- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3466,3467,3468

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paris er nok en messe værd ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pasning

pastiche

finhed (p-ens kvalitet). Ved hulbasis
udføres hullet, ved akselbasis akslen m. den
for grundmålet og kvaliteten gældende
tolerance, mens den mods. del får en til
p-ens karakter svarende afvigelse fra
grundmålet. ISA (/nternational
Federation of the National Standardizing
Asso-ciations)-systemet er det mest kendte
pas-ningssystem.
pasning (eng. pass række, give), aflevering
i boldspil.

’paso (sp., egl: trin, gennemgang), i ældre
sp. drama et kort, let moraliserende
skuespil på prosa; også om fig. i
påskeprocession.

pasquil-lås
’skvil’-J, dør- ei. [-vindues-lukke bestående af et håndtag, som v. hj.
af en tandhjulsanordning bevæger en
lodret rigle.

Pasquino [-’skwi-], (etym. ukendt), folkelig
betegn, for kendt antik statuegruppe af
Achilleus m. Patroklos’ lig, 1501 opstillet
på Piazza Navona i Rom. På P anbragtes
sedler m. sarkastiske epigrammer mod den
forhadte pave Paulus 4.(1555-59). Siden
udkæmpedes på samme måde orddueller
m. modstandere, der benyttede en anden
antik figur i nærheden, Marforio, til dette
formål; deraf paskvil: smædeskrift,
pas’sa’bel (fr.), farbar; tålelig,
passacaglia [-’külja] (pseudo-ital., af sp.
pasacalle, egl: som går over gaden;
gadevise), fr. passacaille, ligesom chaconne et
danseagtigt musikstykke i tredelt takt
oftest over en basso ostinato.
passage [-’sa:j3](fr.), gennemgang; stræde,
sejlløb; afsnit i skrift, tale; mus., en
større ei. mindre tonerække, oftest af et
virtuost præg, der danner en mods. til
og afveksler med cantabile partier i et
musikstykke; ridesport, trav under
højeste grad af samling og med et stærkt
markeret svævningsmoment,
passageinstrument, et instrument, der
ligesom meridiankredsen består af en
sigtekikkert, der kan drejes omkr. en
vandret Ø-V-rettet akse, men som ikke
er forsynet med en inddelt, lodret kreds,
p tjener til måling af tiderne for
himmellegemers passager over meridianen og
dermed til bestemmelse af
rektascensio-ner samt, ved observation af fiksstjerner
med kendt rektascension, af
klokkeslættet. Sidstnævnte finder anv. ved
nøjagtige bestemmelser af den geogr. længde.
Det første p konstrueredes af Ole Rømer,
passager [-’le’r] (fr., fra ital. passaggiero,

af passare rejse), rejsende,
passageret, den ret, der tilkommer
fremmede skibe til uden ophold at gennemsejle
statens søterritorium; gælder ikke blot
handels-, men også krigsskibe. I øvr. har
fremmede mil. afd. ikke ret til at passere
gnm. statens territorium uden særlig
tilladelse. FNs pagt forpligter
medlemmerne til at give p til styrker, der efter
Sikkerhedsrådets bestemmelse sættes ind
mod en fredsbryder.
Passaic [pa’sæ:ik], industriforstad til
New York, i’ New Jersey, USA; 61 000
indb. (1940).
pas’sa’n (Oryx gaze/la), sydvestafr.
sabelantilope.

pas’san’t (fr.), forbipasserende; kortvarig
gæst.

pas’sa’tskyer, dels de løsrevne skymasser,
der ses drivende i passatvindenes
områder, dels den skymasse ei. skyhætte, der
inden for passaternes områder ofte ses
over høje øer ei. enlige bjergpartier,
passatstøv, brunligt ei. rødligt støv, som
NØ-passaten fører med sig fra Sahara,
og som især falder ned på V-kysten af det
tropiske Afrika,
passatvinde (holl. passaat, måske af ital.
passata passage), vinde, der blæser med
stor regelmæssighed og vedholdenhed ml.
vendekredsene og et stykke N og S
derfor. p opstår som flg. af Solens stærkere
opvarmning af de ækvator-nære områder
af Jorden. I hovedtrækkene blæser de:
imellem vendekredsene fra disse mod
ækvator, bøjende mod V; uden for
vendekredsene fra disse mod polerne, bøjende
mod 0. p er navnlig udviklede over
havene, de er stærkt modificerede langs
kystområderne. I 2-3 km højde blæser
en modgående vind, anti-p.

’Passau, ty. by i Bayern ved Inns udløb
i Donau, på grænsen til Østrig. 26 000
indb. (1939). Porcelænsindustri, stor
handel. - Romernes Castra Batava.Gl.
bispesæde.

Passau-forliget, aftale ml. Habsburg og
de lutherske fyrster, indgået 1552 i
Passau efter Karl 5.s nederlag; der
aftaltes varig religionsfred.
passé [-’se] (fr.), forbigangent; ude over

sin bedste alder, for gammel,
passe-parole [pos pa’rol] (fr., af passer
lade gå + parole ord), ordre, givet fra
mand til mand i en marcherende
troppestyrke; løbeordre,
’passe-partout [paspar’tu] (fr., egl: som
kommer frem overalt), universalnøgle,
dirk; af d. egl. bet. dannet navnet p for
Phileas Fogg’s tjener i Jules Verne’s
»Jorden Rundt i 80 Dage«,
passepied [pas’pje] (fr., af passer gå forbi
+ pied fod), gl. fr. runddans i tredelt
takt. Populær omkr. 16. årh.
passeport [pas’pD:r] (fr., fra ital.
passa-porto tilladelse til at passere havnen), pas.
passer (ty. passen afpasse), redskab til
tegning af cirkler og til måloverføring,
bestående af 2 ben, hvis indbyrdes
afstand er variabel. Det ene ben er
forsynet med en stålspids, det andet alt efter
anv. med stålspids, blyant ei. ridsefjeder
til tusch. Til tegning af meget små ei.
meget store cirkler anv. henh. jomfrup
og stangp. Til værkstedsbrug anv.
krum-p, dansemester og stikp.
pas’se’re (fr.), gå forbi; forløbe; hænde;

godkende, gælde for.
’Passero, Kap, Siciliens sydøstl. hjørne,
pas’se’rvægt (af passere), den mindste

vægt, slidte guldmønter må have.
Passfield [’päsfi:td], 1. Baron (1929), d. s. s.

Sidney Webb.
passi’a’r (holl. pitsjaren rådslå, fra
malajisk), hyggelig samtale; sludder; vrøvl,
’passim (lat.), spredt; på fl. forsk, steder,
passion (fr., fra lat.), lidelse; fremstilling
af Jesu lidelse og død (= p-sskuespil);
attrå, lidenskab; forkærlighed, mani;
passio’ne’ret, heftig, lidenskabelig.
Passionaria, la, urigtig stavemåde for
la Pasionaria (tilnavn for Dolores
Ibårruri).

passio’nato ei. con passione (ital.), mus.,

lidenskabelig,
passionsblomst (Passi’flora), slægt af
p-fam. Urter ei.
buske med
klatretrå-de, dyrkes i
væksthuse. Ældre
botanikere fandt i
blomstens dele
ligheder med Kristi
korsog tornekrone,
passionshistorie
(lat. passio lidelse),
Jesu
lidelseshistorie; gennemgås i
kirken i
passions-(faste)tiden.
passionsmusik,

musik, der er knyttet til de kirk. fester
i påsken. Berømte passioner er
»Matthæus-« og »Johannespassionen« af J.S. Bach.
passionsskuespil, dram. fremstilling af
Kristi passionshist., kendt fra adsk. lande
helt tilbage til middelalderens kirkespil.
Berømte er de bayerske bønders spil i
Oberammergau, som har fundet sted
omtrent regelmæssigt hvert tiende år siden
1634-, sidsti 1934. Agtes genoptaget 1950.
passionssøndag, 5. søndag i fasten,
’passi’v (lat. passivus lidende), uvirksom;
gramm., lideform, f. eks. »ruskes«,
»skrives«; regnskabsmæssig betegn, for en
forpligtelse, mods. aktiv,
passiv bevægelse, bevægelse af
patientens led, udført af sygegymnasten,
passivering af metaller kaldes det
fænomen, at de korrosionsprod., der dannes
på overfladen af et i en opløsning
neddyp-pet metal, standser den videre korrosion.
F. eks. vil jern i kone. salpetersyre
beskyttes af jernilte, i kone. svovlsyre af
ferrosulfat. Derfor kan svovlsyre
transporteres i smedejernstanke. Uædle
metaller kan beskyttes ved at legeres ei.
overtrækkes med et metal (krom, zink),
der kan danne et beskyttende lag.

passivi’te’t, uvirksomhed.
’Passos, John Dos, se Dos Passos, John.
’passus (lat: dobbelt skridt), 1)
længdemål i det gl. Rom: 1,48 m; 2) afsnit af
en tekst; skriftsted, vending.
Passy [pa’si], bydel i Paris med Trocadéro.
Passy [pa’si], Frédéric (1822-1912), fr.
fredsven. Arb. f. internat, voldgift og for
kvindesagen; ledende i oprettelsen af
interparlamentariske konferencer 1888. Fik
1901 halvpart af Nobels fredspris,
pasta (ital: dejg), dejgagtig masse; i med.

faste salver,
pa’stel’farver (ital. pastello farvestift) er
bløde farvestifter, der består af fint malet
kaolin, gips, kalk ei. ler blandet med det
ønskede farvestof og et bindemiddel,
pa’stel’maleri (ital. pastello farvestift)
udføres på særlig præpareret pergament,
papir ei. lærred med tørre, meget bløde
farvestifter, hvor hver nuance påføres
med særlig stift, da farverne ikke kan
blandes, p må skærmes godt under glas,
da stoffet er sårt over for fugt og solskin;
det er alm. at fiksere en pastel ved
over-sprøjtn. med en gummiopløsn. p går
tilbage til 15.-16. årh., men opnåede først
blomstring i 18., især i Frankr.; i nyere
tid har f. eks. Degas dyrket p i Frankr.,
Whistler i Engi., Krøyer i Danm.
Paster’nak, Boris (f. 1890), sovjetruss.
lyriker, hvis digte udmærker sig ved en
enestående melodisk smidighed; kun
stedvis social indstilling.
Pasteur [pa’stö:r], Louis (1822-95), fr.
kemiker, grundlægger af den med.
bakteriologi. Adskilte druesyre i de to
former af vinsyre, der drejer polariseret lys
henh. til højre og til venstre. Dette
foregik dels ved mek. sortering af
krystallerne, dels ved indvirkning af svampe,
som kun omdanner den ene form. P
påviste mikroorganismernes afgørende rolle
for gærings- og forrådnelsesprocesser;
fastslog 1860, at det ved korrekt teknik
ikke er muligt at påvise selvdannelse af
mikroorganismer. Udførlige
undersøgelser over øl- og vingæringen; viste, at
»sygdomme« (uheldige gæringer) i sådanne
drikke kan skyldes bakterier og
bekæmpede denne bakterievækst ved
opvarmning til 50-60° (pasteurisering).
Opdagede den mikrob, der fremkalder pebrine
hos silkeorm og angav metoder til
bekæmpelse af denne sygdom, der tidl.
forvoldte store tab. Viste, at
mikroorganismer også kan fremkalde
infektionssygdomme hos højere dyr; fremstillede
vacciner mod hønsekolera, miltbrand og
hundegalskab. Leder af det 1888
oprettede Institut P. (Portræt sp. 3464).
Pasteur, Institut [Æsti’ty pa’stö:r],
institut i Paris, indviet 1888, blev oprettet
med henblik på vaccination mod
hundegalskab, men har senere taget en mængde
opgaver op inden for den teor. og anv.
mikrobiologi,
pasteu’rella [pastö-] (efter L. Pasteur),
en gruppe små, ovale bakterier; hertil
hønsekolerabacillen o. a. bakterier, som
fremkalder sygdom hos forsk, dyrearter,
sjældent hos mennesket,
pasteurisering [pastsri’se’-] (opfundet af
L. Pasteur), opvarmning af
næringsvæd-sker til temp., der har bakteriedræbende
virkninger, men endnu ligger under kp.
p anv. i udstrakt grad inden for
mejeribruget, hvor man skelner ml. høj-p
(momentan opvarmning til mindst 80° C),
lav-p (momentan opvarmning til
70-73° C) og langtids-p (opvarmning til 63°
C i 30 min.). De to sidste metoder anv.
over for konsummælk, da de kem.
ændringer i produktet, p medfører, er
forsvindende. Høj-p virker her noget
kraftigere. Den benyttes over for fløde, der
skal anv. til smør, samt over for
skummetmælk, som skal bruges til
kreaturfoder. Til bekæmpelse af
husdyrtuberkulosens spredning har p været påbudt siden
1898.

pastiche [pa’stij] (fr., af ital. pasticcio
postej), efterligning af en kunstners ei.
kunstretnings stilform; mus., en form i
den ital. opera, hvor man enten 1)
plukkede arier ud fra forsk, operaer, forsynede
dem med ny tekst og stillede dem
sammen til en opera, ei. 2) var flere komp.

Passionsblomst.

34 66

3467

3468

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free