- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3397,3398,3399

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - osteflue ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Othello

munk. O-s evangelieharmoni (ca. 870)
er det mest omfattende oldhøjty.
sprogmindesmærke. Første større digt i
ver-denslitt. med enderim.
O’thello (eng. [o’/)ælou]), 1) hovedperson
i Shakespeares drama »O« (1604); 2)
operaer af Rossini (1816) og af G. Verdi
med tekst af A. Boito (1887, Kbh. 1898).
’Otho, rom. kejser 69, opr. ven af Nero,
statholder i Lusitanien 59-68, deltog i
Galbas oprør, styrtede Galba, men blev
selv styrtet af Vitellius.
otia’tri’ (ot(o)- + -iutri), læren om ørets

sygdomme og deres behandling,
o’titis (ot(o)- + -iIis), ørebetændelse. Man
skelner ml. o externa, betændelse i
øregangen, o media, mellemørebetændelse,
og o interna, betændelse i det indre øre
(labyrinthitis).
’o’tium (lat: fritid), ro, hvile (især efter

at man har nedlagt sit embede).
’ot(o)- (gr. üs, gen. ölös øre), øre-,
oto’litter (oto- + -Ut), de kalkkorn ei.
-legemer, som findes i fisks og adsk. andre
dyrs ligevægtsorganer.
otolo’gi’ (oto- -f -logi), læren om oret og

dets sygdomme,
oto-rhino-laryngolo’gi’, læren om øre-,
næse- og halsorganerne og deres
sygdomme.

otorroe [-’re’] (olo- + -roe), øreflod.
otoskle’rose (oto- + sklerose),
forbenings-anomali i øreknogler og i kapslen
omkring det indre øre bevirkende
fremadskridende tunghorhed. o er arvelig;
tunghørheden kan afhjælpes med et
ra-diorørforstærket høreapparat. De sidste
år har man med held kunnet operere visse
former af o (fenestrationsoperation).
’Otra ei. Otteråen [’ot:ar-], 250 km 1. no.
elv, fra Hardangervidda gnm. Setesdal til
Kristiansandfjorden. Nedre løb kaldes
Toridalselva.
Otranto [’otranto] (lat. Hy’druntum), lille
sydital. by (ca. 3000 indb’.) ved det 75 km
brede O-stræde, der forbinder
Adriaterhavet med det Ioniske Hav.
Ott, Estriil (f. 1900), da. forfatterinde og
journalist. Foruden talr. ungpige- og
børnebøger bl. a. Med Lotterne bag
Fronten (1940) og romanen Flammer i Market
(1944) (fra Lofoten).
Ottar [’ot:«rl, no. høvding, der ca. 880
sejlede om Nordkapp til H videhavet: hans
beretning om turen er bevaret,
ot’tava (ital.) ei. Sva, oktav. Hvor det i et
musikstykke står over noderne, skal det
pågældende sted spilles en oktav højere
end noteret, og, når det står under
noderne, en oktav dybere.
Ottawa [’«tawa, ’otawo:], Canadas
hovedstad, i forbundsstaten Ontario ved
O-ri ver(1100km I.;sejlbar 400 km); 163 000
indb. (1946). Rideau-kanalen forbinder

0 med St. Lawrence. Centrum for
videnskab og kunst.

Ottawa-aftalerne, traktatsystem sluttet
ml. brit. imperiums dele efter konf. i
Ottawa Juli-aug. 1932, fastslog
toldpræference inden f. imperiet. Engl.s tidl.
præference i dominions udvidedes; Engl.
gav fri adgang for dominions’ varer til
eng. marked, mens tolden på smør og æg
forhøjedes, told indførtes på hvede og
kobber, og indførsel af kød og bacon
begrænsedes v. kontingentering. O gjaldt 5
år, afløstes af aftaler ml. moderlandet og
enkelte dominions og ml. disse indbyrdes,
ot’tave’rime ei. ol’tavcri’m (ital:
ottedobbelt rim), ital. strofeform, bestående af
8 jambiske verslinier, hver opr. på 11
stavelser med lutter kvindelige rim og
(helst) rimstillingen abababcc. Bl. den
ital. Renæssances epikere er Ariosto o-s
mester fremfor nogen (Orlando furioso).

1 Engl. mærkes Byrons o-digt »Don Juan«
(1819-24); i Danm. er Paludan-Müller
den klassiske o-digter: »Adam Homo«
(1841-49).

otter, outrigger til otte roere, hver med

een åré; styres af styrmand.
’Otterstrøm’, Carl l’ilhelm (f. 1881), da.
fiskeribiolog. Afdelingsleder v. Dansk
biologisk Station 1946.
Otterup, da. stationsby (Odense-Bogense);

1246 indb. (1945).
Otterøy [’ot:aröi], no. øer, 1)
Nord-Trøn-delag, V f. Namsos: 143 km-; 1000 indb.

(1946): 2)Møre, SV f. Molde; 76 km-; 1500
indb. (1946).

Otteråen [’ot:ar-], andet navn på Otra.

ottesang [’ota-] (ældre da. otte tidl.
morgen), før Reformationen: gudstj. før dag
(kl. 3), efter Reformationen: froprædiken.

ottetimersdagen, normalarbejdsdag pa
8 timer. Arbejderklassens kamp for
nedsættelse af arbejdstiden, som under
industrialismens gennembrud forlængedes
voldsomt, manifesterede sig siden 1889
særlig gnm. 1. maj-demonstrationen for
o. Alm. gennemførelse heraf
påbegyndtes (oftest landbrug og søfart undt.) dog
først efter 1. Verdenskrig - i Danm. ved
hovedoverenskomst 1919.

otting [’oteijJ (ottendedel), 1) gl. da.
ølmal 16,4 1; 2) gl. da. smørvægt =
14 kg.

’ottingkar, ældre da. og no. kornmål
2,17 1.

’Otto (ohty. öt arv), ty. mandsnavn,
optaget i da.

Otto (Junker O), son af Christoffer 2„
søgte 1334 at genvinde Danm., men blev
slået og fanget på Taphede af Gerhard 3.
Frigaves efter Valdemar Atterdags
tronbestigelse. Indtrådte i den ty.
ridderorden 1340.

Otto i. (1848-1916), konge af Bayern
1886-1913. Sindssyg; reg. førtes af O-s
farbroder Luitpold (d. 1912). Afsat til
fordel for Luitpolds søn Ludvig (3.).

Otto i., gr. Ölhön (1815-67), konge af
Grækenland 1832-62, søn af Ludvig 1. af
Bayern. Måtte 1844 give fri forf., styrtet
1862.

Otto, ty.-rom. kejsere og konger. Otto 1.
den Store (912-73), ty. konge 936-73,
kejser 962; søn af Henrik 1.; bekæmpede
stammehertugerne m. gejstlighedens
støtte, slog magyarerne ved Augsburg
955, tvang Danm., Böhmen og Polen til
at anerkende hans overhøjhed. Afsatte
paven og vandt kejserkronen 962,
hvorved det ty.-rom. kejserdømme
grundlagdes. Otto 2. (955-83), ty. konge og
kejser 973-83, søn af Otto 1. Foretog 974 et
tog til Jylland, led nederlag mod araberne
ved Kroton (Cotrone) 982, g. m. kejser
Romanos 2.s datter Theofano. -Otto 3.
(980-1002), ty. konge og kejser
983-1002, søn af Otto 2. Havde planer om
romerrigets genoplivelse; påvirket af
By-zansogCluny. - Otto 4. (ca. 1175-1218),
ty. konge 1198-1218, kejser 1209, søn af
Henrik Løve. Måtte til 1208 kæmpe mod
Filip af Schwaben og fra 1212 mod
Frederik 2. Led 1214 nederlag ved Bouvines
mod Fiiip August af Frankr.

Otto af Freising [’ffaizirj] (d. 1158),
halvbroder til Konrad 3., biskop i
Freising i Bayern 1137, deltog i 2. korstog.
Skrev 1143-46 en verdenskrønike i
Augu-stins ånd og en bog om Frederik
Barba-rossa (da. overs. 1943).

Otto Barn (1204-52), søn af Otto 4.s
broder Vilhelm af Lüneburg og
Valdemar l.s datter Helene, samlede ved arv
de welfiske lande (Braunschweig og
Lüneburg). deltog på Valdemar 2.s side i slaget
ved Bornhöved.

Otto af Habsburg (f. 1912),
tronprætendent, søn af Karl af Østr.-Ung. Havde i
1930erne nogen tilslutning bl. østr.
kons., mistede sine chancer ved Hitlers
besættelse 1938, har siden fornyet sine krav.

Otto [’oto:], Rudolf (1869-1937), ty. prot.
teolog og rel.historiker, prof. i Marburg.
O blev verdenskendt med bogen Das
Heilige (1917), der påviser det hellige
som rel.s særl. kategori, der ikke kan
afledes af noget andet.

’Ottokar, cech. ’Otakar, konger af Böhmen.
Ottokar 1., reg. 1197-1230; dronning
Dagmars fader. - Ottokar 2., reg.
1253-78, den største Prernyslide, erhvervede
Østrig, Steiermark og Kärnten (afstået til
Rudolf af Habsburg 1276), grl.
Königs-berg under et korstog mod preusserne,
faldt mod Rudolf I. af Habsburg.

otto’ma’n (efter osmannerne), tyrk.
ligge-sofa uden ryglæn.

Otto’ma’nske Rige, d. s. s. Osmanniske
Rige, det gl. Tyrki.

Ottosen, Carl (1864-1942), da. læge.
Overlæge ved Skodsborg Badesanatorium
1900-1936 og medstifter af dette. Ud-

førte et stort arbejde for vegetarisk
levevis og i afholdsbevægelsen.

Ottosen, Johan (1859-1904), da.
skolemand. Historiker, gymnasielærer, udg.
lærebog i Nordens historie og den
3-binds Vor Historie (1901-04). Knyttet til
A. D. Jørgensen og H. V. Clausen,
fremtrædende i sønderjysk arbejde; skrev
Det haver sti nylige n regnet (1892).
Venstremand med radikal dragning,
folketingsm. 1901-03.

Ottosen, Martha (1866-1928), da.
forfatterinde. Datter af Gustav Johannsen; af
hendes forf.skab om sønderjyske emner
huskes skuespillet Fædrenes Jord (1913).

Otway [’åtwæi], Thomas (1652-85), eng.
dramatiker. En af restaurationstidens
største skuespilforf. Skrev bl. a.
heltetragedien Venice Preserved (1682) og den
borgerlige tragedie The Orphan (1680).

Ouachita Mountains [’w«(:)Jitå: ’maun
tnz], højdedrag med 0-V løbende,
indtil 850 m h. rygge ml. Arkansas River og
Red River i Arkansas og Oklahoma,
USA.

Ouadai [wada’i], bjergrigt landskab i Fr.
Ækvatorialafrika ml. Tchad-søens Ø-side
og Därfür; ca. 440 000 km2, ca. I mill.
indb. (1947). O erobredes 1903-12 af
franskmændene.

Ouargla [war’gla], oase i algiersk Sahara
550 km SØ f. Algier.

Oubangui (fr. [ub«gi]) ei. Ubangi, Congos
største biflod, 2350 km, danner på en
lang strækning grænse ml. Belg. Congo
og Fr. Ækvatorialafr. Sejlbar fra
mundingen til Bangui.

Oubangui-Chari [ubögila’ri], sydøst!,
koloni i Fr. Æk vatorialafr.; 618 000 kra:;
1 062 000 indb. (1946). Hovedstad:
Bangui.

Oud [out], Jacobus Johs. Pieter (f. 1890),
holl. arkitekt og forfatter; førende
indenfor moderne arkit. i Holl. og
banebrydende for funktionalismen i Eur.;
boligbyggeri, skoler, fabrikker m. m.; udg.
bl. a. Holländische Architektur (1926).

Ouden [buda], Willy den (f. 1918), holl.
svømmerske, 1933-35 verdens hurtigste
og endnu (1949) indehaver af
verdensrekorden på 100 m, 1 minut 4,6 sek.;
ophørte 1938 med konkurrencesvømning.

Oudenaarde [ou(d)3’nfl:rda], fr.
Aude-narde, belg. by ved Schelde S f. Gent;
7000 indb. (1948). Tekstilindustri. Tidl.
berømt for flamske tapeter. Sengot.
rådhus og Notre-Dame kirke. Ved O slog
Marlborough og Eugen af Savoyen fr.
hær under Vendöme 1708.

Oudh (eng. [aud]), ind. Awadh [ävädh],
del af United Provinces, Hindustan, N f.
Ganges. Hovedstad: Lucknow. Opr- et
hindurige, 1193 under muhamedanerne,
uafh. fra 18. årh., 1856 brit.

Oudjda [ud.i’da], by i Fr. Marokko nær
grænsen til Algier på banen Fés-Oran;
86 000 indb. (1946).

Oudry [u’dri], Jean-Baptiste (1686-1755),
fr. maler. Har fortrinsvis skildret dyr.
Arbejdede for det da. og sv. hof. Bogill.
Kartoner til gobeliner for fabrikken i
Beauvais. Jagthunde og Vildt (1726,
kunstmus., Kbh.).

Oued Dra [wæd], arab. Wad Dra’a, sp.
Vad Dra, Wadi S f. Anti-Atlas, Marokko;
når i tilfælde af meget stor nedbør
Atlanterhavet. Grænseflod ml. Fr. Marokko
og Sp. Syd-Marokko.

Quessant [wæ’s«], fr. 0 V f. Bretagne;
16 km2. Fiskeri.

oü est la femme [u æ la ’fam] (fr.), hvor
er kvinden ? (d. v. s. kvinden bag denne
konflikt).

Ougrée [u’gre], industriforstad til Liége,
Belg.; 18 000 indb. (1948). Jern- og
stålværker, kem. industri.

ouled nail [ulædna’il], hamitisk folk med
berbersprog, nomader på stepperne i
S-Algier.

Oulu [’oulu]. sv. Uleåhorg, 1) finsk len,
landet omkr. Oulujoki; 61 192 km2;
338 000 indb. (1947). 3 købstæder: O,
Raahe og Kajaani. 2) hovedstad i 1), ved
Oulujokis udlob; 35 000 finsktalende
indb. (1947). Trævare- og læderindustri,
trævareeksport. Købstad 1605.

Oulujoki [’oulujoki], sv. Ule Ulv, 104 km
I. flod i N-Finl., soen Oulujårvis åflob;

3397

339«

3399

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free