Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pacher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pacher
Paganini
Julio Paasikivi. Ignacy Paderewski.
1706), ty. organist og komponist. Virkede
i forsk, svdty. byer, fra 1695 i Nürnberg.
Pacher [’pwlar], Michael (ca. 1435-98),
tirolsk billedhugger og maler, påvirket
af ital. kunst. Hans hovedværker er det
malede og udskårne alter i St. Wolfgang
am Abersee, bl. a. med en fremstilling af
Kristi fødsel, og højaltret i kirken i Gries.
P arbejdede s. m. broderen Friedrich P
(dod ca. 1508).
Pa’chomius [-k-] ei. Pa’ku’m (d. 346),
først kendte stifter af munkevæsen.
Grundede 322 et kloster som modvægt
mod eremitlivet.
Pachuca [-’tjuk«], hovedstad i den
mexicanske forbundsstat Hidalgo, 100 km
NNØ for México City; 59 000 indb.
(1940). Mexicos største solvmineby.
pachy- [-ky] (gr. pachvs tyk), tyk-,
fortykket.
pachymenin’gitis (pachy- 4- meningitis),
betændelse af den härde hjernehinde
(dura mater),
pacific-baner (da. [pasi’fik], amer. [-[ps’si-fik]),-] {+[ps’si-
fik]),+} jernbaner i N-Amer. der forbinder
Atlanterhavet og Stillehavets kyster,
pacificere [pasifi’se’ra] (lat; pax fred),
stifte fred; oprette fredelige tilstande.
Pacific Ocean [ps’sifik ’oujan], eng.
navn pa Stillehavet.
Pacific-Staterne ([pasi’fik], amer. [-[pa-’sifik]),-] {+[pa-
’sifik]),+} betegn, f. staterne Washington,
Oregon og California, USA, beliggende
ved Stillehavet (Pacific Ocean),
paci’fisme [-si-] (lat. pax fred),
forkærlighed for fred. Undertiden betegn, for en
bevægelse, der propagerer for afskaffelse
af krig.
paci’fist [-si-] (lat. pax fred), fredsven,
tilhænger af pacifisme,
paciniske legemer [pw’tli’niska] (efter d.
ital. anatom Filippo Pacini (18i2-83)),
endeorganer i huden for de perifere
følenerver. Størrelse V*-4 mm, lamelagtig
opbygning.
Pacinotti [patJi’nDt:i], Antonio
(1841-1912), ital. fysiker. Nogle år forud for
Gramme med konstruktion af
magneto-elektr. jævnstrømsmaskine, men hans
konstruktion fik ikke større bet.
Pacius [’p«:siüs], Fredrik (1800-91),
ty.-fi. komponist og violinist. 1834-69
universitetets musikdirektør i Helsinki. Har
bl. a. komp. sange, herimellem Vart land
og Suomis sang.
Packard Motor Car Company [’pukard
’mo:t3rk«:r ’kämpsni], amer.
automobilfabrik, grl. 1900 i Detroit, Michigan.
Fabrikken fremstiller store og mellemstore
12-8 cyl. personbiler i luksusklassen,
siden 1935 også vogne i middelklassen.
Endv. bygges flyve- og skibsmotorer.
’Packness, Einar (f. 1879), da. arkitekt,
fra 1921 kgl. bygningsinsp. for
N-Jylland. Arb. sig fra de hist. stilretninger
frem til en personlig opfattet modernisme,
der kendetegner hovedværket:
Markus-kirken (1933) og L i vs for s ik r i ngsfore n i nge n
Fremtidens Bygn. (1936), begge Ålborg.
Padang [-’da’/j (malaj. [’pa:darf]), by på
Sumatras V-kyst; øens største havneby
(ca. 50 000 indb.). Nær P oliefelt.
’Padbor g, da. stationsby, 5 km NV f.
Flensborg. Endepunkt for den østjyske
længdebane. Toldsted; med Frøslev by
1742 indb. (1945).
paddefisk (Bu’trat hidae), fam. af
flad-hovede trop. og subtrop, kystfisk.
Hannen vogter æg og unger,
paddehat-konstruktioner, form for
jernbeton-etageadskillelser, hvor pladen
(gulvet) bæres direkte af søjler, uden
bjælker som mellemled.
Paul Painlevc.
G. P. Palestrina.
paddehatkoraller (’ Fungia), store, flade,
enlige koraller, ligger løst på bunden,
paddehatte ( Agari’caceæ), fam. af
hatsvampe. I Danm. ca. 1300 arter. En p
består af et kødet, undertiden
bruskagtigt, hatlignende frugtlegeme, på hvis
underside der sidder knivbladformede
lameller, hvorpå sporerne dannes, og af
en i reglen midtstillet stok. Hos nogle
slægter går fra hattens rand til stokken et
lamelsvøb, der senere løsnes fra
hatranden og efterlades som en ring på stokken;
hos få slægter forekommer et fællessvøb,
som i begyndelsen omslutter hat og stok,
men senere sprænges. Sporernes farve
har bet. f. systematikken og findes lettest,
nar man skærer stokken over lige under
hatten og lægger denne med nedadvendte
lameller på et stykke papir. H vis sporerne
er modne, vil man efter et par timers
forløb kunne bestemme farven. De fleste
arter vokser i skove, enkelte på marker,
i enge og ved veje og er i reglen
rådplanter, enkelte er snyltere. Fam. har mange
spiselige, men også mange giftige arter.
(III. se tavler Svampe),
paddel (eng.), enkeltbladet åre til
fremdrift og styring af kano.
padder (Am’phihia), klasse af 4-føddede
hvirveldyr. Huden nøgen, slimet, ånder
som voksne ved lunger, som larver ved
gæller. Hjertets forkamre ufuldstændig
adskilt, kun eet hjertekammer;
vekselvarme. Som oftest mindre dyr, der lever
af insekter o. 1., som voksne som regel på
land, som unger og i forplantningstiden i
ferskvand. Skelettet overvejende
forbenet, 2 nakkeledknuder, sma, spidse
tænder; klæbrig, ofte udstrækkelig tunge,
tarmkanalen simpel og kort, lungerne
sækformede, ånder i øvrigt i s$or
udstrækning gnm. huden. Hjernen lille, kun
nederste øjelåg bevægeligt; hos larverne
sidelinieorganer svarende til fiskenes. De
hanlige kønsprodukter udtømmes gnm.
eji fælles sæd-urinleder, æggene gnm. 2
æggeledere; som regel finder en virkelig
parring ikke sted, idet æggene befrugtes,
medens de lægges, ei. hunnen optager : n
af hannen aflagt sædmasse. Æggene, der
er omgivet af et slimlag, lægges som regel
i klumper ei. strenge i ferskvand, p
formodes at nedstamme fra kvastfinnede
fisk, dog sandsynligvis saledes, at hale-p
ogspring-p harderesopr. i forsk.grupper af
kvastfinnede. De ældste p, ur-p, kendes
fra devontiden. p deles i orme-p,
hale-p og spring-p.
padderokker (Equi’setum), slægt af
karsporeplanterne. p er
flerårige, urteagtige
land- ei.
sumpplanter med stærkt
forgrenede jordstængler. Overjordiske
stængler har hule
led, der hver har
en krans af
sammenvoksede, skedeformede blade, fra x
hvis bladhjørnerder
udgär kransstillede
sideskud. På
spidsen af de frugtbare
skud dannes
aks-lign. stande af
sporehusbærende,
skjoldformede
blade. Grønne sporer
med fire lange vedhæng, der tjener
til sporernes spredning ved bevægelser
fremkaldt af vekslende fugtighedsgrad.
Ved sporernes spiring fremkommer han-
lige og hunlige forkim, af hvis sidstes
ægceller den ukønnede p opstår. I Danm.
8 arter. Ager-p (E. ar’vense) har tidlig
på foråret ugrenede, brunlige,
sporebærende skud, senere fremkommer
grenede, grønne ernæringsskud. Besværligt
ukrudt, især på fugtig, leret bund.
Skavgræs (E. hie’male), på fugtig
bund, har meget kiselrige stængler
(slibemiddel). Fra trias- og juratiden kendes
kæmpemæssige p.
paddingkondensator [’pädi’/-] (eng.
pad pude), fast kondensator indskudt i
radiomodtagers oscillatorkreds,
padding-maskine [’pådirj](eng. pad lægge
pä), fr. fi>ulard, en af et trug (med
farveflotten), lede- og vridevalser
bestående imprægnerings- ei. farvemaskine
for tekstilstof (i styk); kun een passage,
derfor til lyse farvetoner.
Paddington [’pädirçtan], vestl. bydel i
London. 128 000 indb. (1948).
Paderborn [p« :dsr’b3rn], ty. by i
Nord-rhein-Westfalen; 42 000 indb. (1939).
Ce-ment- og jernindustri. Bispedomme fra
Karl d. Stores tid; til Preussen 1813; fra
1930 ærkebispesæde. Ca. 75% ødelagt i
2. Verdenskrig.
Paderewski [-’ræfski], Ignacy (1860-1941),
po. klavervirtuos og statsmand. 1909-13
direktør for konservatoriet i Warszawa.
En af sin samtids største pianister. Har
skrevet en klaverkoncert, en symfoni
m. v. - P, hvis navn og forbindelser var
af stor værdi før Pol. i Amer. og hos
Vestmagterne, var po. ministerpræsident
1919, deltog i konferencen i Paris;
misbilligede den po. erobring østpå, styrtedes
af Pilsudski dec. s. å. 1939 præsident i
det po. nationalråd i Frankr.; 1940 til
USA. (Portræt).
Padishäh [-’J«:(t)] (pers. pädshäh kejser),
titel anv. af Afghanistans hersker og tidl.
af tyrk. sultan,
padma’päni (sanskr.: Han, der bærer en
lotus i hånden), inden for lamaismen d.
s. s. A valokiteçvara.
’Padova, ty: ’Padua, ital. by i Veneto,
35 km Vf. Venezia; 164 000 indb. (1947).
Bet. handels-og industriby: spiritus, ke-
Padova. Kirken Sant’Antonio.
mikalier, maskiner og automobiler.
Talrige rigt udsmykkede
monumentalbygninger (kirken Sant’Antonio, 1232-1307)
samt universitet fra 1222. Verdens ældste
bot. have (1545). Republik fra 12. årh.,
1409 til Venezia.
padre (ital. [’pudre], sp. [’p«()ræ],
por-tug. [’paiVs]), fader.
’Padua, ty. navn på Padova.
Paeschen [’p«:sa] (Paschen, Paaske),
Hans van (16. arh.), flamskfødt, da. kgl.
bygmester (1564) og fæstningsingeniør.
Beg. for Fr. 2. ombygningen af den gl.
murstens-borg Krogen (Kronborg) til det
nuv. sandstensslot. 1577 i unåde. Hans
ejendomme inddraget 1581, senere
skæbne ukendt.
Paesi’ello (Paisiello), Giovanni
(1741-1816), ital. operakomponist, 1776-84
hofkapelmester i St. Petersburg. Har
skrevet over 100 operaer, herimellem II
barhiere di Seviglia (1782).
Pafla’go’nien, kongerige pa Lilleasiens
N-kyst ml. Bithynien og Pontos 182-07
f. Kr.
pag. (fork. før lat. pagina), side (i bog).
pa’gaj’ (malajisk), tobladet are til
fremdrift og styring af kajak o. I. bade.
Bladene danner ret vinkel med hinanden.
Paga’nini, Niccolö (1782-1840), ital.
violinvirtuos, ubetinget sin samtids stør-
34 1 2
3414
Ager padderokke,
t. >’. ernæringsskud,
t. h. formeringsskud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
