- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3490,3491,3492

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pedro ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pekuniær

pen

i æbler og citroner. Opløses i varmt vand.
Varme sukkeropløsninger, der indeholder
p, gelatinerer ved afkøling, p tilsættes
derfor ofte marmelader og geleer,
pekuni’æ’r (lat. pecunia penge), penge-;

økonomisk,
pelagia’nismen, teol. retning inden for
oldkirken, mods. Augustins lære; opkaldt
efter Pelagius (d. ca. 418), eng. munk
og teolog, som opholdt sig i Rom og
Palæstina. p fornægter arvesynden, hævder
ubetinget den frie vilje; synd er aldrig
natur, kun vane, fremkaldt af slet
eksempel, den findes kun hos voksne, og
barnedåb er overflødig, p fordømtes 418 i
N-Afr., angrebes af Augustin og 431 i Efesos.
En afsvækket p (semi-p) holdt sig i Vesten
og blev bestemmende for kat. teologi,
pe’la’gisk (gr. pélagos hav), en i de frie

vandmasser levende organisme.
Pe’la’giske Øer, øgruppe i Middelhavet
ml. Sicilien og N-Afr., nemlig øerne
Lam-pedusa, Linosa og det ubeboede skær
Lampione; 25,4 km8; 3000 indb. (1936).
Kapitulerede til de Allierede 12. 6. 1943.
pelago- (gr. pélagos hav), hav-,
pela’mider (gr. pélamys) (’Sarda), store
makrelfisk, lign. tunfisk, dog noget
mindre. En enkelt art nu og da fundet ved
Danm.

Pelar’gonium (gr. pelargös stork;
hentyder til frugtens næb), slægt af
storke-næbsfam. med spredte, kirtelhårede
blade. Over 200 arter, S-Afr. Mange arter
dyrkes i koldhus og stue, og der findes en
mængde krydsninger. Nogle arter, ofte
fejlagtigt kaldet geranier, dyrkes for de
vellugtende blades skyld; andre arter
dyrkes for blomsternes skyld, her findes både
storblomstrede og småblomstrede
former, begge med smukke hvide ei. røde
farver. Formeres ved stiklinger,
pe’lasger (gr. pelas’goi), navn på en
sagnagtig førgræsk befolkn. i Grækenl.
Pelé, Mont [m5 pa’le], off. Montagne
Pelée, 1350 m h. vulkan på Martinique,
kendt for sit udbrud 8. 5. 1902, hvor en
glødende askesky rullede ned ad bjergets
sider og dræbte havnebyen St.-Pierres
30 000 indb. Udbrud påny 1929.
Pele’ide, Peleus-sønnen, patronymikon f.
Achilleus.

péle-méle [pæl’mæ(:)l] (fr.), virvar, hulter
til bulter.

pele’rine (fr. pelerine kvindelig pilgrim),
større, løs krave ei. slag, som dækker
bryst og skuldre, anv. af damer i 19. årh.
(opr. skulderslag, båret af nonner).
»Pélés hår«, d. s. s. »dronning Pélés hår«.
’Peleus [-öus] (gr. Pé’leus), i gr. mytol. en
heros, g. m. Thetis, fader til Achilleus,
nævnes som en af fortidens vældige
jægere.

Pelew Islands [pi’lu: ’aitøndz], eng. navn

på Palau-Øerne.
’Pelham-stang (eng. egennavn),
trensebid med stang i ringens forkant. Der anv.
normalt to tøjler, en i trenseringen og en
i en ring i stangens nederste ende.
Undertiden forsynes de to ringe med en kort
forbindelsesrem, hvori der da spændes en
bred enkelttøjle.
’Pelias (gr. Pe’llas), i gr. mytol. Poseidons
søn, hersker i Iolkos. Da hans nevø Jason
som voksen krævede riget, fik P ham til
at drage ud på det farlige argonautertogt.
peli’ka’n, pelikannæblignende instrument

til tandudtrækninger,
peli’ka’ner gr. pelekän (Pele’canidae),
store årefodede fugle, langt, kraftigt
næb, udvidelig hudsæk ml. undernæb-

Mauno Pekkala.

William Penn.

Pelikan.

bets grene som oplagsrum for fisk.
p kan ikke dykke, fisker i flok
overfladefisk. Fl. arter i trop. og subtrop. Et
par i S-Eur.; een, den krøltoppede
p (Pelecanus crispus) i stenalderen i
Danm.

pelikanfod (Apo’rrhais pes pele’cani),

forgællesnegl, den ene mundingsrand
svømmefodlign. udvidet. Alm. på dybere
vand i Danm.
Pélion [’piljon], 1630 m h. gr. bjerg i

Thessalien.
peli’osis rheu’matica [-röu-] ei.
’pur-pura rheu’matica Schönleinii, sjælden,
akut, febril, godartet lidelse af ukendt
oprindelse. Symptomerne er ledtilfælde,
hjertebetændelse, udslet på huden og
blødningstendens.
Pélissier[peli’sje],/ea«/a9uej(1794-1864),
fr. militær. Støttede 1851 Napoleons 3.-s
statskup, ledede 1855 den fr. hær i
Krimkrigen, sikrede Sevastopols fald ved
indtagelsen af fort Malakov. 1860
generalguvernør i Algier,
pe’lit (gr. pélös slam), fællesbetegn. for alle
finkornede, klastiske sedimenter (ler,
dynd, skifer çsv.).
’Peljekaise, sv. nationalpark (146 km2),
et fjeldområde i Lappland, V f. Hornavan.
’Pella, i oldtiden Makedoniens hovedstad

fra omkr. 400 f. Kr.
’pel’Iagra (lat. pellis hud + -agra), en
avitatninose, som skyldes mangel på
Bis-vitamin. Den viser sig ved en hudlidelse
med mørke pigmenteringer og lidelse af
slimhinden i
munden,diarrhoe,nervesvækkelse og sindslidelser. Behandles med god
kost og tilskud af B2-vitamin.
’Pelléas og Méli’sande, opera af
Debussy. Tekst :M. Maeterlinck (Paris 1902,
Kbh. 1925).
pelletie’ri’n (efter d. fr. kemiker Joseph
Pelletier (1788-1842)), alkaloid, der
udvindes afbark af granatæbletræ; saltene
bruges som middel mod indvoldsorme i
veterinærmedicinen.
Pellico [’pæl-], Silvio (1789-1854), ital.
forfatter. Bekendt for tragedien
Francesco da Rimini (1818) og for bogen Le
mie prigioni (1833, da. Mit Fangenskab
1843), der skildrer otte års fangenskab i
den østr. fæstning Spielberg ved Brünn
for polit, angreb på Østrig.
Pelli’do’l, desinficerende middel, navnlig
til sår.

Pellworm [’pælvorm], en af De
Nordfrisiske Øer; 36 km2; 1600 indb. (1939).
Pe’lopidas (gr. Pelo’pidas) (d. 364 f. Kr.),
thebansk statsmand, fordrev 379 Spartas
garnison i Theben.
Pelopon’ne’s, gr. Pelopönnésos [-[pelo’po-nisos],-] {+[pelo’po-
nisos],+} gr. folkesprog: Moréas [mo’ræa(s)],
da. Morea, bjergrig halvø, der udgør
Grækenl.s sydl. del; forbundet med det øvr.
Grækenl. ved den smalle Korinthiske
Tange. 21 700 km2; 1 185 000 indb. (1938).
Dyrkning af korn, vin og frugt. Største
by: Påtrai.
Pelopon’ne’siske Krig, krigen 431-21
og 415-04 f. Kr. ml. Athen og Sparta med
deres forbundsfæller, udbrød fordi Sparta
ville bremse Athens ekspansion. I kraft
af sin overlegenhed til søs hævdede Athen
længe sin stilling og fik ovenikøbet en
kort tid fred på grundlag af status quo.
Men et mislykket tog mod Syrakus 415-13
og perserkongens indgriben opsled
efterhånden Athens ressourcer, og krigen endte
med Spartas absolutte sejr.
’Pelops, i gr. rel. en heros i Olympia, stifter
af legene.

pe’lota (sp: spille bold), baskisk-sp. spil;

en mellemting ml. langbold og cricket.
Pe’lotas [-tal], by i S-Brasilien; 108 000

indb. (1940).
peloton [-’tor;] (fr: garnnøgle, flok), ældre

navn på »deling«,
pe’lotte (fr., af lat. pila bold), en
pude-formet del af en bandage, f. eks.
brokbind, egnet til at udøve et tryk på et

mindre parti af legemet (holde et brok
inde).

pelsdyr, fællesbetegn. for en række oftest
arktiske ei. nord. pattedyr, hvis pels
finder anv. som pelsværk, f. eks. polarræv,
isbjørn, bæverrotte, mink, zobel m. fl.
pelsflagrer, d. s. s. kaguang.
pelsklaner (Atta’genus ’pellio), lille sort
bille, 2 hvide prikker på dækvingerne;
den stærkt hårede larve skadelig på
pelsværk.

pelslus, de til fuglelusene hørende
lusearter, som lever i pattedyrs pels.
pelsvarer, huder og skind med fjer ei. hår.
Af fugleskind anv. især edderfuglens, af
pattedyr leverer rovdyr, gnavere og
drøvtyggere (får) det meste og fineste skind.
Beredningen omfatter i første linie
garvningen, skindet fugtes med saltvand,
skrabes med en stumpkniv, indsmøres
med fedt, mel ei. æggeblomme og
bearbejdes efter delvis tørring; derefter
behandles skindet i et par timer i en
roterende jerntromle med sand og savsmuld
under opvarmning, hvorefter det bankes
og rystes i en sigtemaskine. Denne
behandling giver blødt, sejgt læder og
glansfuldt hårlag. Også hårene behandles på
forsk, måde, stikkelhårene fjernes
(rup-ning), og hårene farves enten ved
børst-ning ei. ved neddypning. Til farvning anv.
fortrinsvis tjærefarvestoffer. Kaninskind
er de almindeligste, nertz- og chinchilla
de kostbareste p.
pel’taster (gr. pelta’staiaf péltélille skjold),

letbevæbnet fodfolk i oldgr. hære.
Peltier-eflfekt [pæl’tje], opdaget 1834 af
den fr. fys. Jean Ch. A. Peltier
(1785-1845), består i opvarmning ei. afkøling
af de steder, hvor forsk, metaltråde er
loddet sammen, når de gennemløbes af
en elektr. strøm. P er det omvendte af
termoelektricitet.
’Peltonen, Vihtori, fi. forfatter; skrev
under pseud. Johs. Linnankoski.
’peltonturbine, opfundet 1880 af
amerikaneren Pelton,
vandturbine, hvori
en vandstråle
afgiver sin
bevægelses-energi til et
skovlhjul m. særligt
udformede skovle m.
2 lommeformede
fordybninger, p
anvendes ved
vandkraftanlæg m. stor
faldhøjde (over 200
meter).
Pe’lusium, ægypt.

oldtidsby ved en af de gl. østl.
Nilmun-dinger. V. P blev Psametik 3. slået af
Kambyses 525 f. Kr., hvorefter Ægypt.
indføjedes i det persiske rige.
pelveo- (lat. pelvis skål, bækken), bækken-,
pelveoperito’nitis (pelveo- + peritonitis),
bækkenbughindebetændelse, i reglen af
ikke dødeligt forløb,
pelvi-, d. s. s.
pelveo-pelvi’me’ter, bækkenmåler,
’pelvis (lat.), anat., bækken.
Pelvoux, Massif de [ma’sif da pæl’vu],

bjergmassiv i de fr. Alper (4103 m).
’Pemba, brit. ø ved Afr. østkyst N f.
Zanzibar, som den hører under; 984 km2; ca.
100 000 indb. (1941).
Pembrokeshire [’pæmbrukjia], grevskab
iSV-Wales. 1590km2; 86 000indb. (1948).
Største by er orlogshavnen Pembroke
(11 000 indb.).
’pemfigus (gr. pemfiks blære), 1) smitsom
stafylokokinfektion hos spædbørn; 2)
langvarig hudlidelse hos ældre, begge
karakteriseret ved udbrud af blærer,
pemmi’ka’n (indiansk pemikkån fedt),
opr. lufttørret bøffelkød, der finmaledes
og blandedes med bøffeltalg; nu betegn,
for proviant især til polarekspeditioner,
p består af skært, hakket oksekød, der
efter tørring blandes med oksetalg,
tørrede ærter, tørrede kartofler ei. 1.; presses
i firkantede kager på 250 g.
pen (lat. penna fuglefjer), skriveredskab,
opr. skærpede gåsefjer, senere stålpenne.
Guldp til fyldep har en spids af hård
platin-osmium-iridium-legering.
pen, den mindre endeflade af et
hammerhoved, mods. banen.

Hjul kr ans af en
peltonturbine.

3 490

3491

3492

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free