- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3439,3440,3441

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - palæstra ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pantebrev

pantebrev (tidl. panteobligation),
dokument, hvorved der stiftes en panteret i
løsøre ei. fast ejendom,
pante’isme (pan- + gr. theös gud), den
opfattelse, at gud og verden er eet. Adj:
pan te’is tisk.
Pantelle’ria ei. Pantella 1 ria, ital. ø
ml. Sicilien og Tunis; 83 km2, 836 m h.;
9000 indb. (1936). Fra 1936 en ital.
fæstning, som kapitulerede til de Allierede
11. 6. 1943.
panteobligation, ældre betegnelse for
pantebrev.

’pan’ter (gr.), de sydøstasiat, racer af
leopard.

panterfugle (Par’dalotus), ganske små
austr. fugle. Hvidplettet hoved. Lever af
blomsterhonning,
panterkatte, forældet fællesbetegn. for

jaguar, leopard o. a. større kattearter.
panthe’lisme (pan- + gr. thélésis vilje),
den opfattelse, at verden er udtryk for
en vilje.

’pan’theon (gr. pdntheion tilhørende alle
guder), nu betegn, for en bygning, i
hvilken et lands store mænd begraves ei.
hædres ved opstilling af monumenter.
Opkaldt efter Pantheon, antik
kuppelbygning i Rom, nu kirken Santa Maria

Pantheon i Rom.

Rotonda. Cylindrisk underbygning +
halvkugleformet kuppel; højden (43,5 m)
= rummets indvendige diameter. Grl.
27 f. Kr. af Agrippa som et mindre,
firkantet tempel, nybygget i sin nuv. form
af Hadrian 115-125. Efter 1870 national

Pantheon i Paris.

ital. gravkirke, i hvilken bl. a. medl. af
kongehuset, Raffael m. fl. er begravet.
-Panthéon i Paris (opkaldt efter P. i
Rom) er en 117 m h. nyklassicistisk
bygning opført 1764-90. Fransk p fra 1791
(undt. 1806-30 og 1851-85) med bl. a.
Rousseaus, Voltaires, Hugos og Zolas
grave.

Panthe’si’n, middel til lokalbedøvelse.

Pantin [pä’tÆ], nordøstl. forstad til Paris;
36 000 indb. (1946).

panto- (gr. pan gen. pantos alt), al-,
fælles-, hel-,

Pantoca’i’n, middel til lokalbedøvelse,
især af overflader.

panto’gra’f (panto- + -graf) ei. storkenæb,
apparat med hvilket man kan forstørre
ei. formindske en plan figur. Det består
i den mest anvendte form af 4 stænger,

der danner et bevægeligt parallelogram
ABCD. Dersom punktet O holdes fast,
og P følger en figur, vil en blyant anbragt
i A aftegne en dermed ligedannet figur
i forholdet OD :OC.

panto’mime (gr. pantömimos en som
efterligner alt), stum, dramatisk fremstilling
ved minespil og bevægelse, populær i det
gl. Rom; levede videre i den ital.
Commedia dell’arte, hvorfra p i Tivoli stammer,
ført til Danm. omkr. 1800 af
artistfamilierne Casorti og Price, p fik stor
bet. for stumfilmen og benyttes i det
mod. teater, især i Frankrig, hvor
Bar-rault dyrker genren.
Panto’po’n, opløsning af
opiumsalkalo-ider, blandet i samme forhold som i
naturen.

panto’the’nsyre (gr. pantothen alle vegne
fra), vitamin af B-gruppen (forekommer
bl. a. i gær),
pantry [’päntri] (eng., fra oldfr., af lat.

panis brød), søv., et skibs anretterværelse.
’Panum, Hortense (1856-1933), da.
musikhistoriker, datter af Peter P; stiftede
1885 Musikpædagogisk Forening.
’Panum, Peter Ludvig (1820-85), da.
fysiolog. Blev allerede 1846 sendt til
Færøerne, hvor der var udbrudt en ondartet
mæslingeepidemi. Hans beretning vandt
internat, anerkendelse, ligesom hans
undersøgelser 1850 over en koleraepidemi
på Lolland. 1850 prof. i Kiel, fra 1864
ved Kbh.s Univ., oprettede her et mod.
laboratorium for eksperimentel fysiologi,
hvorfra hans mangesidige og ofte
grund-lægg. arbejder udgik. Til hans elever her
hørte Chr. Bohr og Carl Jul. Salomonsen.
Panzini [-’tsini], Alfredo (1863-1939), ital.
forfatter. Har skrevet mange romaner i
underholdende og elegant sprog, hvor
han ofte rehabiliterer forurettede
skikkelser i historien og litteraturhist.
Santippe (1914), Lasventurata Irminda (1932),

11 bacio di Lesbia (1938).

’Paoli, Pasquale (1726-1807), corsicansk
frihedshelt. Fra 1755 leder af Corsicas
kamp mod Genova, styrede øen dygtigt,
flygtede 1769, da Genova havde solgt
øen til Frankrig. Rejste 1793 kamp mod
jakobinerne, søgte eng. hjælp, slået 1796
af sin landsmand Bonapartes tropper.
Pao-ting [’bau’tin], hovedstad i prov.

Ho-pei, Kina; ca. 400 000 indb.
pap, papir, hvis vægt overstiger 150-200
g pr. m2, og hvis tykkelse er fra 0,5-10
mm, fremstilles alm. af billigt råmateriale
og forsynes ofte med et ei. andet
overtræk. De tykkere sorter fremst, ved
sammenklæbning ei. presning af fl. lag;
p med en vægt af 150-400 g/m2 betegnes
også karton,
papa’genoflø jte (efter person i Mozarts
opera »Tryllefløjten«), d. s. s. panfløjte.
papa’i’n, proteinspaltende planteenzym.
Findes i mælkesaften af det tropiske
melontræ (Carica papaya) i så høj
koncentration, at de indfødte har anvendt
mælkesaften til mørning af råt kød.
papa’lisme (lat. papa pave), den teori,
der (i modsætn. til episkopalisme)
hævder pavens eneret til at styre kirken og
begrunder dette med hans magt som
Peters efterfølger og Kristi vikar.
Papandréou [-’öræu], Geörgios (f. 1888),
gr. soc.dem. April 1944 leder f. gr.
eksilregering; hjemvendt v. befrielsen okt.
1944, i skarp konflikt med EAM, da
P krævede bevægelsens våben afleveret,
afgik jan. 1945.
Pa’panin, Ivan Dimitrijevitj (f. 1895),
russ. polarforsker, blev af flyvemaskiner
landsat på isen v. nordpolen med 3
ledsagere og <irev over Ishavet til
Østgrønland 21. 5. 1937-19. 2. 1938.
pa’pa’t (lat. papa pave), pavedømme; en

paves embedstid.
Pa’paver (lat.), bot., valmue,
papave’ri’n (af Papaver), C.,aH., OtN, et

alkaloid. Opium indeholder ca. 1% p.
Papeete [-pæ’æ:tæ] (fr. [papee’te]), by
på Tahiti, hovedstad i Fr. Oceanien.

12 000 indb. (1946).
papegøjefisk (’Scaridae), fam. af trop.

benfisk, beslægtet m. læbefisk. Tænderne
sammenvoksende til et »næb«,
papegøjemast, lille, tynd mast, der står
indenbords i agterstævnen, og hvorpå
papegøjesejlet anbringes,
papegøjemejser (Paradoxor’ n ith idae),
fam. af mejselign., tyknæbbede
småfugle, overvejende asiat. Hertil
skægmejsen.

papegøjer (’Psittaci), orden af klatrende
fugle, kraftigt, stærkt bevægeligt næb,
overkæben i ledforb. m. kindbuen og
ganen, overnæbbet bevægeligt,
undernæbbet kan skydes frem og tilbage,
tungen meget veludviklet og stærkt
bevægelig, i spidsen forsynet med en
hornplade. Fødderne m. 2 fremadrettede

Sydamerikanske ara-papegøjer.

og 2 bagudrettede tæer. p klatrer både
v. hj. af næb og tæer. Lever fortrinsvis
af frugter, nødder o. 1., der knuses af
det kraftige næb. Reden i træhuller,
sjældnere i jordhuller; ungerne klækkes
nøgne. Stemmen er oftest en skrigen,
enkelte kan dog kvidre ei. synge. På gr.
af den bevægelige tunge kan mange
p lære at efterligne andre lyde (»tale«),
p forekommer i de varmere dele over
næsten hele Jorden, talrigst i Austr. og
S-Amer.

papegøjespark, sport, spark med
ydersiden af foden i fodbold,
papegøjesyge (psittakose), smitsom
sygdom hos papegøjer o. a. fugle. Kan
(sjældent) hos mennesker fremkalde farlig
lungebetændelse. ’
’pa’pel (lat. papula blegne), spids, kuplet

ei. flad ophøjning på hud.
Papen [’pa:-], Franz von (f. 1879), ty.
politiker. Knyttet til vesttysk
storindustri. Militærattaché i USA under 1.
Verdenskrig, udvist 1916 for spionage. 1
1920erne knyttet til Kat. Centrum; i
forbindelse med junkerkredsen omkring
Hindenburg, blev ved Brünings fald juni
1932 uventet rigskansler. Trodsede
for-fatningsbestemmelserne om
parlamentarisme ved gentagne
rigsdagsopløsnin-ger, men måtte vige for v. Schleicher nov.
1932. Støttede Hitlers overtagelse af
magten jan. 1933, blev vicekansler.
Afgik efter udrensningskuppet 1934, der
havde ramt nogle af P-s medarbejdere.
Ty. gesandt i Østrig 1934-38, 1939-45
i Tyrkiet; søgte at hindre krigsudbrud
1939, medvider i attentat mod Hitler
1944. Stillet for Nürnbergdomstolen,
frikendt 1946; febr. 1947 v. ty. domstol dømt
til 8 års internering i arbejdslejr samt tab
af polit, rettigheder. (Portræt sp. 3444).
Paphiope’dilum [-fi-] (gr. Pafia tilnavn
til Afrodite + pcdilon sko), slægt af
gøgeurtfam. 50 arter fra trop. Asien.
Fl. arter er væksthusplanter.
’Papias (2. årh.), kirkefader, biskop i
Hierapolis. Hans forklaring til Herrens
ord benytter ellers ukendte traditioner
uden for N. T.
pa’pil’ (lat. papilla brystvorte), anat.,

knop- ei. vorteagtigt fremspring,
papil’litis (papil + -itis), betændelse på
synsnervepapillen, d. e. synsnervens
ind-trædelsessted i øjet.
papil’lo’m (papil + -om), en hos dyr og
mennesker alm. forekommende svulst,
opbygget af epithel og bindevæv. Pä
huden er den ofte småknudret ei.
vorte-formet, paddehatformet på
mave-tarmslimhinde og stærkt fliget på
urinblæreslimhinden. p er godartet, men kan
undertiden følges af kræft,
papillot [-’lat] (fr.), papirstrimmel til
hårkrølning.

Pa’pini, Giovanni (f. 1881), ital. forfatter.

3439

3440

3441

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free