Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paris er nok en messe værd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
partikulier
pasning
se af særinteresser. I teol. udtryk for, at
Gud kun har forudbestemt en del af
menneskene til frelse, mods.
universalismen.
partikulier [-ky’lje] (fr: privatmand),
rentier.
partiku’læ’r (lat. ptlrticularis som
vedrører en (lille) del (particula)), privat;
speciel.
partikulær dom, i logikken et udsagn,
som (kun) handler om en del af en
gen-standsklasse.
partikulær ret, ret, som kun gælder for
et vist område (landsdel, provins) ei.
for en vis kreds af personer ei. for visse
retsforhold,
partikulært havari, skade og omkostn.
for skib ei. gods som følge af ulykkelig
hændelse under en sørejse. Bæres, mods.
groshavari, af den skadelidte,
partiliste, i Danm. kandidatliste,
hvorefter polit, parti kan afgøre, i hvad
rækkefølge de i en stor-el.amtskreds
opstillede partitilhængere skal vælges; kan
rokkes, hvis vælgerne afgiver
tilstrækkelig mange personl. stemmer,
parti’sa’n (fr., egl: partifælle), 1)
friskare-mand. p har efter traditionel folkeret
krav på behandling som lovlig
kombattant forudsat bl. a. at han er forsynet
med særligt kendetegn (uniform,
armbind ei. lign.) samt bærer våbnene
åbenlyst; kan i modsat fald behandles som
krigsforbryder. 2) stagevåben med ofte
liljeformet blad.
partisekretær, fast leder af polit,
partis dagl. arb., særl. korrespondance m.
vælgerforeninger og presse,
par’ti’sk, ledet af personlige ei.
partihensyn,
par’tita (ital.), suite.
’partiti’v (lat. partiri dele), det, der
betegner en del af et hele, spec. gramm., p
genitiv, som lat. pars montis: en del
af bjerget.
parti’tu’r (mlat. partituret deling), ital.
partizione, fr. partition, eng. score, mus.,
den samlede fremstilling af stemmerne i
et flerstemmigt tonestykke, således at
disse anbringes lodret over hinanden,
hver på sit liniesystem,
partner (eng.), fælle, makker, kompagnon,
partout j-’tu] (fr: overalt), absolut, for
enhver pris. p-kort, adgangskort til alle
afdelinger, forestillinger osv.
partrederi, et interessentskab m. h. t.
et skib, der er karakteristisk ved at de
enkelte interessenter vel hæfter
personligt (d. v. s. med alt, hvad de ejer) for
indgåede forpligtelser, men kun for en
forholdsmæssig part af dem; mods. andre
interessentskaber, hvor deltagerne
hæfter solidarisk,
partridgetræ [’pa:trid3-] (eng. partridge
agerhøne), forsk, hårde, tunge træsorter,
der bruges til spadserestokke og
knivskafter.
partsafhøring, afhøring af en part i en
retssag, kan ske dels efter den påg.s
egen begæring, dels efter rettens
bestemmelse, når modparten ønsker det. Særl.
regler gælder om p i ægteskabs- og
fader-skabssager.
partsed. Retsplejeloven giver retten
adgang til efter sit skøn at tillade en part
at aflægge ed ang. sine anbringender
-evt. ved ed at benægte modpartens
anbringender, således at eden virker som
bevis. Denne adgang anv. dog sjældent.
I visse tilf. er en part berettiget til at
kræve p af sin modpart. I
faderskabssa-ger afhænger det af rettens skøn, om p
skal anv. 1 ældre ret spillede p (især med
mededsmænd) en bet. rolle og skulle ofte
anses som fuldt bevis,
partsforklaring, anbringende, fremført
af en part i en retssag under
partsafhøring.
partsoffentlighed, grundsætn. om, at
parterne i en retssag har krav på at
overvære alle retsmøder og på at blive
gjort bekendt med alt, hvad der
fremkommer under sagen,
’partus (lat.), fødsel.
paru’si’ (gr. parusia tilstedeværelse;
komme), i N. T. udtryk for Kristi genkomst.
’Pärvatl (sanskr: den bjergfødte), i ind.
rel. d. s. s. Durgä.
73* 3463
Blaise Pascal. Louis Pasteur.
parvenu [-’ny] (fr.), opkomling.
’Parvus (lat: den lille), dæknavn for den
ty. soc.dem. A. Helphand.
pa’ryk (fr. perruque), tætsluttende hue m.
kunstig hårsætning udenpå. Nu kun anv.
for at skjule skaldethed, men allerede i
det gl. Ægypten brugt som
værdigheds-tegn. Som sådant må også betragtes den
store, krøllede allongeparyk, der fra
Ludvig 14.s hof bredte sig over hele Eur.
og blev den fornemme mands særkende.
Efter ca. 1730 blev den kun anv. til
stads, men den dgl. p blev mindre, idet
sidehåret samledes i bukler, nakkehåret
fra ca. 1710-20 i en hårpung, fra ca.
1740-50 i en hårpisk. p gik af mode med
Den Fr. Revolution. Bruges stadig af eng.
dommere. (III. se allongeparyk og
hårpisk).
parykbuk, i jagtsproget en råbuk, hvis
takker er udviklet til parykopsats, der
ikke fejes, men vokser i omfang til
abnorm størrelse, hvilket skyldes
kastration ei. ødelæggelse af testiklerne på
anden måde.
parykdue, tamduerace. På begge sider af
halsen kraveformet opstående fjer.
parykstil (efter allongeparykkerne),
forældet betegn, f. udartet barokstil,
paryktræ, arter af slægten Rhus. Veddet
af p kaldes fisettræ.
paræ’nese (gr. parainesis formaning), litt.
betegn, f. sammenkædninger af etiske
formaninger; i N. T. især i brevene hen
imod disses slutn.; Jakobsbr. er næsten
helt p.
paræste’si’ (par- + -æstesi), abnorm
fornemmelse i huden ei. det underliggende
væv, såsom stikken, snurren,
myrekry-ben o. a. p skyldes oftest lidelser inden for
nervesystemet, undertiden af karrene.
PAS (fork. af para - amino - salicylsyre),
sv. præparat, hvis virkning mod
tuberkulose opdagedes 1944. Stoffet synes
at hemme tuberkulosebacillernes
formeringsevne og menes at blive et
værdifuldt led i behandlingen af tuberkulose,
pas [po] (fr., af lat. passus skridt),
dansetrin.
pas (lat. passus skridt), en til overgang
egnet sænkning i en bjergryg,
pas (ital. passo tilladelse til at passere),
identitetsdokument udfærdiget af en
stats myndigheder til brug for dens
borgere i udlandet; er ikke absolut bevis for
indehaverens statsborgerret,
pas (af fr. je passe jeg melder p (egl: jeg
går forbi)), melding i kortspil, som
udtrykker, at man ikke har nogen positiv
melding.
Pas [pas], S i non de (1595-1647), da.-holl.
kobberstikker; har med stor tekn.
dygtighed udført portrætter, navnlig af
fyrstelige personer, bl. a. Chr. 4.
Pasadena [päsa’di:na], østl. villaforstad
til Los Angeles, California, USA; 98000
indb. (1946). Nær P ligger Mt. Wilson
observatoriet.
Pasar’gadai, persisk oldtidsby med
Kyros’ grav og ruiner af hans palads.
Pascal [pa’skal], Blaise(1623-62), fr.
matematiker cg teolog. Sluttede sig efter en
rel. krise til jansenismen og bekæmpede
jesuitterne, især deres løse
moralopfattelse (Lettres provinciales (1656.-57) er P-s
berømteste indlæg). Hans Pense’es sur la
religion (1670; da. Tanker om Religionen
1883) er en række aforistiske optegn, til
et stort apologetisk værk, hvis
hovedtanke synes at være, at
menneskenaturen er bestemt for og kun når sit mål
gnm. kristendommen. P-s mest
betydningsfulde mat. arbejder er hans bidrag
3464
til læren om keglesnit (1639), deriblandt
den efter ham benævnte sætning om
sekskanter, der er indskrevet i et
keglesnit, samt grundlæggelsen af
sandsynlig-hedsregn. (s. m. Fermat 1654). (Portræt).
Pascals trekant (efter Blaise Pascal) er
følgende opstilling
1
1 1
1 2 1
13 3 1
1 4 6 4 1
hvor hvert tal er summen af de to tal,
der står nærmest ovenover. De
optrædende tal er de såk. binomialkoefficienter.
Pascals vaserer beholdere af forsk, form,
men med samme bundareal, beregnet til
at vise, at bundtrykket i en vædske kun
afhænger af vædskehøjden, men er
uafhængigt af beholderens form (det
hydrostatiske paradoks. Angivet af Blaise
Pascal).
Pascarella [-’ræl:a], Cesare (1858-1940),
ital. digter. Opr. rom. dialektdigter,
humoristisk, og højkultiveret i La scoperta
dell’ America (1894), Villa Gloria (1886)
osv.
Pasch [paf], Lorens, d. yngre (1733-1805),
sv. maler; en af den tids dygtigste sv.
portrætmalere (Gustav 3., Lovisa Ulrika)-,
søn af portrætmaleren L. Pasch d. ældre
(1702-66).
Paschalis [-’ska:-], navn på 2 paver.
-Paschalis 2. (pave 1099-1118) sluttede
investiturstriden i Engl. 1107 og gjorde
Norden til en kirkeprovins med
ærke-sæde i Lund 1104.
Paschen [’pajan], Friedrich (1865-1947),
ty. fysiker. Fandt sammenhængen ml.
gnistlængde og lufttryk (P-s lov), men er
især bekendt for sine grundlæggende
arbejder over serier i grundstoffernes
linie-spektre, der blev af stor bet. for
atomteorien.
Paschen-Back-effekt består i
overgangen fra den anomale til normale
Zee-man-effekt ved voksende
magnetfeltstyrke.
’Pascoli, Giovanni (1855-1912), ital.
digter og litt.historiker. Den største ital.
lyriker siden Petrarca. Fik bet. for den
efterflg. digtergeneration gnm. sin udsøgte
lyrik. Kaldes »de små tings store digter«.
’Pascua, Isla de, sp. navn på Påskeøen.
Pas de Calais [’patka’læ], 1) (fr.)
stiædet ved Calais; 2) fr. dept. ved 1);
6752 km2; 1 169 000 indb. (1946).
Agerbrug, kulbrydning og industri.
Hovedstad: Arras.
pas de deux [pa da ’dø](fr: ttin, af to),
en dans udført af to, en af de alm.
forekommende dansekombinationer i ballet.
-pas de trois [pa de ’trwa], pas de
qua tre [pat’katr] (fr: trin af tre, trin
af fire) osv., dans for henh. tre og fire.
’Pasek, Jan Chryzostom (ca. 1630-ca.
1702), po. landsknægtsfører og
memoire-forfatter, opholdt sig omkr. 1658 med det
po. korps i Danm., skildrede 1666 sine
oplevelser (da. udtog 1895).
pasgang (lat. passus skridt) betegn, hos
dyr det forhold, at samme sides for- og
baglem flyttes samtidig.
pasha [pa’Sa], tyrk. paça, ærestitel f.
militære og civile embedsmænd i det gl.
Tyrki.
pasi- (gr. påsi for alle), beregnet for alle.
Pasic [’pajitj], Nikola (1846-1926), serb.
politiker. Russ.venlig, grl. 1881 radikalt
parti; førstemin. m. korte afbrydelser
1904-19, bidrog 1918 til at skabe et
centraliseret Jugoslavien under serb. ledelse,
førstemin. 1921-24, 1924-26.
pasigra’fi’ (pasi- + -grafi), et skriftsprog
hvori både begreberne og disses
indbyrdes forhold udtrykkes ved ideogrammer.
F.n p skulle derfor kunne forstås af alle
uanset deres sprog. Ingen hidtil
konstrueret p har dog kunnet gore fyldest som
internat, meddelelsesmiddel.
Pasionaria [-’narjo] (sp:
passionsblom-sten), tilnavn for Dolores Ibärruri.
pa’skvil’ (af Pasquino), smædeskrift.
pasning, system for sammenpasning af
maskindele. Man skelner ml. bevægelig
p, mellem-p og fast p. For hver af disse
er tolerancen afhængig af maskineriets
34^5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
