandingsvand
og rigelig luftfugtighed. Tidl.
importeredes o fra troperne, medens de nu oftest
formeres ved deling ei. ved frø.
Frøformering er først i nyere tid blevet
lønnende, efter at man har opdaget, at o-frø
bør podes med bestemte svampe ved
spiringen. Nogle jord-o kan trives på
friland og i stue. (III.).

orkidéhveps (Iso’soma orchide’arum),
snyltehveps. Skadelig for orkidéer i
drivhuse.

’orkis (ital. occhi øjne), en art knipling,
udelukkende dannet af ringe, buer og
picot’er, udført med een ei. to orkisnåle,
et lille skyttelign. redskab i træ ei. ben.

Orkney Øerne, eng. Orkney Islands [’å:kni
■ailandz], øgruppe (29 beboede og 39
ubeboede øer) N f. Skotl. 9750 km2; 22 000
indb. (1940). Største ø er Mainland ei.
Pomona. S. herfor flådestationen Scapa
Flow. Erhverv: fiskeri. Hovedby:
Kirk-wall. - O erobredes af Harald Hårfager
(if. traditionen 875). 1469 pantsat af
Christian 1. af Danm. til Skotl. (for
medgift for datteren Margrete). En no.
dialekt taltes på O til midten af 18. årh.

Orla-Jensen, Sigurd (1870-1949), da.
kemiker og bakteriolog. 1908-1946 prof.
ved Polytekn. Læreanstalt. Hovedarb:
Mælkesyrebakteriernes egenskaber, anv.
og systematik. Endv. unders, over ostens
modning. Krævede varmebehandl, af al
konsummælk og indførte (s. m. den sv.
bakteriolog J.G.C. Barthel (f. 1873)),
metylenblå treduk taseprø ven.

Orlamünde [-’mynda], lille ty. by i
Thü-ringen; ca. 1800 indb. Indtil 1346
selvstændigt grevskab.

Or’lando, Vittorio Emanuele (f. 1860),
ital. politiker. Liberal, efter 1903 medl.
af moderate regeringer, førstemin. 1917—
19. Søgte på fredskonferencen i Paris at
vinde Vestmagterne for de ital. krav,
særlig m. h. t. Fiume; demonstrerede
forgæves mod Wilson ved at rejse bort.

Or’lando di ’Lasso, ital. navn for .Lassus.

Or’lando Furi’oso (ital.), Den Rasende
Roland, epos af Ariosto.

orle’a’n (fr. for Orellana Amazonflodens
opdager) ei. anatto, rødt farvestof, der
fås af frøene af træet ’Bixa orel’lana
(trop. Amer ). o anv. bl. a. til farvning
af smør og ost.

Orléanais [arlea’næ], fr. landskab omkr.
Orléans.

Orléans [arle’aj, fr. bv på højre
Loire-bred; 70 000 indb. (1946). Handel med
landbrugsprodukter, tekstilindustri. O er
romernes Civitas Aurelia ni (Aurelians
by). Belejret af engl. 1428-29, befriet
af Jeanne d’Arc. Ødelæggelser under 2.
Verdenskrig.

Orléans, hertug af, alm. titel for yngre
søn af fr. kongehus, således Karl 6.s
broder Ludvig af O (1371-1407), hvis
sønnesøn af samme navn blev fr. konge som
Ludvig 12. Fra Ludvig 14.s broder Filip
nedstammer en linie O, hvortil hører
Filip »Égalité« og dennes søn Ludvig
Filip, fr. konge 1830-48. Dennes efter-

kommere blev, da huset Bourbon uddøde
1883, alm. anerkendt af fr. monarkister
som tronprætendenter (Greven af Paris,
hans søn Filip, derefter Jean af Guise).
Orley [’orlæij, Bernaert van (ca.
1495-1542), nederl. maler. Virksom i Bruxelles
som.hofmaler hos statholderinden
Margrethe af Østrig. Stærkt påvirket af
Raffael. Bibelske motiver og kartoner til
gobeliner.

orlog (mnty. orloch, egl: tilstand, under
hvilken edelige overenskomster er brudt,
sammenblandet med oldn. örlog skæbne,
strid), i ældre tid krig, senere kun
krigstjeneste i søværnet,
orlogsflag, spec. flag for krigsskibe. I de
skand. lande er o et nationsflag med
split. (111. se tavle Flag),
orlogskaptajn, søofficersgrad.
orlogsværft, et søværnet tilh. skibsværft,
hvor krigsskibe kan bygges, repareres og
udrustes, o er som oftest tillige
flådestation ei. placeret i tilknytn. til en sådan.
Danm. har kun et o, beligg. i Kbh. på
Holmen.

orlov (mnty.), midlertidig fritagelse for
tjeneste.

Orlov-diamanten [är’fof-], diamant, der
opr. sad som øje i ind. gudebillede, stjålet
og af den russ. fyrst Orlov 1776 købt i
Amsterdam og skænket Katarina 2., der
indsatte den i tsarsceptret. 193 karat.
Ormåndy [’årmandi] (ung. [’Drma:ndi]),
Eugene (f. 1899), ung.-amer. violinist og
dirigent. Efterfulgte 1936 Stokowski som
leder af Philadelphia Orchestra.
’Ormazd (middelpers.), d. s. s. Ahura

Mazda, parsismens gud.
orme, fællesbetegn. for forsk, hvirvelløse
dyregrupper som fladorme, rundorme og
ledorme, der ikke er nærmere indbyrdes
beslægtede,
ormefrø, de endnu ikke udsprungne
blomsterkurve af en artemisia-art, anv.
som folkeligt middel mod orm, også som
udkog: ormeté, ei. i med. som piller (af
o-s hovedbestanddel santonin):
ormekager.

ormegård ei. ormegrav (oldn. ormr slange),
indelukke ei. fordybning med giftslanger,
beregnet til at nedstyrte dødsdømte i.
Fl. nord. sagnhelte endte livet i en o,
bl. a. Regner Lodbrog.
ormemider (Pentasto’midae), dyregruppe,
hvis slægtskabsforhold er uklare,
sandsynligvis beslægtede m. spindlerne.
Ormeformede, overfladen m. talrige tværfurer,
ingen ægte leddeling. Bag munden et par
små, leddede kroge, i øvrigt lemmeløse.
Mangler blodkar og åndedrætsorganer.
Snylter i hvirveldyrs næsehule, luftrør og
lunger. Ungdomsstadier i indvoldene hos
planteædende hvirveldyr.
Ormen Lange, Olav Trygvasons
krigsskib i slaget ved Svold.
ormepadder (’Apoda), lemmeløse padder,
enkelte op til 1 m lange, ormeformede,
lever i jorden. Nogle er levendefødende,
andre æglæggende, hunnen »ruger«, en
del af udviklingsstadierne i vand.
Tropiske.

ormepølser (Syn’aptidae), ormeformede
søpølser uden sugefødder, ganske små
kalklegemer i huden, nedgravede. Enkelte
arter i da. farvande,
ormeregn, fænomen, der kan iagttages
efter stærke regnskyl, hvor forsk, orme,
navnlig små, hvide rundorme, i stor

mængde kommer op til jordoverfladen,
idet vandet fortrænger luften iml.
jordpartiklerne,
ormeslanger (Opotero’donta), indtil 20 cm
lange småslanger, rudimentære øjne,
nedgravet i jord, lever af insekter, orme
o. I. Tropiske,
ormesnegle ( Ver’metus), forgællesnegle m.
ureglm. snoede skaller, hvis vindinger
ikke støder sammen og derfor lign.
orme-rør. I trop. og temp. have.
d’Ormesson [dormæ’sj], Wladimir (f.
1888), fr. udenrigspolit. skribent, 1925
medarb. ved »Le Temps«, 1934 ved »Le
Figaro«, 1940 fr. ambassadør ved
Vatikanet.

ormesygdom (helminthiasis), lidelse
fremkaldt af de såk. indvoldsorme
(Helmin-thæ), hvortil i reglen regnes bændelorme,
spolorme, børneorme, piskeorme og
Anky-lostoma samt enkelte sjældnere former,
ormeøgler (Amphis’baenidae), ormelign.,
skælløse, oftest lemmeløse øgler. Trop.,
navnlig amer.; gravende.
Ormsby-Gore [’å :mzbi ’gås], William,
(1938) Baron Harlech (f. 1885). I
Underhuset 1910-38, sekr. i krigsmin. 1917-18,
deltog i fredskonf. 1919, 1931 post-,
1931-36 arbejds- og 1936-38 kolonimin.,
sept. 1939-marts 1940 leder af
civilforsvaret i NØ-Engl., 1941-44
højkommissær for S-Afrika.
Ormulum [’åmjulsm], et langt, rel.
læredigt af bet. sproghist. interesse, skrevet
ca. 1200 i Østengland af munken Orm,
heraf navnet.
’Ormuzd (nypers.), d. s. s. Ahura Mazda,

parsismens gud.
’Ormuz Strædet, gl. portug. stavemåde

for Hormuz Strædet,
orna’men’t (lat. ornamentum, af ornare

udstyre, pryde), prydelse, forsiring,
ornamen’tik (af ornament), kunsten at
udsmykke genstande for at højne deres
skønhed: er særlig knyttet til
kunsthåndværk og arkitektur og kendes fra ældste
tider. Den ældste o var rent geometrisk,
senere påvirket af natur- og religiøse
motiver (palmetter, drageslyng m. m.).
Gotisk o bragte en stor formrigdom;
Renæssancen genoptog antikke motiver.
Efter barokkens tunge o yndede
rokokoen en graciøs, malerisk asymmetri.
Nyklassicismen vendte tilbage til de
strengt symmetriske former, medens den
sene empire endte i stilforvirring i
midten af 19. årh. Jugendstilen formåede
ikke at skabe en ny, traditionsløs o. Den
mod. brugskunst foretrækker den rene
funktionalistiske form.
ornamentstik, kobberstik ei. træsnit,
som siden gotikken brugtes som forlæg
til al slags kunsthåndværk. Stor samling

3382

3383

3384

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free