Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papinianus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Papinianus
papua
Autodidakt med uhyre viden. Efter i
ungdommen at have bekæmpet
kristendommen blev han ivrig katolik. Un
Uomo finito (1912; da. En Færdig Mand
1924), La sloria di Cristo (1921; da.
Kristi Livs Hist. 1923).
Papini’anus, Æniilius (ca. 140-212), en
af de berømteste rom. jurister. Ansås
tidl. for den største af disse.
Papins gryde [pa’pærçs] er en lukket
beholder, forsynet med sikkerhedsventil,
hvori vand koger under forøget tryk,
altså det samme som en dampkedel ei.
autoklav. Konstrueret 1681 af den fr.
fysiker Denis Papin [pa’pÆ]
(1647-ca. 1712).
pa’pi’r (af papyrus), stof bestående af
sammenfiltrede, oftest vegetabilske taver
(fibre). Råmaterialet er p-massen, der
Fremstilling af bøttepapir.
forarbejdes på såkaldte p-møller.
p-massen fremstilles oftest af cellulose,
træslib og klude. Kludelaver (bomuld,
hør, hamp o. a.) anv. p. gr. af prisen kun
til det bedste papir; kludene sorteres,
renses og findeles ved grovere udmaling
på en »halvtøjs-hollænder« samt bleges.
Kemisk papirmasse, cellulose, fås især
af nåletræer, men også af halm, bambus,
esparto o. a. Ved behandling med
kemikalier opløses cellulosens ledsagestoffer,
så i det væsentlige kun de bløde, bøjelige
cellulosetaver bliver tilbage. Træ, kogt
med alkalisk lud, giver brun natron- og
sulfatcellulose, der navnlig bruges til
stærkt indpakningspapir, mens kogning
med sur natriumsulfitopløsn. giver
sulfitcellulose, der let bleges helt hvid og
anv. til det alm. hvide p. Mekanisk
papirmasse, træslib anv. til billigt,
»træ-holdigt« papir, som dog for at opnå
tilstrækkelig styrke må indeholde nogen
cellulose. Endelig benyttes også bet.
mængder (gnstl. 12%) brugt papir
(makulatur). Den i vand opslemmede
papirmasse (pulp) males i hollænderen, hvor
fiberbundterne afkortes, fibrene adskilles
og fibervæggene tildels adskilles i såk.
fibriller, hvorved der samtidig sker en
vandoptagelse (hydratisering); endv. til-
sættes fyldstoffer, der lukker papirets
porer og giver det jævn overflade, samt
hvide ei. kulørte pigmenter til farvning.
Ved tilsætning af en harpikssæbe og
aluminiumsulfat limes p og bliver
skrivefast. - En hurtig, voldsom udmaling på
hollænderen giver blødt og løst p (f. eks.
trækpapir), en langsom udmaling giver
tæt og hårdt p. ved anv. af en særlig
cellulosemasse (højmasse
(pulp)-koncen-trat) og bearbejdelse med stenvalse af
basalt i st. f. metalknive kan fremstilles
fedttæt p. - p-massen pumpes fra
hollænderen ignm. forsk, renseanlæg for
at fjerne urenheder, knuder ei.
fiberbundter, over en endeløs, roterende,
indtil 6-7 m bred metal trådssigte
(viren), hvor vandet driver og suges fra,
medens taverne filtrer sig sammen til
et sammenhængende lag. Den fugtige
p-bane trækkes af viren, afpresses ml.
valser og føres ml. et stort antal
dampopvarmede, roterende tørrecylindre,
hvorefter p-banen oprulles på valser, p gøres
glat og glansfuldt ved passage gnm. en
kalander; det kan forsynes med
prægning ved passage gnm. pressevalser med
mønstret overflade. Kunsttrykp (som
nærv. værks tavler er trykt på) er
kri-deret, d. v. s. på overfladen bestrøget
med en blanding af kaolin ei. andet
fyldstof og et bindemiddel, ofte kasein. Før
p-maskinens opfindelse (omkr. 1800) var
alt p håndgjort; jfr. bøttepapir.
Verdensproduktionen af papirmasse
androg 1947 26,5 mill. t, heraf 10,8 mill.
t i USA, 6,6 i Canada, 2,8 i Sverige,
1,5 i Finland og 0,6 i Norge. 80 °/n af den
papirmasse, der kom i internat, handel,
faldt 1938 på Norden. -
Verdensproduktionen af p var i 1938 27,3 mill. t.
I 1946 var de vigtigste produktionslande:
USA............ 17 293 000 t
Canada.......... 3 955 000 -
Tyskl............ 3 537 000 - (1938)
Storbrit.......... 1 762 000 -
Sverige.......... 1 013 000 -
Sovj............. 1 000 000 - (1938)
Norge........... 396 000 -
USAs, Canadas og Nordens prod.
udgøres navnlig af avispapir. 20°/,, af prod.
kom 1938 i verdenshandelen; Canada
har ofte leveret 50u/0 af verdenseksp.
papirbriketter, affaldspapir (aviser o.
lign.), som er opblødt i vand og derefter
sammenpresset og tørret, således at
de er tjenlige som brændsel,
papirbåd, d. s. s. papirsnekke.
Papirfabrikker A/S, De Forenede,
stiftet 1889. Aktiekap. 1948; 153/4 mill.
P beskæftiger ca. 1900 arb. og ca. 300
funktionærer. Maks. kapacitet ca. 80 000
t. P, der ganske behersker
papirfabrikationen i Danm., ejer følgende fabrikker:
Dalum Papirfabrik (Odense),
Frederiksberg Papirfabrik, Københavns Papir- &
Karton-fabrik, Gl. Maglemølle
Papirfabrik (Næstved), Ny Maglemølle
Papirfabrik (Næstved), Silkeborg Papirfabrik.
Franz von Papen.
Paracelsus.
Papirmaskine.
papirfod. Et land siges at have p, når
betingelserne for guldfod (ei. sølvfod)
ikke er opfyldt. Under p er der ikke noget
fast værdiforhold ml. landets pengeenhed
og guld, hvorfor guldfodens automatiske
regulering af priser og valutakurser
erstattes af en bevidst påvirkning fra
centralbank og statsmagt. Man skelner ml.
p med faste valutakurser (over for en
best. valuta), som virker omtrent som
guldfod, og p med variable valutakurser,
som tillader en selvstændig påvirkn. af
vedk. lands prisniveau, f. eks. for at
stabilisere dette,
papirformater, betegn, for 1) forsk. alm.
anv. størrelser for papirark (målene er
angivet i mm): propatria 340 x 420;
bikube 365 x 460; postil 420 x 530;
median 465 X 590; royal 500 X 650;
superroyal 520 x 695; imperial 590 x
785. Standardformater findes i A, B og
C-rækker; grundformaterne er betegnet
0, og ved gentagen halvering bliver
betegn. AI, A2 osv. Udgangsformaterne
er A0: 841 X 1189 (1 m-), BO: 1000 x
1414, CO: 917 x 1297; 2) størrelser på
falsede ei. overskårne ark: I gang folio
ei. 2 blade, 2 gange kvart ei. 4 blade, 3
gange oktav ei. 8 blade, 4 gange sedez
ei. 16 blade; arket delt i en tolvtedel
kaldes duodez.
papirgarn fremstilles ved stærk snoning
af papirstrimler; er stift og uelastisk,
men ofte slidstærkt i tør tilstand. Stoffer
af p fremstilledes med forbedret teknik
i ret stort omfang under 2. Verdenskrig,
papirpenge, forskrivninger, udstedt af
staten ei. en seddelbank og cirkulerende
i omsætningen som penge, f. eks.
uind-løselige banksedler,
papirsblomst (Xe’ranthemum), slægt af
kurvplanter under tidselgruppen. X.
annuum fra Middelhavsområdet dyrkes
på gr. af sine papiragtige svøbblade som
prydplante,
papirshirting fremstilles ved i
papirmaskinen at presse et vævet stof s. m.
det våde papir, anv. til konvolutter,
tegnepapir m. m.
papirsnekke, den skal, som afsondres
af hunnen af blæksprutten Argonauta,
og i hvilken æggene opbevares,
pa’pisme (lat. papa pave), nedsættende
betegn, for rom. katolicisme,
papmaché [-ma’Je] (fr. papier måché, egl:
tygget papir), papirmasse, blandet med
fyldstoffer (ler, kridt osv.) og
sammenæltet med et bindemiddel (klister,
limvand) til en dejgagtig masse, der kan
formes til galanterivarer, ornamenter og
emballage (støbepap).
’Pappenheim, Gottfried Heinrich
zu(1594-1632), katolsk ryttergeneral i
Trediveårskrigen, udmærkede sig i Böhmen,
deltog i d. danske krig, ved Magdeburg
og Breitenfeld 1631 og ved Lützen, hvor
han faldt. P-s regiment kaldtes
pappen-heimerne; kende sine
pappen-heimere, citat fra Schillers
»Wallenstein Tod« (1799) (ty: »Daran erkenn’
ich meine Pappenheimer«): vide, hvem
man har at gøre med.
’Pappenheim, Max (1860-1934), ty.
retslærd. 1888 prof. i Kiel. Har ydet
værdifulde bidrag til den nordiske rets hist.;
bl. a. Die altdänischen Schutzgilden (1889).
’paprika (magyarisk), krydderi, de
tørrede frugter af ’Capsicum ’annuum
og C. ’longum, dyrkes især i Ungarn,
p er rig på ascorbinsyre (vitamin C).
Papua [’päpjua], til 1906 British New
Guinea, den sydøstl. del af Ny Guinea;
austr. territorium. Inkl. småøerne 235 400
3442
3443
3444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
