Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pacher ... - Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Palsbo
Palæstina
forsk. dyr. f. eks. insekternes
mundlemmer.
’Pal’sbo’, Ole (f. 1909), da. journalist og
filmsinstruktor, medarb. ved »Nat.tid« og
»Ekstrabladet«; udg. Kaj Munk (1940).
Iscenesat filmene »Diskret Ophold« (1946)
og »Ta’ Hvad Du Vil Ha’« (1947).
’Pal’sbo’, Susanne (f. 1907), da. journalist,
g. m. Ole P. Medarb. ved »Nat.tid.«,
1933-43, derefter ved »Berl. Tid.«
(causerier m. m.); har skrevet fl. boger.
’Pal’sgår’d, hovedgård SØ f. Horsens,
nævnt fra 1412, tilhorte 1665-1877
slægten Reedtz. Hovedbygn. måske fra 1412,
men stærkt ombygget 1804-05; fredet i
kl. B.
Palsgård skovdistrikt, ca. 15 km SV f.
Silkeborg, er Danm.s største
statsskovdistrikt (7465 ha), mest hedeplantage.
Pålsson [’paulså:n], Gestur (1852-91), isl.
forfatter og redaktor. Påvirket af G.
Brandes; indførte realismen på Isl. Hans
noveller præges af social tendens og
pessimistisk livssyn.
’Pal’strup, hovedgård SSØ f. Viborg, i
middelalderen under Tvilum Kloster,
senere ejet bl. a. af Joachim Gersdorff og
Corfitz Ulfeldt. Hovedbygn. på et
anseligt voldsted, omgivet af grave, opfort
1722-36. Fredet i kl. B.
’Pal’udan, Hother (f. 1871), da. arkitekt.
Påvirket af den Holm-Nyropske skole.
1932-42 palæforvalter ved Amalienborg.
Har opført ei. restaureret fl. kirker og
præstegårde i Nørrejylland, Atlmin.hygn.
ug arbejderboliger for cementfabrikken
»Norden« i Ålborg (1929) samt fl.
hospitaler, bl. a. Ålborg amtssygehus (1908-11),
skoler, villaer m. m.
’Pal’udan, Hother K. (f. 1889), da.
havebrugskyndig. 1941 prof. i havebrug v.
landbohøjskolen. Speciale:
blomsterdyrkning og plantedrivning.
Pal’udan, Jacob (f. 1896), da. forfatter.
Søn af Julius P. Udd. som farmaceut.
Efter et Amer.-ophold fremkom 1922
romanen De Vestlige Veje, hvis angreb på
materialistisk maskinkultur og feminisme
ofte genfindes i forf.skabet, mest direkte i
betragtningerne Feodor Jansens
Jeremia-der (1927), men også i romanerne Søgelys
(1923), Fugle omkr. Fyret (1925),
Markerne Modnes (1927) og dobbeltromanen om
Jørgen Stein (1932-33); sidstnævnte
skildring af tiden 1914-33 allerede
klassisk. Fl. essay-saml. af samme stilistiske
fasthed og udsøgthed som romanerne
bekræfter disses tendenser og P-s natur- og
musiksans samt naturvidensk.
orientering. Søgende Ander (1943), Skribenter pa
Yderposter (1949). Anmeldelser og
kronikker i Nationaltidende. (Portræt).
’Pal’udan, Julius (1843-1926), da.
litteraturhistoriker, gnm. 34 år ved Kbh.s Univ.
Trods konservativ modstilling til Brandes
er han dog i sine solide litt.hist. værker
mere eur. end nat. orienteret i sit syn på
da. litt.
Paludan-Müller [-’møl’ar], Caspar (1805
-82), da. historiker, broder til Fr. P.-M.;
rektor i Nykøbing F 1853, prof. v. univ.
1872. Antiromantisk, kritisk forsker:
Grevens Fejde (1853-54), Om Kong
Valdemars Jordebog (1871), De Förste Konger af
den Oldenborgske Slægt (I 874).
Paludan-Müller
’møl’arj, Frederik
(1809-76), da. forfatter. Broder til C. [-P-M. Pa begge sider af gl. kulturslægt.
Allerede inden han 1835 tog jur. embedseks.,
havde han vundet navn ved
versfortæl-lingen Dandserinden (1833) (i Byrons og
Pusjkins manér) og det dram. digt Amor
og Psyche (1834); især hans sproglige
elegance beundredes. Under en sygdom
1838 plejedes han af en 8 ar ældre
kvindelig slægtning,Charite Borch, som han s. å.
ægtede - et brud med hans tidl. flagrende
tilværelse. Fra en 2-årig bryllupsrejse
hjembragte han det (anti-erotiske)
my-tol. skuespil Venus og, I. del af
versroma-nen Adam Homo, der begge udkom 1841.
Forsagelses- og dødspoesien fra »Venus«
videreføres i de dram. digte Tithon og
Dryadens Bryllup (begge 1844), ligesom
ogsa 2. del af Adam Homo (1848) (i lige
grad roman og rel. læredigt) fornægter
den sanselige verdens værdi. Denne
livsanskuelse kulminerer i de dram. digte
3424
Jacob Paludan. Fr. Paludan-Muller.
Kaianus og Ahasverus, som s. m. det
fortællende digt Abels Dod udgør Tre
Digte (1854), og i det korte episke digt
Adonis (1874). Et modstykke til den
uskånsomme kritik og himmelstræbende
idealisme i »Adam Homo« er
prosaromanen Ivar Lykkes Hist. (1866-73) med et
moralsk og patriotisk program, svarende
til digtet Fremtids målet (1864). (Portr.).
Paludan-Müller [-’møl’ar], Å«/(f.l883),
dept.chef i undervisningsmin. fra 1945.
Paludan-Müller [-’mol’ar], Svend
Bartholin (1885-1944), da. officer. 1934 chef
for grænsegendarmeriet med bopæl i
Gråsten, 1939 oberst. Optog kampen
mod 40 ty. politisoldater, da han 26. 5.
44 skulle arresteres for illegal virksomhed.
Skød sig selv efter 4 timers kamp og
efter at have dræbt 3 tyskere og såret fl.
’Pal’udans Flak, sandgrund S f. Samsø,
5 m vand.
palu’disme (lat. palus sump), malaria.
Palu’dri’n (lat. palus sump), nyt
lægemiddel mod malaria, opdaget i
Storbritannien og anv. i Australien i de senere år, skal
have vist gode resultater,
pa’læ’ (fr., af palatium), flerflojet byslot,
fyrstebolig, fornem bybolig.
palæ’arktiske region (palæ(o)- +
arktisk), i dyregeografien betegn, for
Nord-og Mellemeur. (indtil trægrænsen),
Middelhavslandene, Centralasien og Østasien.
Pa’læ’-koncerterne, koncerter der
afholdtes søndag eftermiddage 1895-1931
bl. a. i koncertpalæet (senere Odd
Fellow-palæet) i Kbh. Stiftedes og dirigeredes af
Joachim Andersen (1847-1909) og fra
1909 af Fr. Schnedler-Petersen.
’palæo- (gr.palaiös gammel), gammel-,
old-.
’palæ(o)asia’tiske folk, nordøst-asiat,
folk, der opfattes som rester af Sibiriens
ældste folk. Tilhører den mongolide
racegruppe; sprogl. skilt i fl. ætter; hertil bl. a.
Jenissej-ostjaker, tjuktjer, kamtjadaler,
korjaker, ainu.
’palaeobiologi’, den gren af
palæontologien, der omhandler de fossile dyre- og
planteformers levesæt og livsvilkår,
’palæobotanik, den gren af palæonto-
lo’gien, der omhandler uddøde planter,
palæocæn [-’sæ’n] (palæo- i -cæn), den
ældste afdeling af tertiærformationen,
’palæoetnologi’, læren om de ældste
tiders etnologi,
’palæofytologi’ (palæo- + gr. fyton
plante + -logi), d. s. s. palæobotanik.
’palæogeografi’, den videnskab, der
behandler de geogr. forhold i de forsk. geol.
perioder, p grundes på studiet af
karakteren af aflejringerne (hav, sø-,
ørkenaflejringer osv.) og de indesluttede
forsteninger, aflejringernes
udbredelsesforhold og varieren i forsk, egne,
lejringsfor-hold osv.
palæogra’fi’, videnskaben om oldtidens
og middelalderens skriftarter,
’palæoklimatologi’, læren om klimaet i
tidl. jordperioder, p anvender de geol.
aflejringers natur og forsteningernes
vidnesbyrd.
palaeo’litikum (gr.-lat.), istidens
stenalderkulturer,
palæo’litisk kunst (palæo- -lit),
istidsfolkenes kunst, omfatter både
sma-skulpturerog malede og tegnede billeder.
Skulpturerne,dels relief billeder, dels
rundplastik, fremtræder først i
aurignacien-perioden og er udskåret både i sten og ben.
Dyr og mennesker, særlig kvinden,
afbildes i stærk og enkel form. 1
magdaiénien-perioden dominerer naturalistiske
dyrebilleder, beslægtet med hulebillederne,
3425
der især gengiver det eftertragtede vildt
som mammut, næsehorn, bison og
rensdyr, enten malet med en enkelt sort ei.
rød stregkontur, ei. fladedækket med
røde, brune, gule, violette og sorte farver.
Palæ’ologos, byzantisk kejserslægt,
regerede i Nikæa 1259-61, i Konstantinopel
1261-1453, uddød 1874.
’Palæomastodon (palæo- + mastodon),
uddød elefant fra oligocæn i Ægypten
med stødtænder i såvel over- som
undermund og kort snabel.
palæontolo’gi’ (palæo- + ontologi), den
videnskab, der behandler de uddøde dyr
og planter og deres bygning, udbredelse,
slægtskab og biologi, og som danner et
vigtigt grundlag for såvel den geol.
stratigrafi som for udredningen af dyrenes og
planternes afstamningsforhold. I oldtiden
forstod man, at forsteningerne var rester
af uddøde organismer, men i
middelalderen mente man, at ligheden med dyr og
planter var tilfældig, senere at
forsteningerne stammede fra organismer, der
var gået til grunde ved Syndfloden.
Banebrydende for nutidens opfattelse var
zoologen Cuviers og botanikeren A.Th.
Brongniarts (1801-76) arbejder i beg. af
19. årh.
’palæopatologi’ (palæo- + patologi),
læren om sygdomme og sygdomsbehandl. i
forhist. tid. Bygger på studiet af forhist.
skeletdele,mumierog billeder. Interessant
er det, at ikke så få kranier viser spor
efter trepanationer.
palæo’tro’piske region (palæo- +
tropisk), plantegeografisk (floristisk)
område omfattende S-Kina og den gamle
verdens tropelande m. undt. af
Australien, d. v. s. de områder, hvor bestemte
(såk. palæotropiske) floraelementer er
dominerende.
palæo’typer (palæo- + type) (gr; oldtryk),
1) de ældste trykte bøger (inkunabler);
2) mere ubestemt: bøger fra
bogtrykkerkunstens første årh.
palæozoisk [-’so’-] (palæo- + gr. zöon dyr)
kaldes den ældste, forsteningsrige geol.
gruppe og tidsalder; omfatter kambrium,
ordovicium, gotlandium, devon, karbon
og perm. 1 yngre p tid træagtige
sporeplanter. Karakterdyr trilobitter.
brachio-poder, cephalopoder, fisk fra ordovicium,
padder i yngre p tid.
’palæozoologi’ (palæo- + zoologi), den
gren af palæontologien, der omhandler
uddøde dyr.
Palæ’stina (hebr. Erez Yisräél Israels
Land; arab. Al Falastin), område i
Forasien ved Middelhavets østl. ende; 27 000
km-; 1 912 000 indb. (1947), deraf
1 143 000 muhamedanere (arabere),
608 000 jøder og 145 000 kristne. Største
byer: Jerusalem, Tel Äviv, Haifa og
Jaffa. Vigtigste landskaber: Judæa (mod
S, indtil Jaffa), Samaria (indtil Karmel)
og Galilæa (mod N). - Naturforhold. P
består af en bred og frugtbar, tætbefolket
kystslette, der kun afbrydes S f. Haifa af
Karmels bjerg. Indenfor sletten ligger
mod N en sydl. fortsættelse af Libanon i
Galilæa (1200m). Sf.denne ligger Jizreel
Sletten, der danner en naturlig vej ind til
EI Ghör-gravsænkningen med Jordan,
Tiberias Sø (206 m) og Det Døde Hav
(-r 399 m). S f. Jizreel Sletten følger en
500-1200 m høj bjergryg, der fortsætter
sydpå gnm. Samaria og Judæa til
Sinai-halvøen. Klimaet er subtrop, med
vinterregn, der kun er nogenlunde rigelig
ved kysten og på bjergenes vestl. del.
Jordan-dalen ligger i regnskygge og er
tyndtbefolket. - Erhverv. I 1943 var
erhvervsfordelingen 46,9% landbrugere,
32,6% ved industri og trafik, 9,2% ved
byggefagene og 11,3% ved handel.
Agerbruget er det bærende erhverv; uden
vanding kan de fleste steder mod V
dyrkes hvede, vin, oliven og figen; med
vanding dyrkes det samme, samt sydfrugter,
ris og majs. De jødiske landbrug
omfattede i 1945 1 731 000 ha (285 landsbyer),
hvoraf 48,2% tilhørte den jød.
nationalfond. Vigtigst for eksporten er grapefruits
og appelsiner, der dyrkes på kystsletten.
Før 2. Verdenskrig eksporteredes årlig
15 mill. kasser; olivenprod. var samtidig
8000 t (1947: 7783 t). Tobak dyrkes i
3426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
