- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3394,3395,3396

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - osteflue ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Otfried

Carl von Ossietzky. Borge Outze.

holl. maler og raderer. Har malet livfulde
bondelivsbilleder, hvis rembrandtske
clair-obscur forlener de stærkt realistiske
skildringer med et skær af romantik. I
sine yngre år påvirket afAdriaen Brouwer.
Hans broder hack van O C1621—49) har
fortrinsvis malet vinterbilleder med fig.
Begge repr. på kunstmus., Kbh.
osteflue (Pi’ophila ’casei), lille sort flue,
rode øjne. Lægger æg i ost, flæsk o. 1.
Larven kan foretage høje spring,
osteløbe, præparat fremstillet af tørrede
kalvemaver ved ekstraktion med
kogsaltoplosning. o indeholder enzymet
chymosin og benyttes ved
ostefremstillingen som fældningsmiddel for mælkens
kasein. I mejeribruget skelnes ml.
natur-løbe og fabrikslobe. Den förste fremstilles
i selve osteriet, den sidste fås færdig fra
fabrikker.

ostemider (Tyro’glvphidae), meget små,
blege, hårede mider, der lever i gl. ost.
Osten [’oistan], /(dolph Siegfried von der
(1726-97), da. diplomat. 1755-61, 1763-65
udsending i Rusl., bidrog v. sin forbindelse
med Katarina 2. til da.-russ. forståelse
trods Peter 3.s krigspolitik. Fjendtl. mod
J. H. E. Bernstorff; da udenrigsmin.
1770-73 under nogen modsætning til
Struensee.

Ostende [o’sU7:d], fr. navn på Oostende
(belg. by).

Ostenfeld [’ostanfæl’t], Asger Skovgaard
(1866-1931), prof. i bygningsstatik og
jernkonstruktioner ved Polytekn.
Læreanstalt. Foregangsmand indenfor sit
område.

Ostenfeld [’ostanfæl’t], Carl £mil //ansen
(1873-1931), da. botaniker, prof. v. Univ.
og direktør for Bot. Have (1923-31). O
har særlig beskæftiget sig med
plankton-undersogelser og udforskningen af
Færøernes, Islands og Grønlands landflora.
1904 begyndte på hans initiativ den
topo-grafisk-bot. undersøgelse af Danm.s flora.
Ostenfeld [’ostanfæl’t], Harald
(1864-1934), da. gejstlig. 1911-23 Sjællands,
1923-34 Kbh.s biskop. Udpræget
folkekirkelig, med stor forståelse for
kristeligsocialt arbejde: deltog ivrigt i det
økumeniske arbejde.
Ostenfeld [’ostenfæl’t], lb (f. 1902), da.
psykiater: søn af Asger S. O. Chef for
Fre-deriksb. Hosp.s psykiatr. afd. 1941. Har
bl. a. skrevet J. Th. Lundbye. Et
Stemningslivs Historie (1937, disp.), Det
Besjælede Univers (1948).
’ostensi’v (lat ostendere vise),
demonstrativ, iøjnefaldende, pralende, pretentiøs
(-= ostentativ),
ostensiv definition, fastsættelse af et
ords (begrebs) betydning ved forevisning
af den genstand (fænomen), som det skal
betegne.

Ostenso [’astsnso:], Martha (f. 1900), no.
forfatterinde, bosat i Amer. Gennembrud
med den prisbelønnede roman Wild
Geese (1925, da. 1933), skildr, af en
no.-isl. udvandrerkoloni i Canada: beslægtet
emne har The Mad Careus (1927, da.
Slægten 1935), The Waters Under the
Earth (1930, da. 1934), The Stone Field
(1937, da. 1938).
o’stentati’v (lat. ostentare fremvise, prale),

pralende, udfordrende,
osteo- (gr. os léon knogle), knogle-, ben-,
osteo’blaster (osteo- -{- -blaxt), knogle-

dannende celler.,
osteo’fyt (osteo- + -fyt), udvækst af
knoglevæv, især ved benhjndebetændelse.
osteoge’nese, benvævets udvikling,
osteo’i’dt væv (osteo- j -id) er bygget
som knogle- ei. benvæv, men indeholder

ikke kalksalte. Forstadium til
knoglevævet.

osteokla’si’ (osteo- -f gr. kldein brække),
indgreb, hvorved en knogle brækkes for
at udrette en skævhed,
osteo’klaster (osteo- klast), celler, der

nedbryder knoglevæv,
oste’olepis (osteo- + gr. le pis skæl), til
crossopterygierne horende fiskeslægt med
rhombeformede skæl. Devon, især i old
red sandstone.
osteolo’gi’, læren om knoglevæv,
oste’o’m (ostec- + -om), betegn, for
godartet svulst opbygget af knoglevæv,
osteomalaci [-’si’] (osteo- + gr. malakia
blodhed), sygdom, hvis hovedsymptom er
abnorm bøjelighed, skørhed og
brydbar-hed af knoglerne, der taber i vægt og i
talrige tilf. samtidig fortykkes. Skyldes
muligvis vitaminmangel,
osteomye’litis (osteo- + -myel- + -itis),

knoglemarvsbetændelse.
osteopla’stik, operation, hvorved
knogledefekter erstattes, oftest ved at et sundt
knoglestykke udskæres og transplanteres
til indheling på defektens plads,
osteora’fi’ (osteo- -f -rafi), syning af en
knogle, oftest med metaltråd, o foretages
næsten kun ved brud på knæskallen og
albuen.

osteosar’ko’.m (osteo- + -sarkom), sarkom,

hvori udvikles knoglevæv,
osteoskle’rose (osteo- + -sklerose), en
omdannelse af knoglevævet, hvorved
dettes kanaler og hulrum formindskes
ved udfyldning med knoglevæv, der
aflejres på de tilgrænsende benbjælker og
fortykker disse,
osteosyn’tese, operativ knogleforening v.
skinner, skruer, søm ei. metalbånd. Som
materiale anv. rustfrit stål ei. bedre
vitallium, som ikke irriterer vævene og
let heler ind.
osteoto’mi’ (osteo- + -tomi), operation,
hvorved en knogle oversaves i den
hensigt at udrette en krumning af knoglen,
oste’ri’ (ital. oste’ria, af lat. hospes vært),

gæstgiveri, beværtning.
’Osterøy [-öi], no. ø. Hordaland, NØ f.

Bergen: 328 km2, 6200 indb. (1946).
ostestof, d. s. s. kasein,
ostevoks, betegn, for den paraffin, der
benyttes til indkapsling af oste for at
forhindre vandfordampning og angreb af
mikroorganismer i osteskorpen under
lagringen. Svindet formindskes ved
paraffineringen, og arbejdet ved ostens
pasning lettes.
Osthoff [’osthaf], Hermann (1847-1909),
ty. sprogforsker, en af
junggrammatikerne.

Ostia [’astin], lille ital. by på S-siden af
Tibers munding 20 km SV f. Rom. 1 oldt.
Roms havneby. Rom. koloni ca. 330 f. Kr.
I kejsertiden storstad (ca. 100 000 indb.).
Forladt i senantikken p. gr. af flodens
aflejringer, derfor velbevaret og vigtig
kilde til kundskab om hverdagslivet i
Rom. Betydelige rester af høj
etagebebyggelse, magasiner, værtshuse m. m.
Ital. udgravn. siden 1909.
Ost’in’dien, ældre betegnelse for SØ-Asien
(For- og Bagindien); nu mest om
Indonesien.

ostindiske kompagnier, eur.
handelsselskaber, der fra 17. årh. drev handel på
Ostindien o. a. lande 0 f. Kap Det Gode
Håb. Grl. i Engl. 1600 og Holl. 1602 (her
sammenslutn. af fl. mindre selsk.); begge
erhvervede udstrakte besiddelser i Østen;
efterlign, i Danm. 1616: i Frankr. 1664 og
siden: i Sv. 1731. o var gennemg.
aktieselskaber m. monopol, hyppigt svækket
af kriser og hensynsløs driftsmetode.
Nederl. o opløstes 1798, men
nyorgani-seredes 1824 (Nederlandsche
Handels-maatschappij). Det eng. East India
Company, der efter sejrene i Indien 1757
flg. var suveræn over nogle af verdens
rigeste lande, stilledes 1784 (Pitt d. y.)
under statskontrol; mistede privilegierne
1833; efter Sepoy-oprøret tog eng. krone
suveræniteten over de ind. besiddelser,
og det eng. o opløstes 1858. - Det da. o

af 1616 erhvervede Trankebar, men
sygnede hen og forsvandt ca. 1650;
nyoprettet o 1670 tjente en tid godt. men brød
sammen 1729, hvorpå reg. 1732oprettede

»Asiatisk Kompagni«, der tjente stort i
den florissante tid, men ikke kunne bestå
efter 1807 og opløstes i 1840erne.
o’stitis (gr. osteon knogle + -itis),
knoglebetændelse,
’ostium (lat.), anat., munding,
ost’jaker, finsk-ugrisk folk af mongolid

Ostjak med rensdyr.

racetype; jægere, fiskere,
rensdyrnomader i V-Sibirien ved Ob og Irtysj.

Ostland [’ostlant], under 2. Verdenskrig
ty. betegn, for erobrede dele af Sovj., spec.
baltiske landeog Hviderusl.

Ostmark [’ost-], 1) markgrevskab, grl. 976
(det nuv. Nedreøstrig), det senere Østrig;
2) 1938-ca. 43 nazistisk betegn, for det
indlemmede Østrig (afløst af betegn.
Do-nau- und Alpengaue); 3) ty. betegn, for de
polskbefolkede distrikter i Westpreussen
og Posen, som man arbejdede på at
fortyske.

ostra’kisme(gr., af åstrakon potteskår),en
årlig afstemn. i Athen i 5 årh. f. Kr. om,
hvorvidt en borger skønnedes så farlig for
forfatningen, at han skulle forvises for 10
år. Afstemn. var skriftlig på potteskår.
Bl. a. blev Themistokles, Aristides og
Kimon forvist ved o.

’ostrakon, flertal ostraka (gr.),
potteskår med indskrift; anv. i Athen ved
afstemning i ostrakismesager som
stemmeseddel. Mange eksemplarer med berømte
navne er bevaret. I oldtidens Ægypten
anv. o også til mindre meddelelser,
optegnelser o. 1.

Ostrava [’ostrava], ty. Mährisch-Ostrau,
cech. by ved biflod til Oder; 181 000 indb.
(1947). Minedrift (kul, jern og zink m. v.).

ostrogoter (got. egl: de prægtige goter,
senere forvansket til østgoter), d. s. s.
østgoter.

Ostrovskij [ås’trafski], Aleksandr
(1823-86), russ. dramatiker. Hans emner
stammer fra de gammelmoskovitiske
køb-mandskredse. Hans motiv er for det meste
konflikten ml. ung idealisme og
forstokket konservatisme.

Ostrovskij [äs’trafski], Nikolaj (1904-36),
sovjetruss. forfatter; blind; skrev to
romaner om borgerkrigene på autobiogr.
grundlag.

Ostwald [’ostv«lt], Wilhelm (1853-1932),
ty. kemiker, fysiker og filosof. Har udført
grundlæggende arbejder inden for den
fys. kemi. Nobelpris i kemi 1909. Endv.
talrige arbejder over naturfilos., fysik (bl.
a. en farveteori). Hævdede, at
tilværelsens kerne er energi og alle fænomener
energiomsætninger; formulerede »det
energetiske imperativ«: Vergeude keine
Energie! Verwerte (ei. veredle) sie!
(forspild ingenenergi! Udnyt(el. forædl) den!)
som øverste moralbud.

Oswiçcim [osj’vjffitsjim], po. navn på
Auschwitz.

O.T., fork. for Organisation 7odt.

Otago [o’Uf:gou], New Zealands sydligste
provins; 65 550 km-; 224 000 indb. (1947).
Hovedby: Dunedin. Guld, korn og
kvægavl.

otal’gi’ (ot(o)- + -algi), øresmerter.

Otaru [ot«ru], jap. fiskerihavn på
V-Hok-kaidö; 164 000 indb. (1940).

o ’tempora, o ’mores (lat.), hvilke tider,
hvilke sæder; udbrud i fl. afCiceros taler.

’Oterdahl [-d«:l], J<-unna(C. 1879), SV.
forfatterinde. Lærerinde 1901-35. Har
skrevet bornesange og romaner i rel. ånd.

Otfri(e)d [’otfri:t] (9. årh.), ty forfatter.

3394

3395

3396

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free