- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3433,3434,3435

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - palæstra ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Panamaskandalen

panem et circenses

Slagskib på vej gennem Panamakanalen.

nen, heraf beholdt USA efter krigen nogle
af de fjernere baser, mens resten leveredes
tilbage til Panama, der 1947 krævede
alle baser rømmet. (Se kort).

Panamaskandalen brød løs i Frankr.
efter 1890, da Lesseps’ aktieselskab til
anlæg af en Panamakanal gik i stå.
Selskabet havde administreret sin kapital
uforsvarligt og bestukket kendte
politikere. Blev aldrig fuldt opklaret;
svækkede bl. a. Freycinet og Clemenceau,
rokkede republikkens prestige.

Pan-American Highway
[’påna’mæra-kan ’haiwæ:], en under 2. Verdenskrig
påbegyndt og (1948) for størstedelen
fuldført bilvej fra USA gnm. Mexico,
Mellemamerika, Colombia, Ecuador, Peru,
Bolivia til Argentina. P er ca. 20 000 km fra
Mexicos N-grænse til Buenos Aires. Adsk.
steder kan den kun befærdes i tørtiden,
da der endnu mangler mange broer i de
bjergrige egne.

Pan-American Union [’päna’mærakan
’ju:njan], organisation til fremme af
sam-arb. ml. arner, stater. Opr. som bureau i
Washington 1890 efter 1. panamer.
konference 1889, udvidet 1910 under navnet
P. Udgiver tidsskr. m. m., forbereder de
panamer. konferencer.

Pan-American World Airways
[’pän-a’mærakan ’warid ’ærwæ:z], tidl.
Pan-American Airways, verdens største
luftfartsselskab, grl. 1927; det første, der
åbnede interkontinentale ruter (bl. a.
over Nordatlanten 1939). P-s luftruter
omspænder hele jordkloden.

panamerikanisme, bestræbelse for at
øge samarb. ml. staterne på vestl.
halvkugle. Bygger i nogen grad på ideerne i
Monroedoktrinen. Indledet som praktisk
politik af USA, der 1889 indbød øvr.
amer. stater til panamer. konference i
Washington. Siden fortsat m. række
udenrigsministerkonferencer, hvor USA
søgte at fremme p, mens de sydamer.
lande, skønt enige i samarbejdstanken og
ønske om voldgift i konflikttilf., frygtede
USAs imperialisme, som udtrykte sig ved
indgreb i mellemamer.s smålande. I
1930-erne, da Hull og Roosevelt erklærede sig
mod indblanding i andre amer. staters
indre anligg., voksede p; 1936 fastsloges
på møde i Buenos Aires, at staterne i
krigstilf. skulle rådslå indbyrdes og føre
fælles neutralitetspolitik; derimod kunne
Roosevelt 1938 ikke få tilslutn. til fast
solidaritetspolitik over f. Aksemagterne.
På konference i Rio de Janeiro jan. 1942
vedtoges afbrydelse af de amer. staters
dipl. forbind, m. Aksemagterne, hvad
Chile og Argentina dog ikke efterkom.
3. 3. 1945 fastsloges v. konf. i Mexico
(uden argent. deltagelse)
Chapultepec-deklarationen: angreb på en amer. ståt
ville blive anset for angreb på dem alle.
På panamer. konference i Petröpolis (v.
Rio de Janeiro) 1947 udformedes alliance
til forsvar af hele det amer. kontinent m.
omliggende farvande, de eur. kolonier,
Canada, Grønland iberegnet foruden dele
af Nord- og Sydpolaregnene; forsvars-

pagten blev underskrevet i Rio de Janeiro
2. 9. 1947. På konference i Bogota
marts-maj 1948 (afbrudt af revolution i
Colombia) vedtoges en grundlov (charter) f. de
amer. staters organisation: solidaritet
mod agression, samarb. om økon., soc. og
kulturelle fremskridt, med understregelse
af de enkelte staters suverænitet og ret
til fri udvikl, af sit eget kulturelle, polit,
og økon. liv. Foruden interamerikansk
konference (møde hvert 5. år) oprettes et
fast råd m. udsendinge fra de enkelte
stater; udenrigsministermøder;
organerne f. unionen har sæde i Washington. I
Bogota vedtoges fordømmelse af, at eur.
lande havde kolonier i Amer. (USA,
Bras., Chile stemte ikke).

panarabisme, bevægelse, der ønsker
samling af alle arabere i fælles ståt ei. i samarb.
stater, uafh. af eur. indflydelse, p anv.
i 1.Verdenskrig af de Allierede til at rejse
opstand mod tyrkerne i Arabien.
Tilhængerne af p blev dybt skuffet v. eng.-fr.
deling af tidl. tyrk. område efter 1918,
vendte sig skarpt mod Vestmagterne
især i 1930erne, da Engl. modsatte sig
arab. krav i Palæstina, p er understøttet
af fællesskabsfølelsen bl. muhamedanerne,
og fyrsterne i de arab. stater har v.
sammenkomster understreget
samhørsfølel-sen, vendt mod det eur. herredømme,
særlig i forsvar for arabernes interesser i
Palæstina. Marts 1945 afsluttedes
pan-arab. konference iCairo m. underskrivelse
af pagt ml. Saudi-Arabien, Syrien,
Libanon, Jemen, Transjordanien, Iraq,
Ægypten (Arab. Liga); Samarb. organiseret
gnm. fællesråd. Panarab. møde af
statsoverhoveder maj 1946 (Cairo) krævede
Tripolis frit og begrænsn. af jød.
indvandring t. Palæstina; delingsplanen for
Palæstina vakte heftig modstand, og ved
oprettelsen af Israel maj 1948 indledte
ligaens medl. krig mod Israel. - Jfr.
pan-islamisme.

pana’ritium (nylat.), bullen finger, jfr.
bullenskab.

panathe’næ’er-festen (gr. Pana’thénaia
af pan alt + Athene), i gr. rel. den
vigtigste kultfest i Athen, fejret for
stadgud-.inden Athene. Den faldt i beg. af aug., og
musik- og sangkampe, recitationer af de
homeriske digte og idrætskampe
afholdtes. Det vigtigste led var den store
procession, skildret i frisen på
Parthenon-templet, hvor hele folket drog op til
Athenes tempel og iklædte gudindens
symbol, træstøtten i Erechtheion, en
peplos. p er fremfor nogen anden
kultfest udtryk for den ariske side af gr. rel.;
dens stemning var lys, udadvendt og
aktiv.

’panax (gr. panäkeia lægemiddel for alt),
kinesisk stimulans, udvindes af frugten af
p. ginseng, en 30-60 cm høj urt af
ved-bend-familien; anv. i Amer. som krydderi.

Panay [pa’nai], ø bl. Filipinerne; 11 520
km2; ca. 1,5 mill. indb. (1946).

Panca’tantra [påntja-] (sanskrit:
fem-tråden), berømt ind. eventyr- og
fabelsamling fortalt i belærende hensigt.

Pancke [’parjka], Günther (f. 1899), ty.
nationalsoc. Partimedl. fra 1931. 1940-43
»højere SS- og politifører« i
Braun-schweig; fra 1. 11. 1943 til Danm. som
Himmlers særlige tillidsmand,
tilsynsførende og kontrollerende ty. politi.
Deltog s. m. Best og Hanneken i møde m.
Hitler dec. 1943 om skærpelse af ty.
politik i Danm.; havde som øverste
SS-leder i Danm. overordentlig indflydelse.
Undkom 1945 til Flensborg, meldte sig
derpå selv og førtes til Danm. 1948 v.
Kbh.s byret idømt 20 års fængsel
(ansvar for camoufleret modsabotage og
deportationer, godkendelse af pinligt forhør).
Dommen stadfæstet af landsretten 18. 7.
1949.

Panckoucke [pd’kuk], fr. forlæggerslægt,
hvoraf Charles Joseph P (1736-98)
grl. den fr. statstidende »Moniteur
universel« og udgav tidsskriftet »Mercure de
France«.

’pan’creas (nylat., af pan- + gr. kréas
kød), bugspytkirtlen.

pancreassygdomme. Hyppigste
sygdomme i bugspytkirtlen er 1) akut
pancrea’titis (betændelse i bugspyt-

kirtlen), ledsages af høj feber og heftige
smerter, ligner akut underlivsbetændelse;
2) kronisk pancreatitis, som viser sig
ved forstyrret tarmfunktion og
fordøjel-sesvanskeligheder p. gr. af manglende
afsondring af fordøjelsesenzymer; 3)
sukkersyge, forårsaget ved ødelæggelse ei.
nedsat funktion af de langerhanske øer,
som producerer hormonet insulin; 4)
svulster.

Pancrea’ti’n (af pancreas), præparat,
der indeholder fordøjelsesenzymerne fra
bugspytkirtlen i virksom form. -
Pan-creassafterne indeholder enzymer, der
sønderdeler proteinstoffer, omdanner
stivelse til sukker og spalter fedtstoffer i
glycerin og fedtsyrer. P anv. i garverier
og s. m. alkal. stoffer som vaskemiddel.
Pancre’o’n (af pancreas), bugspytsaft m.
garvesyretilsætning til behandling af
for-dø jelsesforstyrrelser.
’Panda, d. s. s. bambusbjørn,
pande, tekn., udforing af et leje.
pandebenet, kranieknogle, der danner
selve panden, øjenhulens øverste væg og
en del af næsehulens loft. Indeholder
pandehulen,
pandedækkel ei. sædv.
pand(d)ækkel(pande (tekn.) + ty. Deckel låg), bøjle, der
griber om tappen på en kanon,
pandehule, en af næsens bihuler; ligger

i pandebenet,
pandehulebetændelse, form for bihule-

betændelse.
pandejern (pande (tekn.) + jern), beslag
på den forreste og øverste del af en
lavetvæg af træ for tappelejet, hvori kanonens
tap skal hvile,
pan’dekter (gr. pandéktés som optager,

d. v. s. indeholder alt), d. s. s. digesta.
pandelap (lobus frontalis), forreste del af

storhjernen,
pandemetal (af pande (tekn.)), d. s. s.
lejemetal.

pande’mi’ (gr. pandémios i hele folket),

epidemi udbredt over fl. lande.
Pande’mo’nium (gr.-nylat: alle djævles
bolig), i Miltons »Paradise Lost«
djævlenes hovedstad,
pandeplader, tagdækningsplader af
forzinket jernblik med langsgående kamme,
der forøger stivheden.
Panderup [’pan’a-j, da. stationsby
(Løkken-Åbybro) NV f. Ålborg; 924 indb.
(1945).

pandespejl, hulspejl med perforeret
centrum. Anbragt foran øjet reflekterer og
koncentrerer p lyset, som kastes ind i
mundhule, svælg, næse ei. øre. Gnm.
hullet kan iagttageren besigtige disse
organer.

pandestilling, fosterleje med panden

forliggende,
pandetegl ei. vingetegl, tagsten med
bølgeformet tværsnit og uden fals fremstillet
af brændt ler.
pandeøjne, hos leddyr de små
usammensatte øjne, der ofte i ringe tal
forekommer midt på hovedet ml. de sammensatte
øjne.

pandeåg, en stang ei. tilpasset træstykke,
som anbringes foran trækoksernes pande,
og hvorfra trækket føres ned langs dyrets
sider til byrden,
pandit [’pan-] (hindustansk) ei. pundit
(eng.), lærd mand (især brahman
uddannet i sanskrit og filosofi).
P & O [’pi: and ’ou], fork. f. Peninsular
and Oriental Steam NavigationCompany.
Pan’dora (gr. pan alt +’döron gave), i gr.
rel. en jord-gudinde i lighed med
Perse-fone. Efter sagnet blev P skabt af
Hefai-stos og givet til Epimetheus. Hun åbnede
en æske, hun havde medbragt, og alle
slags ulykker kom ud deraf, kun håbet
blev tilbage, idet P satte låget på, før
det kom op; deraf Pandoras æske:
kilden til al elendighed,
pan’dora (ital., af gr. pandüra), gl. form
for lut.

Pandrup, tidl. stavemåde for Panderup.
panegy’rik (gr. panégyris folkefest),
lovtale; højstemt og kritikløs lovprisning,
pa’ne’l (oldfr., diminutiv af lat. pannus
flig af stof), vægbeklædning af marmor,
træ osv.

’panem et cir’censes (lat: brød og
skuespil), citat fra Juvenais satire 10,18;

3433

3434

3435

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free