- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3385,3386,3387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - orkidéhveps ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ornat

Orwell

af disse blade findes på
kunstindustrimuseet i Kbh.
or’na’t (lat. ornatus udstyr, prydelse,

klædning), præstedragt,
orne, udvokset svin af hankøn; orne-

gris, yngre o.
Orne [om], 1) 152 km 1. flod i Normandiet.
Ved O-s munding beg. allieret invasion
6. 6. 1944. 2) fr. dept. omkr. 1); 6 144
km2; 273 000 indb. (1946). Bet. frugtavl,
industri m. v. Hovedstad: Alençon.
or’ne’re (lat.), udsmykke, ornamentere.
Orni’thogalum (gr. örnis fugl + gdlci

mælk), bot., fuglemælk.
ornito- (gr. örnis fugl), fugle-,
ornitofi’li’ (ornito- 4- gr. filia kærlighed),
blomsterbestøvning ved fugle, o træffes
især hos trop. og subtrop, træer og
stauder, hvis blomster i farve og form er
tilpasset til besøg af de såk. blomsterfugle
(kolibrier, honningfugle m. fl.), hvis næb,
tunge og fordøjelseskanal er indrettet til
optagelse og fordøjelse af nektar og
pollen. Planter med o er f. eks. mange
kaktus, orchidéer og mimoser,
ornitolo’gi’ (ornito- + -logi), den gren af
zoologien, der beskæftiger sig med fugle,
orni’topter (ornito- + -pter), luftfartøj,
der er tungere end luften, og som løfter
sig ved vingeslag som en fugl. Alle forsøg
med o er slået fejl.
Ornäs [’o:rnæ:s], sv. jernbanestation,
Da-larna, ml. Falun og Borlänge. Her ligger
Ornässtugan, hvor Gustav Vasa 1520
fik et fristed hos Arent Persson,
oro- (gr. öros bjerg), bjerg-,
oro’ge’n (oro- + -gen1)), de zoner, hvori
foldebjerge dannes (geosynklinaler), mods.
kratogen.

orogene bevægelser,
bjergkædedan-nende bevægelser, mods. epirogene
bevægelser.

oroge’ni’, ældre betegn, for læren om
bjergenes dannelse. Nu anv. udtrykket
tektonik.

orogra’fi’, beskrivelse af jordoverfladens

højdeforhold.
O’röntés, oldtidsnavn på floden Nahr-el-

’Äsi i Syrien.
Oroshåza [’orojflizo], by i S-Ungarn;

27 000 indb. (1941). Vinhandel m. m.
O’rosius (5. årh.), sp. gejstlig, skrev 7
Bøger Historie mod Hedningerne (til 417).
’Orphei ’Drängar [’orfe-i-] (Orfeus’
svende), studentersangforening i
Uppsala, stiftet 1853.
Orpheus, lat. stavemåde for Orfeus.
Orpington [’åipirjtan], sydøstl. forstad til
London; 58 000 indb. (1948). Humle- og
frugtavl.

Orr [å:], Sir John Boyd (f. 1880), brit.
landbrugssagkyndig. Medl. af fl.
land-brugskomiteer i 1930erne. 1942 prof. i
agerbrug (Aberdeen), 1945 i Underhuset
(uafhængig), 1946-48 generaldirektør for
FAO.

Orre’fors, sv. industribygd, Ø-Småland;

Orreforsglas. (Udkast af Simon Gate).

640 indb. (1946); bekendt glasindustri
(grl. 1898).
Or’sats apparat tjener til kvantitativ
bestemmelse af de enkelte luftarter i en
luftblanding. Dennes komponenter
fjernes successivt, hvorved luftprøvens
rum-fangsformindskelser giver de søgte tal-

3385

værdier. O anv. i forsk, udførelse til
undersøgelse af røg, grubeluft o. m. a.
orseille [ar’sæljs] (fr. [or’sæ:j]) (fr.), et
rødt farvestof, der udvindes af forsk,
arter farvelav ved behandling med
ammoniak og påflg. oksydering. Lavarterne
indeholder et farveløst, i vand
letopløse-ligt, krystallinsk stof or’ci’n(orcinol),en
homolog af resorcin(ol), hvis opløsn.
med ammoniak og luft omdannes til
orce’i’n, et brunt, amorft stof, som
opløses i alkalier og alkohol med rødviolet
farve og atter kan udfældes med syre;
med kalk og tunge metaller danner det
forsk, farvelakker. Lavarterne til
o-fremst. vokser på De Canariske Øer,
Ostindien, S- og Ml.-Amer. Benyttedes
især tidl. som underfarve og til farvning
af forsk, levnedsmidler (eidammerost).
Orse’nigo, Cesare (f. 1873), kat.
diplomat; 1930 nuntius i Berlin, sluttede 1933
konkordatet med nationalsocialismen.
Or’sini, rom. adelsslægt, talte bl. a.
paverne Nikolaus 3. (1277-80) og Benedikt
13. (1724-30) samt Paolo O (1541-85),
hertug af Bracciano, der 1566 og 1571
ledede forsvaret mod tyrkerne og Anna
Maria O (1643-1722), Spaniens
virkelige regent 1701-14 p. gr. af sit
venskab med dronningen.
Orsk, by i Sovj. i S-Ural ved Ural-floden;
66 000 indb. (1939). Olieledning fra
Emba-feltet.
o’rt (mnty: spids; fjerdedel af korsdelt
mønt), 1) ældre handelsvægt; i Danm.
før 1861 = »/« kvintin = 0,98 g, efter
1861 = »/i« kvint = 0,5 g; i No. = 0,97 g,
i Sv. (1863-82) = 4,25 g. - 2) ældre da.,
no. og sv. guld- og sølvvægt henh. 0,92,
0,91 og 4,25 g. - 3) ældre mønt i de tre
nævnte lande.
Ortega y Gasset [or’tægfl-i-gu’sæt], José
(f. 1883), sp. filos. forfatter. Har i talr.
skrifter forfægtet en livsanskuelse, der
betoner livsprocessens formålsrettede,
fremadpegende natur. Har haft stor bet.
for sp. åndslivs kontakt med den øvr.
verden. Grl. det ansete tidsskr. Revista del
occidente (fra 1923). Kendteste værk La
rebeliön de las masas (massernes oprør)
(1929).

Or’thia, i gr. rel. tilnavn til Artemis som

hovedguddom i Sparta,
or’tit (gr. orthös lige), sort mineral,
beslægtet med epidot, men indeholder
cerium-gruppens metaller. Accessorisk i
dyb-bjergarter og pegmatit.
’Ortler Alper, bjerggruppe i Østalperne,
ml. Berninaalperne og Adigedalen.
Højeste punkt: Ortler (3902 m).
’orto- (gr. orthös ret, lige, rigtig), ret-, lige-,
rigtig. I kern., 1) betegn, for indbyrdes
placering af to substituenter i et
benzolderivat; skrives oftest o-; 2) org. syrer,
hvis syregruppe indeholder tre
hydrok-sylgrupper bundet til eet kulstofatom,
kaldes ortosyrer (kendes kun som estere);
fork. ikke; 3) visse uorgan, syrers
molekyler kan fraspalte vand under dannelse
af en ny syre m. lign. egenskaber; den
normale syre benævnes en ortosyre (fork.
ikke); eks. ortokiselsyre, ortofosforsyre;
4) jfr. orto-para-isomeri.
ortocera’titkalk, ordovicisk grå ei. rød
kalksten med ortoceratitter, trilobitter
o. a. (Bornholm, Sv.). Anv. som
bygningssten og fliser,
ortoceratitter [-sera’ti-] (orto- + gr.
kéras horn), uddøde
blæksprutter,
beslægtet med
nauti-lerne. o havde en
til 2 m lang, slank,
lige kalkskal, delt
i kamre. Vidt
udbredt i ordovicium
og gotlandium.
orto’doks (orto-

-doks), rettroende,
ortodokse kirke,
populært:
græskkatolske kirke, den
navnlig i Rusl. og
på Balkan rådende
form for den kristne
kirke. Brød 1054
definitivt m. Rom,
mest på magtpolit. spørgsmål. Består af

Ortoceratit (hel
og gennemskåret).

3386

landskirker og samfund uden fælles
overledelse, men føler sig som åndelig enhed,
o deles i 5 patriarkater (Alexandria,
Antiokia, Istanbul, Jerusalem og Moskva).
Vigtigst var tidl. patriarkatet i
Konstantinopel (Istanbul): det mistede efter
tyrkernes erobring af byen 1453 meget af
sin magt. Patriarkatet i Moskva, der
oprettedes 1589, afskaffedes 1721 af Peter
d. St., men genoprettedes 1917 og gør
siden overhøjhedstendenser gældende.
-o-s troslære er strengt traditionsbunden
(ortodoks) og adskiller sig - dels fra hele
den vesterlandske kirke v. læren om, at
Helligånden udgår alene fra Faderen
-dels fra romerkirken i opfattelsen af fl.
punkter, f. eks. apokryferne, som den
ikke sidestiller med de kanoniske skrifter,
dåben, konfirmationen, skærsilden,
nadver, anvendelsen af den hellige olie til
helbredelse m. m.
ortodok’si’ (orto- -f -doksi), rettroenhed,
spec. i rel. henseende, o-s periode er i
protestantismen betegn, for 17. årh.
orto’gna’th (orto- + gr. gnathos kæbeben)
kaldes et ansigt, hvor kæbeprofilen ikke
er fremspringende,
ortogo’na’l (orto- + gr. gönia vinkel),
retvinklet.

ortogra’fi’ (orto- + -grafi), retskrivning,
ortokefa’li’ (orto- + -kefali), et hoved

med længde-højdeindeks ml. 70 og 75.
orto’kla’s (orto- + gr. klasis brud),
mono-klin kalifeldspat, opkaldt efter måden,
hvorpå det spalter,
ortokro’ma’tiske plader (orto- + gr.
chröma farve), fotografiske plader, der er
sensibiliseret, så de er følsomme for grønt
og gult indtil ca. 580 m/x.
Or’to’l, firmanavn på en fot. fremkalder,
orto-para-isome’ri’, isomeri, som kan
optræde v. visse toatomige
grundstof-molekyler, f. eks. v. brint. Skyldes de to
atomkerners rotationsforhold (samme
(orto) ei. mods. (para) rotationsretning).
ortopnoe [-’pnø’] (orto- + -pnoe), højeste

grad af åndenød,
orto’po’der (orto- + -pod), planteædende
dinosaurer oftest med korte forlemmer,
undertiden med stærkt udviklet hudskelet.
Vigtige former er Iguanodon,
Stegosau-rus, Trachodon og Triceratops.
ortop’tik (orf(o)- + optik),
øvelsesbehand-ling for svigtende samsyn på de to øjne.
Anv. især ved skelen. Behandlingen er
meget langvarig og kræver udholdenhed,
ortopæ’di’ (orto- + gr. paideia opdragelse),
speciale indenfor kirurgien, som
behandler medfødte ei. erhvervede deformiteter,
f. eks. klumpfod, medfødt hofteskred o. 1.
og følgetilstandene efter lammelser,
ligesom den sociale hjælp 1 form af
oplæring hører under o.
Orto’pæ’disk Hospital, Kbh., åbnet
1935. Henhører under Samfundet og
Hjemmet for Vanføre. O har 200 senge
for ortopædiske og traumatiske sygd.,
ambulatorium, skadestue og bandageri.
orto’sta’tisk (orto- 4- lat. status stilling),
hvad der hører til den oprette stilling,
ortostatisk albuminu’ri’, den
udskillelse af æggehvide i urinen, som visse
personer udviser efter at have stået op,
muliigvis s. flg. af de mek. forh. for
nyrevenerne i denne stilling, muligvis s. flg.
af ortostatisk hypotension. Godartet,
ortostatisk hypotension (hypo- + lat.
tensio spænding), en nedsættelse af det
arterielle blodtryk i den stående stilling
s. flg. af ophobning af blod i benene.
Bevirker dårlig blodforsyning til hjernen og
muligvis til tarm og nyrer. Kan
fremkalde chok, oftest efter anstrengende
gang ei. løb.
Orup’går’d, hovedgård 0 f. Nykøbing F;
tilh. 1840-1939 slægten Tesdorpf.
Ho-vedbygn. fra 1862, ombygget ca. 1940.
O’ruro, mineby i Bolivias Ø-Cordillere,

3720 m o. h.; ca. 50 000 indb.
Orust [’o:rüstj, sv. 0 i Skagerrak, SV-

Bohuslän; 336 km2: ca. 17 000 indb.
Orvar Odd (oldn: Pile-Odd), 1) no.
sagnhelt; 2) pseud. f. O. P. Sturzen-Becker.
Orwell [’å:w3i], George (f. 1903), eng.
forfatter. Socialist og ivrig modstander af
imperialismen. Har skrevet Critical
Essays (1946) o. a., romaner, f. eks. den
allegoriske Animal Farm (1946, da.

3387

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free