Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paris er nok en messe værd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris er nok en messe værd
paroksysme
ødelagt); regeringen lod tropperne svare
med hensynsløse massakrer (antal dræbte
anslås til over 20 000), og efter sejren
dømtes tusinder til deportation. Alm.
amnesti kom først 1880. P var mere en
radikal småborgerbevægelse end
socialistisk arbejderbevægelse, selv om nogle
af lederne udtrykte soc. ideer.
Paris er nok en messe værd (fr. Paris
vautbien une messe), ytring tillagt Henrik
4. af Frankr. (stammer vist fra Sully);
1593 gik H. 4. over til katolicismen,
hvorefter Paris overgav sig til ham.
Pariser-søretsdeklarationen,
vedtaget 1856 efter Krimkrigen af de vigtigste
sømagter; fastslog bl. a. grundsætningen
»frit skib, fri ladning« o. a. regierom
sø-krigsførelse.
Parisienne, La [la pari’zjæn] (fr: den
parisiske), hymne til forherligelse af
Julirevolutionen (1830), tekst af Casimir
Delavigne, musik af Auber.
pa’ri’sier, gallisk stamme om Paris.
Paris-konventionen af 1919, internat,
konvention, som fastlagde, at enhver
ståt har højhedsretten over luftrummet
over sit territorium. MI. de to
verdenskrige var den internat, lufttrafik
reguleret af P, der omfattede næsten
samtlige eur. stater. I forb. med P oprettedes
den første internat, luftfartskommission:
Commission Internationale de
Navigation Aérienne.
Paris-London-bækkenet, geol.,
skålformet område, omfattende S-Engl.,
Belgien og N-Frankr., med aflejringer fra
ældre tertiær, for en stor del afsatte i en
særlig havarm, men med meget vekslende
dannelser, aflejrede i såvel salt som brakt
og ferskt vand.
Paris-presse [pari-’præs], fr. aftenavis i
Paris; udg. siden nov. 1944.
Uafhængigmoderat m. gaullistiske sympatier. Oplag
1948: 446 000.
Paris-soir [pari-’swa:r] (fr. so ir aften), fr.
dagblad (upolit.), grl. 1923; ophørt.
Oplag før 1940 ca. 2 mill.
pari’te’t (lat. par lige), lighed, ligestilling;
pariforhold. Spec. brugt om trossamfunds
ligestilling i en ståt. I Danm. har
folkekirken fortrinsret, men andre
trossamfund kan få anerkendelse.
park (mlat. parcus indhegning), 1) større
have, ofte offentl. tilgængelig; 2) mil.,
dels oplag af gods (artilleri-, ingeniør-,
flyver-, vognp), samling af dyr
(kvæg-p) til hæren, dels hærled, der skaffer og
medfører sligt.
Park [pa:k], Mungo (1771-1806), skotsk
Afrika-forsker, udforskede Nigers løb
1795-97.
parkbebyggelse, korte længer, blokke ei.
vinkelbygninger, helst ikke over 3 etager,
Dansk parkbebyggelse. Blidah.
grupperet i parklignende anlæg med
opholdsarealer, legepladser og veje, der ikke
har gennemgående trafik.
Parker [’parkar], Dorothy (f. 1893), amer.
forfatterinde. Satiriske noveller om
kvinder: Laments for the Living (1930, da.
Den Store Blondine 1944).
Parker [’pa:k3], Sir Hyde (1739-1807),
brit. admiral. 1801 chef f. den eng.
Østersøflåde, lod Nelson som viceadmiral
med en del af flåden angribe de da.
blokskibe i slaget på Kbh.s red 2. 4. 1801.
par’ke’ring (af park 2)), henstillen af et
køretøj på gade, vej ei. plads,
parkeri’se’ring, rustbeskyttende
behandling af jerndele (før lakering ei.
maling) ved neddypning i en sur
opløsning af manganfosfat. (Opkaldt efter den
eng. kem. Alexander Parkes (1813-90)).
73 3457
parkesering, raffinering af sølvholdigt
bly ved tilsætn. af zink til smeltemassen,
hvorved udskilles et sølv- og blyholdigt
zinkskum, af hvilket sølvet kan udvindes
(opf. af den eng. kemiker Samuel Parkes
(1761-1825)).
Parkeston Quay [’pa:kstsn ’ki:],Esbjærg-
Harwich rutebådenes kaj i Harwich,
par’ket (fr. parquet trægulv), tilskuerplads
på gulvet i et teater,
parketgulv, gulvbelægning af træstaver
henlagt på et blindgulv ei. på beton i
mønstre (tavl- ei. sildeben). Nu anv. ofte
en langstavet parket, d. v. s. at staverne
på fabrikken er sammenlimet til brædder,
som henlægges direkte på bjælkerne.
Parkhurst [’parkharst], Helen (f. 1887),
amer. pædagog, påvirket af Dewey.
Skoleleder i New York, udformede
Dal-ton-planen.
Parkinson [’pa:kinsn], Sir James
(1755-1824), eng. læge, har beskrevet
skælvelamheden (paralysis agitans), også kaldt
P-s sygdom,
parkinso’nisme (efter J. Parkinson),
tilstand, ved hvilken der optræder lign.
sympt. som ved paralysis agitans. Findes
især ved kroniske former af »australsk
sovesyge«.
Parkinsons sygdom [’po:kinsn], d.s.s.
paralysis agitans.
’Parkov, Hans (1857-1934), da. politiker.
Officer; kons. folketingsm. 1906-13,
1918-34, talsmand for »borgerligt
samarbejde« med Venstre. Fra 1909 formand
for Gentofte kommunalbestyrelse,
gennemførte ny kommunalordning, 1934
borgmester,
parla’men’t (fr. parler tale), opr. samtale,
forhandling, senere den forsamling, hvor
forhandlinger om statens anliggender
finder sted. I Frankr. den del af kongens
hof, som udøvede domsmagten i
middelalderen, og som selv under enevælden ikke
havde mistet enhver politisk indflydelse,
parlamen’ta’riker, medl. af et
parlament.
parlamen’ta’risk, hvad der er skik og
brug i et parlament; p regering:
regering, som er i overensstemmelse med
parlamentarismens grundsætninger; p
immunitet: den fritagelse for
retsforfølgning, som tilkommer medlemmer af et
parlament.
Parlamentariske Kommission,
kommission på 23 medl., neds. 15. 6. 1945 af
Folketinget, skulle undersøge, hvor vidt
der skulle rejses tiltale mod de ledende i
Danm. 9. 4. 1940 ei. mod ministre for
embedsførelse under besættelsen. Udsendte
okt. 1945 betænkning ang.
begivenhederne omkring 9. 4. 1940, mente, der ikke
her var grundlag for forræderianklage
mod reg. ei. mod førende embedsmænd.
19. 12. 1945 nedsattes ny komm. (24
medl.) til undersøgelse af ministres og
andre særl. ansvarliges embedsførelse under
besættelsen, samt polit, virksomhed, der
indeholdt anslag mod folkestyret;
udsendte dec. 1946 suppl. beretn. vedr.
9. april. Til 1949 udkom yderligere 3 bd.;
i alt ventes udsendt 10 bd.
parlamenta’risme, princip, hvorefter
regeringen skal udgå af det parti ei. den
koalition af partier, som har flertal i
parlamentet ei. dettes mest demokratisk
sammensatte kammer, p udvikledes i
Engl. i 18. årh., men blev først endelig
fastslået under dronning Victoria. I Danm.
rejstes kravet om
folketingsparlamenta-risme af Venstre, da partiet 1872 havde
fået flertal i Folketinget, men først 1901
kom Venstre til at danne regering. I No.
gennemførtes p 1884.
parlamen’te’re (fr. pariementer),
underhandle med fjenden om overgivelse,
parlamen’tæ’r (fr. parlementaire), officer,
der sendes til fjenden under hvidt flag
(p-flag)for at underhandle. Haner
ukrænkelig, men kan afvises,
par’lando ei. par’lato (ital: talende, henh.
talt), mus., syngemåde, der nærmer sig
den mus. betonede naturlige tale.
parløb, 1) skøjteløb, udført af en herre og
en dame; 2) cykleløb, hvor to ryttere
afløser hinanden, således at en af dem hele
tiden er på banen,
par’lø’r (ei. [-’lö:r]) (fr. parler tale), lille
3458
turisthåndbog med ord og udtryk i et
fremmed sprog og tilsv. tekst i det kendte
sprog.
’Parma, 1) ital. prov. i landsdelen Emilia;
3452 km2, 390 000 indb. (1942);
1545-1860 et suverænt hertugdømme; 2)
hovedstad i 1), 120 km SØ f.Milano; 123000
indb. (1947). Trafikknudepunkt, handels-
Parma. Domkirken med baptisterium.
og industriby med en del hist. bygninger
(især domkirken, 1130-78, med
baptisterium) og univ. (1422). Adelsslægten
Farneses palads, Palazzo Pilotta (påbeg.
1583) rummer nu Biblioteca Palatina og
et malerigalleri. - Historie. P var i
middelalderen byrepublik, knyttedes til
Milano 1346, 1511 til Kirkestaten. 1545
gjorde pave Paul 3. P til
arvehertugdømme for sin søn Pietro Luigi Farnese,
hvis slægt uddøde 1731. 1748-1802,
1847-60 under Bourbon-sidelinie;
1815-47 pensioneredes kejserinde Marie Louise
med P, 1860 indlemmedes P i Ital.
Parme’nides (ca. 540- ca. 470 f. Kr.), gr.
filosof. Hovedrepr. for den eleatiske skole,
if. hvilken den sande virkelighed er en
evig, uforanderlig enhed, sanseverdenen
blot et skin.
Par’menion (gr. Parme’niön) (d. 330 f.
Kr.), makedonsk feltherre, udmærkede
sig under Filips og Alexanders krige;
henrettet, mistænkt for komplot mod
Alexander.
parme’sa’nost (ost fra Parma) ei. ’granaost
(ost af kornet konsistens, lat. granum
korn), fremstillet af håndskummet
mælk. Under røringen eftervarmes
ostemassen til 60-63°. Osten lagres i fl. år og
bliver herved så fast og tør, at den ikke
kan skives, men spises i reven tilstand,
p spiller en bet. rolle i den internat,
ostehandel og er det ital. mejeribrugs
vigtigste udførselsartikel.
Parmigianino [-dsa’nino], egl. Girolamo
Francesco Maz’zola (1503-40), ital.maler.
Påvirket af Correggio. Figurbilleder og
portrætter, bl. a. af Lorenzo Cybo
(kunstmus., Kbh.),
par’nas (efter Parnassös), digternes høje
verden (f. eks: »det da. p« = den da.
digterverden).
Parnassiens, les [le parna’sjce], fr.
dig-terskole fra midten af 19. årh., vendte sig
mod romantikkens udkramning af
følelseslivet og stillede strenge krav til digtets
tekniske fuldkommenhed. Deres fører var
Leconte de Lisle; endv. kan nævnes
Héredia og Léon Dierx. Opkaldt efter
deres tidsskr. »le Parnasse contemporain«.
parnas’sisme, den af les Parnassiens
repr. litt. retning.
Parnassös [-’sos], gr. bjerg i Fokis; 2457
m. I d. gr. mytol. Apollons og musernes
bolig. På P-s S-skrænt ligger Delfi.
Parneil [pa:’næl] ei. [’pa:n3t], Charles
(1846-91), irsk politiker. 1875 i
Underhuset, leder af Home-Rule partiet og senere
af Land League. P-s voldsomme polit,
(obstruktion i parlamentet, boycot af
eng. venlige) medførte 1881-82 hans
fængsling, men gav resultater
(landbolovene). Skandaliseredes 1890 v.
ægte-skabsproces.
paro’di’ (gr. parödia, af para- + ödé sang),
komisk-satirisk digtning, der gnm.
imitation latterliggør et litt. værk, en genre
ei. en stilretning, især ved at forbinde en
høj form med et lavt indhold (Wessels
»Kærlighed Uden Strømper«). Adjektiv:
pa’ro’disk; verbum: parodi’e’re.
parok’sysme (gr., af paroksynein ophidse),
voldsomt anfald, f. eks. af krampe.
3459
Til t*,.L- et lOslO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
