- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3427,3428,3429

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Palæstina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Palæstina Palæstina

Galilæa (i 1945 var høsten 995 t). I 1947
høstedes 78 000 t hvede, 64 000 t byg,
43 000 t durra og majs; desuden høstedes
(1945) 202 000 t frugt (abrikoser, mandler,
meloner), 192 000 t grønsager og 33 000 t
kartofler. Kvægavlen er ret stor. I 1943
fandtes 243 000 stk. hornkvæg (stærk
stigning), 244 000 får, 325 000 geder, 108 000
æsler. 30 000 kameler, 19 000 heste og
12 000 svin. Fiskeriet drives af araberne;
1943: 4041 t. Minedriften leverer forsk,
salte (kali, brom) fra Det Døde Hav. P
gennemløbes på kystsletten af en
længdebane med forts, til Syrien og Ægypten;
stikbaner til Jaffa, Jerusalem og
Hedjaz-banen i Transjordanien. Industrien
behandler landbrugets råstoffer; desuden
findes en voksende jern- og
tekstilindustri samt våbenfabrikation.

Historie. Landet har i kraft af sin
beliggenhed siden tidernes morgen været
gennemgangs-og opmarchland for de
omgivende stormagters hære og snart været
under den ene, snart den anden stormagt,
i mindre perioder relativt selvstændigt.
Mod S truedes P i oldtiden af Ægypten,
mod N ogØ af hittiterne, babyionerne og
assyrerne. Om landets urbefolkning ved
vi kun lidt. Den har været ikke-semitisk
og først fra omkr. 3000 f. Kr. semitisk,
nærmere bestemt kanaanæisk. Vor viden
om kanaanæerne hidrører især fra
Amär-nabrevene (ca. 1400 f. Kr.), der viser, at
P da domineredes af Ægypten.
Kanaanæerne trængtes gradvis tilbage af de israel.
stammer, som indvandrede fra ørkenen
ca. 1200 f. Kr. Lidt senere
indvandrede de ikke-semit. filistre i kystlandet og
truede Israels eksistens. David
undertvang både filisterne og de nærmeste
naboer, så at landets »ideelle«
udstrækning fra N til S siden var »fra Dan (ved
foden af Hermon) til Beersheba« (i det
sydl. Juda) ei. »til Ægyptens Bæk«. Mod
V var Middelhavet grænsen og mod 0.
ørkenen hinsides Jordan. Efter Salomos
død (931 f. Kr.) spaltedes landet i
Nordriget (Israels rige) og Sydriget (Juda
rige). Mens Nordriget regeredes af
skiftende dynastier og bukkede under for
assyrernes angreb 722, hvorved en del af
befolkningen bortførtes for aldrig mere
at vende tilbage, herskede Davids slægt i
Sydriget til 589, da Jerusalem faldt for
babylonerkongen Nebukadnezar ög en
del af indbyggerne deporteredes til eksil i
Babylon. Herfra vendte en del tilbage
sfter perserkongens Kyros’ indtagelse af
Babylon 539. Persernes magt afløstes af
Alexander d. Stores (d. 323), efter hvis
død P blev et tvistens æble ml.
Ptole-mæerne i Ægypten og Seleukiderne i
Syrien. 167 f. Kr. gjorde Makkabæerne
oprør mod syrerkongen Antiochos
Epifa-nes og skaffede folket en stadig
tilkæmpet frihed, indtil Pompejus’ erobring
gjorde ende på Makkabæernes magt. På
Jesu tid herskede slægten Herodes i
kraft af romernes velvilje. Judæa lagdes
dog ind under de rom. landshøvdinge fra
6 e. Kr. Roms herredomme i Povergik 395
ved en deling til Byzans, som måtte
afstå P til araberne 636. Korstogene
formåede kun en overgang at fravriste
muhamedanerne Jerusalem og andre
dele af P. Efter mongolernes kortvarige
herredømme i d. 15. årh. erobrede
tyrkerne landet, under hvem det stod, til
englænderne erobrede det i 1917 og overtog
det som britisk mandat.

I henhold til Balfourdeklarationen af
1917 åbnedes der for jød. indvandring i
nærmere bestemt omfang. Dette
fremkaldte utilfredshed både hos araberne, der
følte deres besiddelse af landet truet, og
hos joderne, der ønskede landet åbnet for
stadig større kontingenter, især efter
Hitlers overtagelse af magten i Tyskland
og efter jødeforfølgelserne før og under 2.
Verdenskrig. De eng. delingsplaner af P
stødte pä modstand fra såvel arab. som
jød. side, og den af FN 29. II. 1947
vedtagne delingsplan fremkaldte en uro, der
mere og mere antog karakter af åben
krig ml. jødiske og arabiske styrker. Efter
at al arabisk modstand var brudt i det
omrade, som if. delingsplanen var
overladt til jøderne, proklameredes 14.5.1948

3427

......... Dem a rkat ions fi me af

1909 mellem Israel og
henholdsvis Transjordanien og Ægypten.

Maalestok
1 = 2250 000

Uda rb ej dc Ise. J. Humlum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free