- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3451,3452,3453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papinianus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paranoia

Paris

para’noia (gr: afsind), form for forrykthed.
’paranød’der, froene af et stort træ,
hørende til myrtefam., fra trop. S-Amer.
Den kuglerunde frugt, så stor som et
barnehoved, indeholder talrige,
trekantede frø, der indeholder 66-70% olie, og
af hvilke der udvindes paranøddeol ie;
anv. som spiseolie og til sæbe.
para’pet (fr.), brystværn,
para’ply’ (fr. parapluie, egl: mod regnen),
sammenfoldelig regnskærm af vandtæt
stof. Kendt i Eur. siden slutn. af 17. årh.
para’plyanker, sø.v., paraply- ei.
skålformet anker, der f. eks. anv. ved
opank-ring af fyrskibe og bøjer,
parapso’riasis (para- + psoriasis), fl.

sjældne, delvis psoriasislign. hudlidelser,
’parapsykologi’, moderne betegn, for
den gren af psyk., som omhandler
okkulte fænomener; d. s. s. metapsykologi,
parasher [p«’rafør] (hebr. parash dele),
afsnit, hvori Mosebøgerne deltes ved
synagogeoplæsningen,
para’sit (gr.parasitos medspisende),
snyltegæst; snyltedyr ei.-plante, dvs.organisme,
som ernærer sig af andre organismers væv,
legemsvædsker ei. tarmindhold,
para’sitkrater, mindre krater på siden

af en vulkankegle,
para’sol’ (fr., fra ital. parare afbøde +
sole sol), solskærm af papir, silke ei. lign.
let stof. Kom i beg. af 17. årh. fra
Orienten til Eur.
para’sol’fugl (Cepha’lopterus or’natus),
sort spurvefugl, kragestørrelse,
parasol-lign. fjertop på hovedet. Trop. S-Amer.
para’sol’hat (Lepi’ota), slægt af
paddehatte med midtstillet stok med ring og
ofte grynet ei. skællet hat. Hvide sporer.
40 da. arter, især i skove. Stor p (L.
procera) i løvskov og rabarber-p (L.
rhacodes) i nåleskov er spiselige. (111. se
tavle Svampe),
para’sol’myrer, d. s. s. bladskærermyrer.
’parasterilite’t ei. selv- og intersterilitet,
planteindividers manglende evne til at
bestøve sig selv ei, f. eks. to hver for sig
frugtbare frugtsorters manglende evne
til at befrugte hinanden,
parasym’pathicus (para- + sy in- f gr.
pathétos som er modtagelig for
påvirkninger), del af det vegetative
nervesystem. Kernerne for p ligger i
hjernestammen og den nederste del af rygmarven.
Trådene til de organer (bl. a. hjerte,
lunger, mavetarmkanal), som p forsyner,
forlader centralnervesystemet sammen
med visse hjernenerver (3, 7, 9 og 10) og
gnm. enkelte rygmarvsnerver,
pa’ra’t (lat. parare gøre rede), beredt,

klar, villig,
para’takse (para- + gr. taksis opstilling),

gramm., sideordning ml. sætninger,
parathyreo’ideae, ’glandulae (gr.-lat.
egl: kirtlerne ved siden af
skjoldbruskkirtlen), biskjoldbruskkirtlerne. 4 knap
ærtstore kirtler, der ligger bag
skjoldbruskkirtlen. Deres sekretion er intern
og regulerer organismens kalkstofskifte,
’paratyfus (para- + tyfus), akut
infektionssygdom fremkaldt af en bakterie af
paratyfusgruppen. Sygdomsbilledet kan
enten minde om en
mave-tarmforgift-ning med diarrhoe ei. om tyfus, men er i
reglen mildere,
paravane (da. [para’va:na], eng. [-[’pärs-væin]),-] {+[’pärs-
væin]),+} (para- 4 eng. vane propelblad),
torpedolign., selvstyrende flyder, der til
sikring mod forankrede miner slæbes
under vandoverfladen fra skibsstævnen, een
på hver side. Kan slæbes agter, såfremt
de anv. til egl. minestrygning,
par avion [para’vj.5] (fr: med
flyvemaskine) internat, bet. for luftpost.
Paray [pa’ræ], Paul (f. 1886), fr.
kapelmester. Har komp. oratoriet Jeanne d’Arc.
parbleu [par’blo] (fr: ved blå, forvansket
af par Dieu ved Gud), min sanjlten o. 1.
parcel [-’sæl’] (fr., af lat. particula lille del),
jordlod udstykket af en større ejendom,
parcelhuse, eenfamiliehuse opfort på
ret små (400-I OOO m-), ensartede grunde,
parcel’list, lodsejer, lille husmand,
’pareer [-S-] (lat. Parcæ), i rom. rel. tre
skæbnegudinder, Nona, Decuma og
Mor-la, identificeret med de gr. moirer.
’Parceval [-s-], middelalderlig helt fra
keltisk sagn. behandlet af Chrestien de

Troyes i »Perceval ou le conte du Graal«
(før 1200) og Wolfram von Eschenbach i
» Parzival« (efter 1200). På Wolfram
bygger R. Wagners »Parsifal« (1882).
pardannelse, fys., proces, hvorved der
dannes en elektron og en positron
samtidig med at et elektromagnetisk strå-

Tägekammeroptagelse af elektronpar
i argon.

lingskvantum forsvinder. Til p kræves,
at strålingskvantet har en energi på godt
1 MeV (y-stråler). p er forudsagt
teoretisk af Dirac og senere påvist ved
tåge-kammeroptagelser. p finder sted i den
kosmiske stråling.
PardoBazån [’p«röo ßa’pan], Emilia(1851
-1921), sp. forfatterinde, en af de
betydeligste repr.for den sp. naturalistiske roman;
hovedværk Los Pazos de Ulloa (1886)
(foregår i hendes hjemstavn Galicien),
pardon [-’do’?] (fr.), tilgivelse, nåde:
undskyld!

Pardubice [’pardubitsæ] ty. Pardubitz,
cech. by ved Elben; 45 000 indb. (1945).
Kem. industri m. v.
Pa’ré, Ambroise (1510-90), fr. kirurg og
kgl. livlæge, udgået fra de ulærde
barber-kirurger. Renæssancens store kir.
reformator. Forbedrede behandl, af skudsår,
forkastede brændejernet som
blodstands-ningsmiddel og genindførte underbinding
af karrene. Forbedrede teknikken ved fl.
operationer, fremstillede proteser og
ortopædiske apparater. Genindførte
fodvendingen i fødselshjælpen,
pa’ré (fr. parier vædde), væddemål,
parement [par’nwj] (fr: parer udsmykke),
den ydre, bearbejdede side af store
tilhugne facadesten.
paren’ ky’m (par(a)- + gr.énchyma det
igyd-te), anat. betegn, for et organs
karakteristiske celler. 1 plantevæv bestående af
kortceller f. eks. bladkødet,
paren’ta’lgeneration (lat. parentalis
vedr. forældre), forældregeneration; i
biol. forkortet til P.
parentation (af lat. parentare bringe
dødsoffer, af parentes forældre), ligtale,
paren’tel’ (lat. parentes forældre), i
arveretten den kreds af personer, der
nedstammer fra samme mand og kvinde,
parente’ra’l (par(a)- + gr. énteron tarm:
uden om tarmkanalen); i med. betegn,
for at ei stof ved indsprøjtning indføres
i blodet ei. under huden,
paren’te’s (par(a)- + gr. tithcnai sætte),
() ei. []. benyttes i skrift og tryk
tilomslutning af indskudte ord ei. sætninger,
pa’re’re, l)(lat. pa’rare gore rede), afbøde,
afværge; 2) (lat. pa’rere), adlyde; 3) (lat.
pariare gøre lig), vædde,
pa’rese (gr. pari’enai slappe), lammelse,
navnlig lettere. Ordet bruges undertiden
i hospitalsjargon om dementia paralytica.
Pa’reto, Vilfredo (1848-1923), ital.
sociolog og økonom. Hans hovedværk Trattato
di sociologia generale (1916) indeholder
antidemokratiske og
anti-intellektuali-stiske synspunkter, bl. a. en teori om
eliternes cirkulation, der bevirker, at han
har kunnet betragtes som forløber fo’r
fascismen.

par excellence [paræksæ’l«:s] (fr.), i
ganske særlig grad, fremfor nogen,
parfait [-’fæ] (fr.), fuldkommen, fuldendt,
parfait-is [-’fæ-] (fr.), let frossen dessert-

is af pisket fløde, æg og sukker.

parforce [-’forså] (fr. par force med magt),
om hvad der udføres på voldsom måde.
par’force jagt, 1) jagt, udøvet af ryttere,
som med en meute forfølger et enkelt
stykke vildt indtil det er så udmattet, at
det kan dræbes; 2) d. s. s. jagtridning.

parfumer
’fy-J (fr. parfum duft) består
af en -blanding af lugtstofier (et enkelt
ville gøre p kedelig) samt fiksativer (f.
eks. balsamer og harpikser), der selv kan
have en karakteristisk lugt, endv. forsk,
nuanceringsstoffer. Til de naturi. [-lugt-stoffer hører de animalske (som ambra,
moskus, civette (kirtelsekret fra civetten)),
de vegetabilske, i første linie æteriske
olier (citron, eukalyptus, fyrrenål,
lavendel, petitgrains o. m. a.) og de egl.
blomsterolier, der er meget kostbare,
men uundværlige i de finere p. Hertil
kommer de syntetiske lugtstoffer
(f. eks. benzylacetat—>jasmin,
geranylace-tat—»-rosenagtig, jonon—»viol o. a.). Som
eks. på en klass. fr. p skal nævnes Chypre
(blanding: egemos, bergamot, vetivert,
civette, div. balsamerog harpiksersamt rose
og jasmin som harmoniseringsstoffer).
’pari ei. al pari (ital.), ligestorhed. Et
værdipapir siges at stå i p, når dets pris
(kurs) er lig dets pålydende værdi. To
landes valutaer står i p, når deres
indbyrdes kurs svarer til forh. ml.
hoved-tnønternes guldindhold,
’pa’ria (tamulsprog, egl: trommeslager),opr.
navn på en lavtstående kaste i S-lndien;

1 alm. betegn, f. individer ei. grupper, der
har ringere kår og -rettigheder end
normalt for medl. af det samfund, hvortil
de hører.

’Paria-golfen, lavvandet bugt ml.
Venezuelas kyst og Trinidad; udmærket
ankerplads,
’pa’riahunde, Orientens forvildede,
herreløse hunde, særlig udbredt i N-Afr. og
S-Asien. #

Pa’ricutin, vulkan i Mexico, 350 km 0 f.

México City, opstået foråret 1943.
’pa’ries (lat.), anat., væg.
parie’ta’lorga’ner (lat. paries væg), de
hos adsk. hvirveldyr (rundmunde, øgler
m. fl.) i issebenet beliggende
sanseorganer, der har øjeagtig bygning og må
opfattes som rudimenter af et 3. uparret oje.
p a r i e’ta’1 ø j e, d.s. s. isseøje.
Parinas, ’Punta [pf/’rinjrrs], Sydamerikas

vestligste punkt, i N-Perü. 81J 20’ v. 1.
Pa’rini, Giuseppe (1729-99), ital. digter,
som i satiren II Giorno (1763-65 og 1801)
revsede adelens tomme og letfærdige liv.
Skrev også fuldendte oder.
Pa’ri’s (fr. [pa’ri]), Frankrigs hovedstad
(siden 987), ved Seine; uden forstæder

2 725 000 indb., med forstæder 4,8 mill.
indb. (1946). Hovedsæde for fr. mode- og
luksusindustri, desuden stor jern-,
stålog maskinindustri. En af verdens
vigtigste turistbyer, besøgt p. gr. af sine talrige
kunstskatte og sit (økon.
betydningsfulde) forlystelsesliv, desuden talrige
kunstskoler, univ., osv. P er anlagt på
Seine-øen lie de la Cité, men bredte sig
til naboøen lie St. Louis og flodens
bredder. Dens vækst afspejler sig i de ringe af
boulevarder, der efterhånden er anlagt
på de gamle fæstningsvoldes plads. På
lie de la Cité ligger domkirken Notre
Dame de Paris, Palais de Justice, Sainte
Chapelle og la Conciergerie (byens gamle
fængsel). Fl. broer, ældst og smukkest
Pont Neuf, forbinder øerne og
Seinebredderne. På højre bred findes
handelscentret med børsen, gaderne Rue de la
Paix (store mode-og juvelerforretninger)
og Avenue des Champs-Élysées
(internationale hoteller) samt de store
boulevarder; endv. P-s vigtigste teatre, især
l’Opéra og Théåtre Français, desuden

Paris. Udsigt over Seinen med
Eiffeltårnet i baggrunden.

3451

345^

3453

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free