- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3421,3422,3423

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pacher ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Palladio-motiv

hvor P-s ideer vel levede længst
(Palla-dian style).

Pal’ladio-motiv, en af Palladio anv.
karakteristisk gruppering af 3
muråbninger: En større, rundbuet i midten,
flankeret af 2 lavere og smallere,
4-kan-tede. Yndet i ældre engelsk arkitektur.
(Venetian window).

Pal’ladion (af Pallus Athene) (gr.), i gr.
rel. gudesymbol af træ, identisk med
Athene som byens værnegud, fandtes bl.
a. i Athen, Argos og Rom.

pal’la’dium (efter planetoiden Pallas),
metallisk grundstof. Kern. tegn Pd,
atomnr. 46, atomvægt 106,7, vf. 11,4,
smp. 1555°. P ligner platin og findes
sammen med dette. Anv. bl. a. som
katalysator ved hydrering (fedthærdning)
samt som iltningskatalysator. Endv. til
smykker, legeringer til tandlægebrug, og
i elektr. kontakter. Opløsn. af visse
p-salte anv. til påvisn. af kulilte i luften.

Pal’la’dium, I) da. filmselskab. Stiftet
1920 af Lau Lauritzen s. m. selskabets
nuv. direktør Svend Nielsen. I 1920rne
hovedsagelig kendt for Fy-og Bi-filmene,
senere producent af alm. spillefilm;
-2) kbh. biograf, hvortil I) er
bevillingshaver; åbnet 1938 (arkit. Ernst Kiihn,
f. 1890). 1347 pladser.

Pal’ladius (4. årh.), rom.
landbrugsfor-fatter, der i 14 bøger skildrede årets gang
f. den rom. bonde.

Pal’la’dius, Peder (1503-60), da. biskop.
1531-37 uddannet i Wittenberg;
Sjællands første evang. biskop 1537, bidrog
gnm. et omfattende forfatterskab og ved
sine visitatser (Visitatsbogen (fundet
1866) er en vigtig kulturhist. kilde) meget
til Reformationens praktiske
gennemførelse. (Portræt).

’Pallas, i gr. mytol. en jætte, som Athene
dræbte og flåede huden af. Det siges også,
at P var Athenes fader, og gudinden
fører efter ham navnet Pal las Athene.

’pallask (vistnok magyarisk-tyrk.), svær
ryttersabel ei. lang, bred, tveægget
stødhuggert.

Palle (oldn. Palnir, glda. Paine), da.
mandsnavn.

’Pallenberg [bærk-], Max (1877-1934),
østr. skuespiller, der vandt sin position
i ty.-østr. teater som en stor komisk
skuespiller. Gæstede Kbh. 1932. Omkom
ved en flyveulykke.

pallia’ti’v (lat. pallium dække) kaldes en
lægebehandling, hvis formål blot er at
lindre en sygdoms symptomer uden egl.
at virke helbredende.

’Pallis, Svend Aage(f. 1894), da.
religions-historiker, 1943 prof. ved Kbh.s Univ.
Speciale: semitisk kultur.

’pallium (lat: kappe), et hvidt, uldent
bånd med 6 sorte kors, der bæres som
værdighedstegn af kat. ærkebiskopper.

Pall Mail [’pæl ’mæl, ’päl mål], gade i
London fra Trafalgar Square til St.
James’s Palace; mange klubber. Opkaldt
efter kroketlign. spil af fr. oprindelse,
som spilledes her i 17. årh.

Palm, August (1849-1922), sv. politiker.
Skolelærersøn fraMalmö, skræddersvend,
begyndte 1881 socialistisk agitation i
Malmö efter at have været i Tyskl. og
Danm., grl. 1885 »Socialdemokraten« i
Sthlm.

Palm, Gustaf (1810-90), sv. maler;
pittoreske ital. og sthlm.ske motiver, højt
vurderet af samtiden.

’Palma ei. San Miguel [-’gæl] de la Palma,
den nordvestligste af De Canariske Øer;
728 km2; 61 000 indb. (1940).

’Palma ei. Palma de Mallorca, hovedstad
og havneby på Mallorca i den sp. øgruppe
Balearerne; 135 000 indb. (1947).
Handelsby med alsidig industri.

’Palma, Giacomo, kaldet P Vecchio (d. v.s.
den ældre) (ca. 1480-1528), ital. maler.
Elev af G. Bellini og under påvirkning
af Tizian. Har malet figurbilleder,
fremstillinger af Madonna med barnet
omgivet af helgener (Sacra conversazione)
samt portrætter, ofte af unge yppige
kvinder med gyldenblondt hår.

palma’rosaolie, æterisk olie, der fås ved
destillation af et i Ostindien og trop.
V-Afr. udbredt geraniumgræs. Duften
rosenagtig, under luftens indvirkning

Peder Palladius. Henry Palmerston.

liljekonvalagtig. Anv. i parfumerier og
sæbefabr.

Palm Beach [’p«:m ’bi:tj] med West
Palm Beach, bade-og kursted på Floridas
østkyst, USA; 37 000 indb. (1940).
Palmblad [’pulmblrcd], Vilhelm Fredrik
(1788-1852), sv. litterat og
videnskabsmand. Virkede for den romant.
bevægelse som forlægger, kritiker, oversætter
og digter. Søgte med Familien
Falken-svärd (1844-45) at indføre den
fantastiske roman i Sv.
palmeblade ei. palmegrene, navn på blade
af Cycas revo’luta fra Japan. Træet er
ikke en palme, men beslægtet med
nåletræer. Det dyrkes i væksthuse, og de
indtil 2 m 1., stive blade anv. til
dekorationer og kranse v. begravelser,
palmekager, oliekager fremstillet af
palmekerner, p er ret proteinfattige, men
virker højnende på mælkens fedtprocent,
palmekatte, gruppe af desmerdyr;
sålegængere, lever i træer, delvis frugtædere.
Hertil binturong og musang.
palmekerneolie (palmefedt) udvindes
ved presning ei. ekstraktion af
oliepalmens frøkerner, som indeholder 50%
fedt; p er ikke meget forsk, fra
kokos-olie(fedt). Den er koldforsæbelig
(for-sæbningstal 258-264, jodtal 12-16).
palmekrabbe (’Birgus Hatro), krabbelign.
krebsdyr, beslægtet m. eremitkrebs.
Luftåndende, lever på strandbredder;
forplanter sig i havet. Føden fortrinsvis
kokosnødder,
palmekål, de unge bladskud af fl.
palmearter, f. eks. kokospalmen, der bruges
som kål.

palmeolie (palmefedt) udvindes af
oliepalmens frugter (kødet) snarest muligt
efter plukningen for ikke at spaltes;
foretages på primitiv måde af de indfødte,
hyppigst v. kogning med vand. Råolien
har en kraftig (orange) farve og lugt,
der kan fjernes ved raffinering. Det er
en vigtig sæbeolie (forsæbningstal
208-212, jodtal 49-63).
palmer (’Palmer), fam. af eenkimbladede,
mest træer. Den ugrenede stamme, som
kan blive meget høj, bærer i spidsen en
krone af store fjer- ei. vifteformet
spaltede blade, medens den øvrige del af
stammen dækkes af bladrester. Stammen
er omtr. lige tyk overalt, idet p ikke har
sekundær tykkelsesvækst.
Blomsterstandene er store kolber med små 3-tallige
blomster. Nød, stenfrugt ei. bær. Ca.
1200 arter, mest i trop.; i Eur. findes
dværgp i Middelhavsområdet. Veddet
bruges til tømmer, bladene til tækning,
frugterne til føde og som nydelsesmiddel,
desuden mange andre anv. Vigtige p er:
daddelp, oliep, kokosp, sagop og
spanskrørsp.
Palmerne, d. s. s. Akademiske Palmer.
Palmerston [’pa:mast3n], Henry John
Temple, viscount (1784-1865), brit.
statsmand. 1807 i Underhuset (tory),
krigs-min. fra 1809 til 1828, da P brød m.
tori-erne. 1830-34, 1835-41, 1846-51 liberal
udenrigsmin., støttede liberale eur.
bevægelser (Ital.), hævdede Engl.s
stormagts-stilling m. hensynsløs energi,
lndenrigs-min. 1852-55, styrtede da Aberdeen;
ivrig for Rusl.s nederlag. 1855-58,
1859-65 premiermin. (»torychef for et radikalt

kabinet«). Modarbejdede reformpolitik
(godsejer). (Portræt).
Palmerston North [’pa:mast3n ’nå:/>],
by på New Zealands Nordø; 29 000 indb.
(1947).

palmeruller, d. s. s. musang.
palmesejlere (Cypsi’urus), sejlere, der

palper

anbringer reden af spyt på palmeblade.
Æggene klistres fast i reden. Tropiske,
palmeskjoldlus (Aspidi’osus ’heterae),
gul skjoldlus. Alm. i væksthuse og pa
stueplanter. Skadelig,
palmesukker fås ved indkogning af
saften (palmevin) fra de unge
blomsterstande af forsk, palmer,
palmesøndag, søndag før påske, hvor
evang. handler om Jesu indtog i
Jerusalem under hyldest med palmegrene. I
oldkirken modtog de bodfærdige
absolu-tipnen på p.
pal’met (fr. palmette), enhver symmetrisk
forsiring, der mer ei. mindre ligner et
palmeblad.

palmevin, en allerede i oldtiden kendt
alkohol, drik, fremst, af den gærede,
sukkerholdige saft fra forsk, palmearter.
Saften fås ved at overskære
blomster-kolberne ei. bore et aftapningshul i
stammen. Saften flyder særlig rigelig i de kølige
nætter. Sukkerpalmer giver undertiden
2-4 I saft daglig ignm. fl. år. Saften (f.
eks. daddelpalmesaft) bruges også til
fremst, af arrak.
’Palmgren, Selim (f. 1878), fi. komponist
og pianist. Har bl. a. komp. 2 operaer, 4
klaverkoncerter, herimellem Floden og
Metamorfoser.
Pal’mi’n, handelsbetegn. for det i
husholdningen brugte raffinerede kokosfedt.
Smp. ca. 25" C.
palmi’ti’n (lat. palma palme), d. s. s.
tri-palmitin.

palmitinsyre, C^HziCOOH, anv.
blandet med stearinsyre til stearinlys.
Blandede glycerinestere indeholdende p
indgår i de fleste fedtstoffer. Endv. indeh.
mange voksarter estere af p, f. eks.
japanvoks, bivoks og spermacet.
Palmotic [’pulmotitj], Junije (1608-57),
dalmatisk-kroat. digter, dramatiker (med
mytol. og allegoriske emner fra
Dubrovniks fortid) og epiker (Christiaden).
’Palmstedt [-stæt], Erik (1741-1803), sv.
arkitekt, 1773 vice-stadsarkitekt i Sthlm.,
hvor Børsen må siges at være P-s værk.
Rom. klassicist, vel den der definitivt
brød rokokotraditionen i sv. arkit.
Pal’myra (nu: Tadmor), karavaneby 230

km NØ f. Damaskus, erobret af Trajan,
uafh. kongerige 257-72 (dronning
Ze-nobia), arab. 633, nu ruinby,
pal’myrapalme (portug. palmeira palme)
(Bo’rassus flakel’liformis), sukkergivende
palme fra tropisk Asien. Det hårde ved
anv. til tømmer.
Palna’toke, efter sagnet Jomsborgsgrund-

lægger og Harald Blåtands banemand,
pa’lolo-orm ( samoa-ord) (Eu’nice
’viri-dis), havbørsteorm, hvis ægfyldte
bagende løsrives og svømmer op til
overfladen. Dette sker samtidigt ved en bestemt
månefase, hvor ormene i millionvis flyder
op til overfladen og fiskes af de indfødte.
Sydhavsøerne.
Palomar-observatoriet, Mount [maunt
pälo’mar], observatorium i S-California,
påMount P. (1650m o. h.), udrustet bl. a.
med den største eksisterende spejlkikkert
med en spejldiameter på 5 m (se tavle
Astronomiske Instrumenter), fremstillet
1934-47 (med en afbrydelse 1941-45).
P hører tilligemed Mount
Wilson-obser-vatoriet under California Institute of
Technology, Pasadena.
’Palos de la Fron’tera, lille sp. by ved
Rio Tintos munding i Cådiz-bugten;
udgangspunkt for Columbus’ rejse 1492.
palpation (lat. palpare stryge, klappe),
undersøgelsesmetode, som består i
beføling af legemets overflade,
’palper (lat. palpare berøre), i sansningens
tjeneste stående vedhæng på hovedet af

3421

3422

3423

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free