Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - orkidéhveps ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Orvieto
Oslo
Kammerat Napoleon 1947), satire over
det kommunistiske samfund, og 1949
romanen: 1984.
Orvieto [-’vjæ-], ital. by i Umbrien,
provinsen Terni, beliggende på 355 m h.
klippetop, 100 km N f. Rom; 21 000
indb. (1936). Mange middelalder!, bygn.
(berømt domkirke, grl. 1285, af hvid
og sort marmor; gotisk façade fra 1310).
’Orvil, Ernst (f. 1898), no. forfatter. Har
udgivet en række psyk. romaner; især
kendt er kunstnerromanen Inspirasjon
(1938).
orykto- (gr. oryktös gravet), vedr. sten
(det, der graves op af jorden).
oryktogno’si’ (orykto- + -g nos i), ældre
betegn, for mineralogi.
O’ryza (gr: ris), bot., ris.
Orzeszkowa |r>3æj’kavo], Eliza
(1842-1910), po. forfatterinde og
kvindesagsforkæmper, bonde- og jodeven, skrev en
række positivistisk-realistiske romaner.
’Orø, ø i Isefjord; 15 km2; 782 indb. (1945).
Os, kem. tegn for osmium.
o’s (beslægtet m. oldeng. koi plantesaft)
siges der at være i træet, når veddet er
saftfyldt på det tidspunkt, da træet
fældes; o findes især fra noget for til noget
efter løvspring.
Osaka [a:saktf], Japans næststørste by og
vigtigste industricentrum på SV-Honshü;
3 252 000 indb. (1940). Bomuld, skibe,
maskiner. Stor havn. Svære
bombeangreb 1945.
osazon j-’so’n], gult krystallinsk stof, som
kan dannes af et kulhydrat og
fenylhydra-zin. Anv. til kulhydratanalyser.
Osborn [’åzbsrn], Henry Fairfield
(1857-1935), amer. palæontolog. Undersøgelser
over fossile pattedyr. Fremhævede
palæontologiens bet. for udviklingslæren.
Osborne [’åzban], Thomas, d. s. s. Danby,
Earl of.
Oscar [’åsksr], amer. filmpris, en forgyldt
bronzestatuette. Populær (og ganske
til-ældig) betegn, for den filmpris, det amer.
Den amerikanske filmpris »Oscar«.
Academy of Motion Picture Arts and
Sciences hvert år (siden 1928) uddeler
til den bedste ydelse inden for alle grene
af den amer. filmindustri. 1 alt uddeles
hvert år ca. 25.
’Oscar, sv.-no. konger. Oscar 1.
(1799-1859), reg. 1844-59. Søn af Karl 14.
Johan. Viste sympati for liberal opposition,
men tog ikke liberalt min.; øvede stor
personlig indflydelse, vendte sig mod
Rusl., sendte 1848 tropper til Danm. til
forsvar for Nørrejyll., tilbød 1857 Danm.
alliance til forsvar for Ejderlinien. Meget
populær i Sv. og No. - Oscar 2.
(1829-1907), konge af Sv. 1872-1907, af No.
1872-1905. Yngie broder til Karl 15.,
som O efterfulgte. Søofficer, digter; ivrig
tilhænger af no.-sv. union, måtte 1884
bøje sig for parlamentarismen i No.
Kæmpede for at bevare fælles
udenrigsstyre og konsulats væsen; afsat af
Stortinget 1905, da O ville bruge veto mod
konsulatloven og ikke kunne få
ansvarligt min. til at påtage sig ansvaret herfor.
(Portrætter).
Oscar 1.
Oscar 2.
Oscars’hall på Bygdøy i Oslo Fjord,
opført 1847-52 som lystslot af Oscar 1.
Sydlandsk præg, gotiske detailler
(arkitekt: Nebelong). Nu no. statseje,
oscillator [osi’Ia:-] (lat. oscillare svinge),
svingningsgenerator, f. eks. for
højfrekvente svingninger. Anv. i
supermodtagere.
oscil’le’re [ssi-] (lat.), svinge,
oscillo- (lat. oscillare svinge), svingnings-,
oscillo’gra’f, apparat til registrering af
hurtigt varierende elektr. strømme ei.
spændinger; strømmen sendes gnm. en
sløjfeformet ledning udspændt i et
kraftigt magnetfelt og registreres på
fotografisk papir af en lysstråle, der
tilbagekastes af et på sløjfen anbragt spejl. En
særlig o er katodestråle-o.
oscillome’tri’, måling af de store
pulsårers volumen- og tværsnitsforandringer.
-ose (gr. -ösis), gr. substantivendelse; anv.
i med. som betegn, f. sygdom og angiver
i kem. bl. a., at et stof hører til
kulhydraterne.
’Oseberg-fundet [-bärg], et højsat vi-
Osebergskibet.
kingeskib fra gården Oseberg, Vestfold,
No. Udgravet 1904. Skibet, der er 21 m
1., 5 m br., klinkbygget og med 15 par
årehuller, var fuldstændig bevaret og
indeholdt et stort udstyr af slæder,
husgeråd, en vogn, senge o. a. I bagstavnen
var der indrettet et gravkammer,
plyndret i gl. tid. Fra midten af 9. årh.
Oseen [o’se:n], Carl Wilhelm (1879-1944),
sv. fysiker. Forst. f. Vetenskaps-Akad.
Nobelinstituts afd. f. teor. fysik 1933.
Bl. a. arb. om vædskers bevægelse,
o’se’ter, indoeur. folk i Kaukasus (N- og
S-Osetien); taler en østiransk dialekt.
Osiander [ozi’andar], Andreas (1498—
1552), ty. luth. teolog, præst i Nürnberg
1522-48. Den osiandristiske strid i 16.
årh. drejede sig om, hvorvidt
retfærdiggørelsen er en erklæring (forensisk) fra
Osiris. (Glypt.).
Stolpe på Osebergskibet, det såkaldte
Akademiske Dyrehoved.
Guds side ei. en virkelig bibringelse af en
(etisk) retfærdig natur. O holdt (mods.
Melanchthon) på det sidste.
Osiier [’o:si:ar], Ivan (f. 1888), da. læge
og fægter; har som fægter repr. Danm.
på olympiaderne 1908-32; har vundet
25 Danmarks- og 35 nord. mesterskaber.
Osijek [’asijæ:k], ty. Esseg, by i
Jugoslavien ved Drava nær dens indmunding i
Donau NØ f. Beograd; 50 000 indb.
(1948). Jernbanecentrum med nogen
industri.
Osipenkograd [asipenks’grat], til 1940
Berdjansk, havneby i Ukraine, ved Det
Azovske Hav; 52 000 indb. (1939).
O’siris, ægypt. gud, opr. vand- og
frugt-barhedsgud, senere ;
gravgud. Vandt
indpas overalt i Ægypt.
og fortrængte ei.
opslugte næsten alle
andre gravguder. If.
myten styrede O
Ægypt. som en viis
hersker; blev dræbt
af sin broder Set;
gen vakt til livet ved
sin hustru
Isis’trolddomsmagt blev han
indsat som hersker i
Dødsriget, medens
hans søn, Horus,
fuldbyrdede
hævnen på
drabsmanden.
-’osis, gr.
substantivendelse, anv. som
betegn, for sygdom.
’Oskar (angelsaksisk
ös gud -f går spyd), mandsnavn; staves
også Oscar.
Oskar-Fredriksborg [-’bårj], sv.
fæstning på Rindön ved Sthlm.
Oskarsborg [-’bårg], no. fæstning, ved
Drøbaksund; skal spærre sejlløbet til
Oslo. Ved fæstningsild fra O sænkedes
9. 4. 1940 den ty. krydser »Blücher« og
et par småskibe.
Oskars’grund, sv. grund i Flinterenden,
5-6 m vand. Fyrskib.
Oskars’hamn, sv. købstad (fra 1857),
Ø-Småland, ved Kalmarsund; 11000
indb. (1949). Kobberværk, skibsværft,
maskinindustri.
’osker, i oldtiden de italiske stammer i
Midt- og S-1 tal. (sabiner, marser,
pælig-ner, vestiner, marrukiner, frentaner og
samniter).
oskulationscirkel (lat. osculatio kyssen),
d. s. s. krumningscirkel.
Oslo [’oslo] (før 1. 1. 1925 Kristiania), No.s
hovedstad og største by og landets polit.,
økon. og kulturelle centrum, inderst i
Oslofjorden i landets frugtbareste og
tættest befolkede egn, udgør et eget fylke;
16,3 km2, 289 000 indb. (1946); fra 1. 1.
1948 forenet m. Åker (i alt 557 km’-;
418 000 indb.). Begrænses mod 0, N og
NV af en række skovklædte åse: Ekeberg,
Grefsenåsen, Voksenkollen med
Holmen-kollen og Frognerseteren. Af halvøen
Vippetangen er Oslofjordens inderste del
adskilt i Bjørvika og Pipervika, begge
med store havneanlæg, og mod V skærer
Frognerkilen sig ind ml. fastlandet og
halvøen Bygdøy. Gnm. den østl. del af
byen løber Akerselva. Den ældste bydel
ml. Akershus og Karl Johans Gate er nu
s. m. det tilstødende kvarter, Vika, med
O-s nye rådhus (påbeg. 1931) det
vigtigste forretningskvarter. Her ligger Norges
bank, riksarkivet og børsen. O-s vigtigste
gade er Karl Johans Gate (ml.
Østbane-stasjonen og slottet) med bl. a.
Stortingsbygningen (1861-66), Eidsvolls Plass m.
Eidsvoll-monumentet, Studenterlunden,
Nationaltheatret (1891-99) og univ. (1841
-51). Slottet (1825-48), foran hvilket
en rytterstatue af Karl Johan, er omgivet
af en stor park med den no. stats
æresbolig, Wergelands-Grotten. I kvarteret
N f. Karl Johans Gate ligger bl. a. Vår
Frelsers Kirke, foran hvilken der (på
Stortorvet) står en statue af Chr. 4.,
Nasjonalgalleriet, Deichmannske
Bibliotek og Vår Frelsers Gravlund. I det vestl.
O ligger bl. a. universitetsbibl.,
observatoriet, Frogner Park, stadion og Vige-
3388
3389
3390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
