- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3469,3470,3471

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paris er nok en messe værd ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pastiller

patognomik

sammen om at komp. en opera, således
at hver komp. een akt med ouverture,
pa’stil’ler (lat. pastillus lille kugle), små,

flade kager, anv. især om lægemidler,
pasti’nak (lat. Pastinaca), slægt af
skærmplanter. 14 arter. To- ei. flerårige urter
med gule ei. røde blomster. Alm. p
(Pastinaca sativa) med gule blomster er
køkkenurt, roden anv. Forekommer
forvildet ved veje.
’Pasto, by i sydvestl. Colombia; 63 000

indb. (1947), især indianere.
Paston-brevene [’pästan-], en samling
kulturhist. interessante privatbreve fra
og til en rig eng. familie, Paston. Skrevet
1442-1509.

’pastor (lat: hyrde), sjælesørger,
pasto-’ra’l, hyrde-, landlig, idyllisk; gejstlig,
præstelig.

’Pastor, Ludwig (1854-1928), østr. kat.
historiker, prof. i Innsbruck (1886) og Rom
(1901), østr. gesandt ved Vatikanet.
Berømt for sin Geschichte der Päpste seit
dem Ausgang d. Mittelalters (1886-1933).
pasto’ra’lbrevene (lat. pastor hyrde),
Paulus’ hyrdebreve; 1. og 2.
Timo-teusbrev og Titusbrevet i N. T.;
indeholder formaninger til menighederne og
især til deres ledere, p savner de andre
Paulusbteves rel. spænding, hvorfijr man
har betvivlet deres ægthed,
pasto’ra’ldigtning (lat. pastor hyrde),

d. s. s. bukolisk poesi,
pasto’rale (ital: hyrde-), mus., 1) en
dram. komposition ei. opera med
hyrdesujet. Opstod i Renæssancen, men
udviklede sig i Frankr. som forløber for
operaen; 2) en instrumental ei. vokal
komposition i 6/8, 9/8 ei. 12/8 takt, som
antyder den p karakter ved at efterligne
klangen ei. melodien af en hyrdefløjte (bl. a.
musette og siciliana).
pasto’ra’lseminarium, anstalt til
praktisk præsteuddannelse ved siden af univ.s
teoretiske. I Danm. oprettet 1809,
nyor-ganiseret 1941 med særl. lærere i
kateke-tik, homiletik, kirkeret, religionspsyk.
o. a. fag. p er obligatorisk for teol.
kandidater, der søger præsteembede; dets
kursus varer et semester.
Pasto’ra’lsymfonien, navnet på
Beethovens symfoni nr. 6 i F (op. 68).
pastoralteologi, den teol. disciplin, der
beskæftiget sig med præstens virksomhed
som prædikant, sjælesørger, katekisator
osv.

pasto’ra’t (af pastor), en præsts embede

ei. (hyppigere) embedsbolig,
pa’stoso (ital.) ei. pa’sto’s, dejgagtig;
raa-lemåde med tykt og djærvt påsatte
farver.

pastourelle [pastu’ræl] (fr.), hyrdedigt,
lyrisk digtform i gl. fr. og provençalsk
litteratur.
’Pasvikelv, no. navn på Paatsjoki.
Pat [pät], fork. for irsk Patrick; øgenavn

for irlænder,
pat (ital. patta), stilling i skåk, hvor kongen,
uden forudgående skåk, er den eneste
brik, der kan flyttes, og kun kan flyttes
til et felt, hvor den bliver skåk. p regnes
lig remis.

Pata’go’nien, tørt, vindhærget,
tyndtbefolket plateau i Argentina ml. Andes og
Atlanterhavet S f. Rio Colorado; ca.
800 000 km2; ca. 200 000 indb. P er
tempereret busksteppe og udnyttes til fåreavl.
Pätan [’pa:tän], by i Nepal Sf. Kätmändu;

105 000 indb. (1941).
pata’re’ner kaldtes efter et kvarter
(Pa-’taria) i Milano medl. af en demokrat,
bevægelse især i Milano i 1060erne, rettet
bl. a. mod den kejservenlige ærkebiskop
og derfor støttet af paven.
Patay [pa’tæ], lille fr. by i dept. Loiret;

her besejrede franskm. engl. 1429.
Patch [pätj], Alexander MacCarrell
(1889-1945), USA-general. Kommanderede 1943
-44 USAs styrker på Guadalcanal; fra
1944 chef f. USAs 7. armé, ledede
invasion i S-Frankr. aug. 1944, deltog i flg.
kampe v. Rhinen og i S-Tyskl. Juli 1945
chef for 4. amer. armé (i USA), død
nov. s. å.

patchouliolie [’patjuli-] (tamil, af paccu
grøn + ilai blad), æterisk olie, der
udvindes af de fermenterede blade af den i
Kina, Indien, Sumatra o. a. st. dyrkede

læbeblomstrede Pagostemon patchouli,
p anv. i parfumeriet, er af mørkebrun
farve og har en gennemtrængende,
jordagtig lugt.

påte [pa:t] (fr., af gr. pasté melsovs), i
keramikken den ubrændte masse, hvoraf
genstandene formes.
Patel [pä’tæ:l], Vallabhbhäi Jhaverbhäi (f.
1875), indisk kongrespolitiker. Jurist
(ud-dann. i Engl.). Nøje knyttet t. Gandhi;
tilhører kongrespartiets højre fløj,
fremtrædende partiorganisator.
Kongresformand 1931. 1935-42 formand f.
kongrespartiets parlam. underkomité (kontrol
m. partiets admin. i provinsregeringerne).
Arresteret bl. a. 1940-41, 1942-45. Min.
f. indre anligg., undervisn., radio i
foreløbige ind. reg. sept. 1946, fortsatte
under Nehru fra aug. 1947.
pa’tella (lat: lille skål), med., knæskal,
patel’la’rrefleks (af patella), knærefleks,
udstræknings bevægelse i knæleddet
fremkaldt ved slag på senen fra knæskallen
til skinnebenet,
pa’ten’t (lat. patere være åben), i ældre tid
et fra kongen udgået åbent brev
(indledet med: »Vi gør alle vitterligt«); 2)
eneret til at udnytte en opfindelse (jfr.
patentret).

patentanker, søv., stokløse ankre for
større skibe. Læggen hales op i
anker-klysset, så kun hovedet rager uden for
skibssiden.

patentblok, søv., blok med særlig lille

gnidningsmodstand.
Patentkommissionen, den myndighed,
der træffer afgørelse m. h. t. ansøgning
om patenter. Består af indtil 10 medl. og
har sæde i Kbh.
patentmedicin, lægemiddel, hvis
sammensætning holdes skjult,
patentret. Reglerne herom indeholdes i
lovbekendtg. af 1. 9. 1936. Den, der har
gjort en teknisk opfindelse, kan opnå
patent på denne for et tidsrum af 17 år.
An-søgn. om patenter afgøres af
Patentkommissionen, hvis afgørelse kan indbringes
for en højere instans, men ikke for de alm.
domstole. Forundersøgelser af
patentansøgninger tilsigter at kontrollere
opfindelsens nyhed, d. v. s. at den ikke er
beskrevet i noget offentl. tilgængeligt
tryks kr. (fortrinsvis patentskr.) forud f.
patentansøgningens indgivelse
(prioritets-datoen). I Patentkommissionen
medvirker tekn. udd. forundersøgere, der
bearbejder hver sit område (efter
patentklasser). Patentet meddeles først efter at der
ved offentl. bekendtg. er givet evt.
berettigede adgang til at fremsætte
indsigelse herimod. Krænkelse af et meddelt
patent medfører erstatningsansvar og
evt. bødestraf. I gentagelsestilf. kan
straffen stige til hæfte i 6 mdr.
pater (lat: fader), kat. gejstlig; p fa’mi-

ilas, familiefader.
Pater [pa’tæ:r], Jean-Baptiste
(1696-1736), fr. maler. I malemåde og emnevalg
(galante fester i parklandskaber) påvirket
af Watteau.
Pater [’pæita], Walter Horatio (1839-94),
eng. kritiker. Giver i kunsthist. og
kritiske værker som Studies in the History
of the Renaissance (1873), Marius the
Epicurean (1885) o. a. udtryk f. en rent
æstetisk livsindstilling, der påvirkede
Oscar Wilde og hans retning,
’pater ’est, quem ’nuptiæ
de’mon-strant (lat: faderen er den, som
brylluppet udpeger), kort udtryk for det
princip, at ægtemandert anses for at være
fader til det i ægteskabet fødte barn.
Modbevis kan dog føres, evt. ved
blodtypeprøve.

paterni’te’t (lat. paternitas), faderskab.
Paternö [-’no], ital. by på Sicilien ved

foden af Ætna; 32 000 indb. (1936).
pater’noster (lat.), 1) fadervor; 2)
rosenkrans.

paternoster-elevator, løftemaskineri m.
en (paternoster)kæde m. spande ei. trug
til optagelse af godset; person-p er mods.
alm. elevatorer i kontinuerlig bevægelse
og forsynet med fl. stole,
paternosterkæde (af paternoster1)), kæde

uden ende, til spil og talje.
Paternoster Row [’pätanåsta ’rou],
boghandlernes gade i City, London.

Paternosterskaren [-Jæ:ran], ca. 200 sv.

skær, NV f. Marstrand, ved grænsen ml.
Skagerrak og Kattegat. Fyrtårn,
paternosterværk (af paternoster 2)),
spandkædemaskine, en slags
gravemaskine.

paternosterærter ei. krebseøjne, frøene
af Abrus preca’torius, som hører til
ærte-blomstfam., vokser nu i de fl. tropelande,
p er røde med en sort navleplet,
indeholder et giftstof med med. anv., bruges
også til pynt (fremstilling af paternoster 2)).
■pater peccavi [pæ’kavi] (lat.), Fader, jeg

har syndet, Luk. 15, 18.
Paterson [■pätarsn], industriforstad til
New York i New Jersey, USA; 140 000
indb. (1940). Silkeindustri,
påte sur påte [’p«:t syr ’pa:t] (fr: masse
på masse), keramisk dekorationsmåde,
hvor relieffigurer anbringes på anderledes
farvet baggrund,
pa’tetico (ital.), mus., patetisk, gribende,
pa’te’tisk (gr. pathein lide), følelsesfuldt
højtidelig.

pathaner [-’ta’-], indoeur. krigerfolk i
grænseegnene ml. Brit. Indien og
Afghanistan.

Pathé [pa’te], Charles (f. 1863), fr.
filmproducent. Stiftede, som en af filmens
pionerer, 1896-97 det verdensberømte
Pathé-firma, der både producerede film
og fremstillede råfilm. Firmaets indflydelse
er efterh. blevet bet. svækket,
pathétique [pate’tik] (fr., af gr. pathein
lide), patetisk, rørende, gribende. Navn
på forsk, kompositioner, f. eks.
Beethoven: sonate op. 13 i c og Tjajkovskij:
symfoni nr. 6 i h.
-pa’ti’ (gr. pathos lidelse; lidenskab),
lidelse, sygdom; følelse.
Patiäla (eng. [päti’a:la, päti-]), indisk
fyrstestat, tilsluttet Hindustan, i Punjab,
NV f. Delhi; 15 390 km2; 1 936 000 indb.
(1941).

patience [pa’sjä:s] (fr: tålmodighed),

d. s. s. kabale,
patient [-’Jæn’t] (lat. patiens lidende), syg
person; person under læge- ei.
hospitalsbehandling,
’pa’tina (ital.), overtræk på bronzesager,
frembragt ved luftens påvirkning, p
efter-laves kunstigt ad kem. vej.
’pa’tinastål, stål med et indhold af
0,2-0,25% kobber, hvorved det bliver mere
korrosionsfast.
Pati’nir (fr. Patenier), Joachim de (ca.
1485-ca. 1524), flamsk maler. Virksom i
Antwerpen. Fik banebrydende bet. for
landskabsmaleriets udvikl. I billedet
Hvile på Flugten til Ægypten (kunstmus.,
Kbh.) er landskabet formentlig malet af
P.

’patio (sp.), ikke overdækket, gerne
flisebelagt indre gård, ofte omg. af søjlegange
i 1 ei. fl. etager,
påtisserie [patis’ri] (fr.), bagværk;
konditori.

Patkai Hills [’pätkäi ’hilz], ca. 4000 m h.
bjergkæde på grænsen ml. Assam og
N-Burma. Ved foden af bjergene kul og olie,
der udnyttes i Assam.
’Patkul, Johan Reinhold (ca. 1660-1707),
livlandsk godsejer, vendte sig mod sv.
reduktionspolitik og indgreb i
godsejer-rettighederne i Li vi.; 1698 i forbind, m.
August 2. af Polen, bidrog til russ.-po.
forståelse og Store Nord. Krigs udbrud.
Siden i konflikt m. August, 1707
udleveret til Karl 12., der lod P radbrække.
’Påtmos, gr. ø bl. De Dodekanesiske Øer;
ca. 40 km2; 3200 indb. (1936). På P skal
Johannes have skrevet Åbenbaringen.
Berømt kloster.
Patna [’pätna, ’påtna], hovedstad i prov.
Bihär, Hindustan, ved Ganges NV f.
Calcutta; 176 000 indb. (1941).
Jernbanecentrum med handel og
tekstilindustri; univ. - Brit. 1763.
pato- (gr. pathos lidelse), sygdoms-,
pato’ge’n (pato- + -gen),
sygdomsfremkaldende.

patoge’nese (pato- + genese),
mekanismen i en sygdoms oprindelse og
udvikling.

patogno’mik (pato- + gr. gnömé
erkendelse), læren om sygdommenes erkendelse
af de tegn (symptomer), med hvilke de
fremtræder, en del af diagnostikken.

3469

3470

3471

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free