Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - orkidéhveps ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oslo bispedømme
Ostade
landsparken med Vigelands Fontæne.
O er No.s største industriby (18% af
landets industri), og da industrien næsten
udelukkende er baseret på indførte
råstoffer og i første række tjener det
indenlandske forbrug, er den overordentlig
mangesidig. Af No.s import og eksport
går ca. 40% over O. Den
hjemmehørende handelsflåde bestod 1939 af 643
skibe på tils. 1085 926 NRT (38% af hele
No.s tonnage). Jernbanerne fra Sv.,
Gudbrandsdalen, Valdres og Bergen har
endepunkt i Østbanestasjonen og jernbanerne
fra Drammen m. m. i Vestbanestasjonen.
1939 blev lufthavnen Fornebu og 1946
Gardermoen taget i brug. - Historie:
Det gl. O skal ifølge overleveringen være
anlagt af Harald Hårderåde omkr.
midten af 11. årh., blev tidl. bispesæde og i
14. årh. landets egl. hovedstad. Det gl.
0 hærgedes ofte af ildebrande, bl. a.
1254, 1352, 1523 og 1624, og efter sidstn.
opstod Kristiania (anlagt af Chr. 4.).
Først efter at O i 1814 var blevet No.s
hovedstad kom den i vækst, og
kommunegrænserne flyttedes (1948) ud over de
stadig voksende forstæder. (111.).
Oslo bispedømme, omfatter Oslo,
Akershus, Buskerud, Vestfold og Østfold;
26 743 km2; 1 055 000 indb. (1946).
Oslofjorden [’oslofjo:ran], No.s mest
trafikerede fjord, skærer sig fra Skagerrak
ca. 100 km mod N fra Færder i S til Oslo
1 N. Dybden er de fleste steder 100-200 m.
Største dybde 298 m ml. Tønsberg og
Horten. Sidearm: Dramsfjorden.
oslofrokost, en af C. Schiötz sammensat
frokost, bestående af brød af usigtet mel,
margarine, myseost, pølse, mælk og frugt
+ levertran, der indførtes som
skolebespisning ved Oslos skoler. Kalorie værdi
(m. 2 stk. smørrebrød m. pålæg) ca.
950 cal.
Oslo-konventionen, aftale af 22. 12.
1930 ml. Holl., Belg.-Luxembourg, No.,
Sv., Fini., Danm.; foreskrev gensidig
underretn. om toldforanstaltninger med
vis frist, så at følger af toldforhøjelse lod
sig afværge gnm. forhandl. 1937 forsøgte
Oslostaterne at videreføre linien ved
forpligtelser til ikke at forhøje told for
bestemte varer, men det opgaves 1938.
Oslo universitet (til 1939 Det Kgl.
Frederiks Univ.), grl. 1811 under Fred. 6.;
fem fakulteter samt et farmaceutisk
institut. I 1948 123 prof. og docenter, 7
prosektorer, 35 universitetsstipendiater og
124 andre lærere; 5098 studenter.
Os’man (arab. ’Uthmän), kalif 644-56,
stamfader til Ommajjaderne.
Os’man, tre tyrk. sultaner: Osman I.,
reg. 1296-1326, grl. det osmanniske
dynasti. - Osman 2., reg. 1618-22.
os’man’ner, tyrk. osmanlilar, tyrk.
stamme, der i 13. årh. fik land i Lilleasien og
tog navn efter høvdingen Osman Gazi
(d. 1326). Ved o-s erobringer opstod
Tyrk., der indtil 1923 off. hed Det
Os-manniske(ottomanske) Rige
(tyrk:Os-manli Imparatorlugu).
os’man’nisk,sprog, der tales i hele det eur.
Tyrki og Anatolien og hører til den
sydtyrk. dialektgruppe. Som højsprog anses
de dannede kredses tale i Istanbul. Fra
13. årh. skreves o med arab. skrift, der
i 1928 afløstes af det lat. alfabet. Det gl.
litt.sprog var stærkt overlæsset med
arab. og pers. låneord, der nu hurtigt
fortrænges af eur. ei. af tyrk. puristiske
nydannelser.
Os’man Paça [-’Ja], Nuri (1832-1900),
tyrk. general, forsvarede m. stor
tapperhed Pie ven (Plevna) mod russ. 1877;
derefter krigsminister til 1888.
-os’mi’ (gr. osmé lugt), -lugt, lugtesans.
osmi’ri’dium, legering af metallerne
osmium og iridium.
’osmium (gr. osmé lugt), grundstof, kem.
tegn Os, atomnr. 76, atomvægt 190,2, vf.
22,5, smp. 2700% kp. over 5300°, valens
2. 3, 4 ei. 8. Meget hårdt, blåhvidt metal.
Kem. meget bestandigt. Oksyderes v.
ophedning i luften til osmiumtetroksyd
OsOt, et giftigt stof m. smp. 40° med
irriterende lugt og som anv. til mikroskopisk
påvisning af fedtstoffer samt i med. mod
epilepsi, o anv. til glødetråde i elektr.
lamper o. 1., til lejer i finere maskiner og
til fyldepennespidser, ofte legeret m.
iridium.
os’mose (gr. öthein drive frem), selektiv
diffusion af en opløsnings molekyler ei.
ioner gnm. gennemtrængelige hinder. Jfr.
osmotisk tryk.
os’mo’tisk tryk er det tryk, som udøves
ved den termiske
bevægelse af
molekylerne af et
opløst stof, og
som kan måles
med et
osmo-’ me’
ter(ill.).Opløsningen anbringes i en beholder
H, hvis vægge er
gennemtrængelige for opløsningsmidlet,
men ikke for det opløste stof
(semipermeable), og som står i forb. med et
manometer, der viser det o, når H anbringes
i et kar med opløsningsmidlet. Det o er,
bortset fra elektrolytter og kolloider,
uafhængigt af stoffets natur og kun afhængigt
af koncentrationen og temp., hvorfor
måling af o kan anv. til
molekylvægtsbe-stemmelse. o har stor biol. bet., f. eks.
ved planternes opsugning af vand og ved
cellernes indsugning af næringsvædsker.
Osnabrück [-’brvk], ty. by i
Nieder-sachsen; 107 000 indb. (1939). Tekstil-,
papir- og metalindustri; stor handel.
-Bispesæde 772, senere hansestad. I O
sluttede Sv. 1648 fred m. sine
modstandere i 30-Årskrigen. Ca. 70% ødelagt i
2. Verdenskrig.
Osoaviahim [åsoavia’fim] (russ. fork.; da:
selskabet til støtte for Sovj.s forsvar,
flyvevæsen og kemi), sovj.
forsvarsorganisation, dannet 1927. Udbreder
kendskab til mod. krigsteknik, indsamler
midler t. forsvaret. (1939: 15 mill. medl.).
1948 opdelt i tre organisationer til støtte
for henh. hæren, flåden og flyvevåbnet
(Dosarm, Dosflot og Dosav).
Osobka-Morawski [o’supka mo’rafski],
Edward (f. 1909), po. socialist. Redaktør,
juli 1944 ledende i sovj.-venl.
Lublin-komité, der jan. 1945 af Sovj. anerkendtes
som prov. po. reg. Gennemførte i
forståelse m. Sovj. afståelse af tidl. østpå,
områder og inddragelse af Østpreussen,
Bagpommern, Schlesien m. m. under po.
admin. Juni 1945-febr. 1947 leder f.
samlingsreg., derpå min. f. offentl. admin.
i min. Cyrankiewicz. 1948 ekskluderet af
socialistpartiet, fratrådt jan. 1949.
O’sorgin [a-], Mihail (pseud. f. Mihail A.
lljin) (f. 1878), russ. emigrantforfatter,
kendt for sin roman Tanjusja og Hendes
Beilere (1921, da. 1932).
O’sorno, by i sydligste Mellem-Chile;
62 000 indb. (1940), især tyskere.
10srnm, før 1945 største ty. virksomhed
inden for glødelampeindustrien. Stiftet
1919 af Auer-Gesellschaft, Siemens og
AEG. O-lampens tråde fremstilles af
osmium og wolfram, deraf navnet.
’Ossa (gr. folkesprog Kissavos [’kjisa-]), gr.
bjerg i Thessalien, SØ f. Ölympos; 1978 m.
osse’i’n (lat. os, gen. ojsis knogle), den
vigtigste organiske bestanddel af benvæv.
der bliver tilbage efter behandl, m.
fortyndet syre. Antagelig proteinstof og
identisk m. kollagen.
Osserva’tore Ro’mano (ital: den
romerske iagttager), Vatikanets dagblad, grl.
1860. Oplag ca. 20 000.
os’se’ter, anden stavemåde for oseter.
ossia [o’sia] (ital.), eller også; mus., frit
valg ml. to spillemåder, passager ei. lign.
’Ossian, skikkelse i de keltiske sagn, en
gl. blind skjald, der besynger fortidens
heltegerninger; inspirerede Macphersons
O-digte.
Ossian’nilsson, Karl Gustaf (f. 1875), sv.
forfatter. Håndværkersøn. Vakte opsigt
som socialistisk herodyrker m. digtsaml.
Masker (1900), Hedningar (1901). Brød m.
arbejderbevægelsen i romanen
Barbarskogen (1908, da. 1909), hyldede den
polit. reaktion i Fädernas arv (1925),
humaniteten i En gäng skall förbannelsen vika
(1942).
Ossietzky [-’ætski:], Carl von(1889-1938),
ty. fredsven. Agiterede energisk mod
militæret, offentliggjorde 1929
meddelelser om ty. oprustning i strid med
Ver-sailles-traktaten; fængselsdom 1931. 1933
i koncentrationslejr; frigivet 1936, da
dødssyg af tuberkulose. Fik tildelt
Nobelfredsprisen nov. 1936, men hindret i at
modtage den. (Portræt sp. 3394).
ossifikation (lat. os knogle + -fikation),
knogledannelse, forbening.
ost, næringsmiddel sædv. fremstillet af
ko-, fåre- ei. gedemælk. Ved
fabrikationen spiller mælkens kasein (ostestof)
hovedrollen. Det udfældes v. hj. af syre
ei. løbe og danner derved et
sammenhængende koagel, i hvilket størsteparten af
mælkens fedt samt en del
askebestanddele indesluttes. Den videre behandling,
findeling, formning evt. presning og
saltning, tjener til bortfjernelse af valle.
Efter det anv. fældningsmiddel skelnes
inden for osteproduktionen ml. løbe- og
surmælksoste, efter det større ei. mindre
valleindhold i produkterne ml. bløde og
faste oste, f. eks. hhv. roquefort, brie,
camembert og gouda, edam, schweizer,
parmesan); endv. inddeles o efter
fedtindholdet, der angives som % af
tørstoffet. De fleste ostesorter gennemgår
efter fremstillingen en lagring, hvorunder
ostestoffet ved biokem. processer
omdannes til lettere opløselige forb.
samtidig med, at
karakteristiskelugt-ogsmags-stoffer dannes. Lagringstiden kan strække
sig fra få uger til fl. år. Inden for da.
mejeribrug har osteproduktionen været i
stærk udvikling siden 1. Verdenskrig. I
1946 fremstilledes 58,6 mill. kg o, hvoraf
10,7 mill. kg eksporteredes. Den samlede
verdenseksport af o udgjorde 1938 ca.
287 mill. kg, New Zealand, Holl. samt
Canada ydede her de største bidrag med
henh. 82, 58 og 37 mill. kg. De vigtigste
aftagerlande var 1938 Engl. med en
import af 148, Tyskl. med 33 og USA
med 25 mill. kg.
Ostade [å’st«:da], Adriaen van (1610-85),
3391
3392
3393
Parti af Oslos centrum, set fra Pipervika. I midten rådhuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
