Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papinianus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
par aform -aldehyd
Paranaiba
para’for’m-aldehy’d ei. arafonn,
polv-merisationsprodukt af formaldehyd. Fast,
hvidt stof.
para’frase (pura- i- gr. frasis udtryk),
omskrivende fortolkning. Mus.:
transskription ei. arrangement af en
instrumental ei. vokal komp. til et ei. fl. andre
instrumenter. Oftest sker der samtidig
en udvidelse af kompositionen med
variationer.
parafre’ni’ (para- • freni),
forryktheds-form.
paraganglier (pura- -| ganglion), snu
ansamlinger af væv, der er opbygget som
binyrernes marvsubstans. Ligger i
bageste del af bughulen tæt op ad
grænsestrengen.
parage’nese (para- genese) kaldes pä
de enkelte mineralfindesteder de
mineraler, der forekommer sammen, deres
indbyrdes forhold, relative alder osv.
parago’nit (gr. paragein vildlede), lys
glimmer, der indeholder natrium.
para’graf (para- ; -graf), tegn: S, afsnit
(især i systematisk ordnet tekst).
Paragraf 5, bestemmelse i preussisk-ostr.
fredstraktat i Prag 23. 8. 1866: befolkn.
i »de nordl. distrikter« af Slesvig skulle
ved fri afstemning al’gore, om de ville
under Danm. ei. Preussen. Indsat pä
fr. initiativ. Forblev uopfyldt, da
Bismarck kun ville lade bestemmelsen gælde
for de allernordligste sogne og i hvert
fald beholde Sundeved og Dybbol. S 5
bidrog meget til at bevare sønderjydernes
tro pa snarlig genforening; men april
1878 enedes Tyskl. og Østrig om at
ophæve den, hvilket først offentliggjordes
febr. 1879. Juridisk set kunne Preussen
siges kun at være forpligtet over for
Østr., men flertallet af sønderjyderne og
det da. folk fastholdt, at der forelå
retsbrud. Da. regering kunne ikke gu imod
Preussens argumentation og erkendte
1879, at Danm. ikke havde noget jur.
krav efter S 5, hvilket dog først blev
bekendt efter optantkonventionen 1907.
para’gram’ (para- -gram), indskudt
tilføjelse; spøgende ordspil ved ændring af
begyndelsesbogstav(er) (»leve og nyde«
for »leve og yde«).
Paraguanä [-gw«’n</], halvø pa
Maracaibo-golfens V-side i Venezuela. Gulf Oil Co.
har her en havn og raffinaderier.
Paraguay (da.[’p«r<7gwai’],sp.[pttr«’gwai]).
(o ff’. Repiiblica del Paraguay), republik
i Sydamerika; 405 000 km’, 1 252 000
indb. (1947), 3 pr. km2. Hovedstad:
Asuncion. Grænsen mod Argentina
dannes af floderne Pilcomayo, Paraguay og
Parana; mod N gar grænsen til Bolivia
gnm. Gran Chaco, til Brasilien følger den
bakkedrag og vandløb. Den del, der
ligger V for Rio P. er en flad slette (del af
Gran Chaco), mens landet ml. P-floden og
Paranå overvejende er en lav hojslette.
-Klimaet er pä overgangen ml. subtropisk
og tropisk: Asuncion har 16,1 i koldeste
og 27,0 i varmeste måned; nedbør 141,5
cm, hvoraf 4/5 falder i fa kraftige byger
om sommeren. Vegetationen er
subtropisk savanne og skov. - Befolkningen
består af guarani-indianere, der har bevaret
deres sprog, og af fa spansktalende
me-stitser. Det off. sprog er spansk. - Mont:
1 guarani 100 céntimos. Mai og vægt:
Metersystemet og gl. sp. enheder. -
Erhverv: Landbruget leverer bomuld,
tobak og grape-fruit til eksport, kvægavlen
huder og oksekød og skovbruget
quebra-choog mate. - Forfatning. F.fter 1940 har
republikken P stærk præsidentmagt;
ved siden af lovgivende folkevalgt
kammer tindes et rad udnævnt af reg. efter
korporativt princip. - Katolsk
statsreligion; trosfrihed. Trods regler om
undervisningsgang er der mange analfabeter.
- Historie. Under Span. i 16. arh.; fra
1608 efth. underlagt jesuitterne, der
skabte et ordnet indianersamfund under
munkenes ledelse, men udvistes 1768.
Fra 1811 løsrev P sig fra Span. Led
svære tab i krig mod Brasilien,
Argentina og Uruguay 1X64-72; hævdede sig
energisk mod Bolivia i Chaco-konflikten,
hvis afslutn. 1938 gav P øget terriiorium.
Paraguay, Rio [-’gwai], 2200 km I. sejlbar
hillod (il Rio Parana, udspringer i staten
Mato Grosso i SV-Brasilien,
gennemstrømmer republikken Paraguay, forenes
med Paranå ved Corrientes.
Paraguay-te, d. s. s. maté.
paragummi (kautsjuk) er den ved primitiv
rogning udvundne brasilianske kautsjuk.
Para’iba ei. Paruhvba, ståt i
NØ-Brasilien; 74 680 km-; 1 592 000 indb. (1945).
Hovedstad: Joao Pessoa.
Para’iba, Rio, floder i Brasilien; 1) P do
Norte [-dü’norti] (1078 km I.) i staten P ;
2)P do Sul [du’sul] (370 km 1.) N f. Rio
de Janeiro,
parakse’i’n ei. lobekasein,
spaltningspro-dukt af kasein, p opstår under
indvirkning af lobeenzymet chymosin; anv. bl.a.
til fremst, af formstoflet galalit.
para’kle’t (gr: advokat), anv. Joh. 14-16
om Helligånden,
para’kusis Wil’lisii (para- gr. aktisis
horelse) (efter d. eng. læge Thomas Willis
(1621-1675)), bedre hørelse i støj;
iagttages hos patienter med otosklerose.
’paraldehy’d (para- aldehyd) (CH3
CHO)x, polymerisationsprodukt af
acet-aldehyd. Vædske. Anv. som sovemiddel,
parali’pomena (gr: udeladte ting), tillæg
til et skrift; spec: navn på Krønikernes
Bøger i Bibelen som supplement til
Samuels og Kongernes Bøger,
para’lipse (gr. paraleipsis udeladelse), en
talefigur, f. eks: »for slet ikke at tale om
hans gerrighed«. Understregning gnm.
tilsyneladende forbigåelse,
pa’ra’liske (gr. pdr-alos som ligger ved
havet) kaldes de kulførende dannelser,
der er opstået i kystegne ved fortidshave.
paral’lakse (gr. pardllaksis afveksling)
(astron.), den vinkelforskydning,
retningen til et himmellegeme undergår, når
iagttagelsesstedets plads i rummet
forandrer sig. For solsystemets legemer spiller
den p en rolle, som fremkommer ved
flytning af iagttagelsesstedet på Jordens
overflade, dels fra sted til sted, dels på
samme sted på gr. af Jordens rotation.
Målingen af denne såk. daglige p fører til
bestemmelse af afstandene i solsystemet.
For fiksstjernerne er afstandene så store,
at den daglige p er forsvindende lille. For
disse iagttages en såk. årlig p, der
fremkommer ved Jordens årlige bevægelse
omkr. Solen. En fiksstjernes årlige p er
omvendt proportional med fiksstjernens
afstand. Den nærmeste fiksstjerne, a
Centauri, har en p på 0,76 buesek. For
nogle tusind fiksstjerner er p så store, at
de har kunnet måles med nogenlunde
sikkerhed, hvorved afstanden er blevet
bestemt, men for det store flertal af
stjerner er p så små, at de ikke kan måles.
Den første sikre måling af en fiksstjernes
p udførtes 1837-38 af Bessel.
paral’laktisk opstilling (gr.
paraUakti-kds vekslende), ophængning af en astron.
kikkert, så at den er drejelig om
verdensaksen og en derpå vinkelret akse.
paral’lel’ (gr. pardllelos liggende v. siden
af). 1) mat., to rette linier i samme plan,
to planer ei. en ret linie og en plan kaldes
p, når de ikke skærer hinanden, hvor
langt de end forlænges; 2) mil.,
skytte-el. færdselsgrav, der løber på langs af,
jævnløbende med en stilling,
paral’lel’aksio’met er følgende
geometriske forudsætning: gnm. et punkt i en
plan kan der lægges en og kun een ret
linie parallel med en given linie i planen.
Dette aksiom kan føres tilbage til Euklids
elementer (5. postulat),
parallele’pipedum (parallel gr.
epipe-dos flade), legeme,
begrænset af 6
parallelogrammer,
parallelforbindelse
eller parallelkobling,
elektr. kobling af
enheder (f. eks.
apparater), hvor hver enhed er forbundet til
begge hovedledninger, saledes at de alle
far samme spænding, men ikke
nødvendigvis samme strøm,
paralle’lisme (af parallel), i filosofien
opfattelse, if. hvilken visse fænomenrækker
led for led korresponderer uden at
indvirke pa hinanden; i poesi og retorik en
af (helt ei. delvis) synonyme udtryk
dannet gentagelse.
parallelo’gram (parallel ! gr. gram’me
linie), en firkant, hvor de modstående
sider er parallelle,
parallelprojektion, mat., projektion med
parallelle sestraler.
parallelsteder, bibelsteder med
beslægtet indhold,
parallelstruktur har bjergarter, hvis
bestanddele er ordnede parallelt med en
flade ei. linie (eks: krystallinske skifre),
paralleltonearter, de dur- og
moltonearter, der har samme fortegn, f. eks.
C-dur og a-mol.
parallelværk, lededæmninger parallelt
med kysten ei. strømmen, p anvendes til
indsnævring af sejlløbet ei. beskyttelse
af kysten.
paralo’gisme (para- | logik), logisk
fejlslutning.
para’lyse (gr.), lammelse. Ordet bruges
med. (mest i hospitalsjargon) om
demen-tia paralytica, og tilsv. bruges
»para-Mytiker« om en dementia
paralytica-patient; para I y’se’re, lamme,
para’lysis ’agitans, gr.-lat.,
Parkin-sons sygdom (opr. beskrevet af den eng.
læge James Parkinson), skælvelamhed ei.
rystelamhed er en sygdom, som sædv.
beg. hen imod 60-års alderen. Den viser
sig ved rysten af hænderne og senere
hele legemet, hvortil kommer stivhed af
musklerne medførende langsomhed af
bevægelserne, ubevægelighed af ansigtet,
krumning af ryggen og gangbesvær.
Sygdommens anat. grundlag synes at være
svind af visse nervecelleri hjernestammen,
para’lysis gene’ralis, d. s. s. dementia
paralytica.
para’lytisk (gr. paralytikos delvis lammet,
af para- {- lye in opløse), lam.
paramagne’tisme, svagere form for
magnetisme end den, der findes hos jern
(ferromagnetisme). p findes hos mange
stoffer og skyldes kredsende elektroner i
atomerne, p er omv. proportional med
temp. og viser ikke hysterese.
Para’maribo, hovedstad i Holl. Guayana
ved Surinameflodens munding; 73 000
indb. (1946).
para’menta (lat: udstyr), fællesnavn for
liturgiske dragter; paramen’tik, læren
om liturgiske klæders form og anv.
para’me’ter (para- + -meter), mat., 1)
hjælpestørrelse ei. hjælpevariabel; 2) ved
ellipse, parabel ei. hyperbel længden af
den pa aksen vinkelrette korde gnm. et
brændpunkt,
parame’tritis, betændelse i parametrium.
para’metrium (para- gr. meter moder),
bindevævet pa livmoderens sideflade,
paramne’si’ (para- mnesi), erindrings-
fejl, fejlerindring.
’Päramo, den ml. skovgrænsen og
snegrænsen liggende del af Andeskædens
tropiske del; udnyttes mest til græsgang
for får og lama.
paramor’fose (para- \ gr. morfe form
|–ose), pseudomorfose af et mineral efter
et andet med samme kem.
sammensætning.
Paramo’shiri, nordligste større 0 bl.
Kurilerne; Sovj.
Paramount [’paramaunt], amer.
filmselskab. Oprettet 1914. Erhvervedes 1916 af
Adolph Zukor, der siden har været dets
ledende og bærende kraft.
Para’nä, by i Argentina, ved floden P
over for Santa Fé; kan nas af oceanskibe
pa 5 m dybgående. 78 000 indb. (1944).
Para’nå, ståt i S-Brasilien; 241 300 km2;
I 329 000 indb. (1946). Hovedstad:
Cu-ritiba. Leverer maté og Paranå pine
(Araucaria brasiliana).
Para’nä, Rio, Argentinas hovedfiod
(3300 km I., afvander 3 mill. km-),
udspringer i Brasilien under navnet Rio
Grunde 150 km N f. Rio de Janeiro; efter
optagelse af Rio Paranaiha fur den nuvnet
Paranå. Danner s. m. Rio Uruguuy Rio
de la Plata. Fra Corrientes er P
900-2200 m bred, de sidste 300 km er et stort
indlandsdelta. P er sejlbar for
ocean-skibe pu 7 m dybgående (I I 000 BRT)
til Rosario og 5 m dybgående (6000
BRT) til Santa Fe.
Parana’iba, 950 km I. biflod til Paranå;
udskiller de brasilianske stater Goiaz og
Minus Gerais.
3448
3449
3450
Para! lel ep ipedum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
