- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3418,3419,3420

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pacher ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Palladio

slot), 1) i oldfr. poesi Karl d. Stores tolv
hofmænd; 2) kong Arthurs riddere; 3)
titel i middelalderen på visse
højerestående hofembedsmænd.
Pala’do’n, fabriksnavn på en
kunstharpiks, som anv. som basis for tandproteser,
pala ’d’oro (ital., egl: det gyldne forhæng),
berømt byzantinsk antependium på
hovedalteret i Markuskirken i Venezia,
pa’lads (lat. palatium), 1) Roms
kejserbolig p. Palatinerhøjen; 2) senere enhver
stor pragtbygning. Middelalderens p var
på borgene det mer ei. mindre
monumentale hus (ty. palas), der rummede
slotsherrens bolig, i ital. byer den ubefæstede
stormandsbolig, heraf det ital. palazzo
og eur. afledninger: fr. palais og da. palæ.
paladsrevolution, polit, omvæltn.
udgående fra magthaverens nærmeste
kreds. Således i Rusl. 1762 og 1801.
Palads Teatret, kbh. biografteater.
Åbnet 1912 i den gl. banegårdshal, i nuv.
skikkelse 1918 (arkit. A. Clemmesen).
Bevillingshaver: Nordisk Film. 1728
pladser.

palago’nit (efter findested ved byen
Pala-gonia på Sicilien), brun til grønlig
basalttuf med mer ei. mindre forvitret
basaltglas. Vid udbredelse i Island, dannet ved
vulkanudbrud under isen.
Palågyi [’pol«:d3i], Menyhért (1859-1924),
ung. filosof. Hævdede i Neue Theorie des
Raumes und der Zeit (1901) rummets og
tidens enhed og gjorde i
Naturphiloso-phische Vorlesungen (1908) vitalistiske
synspunkter gældende.
Palaiovoüni [paljo1 vuni], i det gr.
folkesprog navn for bjerget Helikön.
Palais Bourbon [pa’læ bur’bä], palads i
Paris, opført 1722-87 med facade i
klassicistisk stil. Sæde f. det fr.
deputeretkammer.

Palais-Royal [pa’læ rwa’jal] (fr: det kgl.
palæ), palæ i Paris nær Louvre, opf. 1620
-34 af Lemercier for kardinal Richelieu,
der testamenterede det til kongen.
Ombygget 1672; Louis-Filip »Égalité«
omgav det af økon. grunde m. salgshaller
og byggede i V-fløjen et teater (nu
Comé-die-Française). P afbrændtes 1871 af
kommunarderne, restaureredes 1872-76.
Pala’mås, Kostes (1859-1943), gr.
forfatter, fra 1930 præs. f. det gr. akad. Det
mod. Grækenl.s betydeligste digter på
folkemålet. Især kendt er Mit Fædrelands
Sange (1886) og romanen En Mands Død
(1901, da. 1936).
Pala’medesz [-s], Anthonie (1601-73),
holl. maler. Har malet portrætter og
genrebilleder. En Vagtstue (kunstmus.,
Kbh.).

palan’ki’n (sanskrit), lukket bærestol

(Indien, Kina),
pala’ta’l (lat. palatum gane), sproglyd, der
artikuleres med fortungens overflade mod
den hårde gane; konsonanter som j og f;
vokaler som e, i, y, æ, ø.
palatali’se’ring (lat. palatum gane),
hævning af fortungefladen mod den hårde
gane som bimoment ved artikulation af
en sproglyd; hyppig på slav. sprog
(mouillering). p kaldes endv. en
for-skydn. af en ikke-palatal sproglyd til en
palatal, som f. eks. udviklingen af sv. k
i kära [’xæ:ra],
Pala’ti’nerhøjen ei. Pa’latium, den først
bebyggede af Roms høje, under
republikken det fornemme kvarter, i
kejsertiden helt optaget af det kejserlige
palads.

palatopla’stik (lat. palatum gane +
-plastik), plastisk operation til lukning
af ganespalte,
pa’latum (lat.), gane; p fissum,
ganespalte.

Pa’lau Øerne, øgruppe (109 øer) i
Stillehavet, 0 f. Filipinerne; 478 km2 med
14 000 indb. (1936). Del af Carolinerne.
Fra sept. 1944 erobret af Amer. som
støttepunkt for offensiv mod Filipinerne.
Palawan [pa’lawan], langstrakt ø bl.
Filipinerne; 11 655 km2; 100 000 indb.
(1946).

pa’la’ver (portug. palavra tale),
forhandling med indfødte på Guineakysten;
vidtløftig snak, passiar.
Palazzeschi [pala’t:seski], Aldo (f. 1885),
ital. digter og forfatter. Som lyriker deka-

dent; skarp som kritiker. Skrev bl. a.
den udmærkede roman Sorelle Materassi
(1934).

Palazzo Farnese og Palazzo Pitti, se

henh. Farnese og Pitti.

Palazzo Vfecchio [pfl’lat:so ’vækjo] (ital:
det gamle palads), fordum republikken
Firenzes rådhus, skal være opf.
1298-1314 af Arnolfo di Cambio (tårn samt
gårdfacader fra 15. årh.). Husede »de
500«s råd, senere fyrsteresidens, siden
1872 rådhus.

Palazzo Venezia [p«’lat:so ve’næt:sia] i
Rom, bygget omkr. 1455, skænkedes
republikken Venezia som bolig for dens
gesandt v. Vatikanet, overtoges som
sådan 1797 af østrigerne, overgik 1916
til den ital. ståt.- Repræsentations- og
embedslokaler (i sin tid Mussolinis), rige
kunstskatte.

’Paldiski, ty. Baltischport, havneby i
Estland V f. Tallinn. Forpagtedes som
flådebasis af Sovj. 28. 9. 1939. Besat af Tyskl.
29. 8. 1941-24. 9. 1944.

palechi’nider [-k-] (palceo- + gr. echinos
pindsvin), uddød underklasse af
søpindsvin med mere end 20 pladerækker i
skallen. Devon til trias; særlig mange
slægter i karbon.

Palembang [-lsm’barç], største by på
Sumatra, i sumpegn; ca. 125 000 indb.
Ved P oliefelt.

Pa’lencia [-/»ja], by i N-Spanien, 190 km
NV f. Madrid; 34 000 indb. (1940).

paleocæn [-’sæ’n] (palceo- + eoccen),
ældste etage i tertiær; i Danm. grønsand og
grønsandskalk samt Kerteminde-mergel.

Paléologue [palea’log], Maurice
(1859-1944), fr. diplomat og forfatter. 1914-17
ambassadør i Petrograd, stor indfi. under
martsrev. 1917. Senere generalsekretær
i det fr. udenrigsmin., forf. t. hist. og litt.
værker (erindringerne La Russie des tsars
pendant la grande guerre 1921-23). 1928
medl. af det fr. akademi.

Pa’lermo, ital. by på Sicilien; 458 000
indb. (1947). Bet. handels-og industriby;
udfører bl. a. vin, appelsiner og citroner.

Palermo. Domkirken.

Rig på hist. monumentalbygninger fra
ældre middelalder i
byzantinsk-arabisk-normannisk blandingsstil, bl. a.
domkirken (1169-85) og slottet med kapellet
(Cappella Palatina, 1132-40), P (gr.
Pa’normas) der grundlagdes af fønikerne,
erobredes 1072 af normannerne og havde
sin glansperiode under dem og Frederik
2. af Hohenstaufen. Allierede luftangr.
især febr.-apr. 1943, erobret af de
Allierede 23. 7. 1943; svære ødelæggelser, bl. a.
domkirken. 1947 hovedstad for det
autonome Sicilien.

’Pales (lat.), i rom. rel. en guddom af den
landlige kreds, knyttet til hjordernes
trivsel. P-s fest fejredes på Palatin.

Pale’strina, Giovanni Pierluigi
(1525-94), ital. kirkekomponist, kaldet P efter
sin fødeby. 1571 kapelmester ved Peters^
kirken. P-s værker omfatter 93 messer,
bl. a. Marcellus-messen, 179 motetter,
lamentationer, litanier, hymner, Stabat
mater, offertorier og enkelte verdslige
madrigaler. P står som den katolske
kirkes til alle tider fornemste og største
komp. og hans a capella-stil er mønster
for den polyfone kirkemusik. (Portræt
sp. 3413).

pa’let (fr. palette (lille) spade), firkantet
ei. ovalt malebræt, hvorpå farverne
anbringes.

paletkniv (af palet), 1) d. s. s. spatel2);
2) husholdningskniv med langt, bredt
blad uden æg.

paletot [-’to] (fr.), let overfrakke, der kom

i brug fra midten af 19. årh.
Paley [’pæiii], William (1743-1805), eng.
teolog og filosof. Var i Principles of Moral
and Politicai Philosophy (1785) en
forgænger for utilitarismen.
Palgrave [’pälgræiv]. Sir Francis
(1788-1861), eng. forfatter. Skrev The Rise and
Fall of the English Commonwealth (1822)
og hist. studier over eng. middelalder.
Palgrave [’pälgræiv], Francis Turner
(1824-97), eng. digter og kritiker. Prof.
i litt. i Oxford. Udg. antologien The
Golden Treasury of Songs and Lyrics (1861;
2. række 1897).
’päli (sanskrit: linie, i bet. hellig tekst,
kanon), ind. sprog af präkrit-gruppen,
udviklet i NØ-Indien, særlig
Magadha-landet, hvis folkesprog det har stået nær.
Buddhismens kanoniske sprog. Med
buddhismen kom p til Ceylon, Birma og
Siam, i hvilke lande p indtil nutiden er
blevet anv. som et lærd sprog i lighed
med lat. i Eur. Skrives med de forsk,
landes alfabeter, i eur. udg. med lat.
alfabet.

Palika’o, Charles Cousin-Montauban,
greve af (1796-1878), fr. general. Ledede
fr.-eng. ekspedition mod Peking 1860.
Regeringschef aug. 1870 efter de første
nederlag mod tyskerne, ønskede Metz
undsat og bidrog således til
Sedan-katastrofen. Flygtede i sept.
palimp’sest (palin- + gr. psén skrabe ud),
håndskrift, hvor den oprindelige tekst er
fjernet, en ny skrevet ovenpå. Den opr.
skrift kan ofte fremdrages med kemiske
midler, og især ved undersøgelser i
ultra-rød ei. ultraviolet stråling,
palin- (gr. palin modsat; igen), gentagen,

gen-, atter,
palin’dro’m (palin- -)- gr. dramein løbe),
lyd- ei. ordgrupper ei. enkeltord, der
også læst bagfra giver mening (evt.
samme som forfra, f. eks. Otto); vers
som bagfra giver samme ord.
palingene’si’ (palin- + genesis),
genfødelse, læren om alle tings evigt
gentagne genkomst,
pali’sadeceller, bot., smalle, cylindriske,
tætstillede (palisadelignende) celler, der
findes lige inden for overhuden hos de
fleste blade, rige på bladgrønt. Heri
foregår især den for planterne karakteristiske
kulsyreassimilation.
pali’sadeorm (Eu’strongylus ’gigas), stor
rundorm. Hannen m. klokkeformet
par-ringsorgan. 1 tarm og krophule hos forsk,
pattedyr, sjælden hos mennesket.
Opkaldt efter et palisadelignende organ på
bagenden.

pali’sader (fr., lat. palus pæl), hindring
af foroven tilspidsede pæle, der,
nedgravede side om side, danner et, gerne med
skydeskår udstyret, mer end mandshøjt
hegn. p var en i gl. tid stærkt brugt
hindring.

pali’san’dertræ (indiansk ord), veddet
af Dal’bergia ’nigra (ærteblomstfam.) fra
Brasilien. Den mørke, tunge og hårde
vedkerne bruges til pragtmøbler,
klaverer og indlægningsarbejder.
Palissy [pali’si], Bernard (1510-90), fr.
keramiker. Hans fajancer viser
naturalistiske dekorationer i relief, overtrukket
med polykrom glasur. I et efterladt værk
L’art de terre har P skildret sine årelange
forsøg på at genopfinde den ital. emaille.
Palk Strait [’på:k ’stræit], strædet ml.

Ceylon og Indien; ca. 100 km br.
palla (lat.), lang spadserekåbe anv. af

damer i oldtidens Rom.
Palladian style [ps’læidjan ’stail], eng.
17.-18. årh.s arkit.retning, der mere
strengt end vanligt, selv i Engl., fulgte
Palladios regler, formsprog og smag.
Pal’ladio, Andrea (1508-80), ital.
arkitekt og arkit.teoretiker, især virkende i
Vicenza, der præges af hans bygninger:
Basilica Palladiana (1549-1614), Loggia
del Capitanio (1571), Teatro Olimpico
(1580-) samt fl. paladser. P nedlagde
sin viden og lære i publikationer, hvis
indflydelse på eur. arkit. blev stor og
mærkelig langvarig. Tilpassede dygtigt
antik rom. byggeskik til sin tids behov.
Senere »palladianeres« fremgangsmåde
blev ofte anvendt, ikke mindst i Engl.,

3418

3419

3420

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free